en website, et website eller bare et websted?
Christian Lindknud
gøre forskel mellem personlige ... øhm... hjemmesider og
professionelle tjenester på Internettet (som jeg frygteligt gerne vil
kalde websites eller websteder).
Men hedder det mon overhovedet "website" på dansk, eller er "websted"
mere korrekt? Og hvis endelig "website" kan accepteres, taler vi så om
"et website" eller "en website"?!
På forhånd tak for evt. kommentarer
hilsen/greetings/cordialement
Christian Lindknud 8^)
Lyon, France
Kristian Hansen
Lindknud) wrote:
>Jeg vil gerne undgå betegnelsen "hjemmeside", da jeg har brug for at
>gøre forskel mellem personlige ... øhm... hjemmesider og
>professionelle tjenester på Internettet (som jeg frygteligt gerne vil
>kalde websites eller websteder).
Jeg er personlig tilhænger af websted. Dels fordi de
allestedsnærværende Microsoft bruger det, og man kan sige, hvad man
vil om dem, men deres meninger har altså en vis indflydelse.
Kristian
--= Nokia 9000i - The Y2K Bug Free Platform =--
Soeren Frimann Trads
Jeg ville kalde det "et websted", hvis jeg absolut skulle låne det
engelske ord 'web' og gøre det dansk [årsag: det ville i oversættelse
hedde et væv/net/sted]. Men hvis du hellere ville betone en anden del
af fænomenet, nemlig at der er tale om 'en side/en plads', ville det
blive til 'en webside/en webplads/en netside/en netplads"
Regel for styring af køn i dette tilfælde:
sted = et [net+sted] > områder og lokaliteter er som regel intetkøn
side = en [net+side] > navneord med endelsen -de er fælleskøn af form
Søren Frimann Trads
On Mon, 17 Aug 1998 17:45:24 GMT, lind...@usa.net (Christian
Lindknud) wrote:
>Jeg vil gerne undgå betegnelsen "hjemmeside", da jeg har brug for at
>gøre forskel mellem personlige ... øhm... hjemmesider og
>professionelle tjenester på Internettet (som jeg frygteligt gerne vil
>kalde websites eller websteder).
>
Bertel Lund Hansen
>Jeg vil gerne undgå betegnelsen "hjemmeside",
Der er kommet nogle gode kommentarer.
>Men hedder det mon overhovedet "website" på dansk,
Vi har før diskuteret "site" alene. Der var ikke tvivl om at
ordet kunne bruges. Der var ca. lige mange stemmer for en og et,
så der er frit valg - Dansk Sprognævn afventer nemlig udviklingen
desangående.
Venlig hilsen, Bertel
--
http://image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)
Bjørn Lassen
Soeren Frimann Trads <tr...@mail1.stofanet.dk> wrote
> side = en [net+side] > navneord med endelsen -de er fælleskøn af form
>
Ligesom møde, gode, sæde?
--
Bjørn Lassen
Jonas Koch Bentzen
Hedder det mon overhovedet "website" på dansk, eller er "websted"
mere korrekt? Og hvis endelig "website" kan accepteres, taler vi så om
"et website" eller "en website"?!
Ordet websted er en tåbelig sammenblanding af dansk og engelsk. Website er endnu et ord i den lange række af låneord fra engelsk - dem behøver vi ikke flere af. Og så er der jo endelig ordet hjemmeside - en fordanskning, der tydeligvis ikke er lavet af en person med forstand på det danske sprog. Ordet hjemme- betegner, at det efterfølgende ord er noget, man har derhjemme - fx. hjemmebrænderi. Dermed skulle hjemmeside så betyde "en side, man har derhjemme". Men det er IKKE det, der menes med det engelske ord homepage. Det, der menes, er "en side, der udgør éns hjem på internettet". Altså en slags andet hjem, bare ikke i den fysiske verden, men i cyberspace. Den korrekte danske oversættelse burde derfor være hjem-side, men da dét lyder ret åndssvagt, og da de fleste steder på nettet iøvrigt består af meget mere end én side, så foretrækker jeg ordet netsted.
Jonas Koch Bentzen
http://understroem.dk
Byrial Jensen
>Regel for styring af køn i dette tilfælde:
Regler for styring af køn findes stort set ikke. Sammensatte ord
låner dog (næsten?) altid bøjning og køn fra sammensætningens
sidste led.
>sted = et [net+sted] > områder og lokaliteter er som regel intetkøn
Modeksempler: by, kommune, ø, stat, dal, hede, tundra, ørken,
lokalitet, stad, egn, plads
>side = en [net+side] > navneord med endelsen -de er fælleskøn af form
Modeksempler: arbejde, billede, møde, område, sæde, spænde, gilde,
embede, klæde, helvede, gode, skøde, minde, stræde, tilfælde,
ærinde
Mvh.
- Byrial
Peter Makholm
> Kald det dog et netsted - det gør jeg.
Ikke hvis man ønsker at gøre opmærksom på at der er tale om den del af
nettet der hedder hedder WWW.
Valget står altså mellem www-, web- eller [noget helt tolvte]xxxx. Da
der ikke findes noget fornuftigt (brugt eller ikke brugt) alternativ,
er jeg helt af den mening at webxxxx er det bedste valg.
Da jeg mener at man skal undgå unødige indlan af ord, ville jeg ikke
bruge website. Både webside og websted finder jeg gode. Webside er den
enkelte side[0] og websted er en samling af sider.
http://sunsite.auc.dk/newssupport/* er et websted.
http://sunsite.auc.dk/newssupport/liste.html er en webside.
jeg mener at dk.kultur.sprog er et gliomrende netsted.
0) Vi får godt nok et problem med frames. Men de er et problem i
forvejen.
PS: Undgå venligst at medsende to udgaver af dit indlæg. Det er helt
unødvendigt også at skrive en HTMLudgave. (og irriterende at skulle se på.
--
Makholm d.y.
Jonas Koch Bentzen
> Jeg er personlig tilhænger af websted. Dels fordi de
> allestedsnærværende Microsoft bruger det, og man kan sige, hvad man
> vil om dem, men deres meninger har altså en vis indflydelse.
Som om det ikke var nok, at Microsoft bestemmer udviklingen indenfor
computerverdenen. Skal de nu også til at bestemme udviklingen af det
danske sprog?!
Jonas Koch Bentzen
om et sted på World Wide Web. Men det er bestemt ikke argument nok for at
forkaste ordet netsted. Du skriver, at denne gruppe er et glimrende netsted,
men hvorfor skulle man kalde en diskussionsgruppe for et netsted, når der nu
findes et udmærket dansk ord for det, nemlig diskussionsgruppe? Hvis man blev
enige om at bruge ordet netsted til at beskrive et sted på World Wide Web, så
ville ingen være i tvivl.
Jonas Koch Bentzen
http://understroem.dk
Peter Makholm skrev:
Bertel Lund Hansen
>Kald det dog et netsted - det gør jeg.
Et acceptabelt forslag som jeg dog ikke finder dækkende.
>Ordet websted er en tåbelig sammenblanding af dansk og engelsk. Website er
>endnu et ord i den lange række af låneord fra engelsk - dem behøver vi
>ikke flere af.
Ok jo.
>Og så er der jo endelig ordet hjemmeside - en fordanskning,
>der tydeligvis ikke er lavet af en person med forstand på det danske
>sprog.
[En gang vrøvl klippet væk]
stop + sted => stoppested
tis + mand => tissemand
kok + hue => kokkehue
<fanfare.wav>
hjem + side => hjemmeside
Bertel Lund Hansen
>findes et udmærket dansk ord for det, nemlig diskussionsgruppe? Hvis man blev
>enige om at bruge ordet netsted til at beskrive et sted på World Wide Web, så
>ville ingen være i tvivl.
... undtagen dem der er på Fidonet (eller lignende). Er "netsted"
kun på internettet = det store internet? Der er nemlig også små
internet. WWW og web er derimod kun én ting.
Otto-Ville Ronkainen
><fanfare.wav>
>hjem + side => hjemmeside
Eller hjemside, "hjem" kan jo danne sammensætninger med både -e- og -0-.
Logikken i den klippede "en gang vrøvl" var nok ikke helt forkert
(jfr fx hjemmebane, hjemmefront, hjemmebryg, hjemmedansker med hjemegn,
hjemkommune).
Bertel Lund Hansen
>Eller hjemside, "hjem" kan jo danne sammensætninger med både -e- og -0-.
>Logikken i den klippede "en gang vrøvl" var nok ikke helt forkert
Måske var "vrøvl" for stærkt, men "home" dækker både "hjem" og
"hjemme". Hjemmebryg er f.eks. ikke noget man nødvendigvis har
derhjemme, ligesom hjemmelavet leverpostej ikke forbliver hos
slagteren - men det er måske fordi ordet dækker processen og ikke
(så meget) produktet? (og det kunne så fint gælde for en
hjemmeside også)
Under alle omstændigheder syntes jeg at Jonas vred for meget
betydning ud af tilføjelsen "-me-". Han fornemmer selv at det
lyder skidt, og så kan man sagtens bruge "hjemme" selv om der
måtte være en betydningsmæssig grund til at bruge "hjem".
Bertel Lund Hansen
><HTML>
>
><P>Bertel Lund Hansen skrev:
><BLOCKQUOTE TYPE=CITE>"Home" dækker både "hjem" og "hjemme".</BLOCKQUOTE>
>Sandt nok, men i dette tilfælde dækker det altså "hjem".
><BLOCKQUOTE TYPE=CITE>Hjemmebryg er f.eks. ikke noget man nødvendigvis
>har
><BR>derhjemme, ligesom hjemmelavet leverpostej ikke forbliver hos
><BR>slagteren.</BLOCKQUOTE>
Her gav jeg op. Fjern venligst det html.
Soeren Frimann Trads
Ikke alle former for brug med hjemme betegner en proces, med mindre
den underforstås.
Betegner semantisk et statisk forhold - sted+omfang
hjem+egn [nominal]
hjem-sted [nominal]
Betegner semantisk - sted+proces
hjemme-lavet [hele komposita har adjektivisk funktion i nominalgruppe
fx en hjemmlavet pølse] (-lavet angiver processen)
hjemme-brygget [hele komposita har adjektivisk funktion i
nominalgruppe fx. en hjemmebrygget øl] (-brygget angiver processen)
betegner - sted+ting [underforstået proces 'sko til brug i hjemmet']
hjemme-sko [hjemme- fungerer adjektivisk ifht. kerne, -sko er en ting.
Hele komposita fungerer som nominal]
Det lader altså til, at ikke alle tilfælde af brug med hjemme+nominal
kan betragtes som 'proces' - måske er det fordi hjemme- ikke betegner
processen, men det efterfølgende verbum betegner processen.
Venlig hilsen
Søren Frimann Trads
On Tue, 18 Aug 1998 15:18:46 GMT, NOSPA...@image.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Otto-Ville Ronkainen skrev:
>
>>Eller hjemside, "hjem" kan jo danne sammensætninger med både -e- og -0-.
>>Logikken i den klippede "en gang vrøvl" var nok ikke helt forkert
>
>Måske var "vrøvl" for stærkt, men "home" dækker både "hjem" og
>"hjemme". Hjemmebryg er f.eks. ikke noget man nødvendigvis har
>derhjemme, ligesom hjemmelavet leverpostej ikke forbliver hos
>slagteren - men det er måske fordi ordet dækker processen og ikke
>(så meget) produktet? (og det kunne så fint gælde for en
>hjemmeside også)
>
>Under alle omstændigheder syntes jeg at Jonas vred for meget
>betydning ud af tilføjelsen "-me-". Han fornemmer selv at det
>lyder skidt, og så kan man sagtens bruge "hjemme" selv om der
>måtte være en betydningsmæssig grund til at bruge "hjem".
>