Oversætter
Tom Wagner
" ... Jeg har officielt papir på at kunne oversætte og kan altså tillade míg
officielt at kalde mig oversætter ...
... jeg med B.A. i engelsk har lov til at bruge titlen i en
jobmæssig funktion og henvise til at jeg har en fuld statsprøvet eksamen
i oversættelse ...
Og med ret til at oversætte, mener jeg ikke at oversætte en bog eller
lignende, men ret til at oversætte officielle papirer i kraft af min
uddannelse.
Det er det vi har fået oplyst af fakultetet ..."
Jeg er ikke ude på at diskutere bestemte deltageres kompetencer som
oversættere, men vil gerne have uddybet og eksemplificeret, hvad der ligger
i "ret til at oversætte officielle papirer".
Officielle dokumenter, der har retlig virkning skal vel fx oversættes af en
autoriseret oversætter/translatør?
Hilsen Tom
Arne H. Wilstrup
"Tom Wagner" <tom.w...@em1.dk> skrev i meddelelsen
news:4993fad7$0$90268$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Officielle dokumenter, der har retlig virkning skal vel fx
> oversættes af en autoriseret oversætter/translatør?
'Det er der ikke nogen regler om så vidt jeg ved, men det kan
naturligvis svække en sag hvis man benytter en ikke autoriseret
oversætter. Vi har set det ved PET der nu hævdes - på baggrund af
en autoriseret translatør/tolks udsagn - at de har fået oversat en
arabisk tale forkert.
Det jeg mener er blot at jeg har officielt papir på at måtte
oversætte hvis jeg anfører at jeg er B.A. i engelsk og derfor
naturligvis har en eksamen i oversættelse mellem de to sprog. Det
betyder ikke at jeg er translatør eller tolk og dermed har en sådan
autorisation, men det betyder at jeg pr. definition er kvalificeret
til at lave oversættelsesarbejde. En evt. arbejdsgiver har ret til
at formode at hvis jeg varetager et job som jeg har fået i medfør
af min uddannelse, så kan jeg det der er angivet i uddannelsen.
B.A. er en beskyttet titel, og som jeg sagde: min studiekammerat
kunne godt få en B.A., men må altså ikke gå ud og faldbyde sin
arbejdskraft som B.A.'er uden også at oplyse at hun er blevet
fritaget for eksamen i oversættelse og version, da hun er indfødt
englænder, men netop har søgt dispensation fordi hun taler flydende
dansk, har boet i Danmark i mange år, men ikke af den grund vil
kunne levere en god oversættelse. Jeg skal ikke komme ind på
hvilken begrundelse hun ellers har angivet for dispensationen fra
eksamen, men jeg husker at betingelserne var at hun IKKE måtte
udgive sig som B.A.'er uden de førnævnte oplysninger.
Og igen: Jeg ville til enhver tid som arbejdsgiver foretrække en
Per Vadmand fremfor en Arne H.Wilstrup til et oversættelsesjob,
alene på baggrund af førstnævntes erfaring og løste opgaver. Ingen
tvivl om det. Jeg taler her kun om formalia.
En edsvoren translatør og tolk er en officiel betegnelse der
betyder at man i alle sammenhænge er forpligtet til at levere en
oversættelse så mundret som muligt i fx retssager og andre sager af
tilsvarende art, men jeg er også vidende om at man har benyttet sig
af translatørstuderende i retssager mellem dansk og svensk fx - og
de var ikke fuldt uddannede i faget og var altså ikke edsvorne. Så
det ville overraske mig meget hvis der findes regler for den slags.
Men det kan være risikabelt hvis man anvender en ikke-autoriseret
tolk og translatør i et job der kan medføre at en fx anklaget
person så kan få sagen genoptaget fordi vedkommende kan hævde at
være blevet oversat forkert.
Jens Brix Christiansen
<nixen...@invalid.com> wrote:
>En edsvoren translatør og tolk er en officiel betegnelse
Selve ordet "edsvoren" er historisk. Den nuværende betegnelse i
Danmark er "translatør og tolk", hvilket man efter ansøgning kan
beskikkes til af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Betegnelserne er ændret adskillige gange
Edsvoren translatør og tolk: ????- ????
Kgl. aut. translatør og tolk: ????- 1931.
Statsautoriseret translatør og tolk: 1931-1966.
Translatør og tolk: siden 1966.
Jeg har ikke kunnet finde ud af hvornår "edsvoren" blev fjernet fra
betegnelsen. Det kunne være i 1910, hvor der for alvor kom regler om
den slags.
--
(indlægget slutter her)
Niels P Sønderskov
Ja, og den forklaring jeg har fået fra en af slagsen går ud på, at de
automatisk med deres translatøreksamen (på daværende Handelshøjskole nu
CBS) var autoriserede og kunne få et bevis derfor, hvis de havde noget
at bruge det til.
--
Niels
Jens Brix Christiansen
<npso...@gmail.com> wrote:
>Ja, og den forklaring jeg har fået fra en af slagsen går ud på, at de
>automatisk med deres translatøreksamen (på daværende Handelshøjskole nu
>CBS) var autoriserede og kunne få et bevis derfor, hvis de havde noget
>at bruge det til.
Det er så en let overdrivelse, men der er meget om snakken.
Retsplejelovens § 149 fortæller:
"Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en
oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal
bekræftes af en translatør. Oversættelse kan dog frafaldes, når begge
parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til
det fremmede sprog"
En translatør er pr. definition en person der er beskikket som
"translatør og tolk" af Ervhervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis man ikke
har "fået beviset" - altså beskikkelsen - kan man ikke bekræfte
oversættelser i Retsplejelovens forstand. Selve oversættelsen kan hvem
som helst i princippet foretage; det er translatøren der ved sin
bekræftelse indestår for oversættelsens rigtighed.
Imidlertid er det en formssag at blive beskikket når først man har en
relevant eksamen, forudsat at man ikke har gjort sig alt for meget ud
til bens i øvrigt.
--
(indlægget slutter her)
Bertel Lund Hansen
> Imidlertid er det en formssag at blive beskikket når først man har en
> relevant eksamen, forudsat at man ikke har gjort sig alt for meget ud
> til bens i øvrigt.
Det har jeg lige fået bekræftet af en translatør og tolk i
spansk. Hun sagde "statsautoriseret translatør og tolk" selv om
hun har fået sin eksamen noget efter 1966, men det er måske meget
naturligt at understrege det officielle aspekt?
Hun betalte i sin tid omkring 1200 kr. for at få autorisationen,
men hun mener (dog ikke sikker) at det er gratis i dag.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Arne H. Wilstrup
news:a298p49bn72uf7vat...@4ax.com...
Ifølge undervisningsministeriet og studieordningen i forbindelse dermed
gælder det for B.A.ernes kompetencemål:
At kunne analysere et argument og en argumentation og selv fremstille
disse i
velstruktureret mundtlig og skriftlig form på såvel et korrekt engelsk
som et korrekt dansk.
.. At kunne udtrykke sig mundtligt på et korrekt, nuanceret og præcist
engelsk, der ikke
afviger nævneværdigt fra en standardudtale.
.. At kunne diagnosticere danskeres udtalefejl og anvise præcise
løsninger på hvorledes
fejludtalen afhjælpes.
.. At kunne analysere grammatiske virkemidler og strukturer i en
engelsksproget tekst.
.. At være bevidst om sproglige virkemidler, stilleje, sprogtone,
register og diskursformer.
/At kunne oversætte ikke-tekniske tekster fra dansk til engelsk og fra
engelsk til dansk med
præcision i forbindelse med enkeltord, stilleje, idiomatik og
sprogtone./
/At kunne tænke teoretisk om oversættelse med henblik på praktisk
anvendelse./
/ At kunne sætte forskellige typer af sprogvidenskabelige resultater i
relation til de forskellige
metoder de bygger på./
/At kunne udnytte sin sproglige viden i forbindelse med sproglig
rådgivning på basale
områder./
./At have en indsigt i det engelske sprogs udvikling og rolle i
etableringen af en national
identitet./
/At kunne forstå de komplekse mekanismer bag den engelsksprogede verdens
opståen,
udbredelse og diversitet./
.. At kunne forstå historiske problemstillinger og arbejde kritisk med
kildetekster og
sekundærlitteratur.
. At kunne analysere samfundsfaglige problemstillinger og sætte dem i
relation til et historisk
udviklingsperspektiv.
. At kunne arbejde bevidst med historisk metode.
At kunne analysere komplekse tekster, især af skønlitterær art, men også
sagprosa og
journalistik.
.. At kunne genrebasere en tekst og have en bevidsthed om skriftlighed
og mundtlighed og
teksters udbredelse.
.. At have en forståelse for samspillet mellem litteratur og kulturel
identitet.
.. At have en erfaring i tværkulturel læsning og udfordring af egne
forståelsesrammer.
.. At kunne drage paralleller mellem det specifikke og det generelle i
engelskfagets forskellige
discipliner.
.. At kunne forstå engelskfagets discipliner på et mere abstrakt
teoretisk plan.
.. At kunne finde, anvende og strukturere brugen af håndbøger, ordbøger,
videnskabelige
monografier og tidsskrifter, databaser og andre informationskilder, der
er relevante i
forbindelse med arbejdet med den engelsksprogede verdens sprog og
kultur.
Og kandidaterne er endnu bedre idet kandidaterne vil i erhvervsmæssig
sammenhæng kunne
• Undervise viderekomne elever/studerende i engelsk, f.eks. på gymnasier
og seminarier, udarbejde
undervisningsmateriale til engelskundervisning, samt tilrettelægge og
afholde kurser for erhvervslivet
om sproglig og kulturel kompetence.
/Udføre sproglig rådgivning og varierede former for oversættelse i
erhvervsmæssig sammenhæng
undtagen sådanne, som kræver translatørgodkendelse./
• Udføre dokumentationsarbejde vedrørende forhold i den engelsksprogede
verden.
• Skrive rapporter på engelsk eller dansk på baggrund af selvstændig
research.
• Arbejde med tilrettelæggelse af manuskripter på engelsk og dansk,
eksempelvis i forlagsbranchen.
Kursiveringerne /,,,/ er ´mine. Som du selv er inde på så er der opgaver
der kræver translatørgodkendelse, men det er op til arbejdsgiverne i
øvrigt at vælge om de vil have en translatør eller blot en kandidat fra
universitetet til oversættelsesopgaver - eller om de vil vælge en
amatøroversætter som fx Per Vadmand - hans kvalifikationer ufortalt.
(jeg her ikke hørt noget om at Per skulle have fået en formel uddannelse
som translatør eller tolk).
Arne H. Wilstrup
news:4993fad7$0$90268$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Officielle dokumenter, der har retlig virkning skal vel fx oversættes
> af en autoriseret oversætter/translatør?
Det kan jeg ikke se står noget steds, men der står at man ikke kan kalde
sig translatør eller tolk uden at være det. Derimod kan man godt kalde
sig "oversætter" - det er ikke nogen beskyttet titel.
Jeg tror at de fleste retsgyldige dokumenter bliver oversat af en
translatør, men det er altså ikke mig bekendt noget de skal!
Lars Skovlund
> Ifølge undervisningsministeriet og studieordningen i forbindelse dermed
> gælder det for B.A.ernes kompetencemål:
Er disse hævet over loven? Retsplejeloven specielt?
Lars
translat
> 'Det er der ikke nogen regler om så vidt jeg ved, men det kan
> naturligvis svække en sag hvis man benytter en ikke autoriseret
> oversætter.
Det afhænger ganske af, om vedkommende ikke-statsautoriserede
oversætter må anses for at være kvalificeret, jfr,
højesteretsafgørelsen
http://www.domstol.dk/om/publikationer/HtmlPublikationer/Rapporter/Rapport%20om%20tolkebistand%20i%20retssager/kap05.htm
''U 1985.1052 H: Højesteret udtalte i denne sag, at det ikke var en
rettergangsfejl, som kunne betinge ophævelse af dommen, at der i
landsretten under en straffesag mod en brasiliansk statsborger var
anvendt en tolk, som ikke havde beskikkelse som translatør, idet der
ikke herskede tvivl om tolkens kvalifikationer.''
Vi har set det ved PET der nu hævdes - på baggrund af
> en autoriseret translatør/tolks udsagn - at de har fået oversat en
> arabisk tale forkert.
Det må være et udsgn fra Danmarks eneste statsautoriserede translatør
i dansk-arabisk. Han blev ifølge artikler i B.T. for nogle år siden
bortvist fra en kriminalsag i Østre Landsret på baggrund af udtalelser
fra to tilstedeværende ikke-statsautoriserede oversættere, som sagde,
at han kun oversatte halvdelen af, hvad der blev sagt.
> Det jeg mener er blot at jeg har officielt papir på at måtte
> oversætte hvis jeg anfører at jeg er B.A. i engelsk og derfor
> naturligvis har en eksamen i oversættelse mellem de to sprog.
Det må du også uden at anføre noget.
> En evt. arbejdsgiver har ret til
> at formode at hvis jeg varetager et job som jeg har fået i medfør
> af min uddannelse, så kan jeg det der er angivet i uddannelsen.
Han har også ret til at formode det modsatte.
Mvh
Bent
translat
> Imidlertid er det en formssag at blive beskikket når først man har en
> relevant eksamen, .
Kun hvis der er tale om et af de nemme sprog (de såkaldte
erhvervssprog som engelsk, fransk, etc). Er der tale om et af de svære
sprog (erhvervsvigtige sprog som kinesisk, koreansk, japansk og thai),
er proceduren, som jeg har besrevet andetsteds, meget mere
kompliceret. Man kan her normalt ikke nøjes med at fremvise et papir
fra et uddannelsesetablissement.
Mvh
Bent