Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Du godeste

33 views
Skip to first unread message

Lars Kongshøj

unread,
May 29, 2012, 12:07:25 PM5/29/12
to
Er der nogen, der har et bud på etymologien for "godeste"?

/Lars

Tom Wagner

unread,
May 29, 2012, 12:58:36 PM5/29/12
to
Den 29-05-2012 18:07, Lars Kongshøj skrev:

> Er der nogen, der har et bud på etymologien for "godeste"?

Grammatisk svaree det til superlativen af navneordet Herre i vendingen:
"Jamen, herreste Gud da!"

Hilsen Tom


Hans Poulsen

unread,
May 29, 2012, 1:13:08 PM5/29/12
to



"Tom Wagner" <tom...@energimail.dk> skrev i en meddelelse
news:4fc5003a$0$289$1472...@news.sunsite.dk...
Tråden får mig til at tænke på Jan Troells to dejlige udvandrerfilm efter
Mobergs romaner.

Kristina (Liv Ullmann) gradbøjede et sted i en af filmene *god* på en
særegen måde - ordret husker jeg det ikke, men noget i denne retning:
"Du er det godeste menneske i verden". Ordene var givetvis rettet til
hendes ægtefælle, Karl-Oskar (Max von Sydow).

Hans
1804




Erik Olsen

unread,
May 29, 2012, 1:51:33 PM5/29/12
to
Hans Poulsen wrote:

> Tråden får mig til at tænke på Jan Troells to dejlige udvandrerfilm
> efter Mobergs romaner.
>
> Kristina (Liv Ullmann) gradbøjede et sted i en af filmene *god* på en
> særegen måde - ordret husker jeg det ikke, men noget i denne retning:
> "Du er det godeste menneske i verden". Ordene var givetvis rettet til
> hendes ægtefælle, Karl-Oskar (Max von Sydow).

Det var vel på svensk.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen

Jens Brix Christiansen

unread,
May 29, 2012, 1:58:11 PM5/29/12
to
Lars Kongshøj skrev (2012-05-29 18:07):

> Er der nogen, der har et bud på etymologien for "godeste"?

Ja, det har ODS:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=god

Det er naturligvis en bøjningsform af "god", som tidligere også er set i
andre sammenhænge end "du godeste (gud)".

--
Jens Brix Christiansen

Herluf Holdt, 3140

unread,
May 29, 2012, 4:00:04 PM5/29/12
to
Erik Olsen skrev:
> Hans Poulsen wrote bl.a.:

>> noget i denne retning: "Du er det godeste menneske i verden".
>> Ordene var givetvis rettet til hendes ægtefælle, Karl-Oskar
>> (Max von Sydow).
>
> Det var vel på svensk.

SAOL (Svenska Akademiens ordlista, 2006) skriver
at adjektivet 'god' gradbøjes: gott goda, bättre bäst.
Men længere nede er der denne tilføjelse:

- Komparationen /godare godast/ används
i fråga om smak, lukt, sinnelag.

<
http://www.svenskaakademien.se/svenska_spraket/svenska_akademiens_ordlista/saol_pa_natet
>
--
Herluf :·)

Arne H. Wilstrup

unread,
May 29, 2012, 4:59:08 PM5/29/12
to


"Jens Brix Christiansen" skrev i meddelelsen
news:4fc50e18$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
--------------------------------------------------------------------------------

Til gengæld synes jeg at udtrykket "du milde moster" - fortaber sig i
tågerne - min moster var bestemt ikke mild, så hvorfor mon det udtryk?

Lars Kongshøj

unread,
May 30, 2012, 2:58:46 AM5/30/12
to
Klart, men det der undrer mig er hvordan sådan en bøjningsform opstår,
når enhver ved at god hedder bedst i superlativ.

Mvh. Lars

Lars Kongshøj

unread,
May 30, 2012, 3:22:20 AM5/30/12
to
Nå, det kunne jo tyde på at bøjningsformen har en lang historie bag sig.

Da jeg gik i skole lærte jeg at det hedder slem, værre, værst. Men det
er åbenbart ikke tilfældet kan jeg se i diverse ordbøger. Jeg har også
hørt det i talesproget, men det troede jeg (indtil jeg slog det efter)
bare skyldtes sædernes forfald - hvilket hvis til dels også er
tilfældet. ODS angiver slemmere og slemmest som sjældne.

Mvh. Lars

Hans Poulsen

unread,
May 30, 2012, 3:34:41 AM5/30/12
to

"Lars Kongshøj" <lars_k...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4fc5caad$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
".. slem, værre, værst..".

Husker du mon forkert?

Ond, værre, værst.

Hans
1804


Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 4:28:48 AM5/30/12
to
En mulighed kunne være at det ikke til enhver tid har været rigtigt at
enhver ved at "god" hedder "bedst" i superlativ. En anden kunne være at
der faktisk er en betydningsnuance mellem "den bedste gud" og "den
godeste gud". Det første udsagn vil monoteister sikkert helst undgå at
bruge.

Uden ret meget sammenhæng i øvrigt kan man undre sig over hvordan
bøjningsformen "nærmest" er opstået når enhver (på et tidspunkt) vidste
at "nær" hedder "næst" i superlativ. Eller hvordan "forrest" er opstået
når enhver engang vidste at den rigtige form er "først" (som dog ikke
helt hed "først" endnu dengang "forrest" kom til).

Med endnu mindre sammenhæng kan man undre sig over hvordan "gravede" er
opstået, når enhver vidste at det hed "grov". Eller man kan undre sig
over hvordan det er sket at "skinne" er et svagtbøjet verbum på dansk,
mens "skina" er stærktbøjet på svensk, og omvendt er "hjælpe"
stærktbøjet på dansk i modsætning til "hjälpa" på svensk.

--
Jens Brix Christiansen

Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 4:29:46 AM5/30/12
to
Jens Brix Christiansen skrev (2012-05-30 10:28):
> Det første udsagn vil monoteister sikkert helst undgå at bruge.

Det er nok kun et udtryk, ikke et udsagn.

--
Jens Brix Christiansen

Tronscend

unread,
May 30, 2012, 5:51:34 AM5/30/12
to

"Lars Kongshøj" <lars_k...@hotmail.com> skrev i melding
news:4fc5c527$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
Husker jeg riktig, så er det noe språkhistorisk substituering ute og går
her.
Bedre/best er komparativ og superlativ til en positiv som opprinnelig hadde
samme rot; jeg husker ikke om det er "bra" ... men rotordet er iallfall
beslektet
med ord som "bot" (DK "bøde", svjv), altså "bot, bedre, best" - men så har
(det tyske?) "god sneket seg inn som positiven.

MVH,

T


Per Vadmand

unread,
May 30, 2012, 6:11:24 AM5/30/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
> Lars Kongshøj skrev (2012-05-30 08:58):
>> Den 29-05-2012 19:58, Jens Brix Christiansen skrev:
>>> Lars Kongshøj skrev (2012-05-29 18:07):
>>>
>>>> Er der nogen, der har et bud på etymologien for "godeste"?
>>>
>>> Ja, det har ODS:
>>>
>>> http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=god
>>>
>>> Det er naturligvis en bøjningsform af "god", som tidligere også er
>>> set i andre sammenhænge end "du godeste (gud)".
>>
>> Klart, men det der undrer mig er hvordan sådan en bøjningsform
>> opstår, når enhver ved at god hedder bedst i superlativ.
>
> En mulighed kunne være at det ikke til enhver tid har været rigtigt at
> enhver ved at "god" hedder "bedst" i superlativ. En anden kunne være
> at der faktisk er en betydningsnuance mellem "den bedste gud" og "den
> godeste gud". Det første udsagn vil monoteister sikkert helst undgå at
> bruge.
>
Er der ikke noget med, at Bamse både har sin "bedste stol" og sin "go'este
stol"?

Per V.


Lars Kongshøj

unread,
May 30, 2012, 6:25:23 AM5/30/12
to
ODS skriver:
1) som komp. til ond (1-5), III. slem, III. ilde og delvis I. daarlig,
II. gal (5), II. ringe ofl.; i alm. spr. bruges værre ikke som komp. til
ond i faste forb. og i substantivisk anv. (jf. MO.II.276); om forholdet
til ondere se ond sp. 68145ff..

Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 6:58:13 AM5/30/12
to
Tronscend skrev (2012-05-30 11:51):
> "Lars Kongshøj"<lars_k...@hotmail.com> skrev i melding

>> Klart, men det der undrer mig er hvordan sådan en bøjningsform opstår, når
>> enhver ved at god hedder bedst i superlativ.
>
> Husker jeg riktig, så er det noe språkhistorisk substituering ute og går
> her.
> Bedre/best er komparativ og superlativ til en positiv som opprinnelig hadde
> samme rot; jeg husker ikke om det er "bra" ... men rotordet er iallfall
> beslektet
> med ord som "bot" (DK "bøde", svjv),

Ja, og måske også med det sidste ord på Jellingestenen, som er blevet
populariseret i betegnelsen Thyra Danebod.

> altså "bot, bedre, best" - men så har
> (det tyske?) "god sneket seg inn som positiven.

Alt sammen fint husket. Men det snigende "god" var på færde allerede i
germansk, hvilket ses ved at fænomenet "god, bedre, bedst" genfindes i
hollandsk og engelsk.

--
Jens Brix Christiansen

Hans Poulsen

unread,
May 30, 2012, 7:42:03 AM5/30/12
to


"Lars Kongshøj" <lars_k...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4fc5f593$0$291$1472...@news.sunsite.dk...
Jeg bøjer mig, Lars. Pardon.

Hans


Message has been deleted

"Poul E. Jørgensen"

unread,
May 30, 2012, 12:07:24 PM5/30/12
to
Den 29-05-2012 22:59, Arne H. Wilstrup skrev:

> Til gengæld synes jeg at udtrykket "du milde moster" - fortaber sig i
> tågerne -

Mon ikke det er en variant af "du milde Moses"?
"du milde" er oprindeligt en omskrivning for Gud.
Se ODS "mild".
ODS anfører også "du milde kineser" og "Ih du mildeste".

PS: Jeg kender ikke "du milde moster", kun "éns syge moster".

--
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.

Philip Nunnegaard

unread,
May 30, 2012, 12:29:47 PM5/30/12
to
"Poul E. Jørgensen" skrev:

> PS: Jeg kender ikke "du milde moster", kun "éns syge moster".

Er det ikke hende man snakker for, hvis man da ikke kender nogle sange
fra de varme lande?


--
Philip

Erik Olsen

unread,
May 30, 2012, 12:56:11 PM5/30/12
to
"Poul E. Jørgensen" wrote:
> Den 29-05-2012 22:59, Arne H. Wilstrup skrev:
>
>> Til gengæld synes jeg at udtrykket "du milde moster" - fortaber sig i
>> tågerne -
>
> Mon ikke det er en variant af "du milde Moses"?
> "du milde" er oprindeligt en omskrivning for Gud.
> Se ODS "mild".
> ODS anfører også "du milde kineser" og "Ih du mildeste".
>
> PS: Jeg kender ikke "du milde moster", kun "éns syge moster".

Mit barnebarn på snart ni bruger ofte vendingen "milde makrel". Jeg kan
godt lide bogstavrimet der.

Vidal

unread,
May 30, 2012, 4:14:41 PM5/30/12
to
I de tidlige Batman TV-serier brugtes udtrykket 'holy mackerel',
(lidt ligesom Peter Scrøders 'det' fandme utroligt'), altså et
genkommende udtryk som de indviede kunne genkende og sætte pris på.

Måske kommer makrellen derfra?

Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 4:21:33 PM5/30/12
to
Vidal skrev (2012-05-30 22:14):

> I de tidlige Batman TV-serier brugtes udtrykket 'holy mackerel',

Da jeg boede i USA i 1960'erne, brugte vi (store) børn også "holy mackerel".

--
Jens Brix Christiansen

Vidal

unread,
May 30, 2012, 4:30:15 PM5/30/12
to
Den 30-05-2012 22:14, Vidal skrev:

> Batman TV-serier

Skal Batman tv-serier være i et ord? Batman-tv-serier?

Vidal

unread,
May 30, 2012, 4:37:32 PM5/30/12
to
Den 30-05-2012 22:21, Jens Brix Christiansen skrev:
> Vidal skrev (2012-05-30 22:14):
>
>> I de tidlige Batman TV-serier brugtes udtrykket 'holy mackerel',
>
> Da jeg boede i USA i 1960'erne, brugte vi (store) børn også "holy mackerel".

Jeg tror udtrykket stammer fra Batman i 60'erne. Fandt et
link:

http://www.urbandictionary.com/define.php?term=holy%20mackerel

Bertel Lund Hansen

unread,
May 30, 2012, 4:43:08 PM5/30/12
to
Hans Poulsen skrev:

> ".. slem, værre, værst..".

> Husker du mon forkert?

Nej, han husker rigtigt.

> Ond, værre, værst.

"Slem" og "ond" har samme former i de to højere grader. "Ond" kan
også bøjes regelmæssigt.

Det var dog det ondeste påfund jeg længe har oplevet.

"Værste" ville ikke betyde det samme.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

Per Vadmand

unread,
May 30, 2012, 5:19:15 PM5/30/12
to
Vidal wrote:
Scrøders 'det' fandme utroligt'),

Uhyggeligt.

Per V


Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 5:47:46 PM5/30/12
to
Den Batman-serie havde sin første udsendelse 12 dage efter at jeg
flyttede fra USA, så jeg er sikker på at jeg kendte udtrykket inden. Men
det er tænkeligt at udtrykket også blev brugt i tegneserien, som er
meget ældre.

--
Jens Brix Christiansen

Jens Brix Christiansen

unread,
May 30, 2012, 5:48:42 PM5/30/12
to
Ja, et ord med to bindestreger.

--
Jens Brix Christiansen

Erik Olsen

unread,
May 31, 2012, 1:51:26 AM5/31/12
to
Vidal wrote:

> I de tidlige Batman TV-serier brugtes udtrykket 'holy mackerel',
> (lidt ligesom Peter Scrøders 'det' fandme utroligt'), altså et
> genkommende udtryk som de indviede kunne genkende og sætte pris på.
>
> Måske kommer makrellen derfra?

Nej.

Peter Brandt Nielsen

unread,
May 31, 2012, 4:26:55 AM5/31/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:

>> Ond, værre, værst.
>
> "Slem" og "ond" har samme former i de to højere grader. "Ond" kan
> også bøjes regelmæssigt.

Det kan "slem" også.

--
Peter

Tom Wagner

unread,
May 31, 2012, 5:23:59 AM5/31/12
to
Den 30-05-2012 18:56, Erik Olsen skrev:

>> PS: Jeg kender ikke "du milde moster", kun "éns syge moster".

> Mit barnebarn på snart ni bruger ofte vendingen "milde makrel". Jeg kan
> godt lide bogstavrimet der.

Ja, bogstavrim er typiske og vigtige i eufemismer og fyndord som:
'du milde Moses'
'du milde moster'
'du milde makrel' -
der er ikke samme Schwung over 'du milde kineser'.

Hilsen Tom
Apropos makrel - på fransk kaldes (kaldtes?) en bordelmutter
'une maquerelle' og en alfons 'un maquereau'.

Bertel Lund Hansen

unread,
May 31, 2012, 6:59:55 AM5/31/12
to
Peter Brandt Nielsen skrev:

>> "Slem" og "ond" har samme former i de to højere grader. "Ond" kan
>> også bøjes regelmæssigt.

> Det kan "slem" også.

Det var egentlig derfor jeg skrev "også", for det blev allerede
fastslået tidligere.

Philip Nunnegaard

unread,
May 31, 2012, 3:55:59 PM5/31/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:

> Det var dog det ondeste påfund jeg længe har oplevet.

"Ondeste" er et ord som jeg godt kunne forstå på en anden måde - alt
efter konteksten, forstås.

Ovenstående sætning udenfor kontekst kunne også betyde:

Det var dog det sejeste/fedeste/mest opfindsomme påfund
jeg længe har oplevet.

Men denne slangbetydning af "ondeste" er muligvis først kommet ind i
sproget indenfor de seneste 10-20 år.

--
Philip

Niels Peter Hansen

unread,
May 31, 2012, 4:16:08 PM5/31/12
to
Ja, formentlig samtidig med "syg" i nogenlunde samme betydning.

Niels Peter

Peter Loumann

unread,
May 31, 2012, 4:30:55 PM5/31/12
to
Jeg har aldrig hørt den - eller aldrig opfattet den. Men jeg fylder også
snart 65.

--
pl

Philip Nunnegaard

unread,
May 31, 2012, 4:47:29 PM5/31/12
to
Niels Peter Hansen skrev:

> Ja, formentlig samtidig med "syg" i nogenlunde samme betydning.

Lige prćcis.

--
Philip

Philip Nunnegaard

unread,
May 31, 2012, 4:52:06 PM5/31/12
to
Peter Loumann skrev:

> Jeg har aldrig hørt den - eller aldrig opfattet den. Men jeg fylder også
> snart 65.

Det er også kun 1-1½ år siden jeg hørte den første gang. En veninde af
min kæreste sagde at hun ville skaffe "den ondeste trailer" til når vi
skulle flytte sammen.

Jeg googlede lige efter nogle konkrete eksempler på "den ondeste computer":

http://www.sol.dk/debat/259-hjaelp-til-din-computer/1874419-den-ondeste-computer-/1874433?limitstart=0&limit=400


http://forum.edbpriser.dk/forums/t/31884.aspx


--
Philip

Bertel Lund Hansen

unread,
May 31, 2012, 5:34:11 PM5/31/12
to
Philip Nunnegaard skrev:

> "Ondeste" er et ord som jeg godt kunne forstå på en anden måde - alt
> efter konteksten, forstås.

> Ovenstående sætning udenfor kontekst kunne også betyde:

> Det var dog det sejeste/fedeste/mest opfindsomme påfund
> jeg længe har oplevet.

Sikkert.

> Men denne slangbetydning af "ondeste" er muligvis først kommet ind i
> sproget indenfor de seneste 10-20 år.

Udviklingen er nok ny for "ond", men princippet er gammelt som
Metusalem. "Skide-", "sindssygt", "vanvittigt" og "afsindigt" har
længe været brugt som positive forstærkere, og der er sikkert
mange andre.

Tronscend

unread,
May 31, 2012, 9:45:12 PM5/31/12
to

"Jens Brix Christiansen" <je...@alesia.dk> skrev i melding
news:4fc5fd3f$0$285$1472...@news.sunsite.dk...
Märxi, monsiör!

Og vel tysk-tysk også (gut, besser, beste (?))?
Fins det noen andre eksempler på /b.t/-roten som noen vet om?

MVH,
T


Erik Olsen

unread,
Jun 1, 2012, 2:13:57 AM6/1/12
to
Philip Nunnegaard wrote:

> "Ondeste" er et ord som jeg godt kunne forstå på en anden måde - alt
> efter konteksten, forstås.
>
> Ovenstående sætning udenfor kontekst kunne også betyde:
>
> Det var dog det sejeste/fedeste/mest opfindsomme påfund
> jeg længe har oplevet.
>
> Men denne slangbetydning af "ondeste" er muligvis først kommet ind i
> sproget indenfor de seneste 10-20 år.

Det bliver svært at kommunikere med mennesker som bevidst fordrejer ord
og udtryk. Nogle gange er det hensigten, har jeg indtryk af.

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 1, 2012, 3:09:25 AM6/1/12
to
Erik Olsen skrev:

>> Men denne slangbetydning af "ondeste" er muligvis først kommet ind i
>> sproget indenfor de seneste 10-20 år.

> Det bliver svært at kommunikere med mennesker som bevidst fordrejer ord
> og udtryk.

Så har du svært ved at kommunikere med mennesker i det hele
taget. Det er et fundamentalt, sprogligt fænomen som findes
indenfor alle sprog.

Og der satte jeg mig højt op på hesten, for jeg kender ikke ret
mange sprog, men jeg kender de menneskelige mekanismer, og humor
som har med brud på eller leg med regler at gøre, er noget der
kan få spædbørn til at grine. En anden ting der morer dem er
overraskelser.

Jens Brix Christiansen

unread,
Jun 1, 2012, 3:47:58 AM6/1/12
to
Tronscend skrev (2012-06-01 03:45):

> Fins det noen andre eksempler på /b.t/-roten som noen vet om?

Der er det engelske ord "boot", som det optræder i udtrykket "to boot",
som betyder "oven i købet" (især i overført betydning). Ordet "boot" i
den sammenhæng er et navneord som nok er gledet ud af moderne engelsk
uden for udtrykket "to boot". Det betød "afhjælpning", og det stammer
netop fra den samme rod som "bedre".

Ellers betyder "boot" jo støvle (med mange, varierede afledninger) på
engelsk, men det ord stammer fra fransk og har ikke noget med "bedre" at
gøre.

--
Jens Brix Christiansen

Tom Wagner

unread,
Jun 1, 2012, 3:48:41 AM6/1/12
to
Den 01-06-2012 09:09, Bertel Lund Hansen skrev:

>> Det bliver svært at kommunikere med mennesker som bevidst fordrejer ord
>> og udtryk.

> Så har du svært ved at kommunikere med mennesker i det hele
> taget. Det er et fundamentalt, sprogligt fænomen som findes
> indenfor alle sprog.

Ja, det kaldes fx humor, ironi, sarkasme.

Andre gange har det blot den funktion at styrke gruppesammenhængen ved
at afgrænse dem, der er in fra dem, der er out.

Hilsen Tom

Trond Engen

unread,
Jun 1, 2012, 3:56:56 AM6/1/12
to
Tronscend:
Som jeg skreiv i søstertråden på n.f.s.d.: Norsk 'bate' "vinning,
fordel" med søsterformer i flere språk er avleda av det tapte rotordet
*bat- "god".

--
Trond Engen

Philip Nunnegaard

unread,
Jun 1, 2012, 5:09:13 AM6/1/12
to
Erik Olsen skrev:

> Det bliver svært at kommunikere med mennesker som bevidst fordrejer ord
> og udtryk. Nogle gange er det hensigten, har jeg indtryk af.

Problemet opstår først, hvis folk ikke tænker over målgruppen, før de
taler eller skriver.

For en lille måned siden var jeg til noget familie-tamtam. Min stedbror
snakkede på et tidspunkt med sin 80-årige farmor. På et tidspunkt blev
hun helt hægtet af. Og han blev ved med at ævle om "issues".

Først da jeg sagde "aspekter, problemer, problemstillinger", gik det op
for hende hvad min stedbror sagde.

Her må moralen virkelig være: Tal så din 80-årige bedstemor forstår dig.

Det er dog mit generelle indtryk at de unge er gode til at begrænse
deres "ungdomssprog" til når de er sammen med jævnaldrende. Derfor
oplever vi andre kun sjældent problemer med at forstå dem.

--
Philip

Andreas Andersen

unread,
Jun 1, 2012, 6:55:25 AM6/1/12
to
Den 01-06-2012 11:09, Philip Nunnegaard skrev:
> Først da jeg sagde "aspekter, problemer, problemstillinger", gik det op
> for hende hvad min stedbror sagde.
>
> Her må moralen virkelig være: Tal så din 80-årige bedstemor forstår dig.

Det samme hensyn forventes sjovt nok ikke af den 80-årige bedstemor. Ens
forpligtelser til at følge med i verden omkring en ophører ikke bare
fordi man er blevet gammel.

--
Andreas

Philip Nunnegaard

unread,
Jun 1, 2012, 11:15:48 AM6/1/12
to
Andreas Andersen skrev:

> Det samme hensyn forventes sjovt nok ikke af den 80-årige bedstemor. Ens
> forpligtelser til at følge med i verden omkring en ophører ikke bare
> fordi man er blevet gammel.

Jeg ville nu nok forvente at alle forstod et ord som "problemstilling".

Da jeg var 25-30 år, fattede jeg heller ikke hvorfor de gamle ikke bare
kunne følge med.
Jeg troede at jeg som 70-årig ville fremstå som den friske gamle mand
der stadig var med på alt det nye.

I dag ser jeg mig så mig selv som en der har mistet overblikket. Der går
måneder mellem hver gang jeg hører en ny sang som får mig helt op at
ringe, hvor det før skete flere gange om ugen.

Jeg tilskriver så også 13 år med fast natarbejde som en del af
dødsstødet for mit vedkommende. Da jeg kom tilbage på daghold for 2 år
siden, vågnede jeg op til en verden der så helt anderledes ud. Jeg fik
et chok.

--
Philip

Erik Olsen

unread,
Jun 1, 2012, 12:25:12 PM6/1/12
to
Philip Nunnegaard wrote:

> Problemet opstår først, hvis folk ikke tænker over målgruppen, før de
> taler eller skriver.
>
> For en lille måned siden var jeg til noget familie-tamtam. Min
> stedbror snakkede på et tidspunkt med sin 80-årige farmor. På et
> tidspunkt blev hun helt hægtet af. Og han blev ved med at ævle om
> "issues".
> Først da jeg sagde "aspekter, problemer, problemstillinger", gik det
> op for hende hvad min stedbror sagde.
>
> Her må moralen virkelig være: Tal så din 80-årige bedstemor forstår
> dig.

Om det er bedstemoderen eller andre, er ikke så vigtigt. Hvis man ønsker
at et andet menneske skal forstå hvad man siger, må man tale et sprog
som vedkommende forstår.

Erik Olsen

unread,
Jun 1, 2012, 12:29:55 PM6/1/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Erik Olsen skrev:
>
>> Det bliver svært at kommunikere med mennesker som bevidst fordrejer
>> ord og udtryk.
>
> Så har du svært ved at kommunikere med mennesker i det hele
> taget. Det er et fundamentalt, sprogligt fænomen som findes
> indenfor alle sprog.

Hvis et andet menneske ønsker at jeg forstår hvad hun eller han har at
sige, forventer jeg til gengæld også at hun eller han bruger et sprog
som jeg har en vis sandsynlighed for at forstå. Ellers er
forudsætningerne for meningsfyldt kommunikation ikke til stede.

Philip Nunnegaard

unread,
Jun 1, 2012, 1:43:43 PM6/1/12
to
Erik Olsen skrev:

> Om det er bedstemoderen eller andre, er ikke så vigtigt. Hvis man ønsker
> at et andet menneske skal forstå hvad man siger, må man tale et sprog
> som vedkommende forstår.

Fuldstændig enig.
Man taler så ens målgruppe forstår en.

--
Philip

Andreas Andersen

unread,
Jun 1, 2012, 1:55:10 PM6/1/12
to
Den 01-06-2012 18:25, Erik Olsen skrev:
> Om det er bedstemoderen eller andre, er ikke så vigtigt. Hvis man ønsker
> at et andet menneske skal forstå hvad man siger, må man tale et sprog
> som vedkommende forstår.

Mit ordforråd ville være noget mindre end det er, hvis andre altid
fulgte den regel. Det synes jeg ville være en skam.

--
Andreas

Philip Nunnegaard

unread,
Jun 1, 2012, 3:13:34 PM6/1/12
to
Andreas Andersen skrev:

> Mit ordforråd ville være noget mindre end det er, hvis andre altid
> fulgte den regel. Det synes jeg ville være en skam.

Det er ikke kun et spørgsmål om at gå glip af sproglig fornyelse.
Det er i langt højere grad et spørgsmål om jargon.

Jeg bruger forskellige ord for de ting jeg laver på jobbet, alt efter om
jeg taler til en kollega eller til en ven som ikke arbejder på stedet.
Vennen kan ikke forventes at vide hvad jeg taler om når jeg siger
"opsamling", "spredning" eller "smp". Til ham siger jeg i stedet
"grovsortering", "finsortering" og "blade".

Ligeledes er jeg forsigtig med min brug af ordet "spotte", når jeg taler
til en der er 20 år ældre end mig, mens jeg bramfrit bruger det i
betydningen "opdage", når jeg taler med en jævnaldrende. Lige med
"spotte" er der dog også det aspekt... ahem... issue, at ordet kan
misforstås.

Alternativt uddyber jeg hvad jeg mener med ordet, hvis jeg ikke er
sikker på at personen forstår det.

--
Philip

Erik Olsen

unread,
Jun 1, 2012, 3:22:49 PM6/1/12
to
Philip Nunnegaard wrote:

> Ligeledes er jeg forsigtig med min brug af ordet "spotte", når jeg
> taler til en der er 20 år ældre end mig, mens jeg bramfrit bruger det
> i betydningen "opdage", når jeg taler med en jævnaldrende. Lige med
> "spotte" er der dog også det aspekt... ahem... issue, at ordet kan
> misforstås.

Hvis andre spotter mig, vil jeg oftest gerne vide hvorfor så at jeg kan
vurdere om det er berettiget (hvilket det kan være).

kjaer

unread,
Jun 1, 2012, 3:27:35 PM6/1/12
to
Man kan blive "testet" på den måde. Nogen vil lige se om han er en af de
hurtigtænkende eller han er en wannabe. Hvis du bliver sur over det, så
bliver du nok bedømt som langsom.

Leif Neland

unread,
Jun 1, 2012, 3:41:56 PM6/1/12
to
Indenfor IT kommer "to boot the computer" af "to bootstrap", at løfte
sig selv op med støvlestropperne.

Udtrykket stammer fra IT'ens barndom, hvor en computer kunne være _helt_
tom, uden styresystem eller noget, når den blev tændt.

Man kunne så lade et meget simpelt program ind ved at indstille nogle
kontakter på fronten til et programtrin, trykke "gem", indstille næste
trin, gem o.s.v. indtil man havde et program, der kunne læse f.ex. en
hulstrimmel. På denne hulstrimmel kunne ligge et program, der kunne
indlæse styresystemet fra disk, og på den måde fik maskinen så at sige
løftet sig selv op at stå.

Mere moderne maskiner har en boot-rom (chip), også kaldet bios'en hvor
der ligger en bootloader, også kaldet bootstrap-kode der læser
styresystemet ind fra disk.



Andreas Andersen

unread,
Jun 1, 2012, 4:00:34 PM6/1/12
to
Den 01-06-2012 21:41, Leif Neland skrev:
> Man kunne så lade et meget simpelt program ind ved at indstille nogle
> kontakter på fronten til et programtrin, trykke "gem", indstille næste
> trin, gem o.s.v. indtil man havde et program, der kunne læse f.ex. en
> hulstrimmel. På denne hulstrimmel kunne ligge et program, der kunne
> indlæse styresystemet fra disk, og på den måde fik maskinen så at sige
> løftet sig selv op at stå.

Man bruger det stadig om compilere, hvis man f.eks. skriver en compiler
til C i C og bruger en anden (ringere) compiler til at compile compileren.

--
Andreas

Andreas Andersen

unread,
Jun 1, 2012, 4:04:21 PM6/1/12
to
Den 01-06-2012 22:00, Andreas Andersen skrev:
> Man bruger det stadig om compilere, hvis man f.eks. skriver en compiler
> til C i C og bruger en anden (ringere) compiler til at compile compileren.

Og når man har compilet compileren, bruger man selvfųlgelig den
resulterende compiler til at compile compileren igen.

--
Andreas

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 2, 2012, 3:36:42 AM6/2/12
to
Erik Olsen skrev:

> Hvis et andet menneske ønsker at jeg forstår hvad hun eller han har at
> sige, forventer jeg til gengæld også at hun eller han bruger et sprog
> som jeg har en vis sandsynlighed for at forstå. Ellers er
> forudsætningerne for meningsfyldt kommunikation ikke til stede.

Klart. Et miniforsøg som Mål&Mæle lavede, viser at det gør folk
helt automatisk. De satte nogle mennesker fra forskellige
aldersgrupper til at snakke sammen, og der var ingen
forståelsesproblemer, men der var forskel på det sprogleje folk
valgte afhængig af modtageren.

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 2, 2012, 3:38:37 AM6/2/12
to
Erik Olsen skrev:

> Hvis andre spotter mig, vil jeg oftest gerne vide hvorfor så at
> jeg kan vurdere om det er berettiget (hvilket det kan være).

Det opdager du jo hvis du bliver castet.

Erik Olsen

unread,
Jun 2, 2012, 3:41:32 AM6/2/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:

> Det opdager du jo hvis du bliver castet.

Med mine 95 kg bliver jeg vist ikke sådan lige kastet rundt med.

Philip Nunnegaard

unread,
Jun 2, 2012, 5:41:17 AM6/2/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:

> Det opdager du jo hvis du bliver castet.

Vidste ikke at du eller Erik Olsen arbejdede indenfor film eller tv.
Det er i hvert fald det eneste jeg lige forbinder med "casting".


--
Philip

Herluf Holdt, 3140

unread,
Jun 2, 2012, 6:04:37 AM6/2/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
Vi kan vel alle risikere at blive "castet" til en tv-dokumentar
om kringle- eller kalvekastning eller lignende, fx af NRK
(Norsk rikskringkasting).

--
Herluf :·)

Bertel Lund Hansen

unread,
Jun 2, 2012, 11:20:32 AM6/2/12
to
Philip Nunnegaard skrev:

>> Det opdager du jo hvis du bliver castet.

> Vidste ikke at du eller Erik Olsen arbejdede indenfor film eller tv.

Det gør vi heller ikke, men hvis en talentspejder spotter ham,
kan det jo være at han bliver castet.

Peter Brandt Nielsen

unread,
Jun 2, 2012, 11:21:17 AM6/2/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:

>> Vidste ikke at du eller Erik Olsen arbejdede indenfor film eller tv.
>
> Det gør vi heller ikke, men hvis en talentspejder spotter ham,
> kan det jo være at han bliver castet.

Det kunne også være som model!

--
Peter

Erik Olsen

unread,
Jun 2, 2012, 11:26:39 AM6/2/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>>> Det opdager du jo hvis du bliver castet.
>
>> Vidste ikke at du eller Erik Olsen arbejdede indenfor film eller tv.
>
> Det gør vi heller ikke, men hvis en talentspejder spotter ham,
> kan det jo være at han bliver castet.

Sort snak.
0 new messages