Komplimentet eller komplimenten?
Henrik P Jensen
Tilsyneladende bruger mange komplimentet i stedet for komplimenten. Word
accepterer det, og Google siger 109 stk. komplimentet og 98 stk.
komplimenten på en dansk søgning.
Så med forbehold på størrelse med Brixtoftes ikke bogførte vintillæg for
Googles og Words utroværdighed, kunne det tyde på, at begge måder er ved at
være acceptable, eller at komplimentet bliver en acceptabel skrivemåde i
fremtiden. Hvad mener I?
/Henrik
Lasse Reichstein Nielsen
> eller at komplimentet bliver en acceptabel skrivemåde i
> fremtiden. Hvad mener I?
Fremtiden, det er nu!
<URL:http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=kompliment>
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - l...@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
Torsten Poulin
> Henrik P Jensen skrev:
>> eller at komplimentet bliver en acceptabel skrivemåde i
>> fremtiden. Hvad mener I?
> Fremtiden, det er nu!
><URL:http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=kompliment>
Og har været det nogen tid. RO96 tillader også både -en og -et.
Ordet er ikke medtaget i RO96's korte liste over ændringer (s.
525), men NDO86, der vist skulle følge RO86, har kun -en. Hvad
siger RO86 og RO55?
--
Torsten
Lasse Reichstein Nielsen
Peter Loumann
wrote:
>RO96 tillader også både -en og -et.
Det er vel også meget rimeligt. Fremmedords køn er lidt svært, i
øvrigt ganske som på tysk, jf. også traveren 'cirkus'. Fremmedord på
-ment findes i begge køn, men vist flest t-ord, af dem der har
fransklignende udtale kan jeg kun komme på t-ord: arrangement,
supplement. Men mere energiske folk med søgerutine kan sikkert
opstille en statistik ...
Selv bruger jeg 'en kompliment', men lader mig ikke afficere af 'et'.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Sorgenfri
"Peter Loumann" skrev :
Fremmedord på
> -ment findes i begge køn, men vist flest t-ord, af dem der har
> fransklignende udtale kan jeg kun komme på t-ord: arrangement,
> supplement.
Lavementet ... Og det er det ord, der automatisk ringer i mine ører, hver
gang nogle siger "komplimentet". :-)
Sorgenfri
Henrik P Jensen
"Lasse Reichstein Nielsen" <l...@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:lloq6i...@hotpop.com...
> Fremtiden, det er nu!
> <URL:http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=kompliment>
Tusind tak. Jeg sad med Politikens store nye nudansk ordbog fra 1996, og den
havde ikke denne endelse, men som en anden skriver har RO96 ordet, så det er
nok deromkring, at ordet er blevet accepteret.
/Henrik
Bertel Lund Hansen
>Og har været det nogen tid. RO96 tillader også både -en og -et.
>Ordet er ikke medtaget i RO96's korte liste over ændringer (s.
>525)
Nej, men det er en fejl.
>Hvad siger RO86 og RO55?
Begge tillader kun "en".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Henrik P Jensen
"Torsten Poulin" <t_usen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bt4uab$39sha$1...@ID-89913.news.uni-berlin.de...
> Og har været det nogen tid. RO96 tillader også både -en og -et.
> Ordet er ikke medtaget i RO96's korte liste over ændringer (s.
> 525), men NDO86, der vist skulle følge RO86, har kun -en. Hvad
> siger RO86 og RO55?
Takker. I mit svar til Lasse skrev jeg:
Karin Trabolt
> Torsten Poulin skrev:
>> Ordet er ikke medtaget i RO96's korte liste over ændringer (s.
>> 525)
> Nej, men det er en fejl.
Så er der mindst to fejl i den liste.
"Grundlæggende" fik nemlig ved samme lejlighed den alternative (og af mange
forhadte) form "grundliggende".
Karin Trabolt
Torsten Poulin
> Så er der mindst to fejl i den liste. "Grundlæggende" fik
> nemlig ved samme lejlighed den alternative (og af mange
> forhadte) form "grundliggende".
Det sørgelige er at det med nutidens teknik burde være muligt at
lave en fejlfri ændringsliste.
Modviljen mod "grundliggende" er i øvrigt mærkværdig. Selv om
den sikkert er opstået som følge af det udbredte sammenfald af
"lægge" og "ligge", er der tale om et velformet ord. Det kan
betragtes som en ganske regelret nydannelse som betyder "det
der ligger til grund for noget". Det gamle ord "grundlæggende"
betyder "det der lægger grunden for noget".
--
Torsten
Bertel Lund Hansen
>Modviljen mod "grundliggende" er i øvrigt mærkværdig.
Nej. Når man har lært at et ord hedder "grundlæggende", støder
det én når det staves eller udtales "grundliggende". Det er ikke
mærkværdigt.
Bagefter kan man godt hitte på forklaringen med den normale
dannelse, men det er en efterrationalisering.
>Selv om den sikkert er opstået som følge af det udbredte sammenfald af
>"lægge" og "ligge", er der tale om et velformet ord.
Du ville også undre dig hvis almindelige ord i dit ordforråd blev
erstattet af andre, lignende som var nydannede efter de gængse
regler.
Karin Trabolt
> Bagefter kan man godt hitte på forklaringen med den normale
> dannelse, men det er en efterrationalisering.
Sprognævnet skriver nedenstående på hjemmesidens FAQ/OSS:
klip--------------------
Grundliggende eller grundlæggende
Spørgsmål: Jeg har lært at det hedder grundlæggende og ikke grundliggende,
men der er mange der skriver grundliggende. Må man det?
Svar: Ja, både grundlæggende og grundliggende er korrekte ifølge
Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001. Ordet grundliggende kom først med i
1996-udgaven af Retskrivningsordbogen, så indtil 1996 var det altså kun
grundlæggende der blev anerkendt af Sprognævnet. Og selvom der er gode
argumenter for grundliggendes eksistensberettigelse (jf. Erik Hansen:
Rigtigt dansk, 2. udg.,1993, s. 107-108), og ordet længe har været brugt af
sikre sprogbrugere, er der stadig en del der opfatter grundliggende som
ukorrekt. Så hvis man vil undgå at blive kritiseret for sin sprogbrug, er
det bedst at bruge grundlæggende.
klip--------------------
Desværre har jeg ikke Erik Hansens "Rigtigt dansk".
Karin Trabolt
Toke Nørby
>Modviljen mod "grundliggende" er i øvrigt mærkværdig. Selv om
>den sikkert er opstået som følge af det udbredte sammenfald af
>"lægge" og "ligge", er der tale om et velformet ord. Det kan
>betragtes som en ganske regelret nydannelse som betyder "det
>der ligger til grund for noget". Det gamle ord "grundlæggende"
>betyder "det der lægger grunden for noget".
Næh. Jeg har lært, at det kun hedder "grundlæggende", så min modvilje
mod "grundliggende" er helt naturlig - selv om det åbenbart nu er
tilladt jf. RO.
Bare vent: Om føje år bliver "nytårsfortsæt" ligeså tilladt som
"nytårsforsæt" - bare fordi "man" siger det - det er sproglig
udvikling!
--
Mvh Toke
http://www.norbyhus.dk/
Peter Loumann
<Toke....@Norbyhus.dk> wrote:
>Næh. Jeg har lært, at det kun hedder "grundlæggende", så min modvilje
>mod "grundliggende" er helt naturlig
Ja, vi har vist alle en afværgemekanisme der siger at der ikke må ske
forandringer. Men vi kan selv prøve at styre den.
>Bare vent: Om føje år bliver "nytårsfortsæt" ligeså tilladt som
>"nytårsforsæt" - bare fordi "man" siger det - det er sproglig
>udvikling!
Det er ikke "man", men "sikre sprogbrugere" der kan flytte DSN. Men
jeg så desværre også den forkerte form på tryk i en lokal avis, endda
i en overskrift.
Torsten Poulin
> Toke Nørby skrev:
>>Næh. Jeg har lært, at det kun hedder "grundlæggende", så min modvilje
>>mod "grundliggende" er helt naturlig
> Ja, vi har vist alle en afværgemekanisme der siger at der ikke må ske
> forandringer. Men vi kan selv prøve at styre den.
Vel talt. Modvilje mod forandring er vist også den eneste valide
indvending mod "grundliggende". Man kan ikke rigtig finde
sprogligt begrundede argumenter mod dets eksistens.
>>Bare vent: Om føje år bliver "nytårsfortsæt" ligeså tilladt som
>>"nytårsforsæt" - bare fordi "man" siger det - det er sproglig
>>udvikling!
> Det er ikke "man", men "sikre sprogbrugere" der kan flytte DSN.
> Men jeg så desværre også den forkerte form på tryk i en lokal
> avis, endda i en overskrift.
Trist, men jeg tror også at DSN er langt mindre tilbøjelig til
umiddelbart at sluge den form. Den hviler ikke på så solidt
et sprogligt grundlag som "grundliggende". Hvis man vil bruge
energi på at slås mod sprogets uafvendelige forandring, så er
energien bedre brugt på ord som *"(nytårs)fortsæt" end på ord som
"grundliggende".
--
Torsten
Toke Nørby
..snip
>>Bare vent: Om føje år bliver "nytårsfortsæt" ligeså tilladt som
>>"nytårsforsæt" - bare fordi "man" siger det - det er sproglig
>>udvikling!
>
>Det er ikke "man", men "sikre sprogbrugere" der kan flytte DSN. Men
>jeg så desværre også den forkerte form på tryk i en lokal avis, endda
>i en overskrift.
Det er nok rigtigt, men jeg føler, at disse mennesker er i færd med at
forandre sproget i et tempo, jeg ikke bryder mig om. Jeg ville ønske,
at DSN slog koldt vand i blodet og nedsatte ændringshastigheden en
kende. Man kunne jo forklare "de sikre sprogbrugere", at de var galt
afmarcheret i stedet for at optage noget nyt, der ikke er behov for.
Hvis man (!) i gruppen af "sikre sprogbrugere", uhæmmet inkluderer
journalister er vi på herrens mark, synes jeg. Der er masser af unoder
i avisen - hver dag. Der findes selvfølgelig både gode og dårlige
journalister.
(Der er et fremmedord, som sikkert er med i RO nu om dage: "kebab" -
man ser det i hvert fald mange steder i dag. Jeg fik forleden skæld ud
af mine kone, da jeg foreslog hende at flertalsformen var "kebabser"
;-)
Peter Loumann
<Toke....@Norbyhus.dk> wrote:
>>"sikre sprogbrugere"
>Det er nok rigtigt, men jeg føler, at disse mennesker er i færd med at
>forandre sproget i et tempo, jeg ikke bryder mig om.
Du er ikke alene. Men det er vist en fornemmelse vi kan se når som
helst i historien.
>Hvis man (!) i gruppen af "sikre sprogbrugere", uhæmmet inkluderer
>journalister er vi på herrens mark, synes jeg.
Det kan jeg heller ikke tro man gør. Jeg kunne endda forestille mig at
pilen kunne gå begge veje således at folk der skriver 'nytårsfortsæt'
forkastes som sikre sprogbrugere. Men jeg ved ikke hvordan DNS
definerer gruppen. Kan andre træde til her?
Bertel Lund Hansen
>grundlæggende der blev anerkendt af Sprognævnet. Og selvom der er gode
>argumenter for grundliggendes eksistensberettigelse (jf. Erik Hansen:
>Rigtigt dansk, 2. udg.,1993, s. 107-108), [...]
>Desværre har jeg ikke Erik Hansens "Rigtigt dansk".
Det har jeg. Han opbygger et billede af en modstander der påstår
at "grundliggende" er forkert (dannet) og påviser med en række
eksempler at det er dannet på samme måde som mange andre ord. Det
har jeg ikke benægtet skulle være tilfældet.
Han overser at "grundliggende" udkonkurrerer et eksisterende ord
med samme betydning og kun afviger med ét bogstav derfra. Ingen
af hans eksempler (eks. "søvndyssende") ligner på det punkt, så
hans spredehagl rammer ved siden af.
Mon han ville forsvare "søvndissende"? Det er dannet helt
normalt.
Bertel Lund Hansen
>Vel talt. Modvilje mod forandring er vist også den eneste valide
>indvending mod "grundliggende". Man kan ikke rigtig finde
>sprogligt begrundede argumenter mod dets eksistens.
Hvorfor skal der aldrig argumenteres *for* en forandring?
Jeg kan finde et sprogligt argument imod "grundliggende". Det
hedder nemlig "grundlæggende" og den forkerte stavemåde og udtale
tilfører ikke sproget noget nyt.
Forvirring er nemlig et gammelt fænomen.
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>>Desværre har jeg ikke Erik Hansens "Rigtigt dansk".
>"grundliggende"
>Mon han ville forsvare "søvndissende"? Det er dannet helt
>normalt.
Af hvad? Hvad er "at disse"?
Torsten Poulin
> Torsten Poulin skrev:
>>Vel talt. Modvilje mod forandring er vist også den eneste valide
>>indvending mod "grundliggende". Man kan ikke rigtig finde
>>sprogligt begrundede argumenter mod dets eksistens.
> Hvorfor skal der aldrig argumenteres *for* en forandring?
Måske fordi den allerede er indtruffet. "Grundliggende" er
formentlig ikke konstrueret af DSN.
--
Torsten
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hvorfor skal der aldrig argumenteres *for* en forandring?
Det skal der også, hvis man forsøger at gennemføre en forandring ved at
udbrede den til andre. Oftest er det imidlertid tilfældet, at en
forandring (variantform eller lignende) breder sig "af sig selv" i
sproget, idet sprog nu engang ændrer sig med tiden, og den derfor
allerede har en betydelig udbredelse, når folk begynder at argumentere
imod den.
>Jeg kan finde et sprogligt argument imod "grundliggende". Det
>hedder nemlig "grundlæggende" og den forkerte stavemåde og udtale
>tilfører ikke sproget noget nyt.
Nej, men sådan er det jo med mange sproglige ændringer. Tabet af de
bløde g'er tilførte heller ikke sproget noget nyt, men det skete nu
alligevel.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Det er min yndlings-RFC."
Peter Loumann
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Hvorfor skal der aldrig argumenteres *for* en forandring?
Det skal der heller ikke altid. I samme tråd finder du ingen
forståelse for 'nytårsfortsæt'.
Det kommer an på hvad du forstår ved 'argumentere for'. Personligt
bryder jeg mig ikke om 'grundliggende' og kommer aldrig til at bruge
det. Sådan er min norm blevet skruet sammen. Men at stemple afvigelse
fra denne som 'forkert' synes mig snæversynet.
>Jeg kan finde et sprogligt argument imod "grundliggende". Det
>hedder nemlig "grundlæggende"
Det er netop sådan en argumentation jeg sigter til.
>og den forkerte stavemåde og udtale
... og denne.
>tilfører ikke sproget noget nyt.
Næh, men det gælder antagelig mange nydannelser.
>Forvirring er nemlig et gammelt fænomen.
'Grundliggende' forvirrer ikke mig.
Bertel Lund Hansen
>>Mon han ville forsvare "søvndissende"? Det er dannet helt
>>normalt.
>Af hvad? Hvad er "at disse"?
Udvise disrespekt.
Bertel Lund Hansen
>'Grundliggende' forvirrer ikke mig.
Men det forvirrer formodentlig svage stavere og folk der har
problemer med "ligge/lægge".
Karin Trabolt
> Det har jeg. Han opbygger et billede af en modstander der påstår
> at "grundliggende" er forkert (dannet) og påviser med en række
> eksempler at det er dannet på samme måde som mange andre ord. Det
> har jeg ikke benægtet skulle være tilfældet.
Tak for orienteringen!
Karin Trabolt
Anders Nygaard
>
> Udvise disrespekt.
Hedder det ikke "despekt" på dansk?
Anders.
Bertel Lund Hansen
>> Udvise disrespekt.
>Hedder det ikke "despekt" på dansk?
Jo, men det forklarer jo ikke hvad "disse" er.