FORøvrigt / Iøvrigt ?
Benny Nissen
Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
Hvorfor ?
--
Benny
Karin Trabolt
> Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
>
udtryk.
Karin Trabolt
Peter Loumann
<ne...@bennynissen.dk> wrote:
>Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
Det hedder "i øvrigt" eller "for øvrigt", begge i to ord. Begge
findes, jeg opfatter dem som synonyme.
>Hvorfor ?
Tjah - hvorfor hedder det ci-tron når det hedder a-gurk ...
--
hilsen pl
Org.asm not found. (A)bort, (R)etry, (F)ake?
Bertel Lund Hansen
>Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
Man kan sige både "for øvrigt" og "i øvrigt", og der er ingen
forskel på betydningen eller brugen. Det skrives i to ord.
>Hvorfor ?
Det er jo umuligt at svare på hvorfor man bruger bestemte
forholdsord i diverse udtryk.
"Øvrigt" har at gøre med "det øvrige" så man kan også sige "for
resten" i stedet for. Det er faktisk det samme. Man kan dog ikke
sige "i resten".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
vadmand
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f01de24$0$97173$edfa...@dread12.news.tele.dk...
> Benny Nissen skrev:
> > Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
> >
> Det hedder "for øvrigt" eller "i øvrigt". Der er ingen forskel på de to
> udtryk.
gennemgå den og slette 75% af "i øvrigt"erne. Det er et fyldeudtryk, der
nemt kan blive en dårlig vane ligesom "i og for sig" og "så at sige."
Per V.
Peter Loumann
wrote:
>Det er et fyldeudtryk, der
>nemt kan blive en dårlig vane ligesom "i og for sig" og "så at sige."
For slet ikke at tale om "dybest set" - GRRR!
Anders Thorsen Holm
> On Wed, 2 Jul 2003 00:13:12 +0200, "vadmand" <pe...@post.tele.dk>
> wrote:
>
>>Det er et fyldeudtryk, der
>>nemt kan blive en dårlig vane ligesom "i og for sig" og "så at sige."
>
> For slet ikke at tale om "dybest set" - GRRR!
I bund og grund kan jeg da sådan set godt følge jer ;-)
--
Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/
Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fredgaard!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fredgaard
Ruth Nielsen
"Anders Thorsen Holm" skrev i en meddelelse
> Peter Loumann wrote:
"vadmand" > > wrote:
> >
> >>Det er et fyldeudtryk, der
> >>nemt kan blive en dårlig vane ligesom "i og for sig" og "så at sige."
> >
> > For slet ikke at tale om "dybest set" - GRRR!
>
> I bund og grund kan jeg da sådan set godt følge jer ;-)
Nåe ja - dybest set! Er det ikke blevet et 'modeudtryk' gennem de sidste
5-6 år? Men jeg har ikke noget imod det, såvel som jeg heller ikke har
noget imod "dybt godnat", der jo er *noget mere* poppet.
"I og for sig" synes jeg hører hjemme i en helt anden boldgade. Det må
være ældgammelt og det får mig til at tænke på hyggelige folk på landet.
"Så at sige" synes jeg bare hører almindeligt hjemme i sproget - i al
stilfærdig
ubemærkethed.
Ruth
vadmand
"Ruth Nielsen" <el...@io.dk> skrev i en meddelelse
news:be1qno$hlq$1...@news.cybercity.dk...
>
> Nåe ja - dybest set! Er det ikke blevet et 'modeudtryk' gennem de sidste
> 5-6 år?
Det har det været i mindst 50 år hos folk, der ville gøre sig interessante -
som fx. min rektor på gymnasiet omkring 1960, der brugte det i tide og især
utide - måske en medvirkende grund til min aversion mod udtrykket (selv om
han i øvrigt var en fortrinlig dansklærer.)
Per V.
Ruth Nielsen
"vadmand" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" skrev i en meddelelse
> > Nåe ja - dybest set! Er det ikke blevet et 'modeudtryk' gennem de
sidste
> > 5-6 år?
>
> Det har det været i mindst 50 år hos folk, der ville gøre sig
interessante -
Jaså - jeg har da måske nok hørt det i ny og næ gennem årene, men af én
eller anden grund var der en 2-3 personer jeg kender, som begydte at bruge
udtrykket meget midt i halvfemserne.
> som fx. min rektor på gymnasiet omkring 1960, der brugte det i tide og
især
> utide - måske en medvirkende grund til min aversion mod udtrykket (selv om
> han i øvrigt var en fortrinlig dansklærer.)
Det kan godt være der er flere grunde end vi tror, til at vi får aversion
mod
visse ord og talemåder. F.eks. "spritny" og "drifte" har jeg noget imod
fordi
de er uskønne og "splitsekund" fordi det virker oversmart.
Har du ikke også en 'udtalelse' om "i og for sig"? Den ville jeg gerne høre.
Ruth
Herluf Holdt, 3140
> "Ruth Nielsen" skrev:
>> [...] dybest set! Er det ikke blevet et 'modeudtryk' gennem
>> de sidste 5-6 år?
> Det har det været i mindst 50 år hos folk, der ville gøre sig
> interessante - som fx. min rektor på gymnasiet omkring 1960,
Nu mens aversionskrukkens låg er 'afe': ... gi' sovsen et 'pift' eller
'pifte' stuen 'op' med en frisk farve.
Ellers synes jeg - i og for sig - ikke at alle udtrykkene i denne tråd
er *så* storslemme. Nogle fraser er *tomme*. Dem kan man spare
på. Andre er, som Ruth skriver, uskønne eller oversmarte. Dem må
man også hellere undgå. Det er sikkert en god ide at luge ud inden
man renskriver/sender sin tekst.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Bertel Lund Hansen
... sammen med mange andre om diverse udtryk. Jeg stiller dem
lige op i tre grupper:
Helt fine:
"dybt godnat"
Okay:
"i bund og grund"
"sådan set"
"i og for sig"
Ikke okay:
"dybest set"
"så at sige"
"spritny"
"drifte"
"splitsekund"
Alle udtryk kan misbruges så de bliver trælse. De udtryk der står
under "okay", er ikke bærere af vigtig information, men de er
alligevel gode at bruge i en talesprogspræget stil, og de er ikke
ligegyldige.
Hvis jeg siger at jeg kan lide is, er det én ting, men hvis jeg
siger at jeg sådan set godt kan lide is, har jeg sagt noget
andet. Der er et forbehold.
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Ikke okay:
>"dybest set"
>"så at sige"
>[...]
"ret beset"
Ruth Nielsen
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
> > "Ruth Nielsen" skrev:
> Nu mens aversionskrukkens låg er 'afe': ... gi' sovsen et 'pift' eller
> 'pifte' stuen 'op' med en frisk farve.
>
> Ellers synes jeg - i og for sig - ikke at alle udtrykkene i denne tråd
> er *så* storslemme. Nogle fraser er *tomme*. Dem kan man spare
> på. Andre er, som Ruth skriver, uskønne eller oversmarte. Dem må
> man også hellere undgå.
Hvis det ikke kommer ind under decideret dårligt dansk, kan vi vel blive
ved at have hver vore små sære talemåder, men har man uden at bemærke
det fået én eller anden dårlig vane, ville det vel også være i orden hvis
andre gjorde opmærksom på det.
>Det er sikkert en god ide at luge ud inden
> man renskriver/sender sin tekst.
Ja - i hvert fald kan man somme tider blive ubehageligt overrasket, når
éns egen tekst viser sig på skærmen.
Ruth
kautaq
> Alle udtryk kan misbruges så de bliver trælse.
Alle udtryk kan misbruges, så det bliver træls.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Ruth Nielsen
"kautaq" skrev i en meddelelse
> Bertel wrote:
>
> > Alle udtryk kan misbruges så de bliver trælse.
>
> Alle udtryk kan misbruges, så det bliver træls.
Den rettelse kræver en skarpsynet sprogfreak.
Ruth
Karin Trabolt
> > > Alle udtryk kan misbruges så de bliver trælse.
> >
> > Alle udtryk kan misbruges, så det bliver træls.
>
> Den rettelse kræver en skarpsynet sprogfreak.
Opfatter du det som en rettelse, det gør jeg ikke.
Karin Trabolt
Bertel Lund Hansen
>> Den rettelse kræver en skarpsynet sprogfreak.
>Opfatter du det som en rettelse, det gør jeg ikke.
Det gør jeg heller ikke.
kautaq
> > > Alle udtryk kan misbruges så de bliver trælse.
> > Alle udtryk kan misbruges, så det bliver træls.
> Den rettelse kræver en skarpsynet sprogfreak.
Det var nu ikke nogen rettelse, bare min helt private
og stille protest mod at bøje ordet "træls".
Af samme grund har jeg oprettet en forening: FUBOT
Foreningen mod Utidig Bøjning af Ordet Træls.
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Loumann
<kau...@post2.tele.dk> wrote:
>Af samme grund har jeg oprettet en forening: FUBOT
>Foreningen mod Utidig Bøjning af Ordet Træls.
Er den slags sider ikke lidt trælse?
Tom Wagner
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Helt fine
På en eller anden måde (nudansk: 'et eller andet sted') minder det
udtryk mig om 'rent faktisk' som var meget moderne i en periode.
'Senere' eller 'bagefter' hedder nu 'efterfølgende' og 'i forhold til'
sættes ind alle mulige (læs: umulige) steder.
Forleden sagde en kendt politiker, at han gerne ville 'knytte an på'
nogle tyske undersøgelser.
Det ellers så agtværdige P1 leverer dagligt pirrende materiale til os
med sprogligt småmasochistiske tilbøjeligheder.
Hilsen Tom
Jørn Ibsen
news:3f01cb54$0$76119$edfa...@dread11.news.tele.dk
Ingen af delene. Det hedder "desøvrigt".
Mvh. JIB
--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG
Jens Gyldenkærne Clausen
>> Hedder det FORøvrigt eller Iøvrigt ?
Det kan både hedde "for øvrigt" og "i øvrigt" (begge dele skal i to
ord).
> Ingen af delene. Det hedder "desøvrigt".
Hm - "for øvrigt" og "i øvrigt" findes begge i RO. Hverken
desøvrigt eller des øvrigt findes. Des findes godt nok som
selvstændigt ord, men det gør øvrigt ikke.
I øvrigt:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=i+%F8vrigt&M=1>
For øvrigt:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=for+%F8vrigt&M=1>
Desøvrigt:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=des%F8vrigt>
Des øvrigt:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=des+%F8vrigt&M=1>
Øvrigt:
<http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?P=%F8vrigt&M=1>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Greenwich nedrig gang: Ny Delhi (GMT +5.5), Badutspring By (GMT
+2), Ny York (GMT 5), Høns (GMT 6), Los Engel (GMT 8)
(Fra <http://www.paris-tours-guides.com/index_danish.shtml>)
Jørn Ibsen
news:Xns93B467D5...@gyrosmod.dtext.news.tele.dk
<snip>
> Hm - "for øvrigt" og "i øvrigt" findes begge i RO. Hverken
> desøvrigt eller des øvrigt findes. Des findes godt nok som
> selvstændigt ord, men det gør øvrigt ikke.
>
Pokkers - nu troede jeg lige, at jeg vidste noget ingen andre vidste.
Jeg fandt ordet i "Erna Smatbens ordbog for folk, der ligner nisser" fra
1932.
Ole Andersen
> Hm - "for øvrigt" og "i øvrigt" findes begge i RO. Hverken
> desøvrigt eller des øvrigt findes. Des findes godt nok som
> selvstændigt ord, men det gør øvrigt ikke.
Har vi en særlig gruppe af uselvstændige ord?
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
Thesis #53: There are two conversations going on. One inside the
company. One with the market. - Cluetrain Manifesto
Jens Gyldenkærne Clausen
> Har vi en særlig gruppe af uselvstændige ord?
Jeg ved ikke om der er en egentlig gruppe - det er ikke lykkedes
mig at komme i tanke om andre ord end "øvrigt". Men det forekommer
mig ganske logisk at have en fællesbetegnelse for ord som kun
findes (i hvert fald i RO-sammenhæng) som en del af et udtryk.
Bertel Lund Hansen
>> desøvrigt eller des øvrigt findes. Des findes godt nok som
>> selvstændigt ord, men det gør øvrigt ikke.
>Har vi en særlig gruppe af uselvstændige ord?
He. I øvrigt kan man vel godt mene at "øvrig" er det selv
stændige ord der svarer til "øvrigt". Det findes som opslagsord i
RO (adjektiv). Det bruges f.eks. i "Det øvrige kan du bare lade
ligge".
Bertel Lund Hansen
>> desøvrigt eller des øvrigt findes. Des findes godt nok som
>> selvstændigt ord, men det gør øvrigt ikke.
>Har vi en særlig gruppe af uselvstændige ord?
He. I øvrigt kan man vel godt mene at "øvrig" er det selvstændige
Peter Makholm
> Jeg ved ikke om der er en egentlig gruppe - det er ikke lykkedes
> mig at komme i tanke om andre ord end "øvrigt". Men det forekommer
Der er en række latinske indlån der staves med mellemrum: ex
auditorio, ex cathedra, de facto, de jure, ad libitum, a priori, a
posteriori, in absentia, in absurdum, ...
Ingen af leddene (måske med undtagelse af 'ad') er optaget som
selvstændige ord.
Så er 'aber dabei' optaget i RO og ligeledes er der også enkelte
franske og nyere engelske indlån der staves med mellemrum hvor
enkeltordene ikke er optaget i RO.
Det skulle stort set dække hvad vi har af godkendte ord i DSDO med
mellemrumsteg ud over navne. Jeg kan ikke lige komme på andre danske
ord end 'øvrigt'.
--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
pe...@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds
Jens Gyldenkærne Clausen
> I øvrigt kan man vel godt mene at "øvrig" er det selvstændige
> ord der svarer til "øvrigt".
Ja - det virker ret naturligt. Det passer også godt med at "i
øvrigt" også kan udtrykkes som "for resten" (el. forresten).
De øvrige er jo netop resten.
Henrik Christian Grove
> Jens Gyldenkærne Clausen <je...@gyros.invalid> writes:
>
> > Jeg ved ikke om der er en egentlig gruppe - det er ikke lykkedes
> > mig at komme i tanke om andre ord end "øvrigt". Men det forekommer
>
> Der er en række latinske indlån der staves med mellemrum: ex
> auditorio, ex cathedra, de facto, de jure, ad libitum, a priori, a
> posteriori, in absentia, in absurdum, ...
>
> Ingen af leddene (måske med undtagelse af 'ad') er optaget som
> selvstændige ord.
In står i retskrivningsordbogen, med betydningen 'på mode'.
> Det skulle stort set dække hvad vi har af godkendte ord i DSDO med
> mellemrumsteg ud over navne. Jeg kan ikke lige komme på andre danske
> ord end 'øvrigt'.
I RO86 står der:
øvrig to., -t; for øvrigt, i øvrigt.
i RO/net står der essentielt det samme (der står adj. i stedet for to.).
Så 'øvrigt' er altså optaget i RO, og kan derfor betragtes som et
selvstændigt ord. Jeg har dog meget svært ved at forestille anvendelser
af entalsformerne (ud over i 'for øvrigt' og 'i øvrigt')
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!
Flertalsform*en* af virus er vira
Herluf Holdt, 3140
> Det skulle stort set dække hvad vi har af godkendte ord i DSDO
> med mellemrumsteg ud over navne.
DSDO?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som i dette forum kender: BO, DDN, DEO, DOF, DSN,
(Freo.?), NDO, NOD, NRS, ODS, OED, RO, SDE
Henrik Christian Grove
> Peter Makholm skrev:
> > Det skulle stort set dække hvad vi har af godkendte ord i DSDO
> > med mellemrumsteg ud over navne.
>
> DSDO?
Den Store Danske Ordliste.
En åben (som i open source) ordliste der i dag primært bruges som
grundlag for de danske ordlister til ispell, aspell og myspell (tre
open source-programmer til stavekontrol).
Du kan læse mere om projektet på http://da.speling.org (der er præcis de
stavefejl der skal være i den URL).
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!
Mayonnaise kan kun staves på én måde
Karin Trabolt
> I RO86 står der:
> øvrig to., -t; for øvrigt, i øvrigt.
> i RO/net står der essentielt det samme (der står adj. i stedet for to.).
> Så 'øvrigt' er altså optaget i RO, og kan derfor betragtes som et
> selvstændigt ord. Jeg har dog meget svært ved at forestille anvendelser
> af entalsformerne (ud over i 'for øvrigt' og 'i øvrigt')
Der er da masser af forslag med "øvrig", se
http://korpus.dsl.dk/cgi-bin/cqpsearch2.pl?SrcExp=%F8vrig&Type=word&Pos=ADJ&Corpus=KORPUS2000
og sammensætningen "alt øvrigt" kan da også fint bruges.
Karin Trabolt
Peter Makholm
> In står i retskrivningsordbogen, med betydningen 'på mode'.
Det opfatter jeg som et andet ord der tilfældigvis staves på samme
måde. På samme måde er der også ord i RO der staves d-e.
--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | IBM bought Xenix from Microsoft instead of buying
http://hacking.dk | DOS?
Henrik Christian Grove
> Der er en række latinske indlån der staves med mellemrum: ex
> auditorio, ex cathedra, de facto, de jure, ad libitum, a priori, a
> posteriori, in absentia, in absurdum, ...
> Det skulle stort set dække hvad vi har af godkendte ord i DSDO med
> mellemrumsteg ud over navne. Jeg kan ikke lige komme på andre danske
> ord end 'øvrigt'.
Det er lidt et grænsetilfælde, mellem et dansk ord og et latinsk (?)
indlån (og måske også lidt på grænsen til navne), men Mariæ kan kun
forekomme i sammensætninger à la Mariæ bebudelse og Mariæ
bebudelsesdag.
.Henrik
--
Dansk sprognævn er en flok spader!