So ein ding müssen wir auch haben
Steen
müssen wir auch haben". Hvis man googler på denne tekststreng får man 167
hits - alle danske! Hvordan går det nu til, at et udtryk på tysk ikke synes
at finde anvendelse på andre sprog end dansk - ikke engang tysk?
Googling på "Ordnung muss sein" giver også mange hits på andre sprog, men
sjovt nok flest på dansk.
Mvh Steen
Poul Erik Jørgensen
news:428b58a4$0$153$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Med jævne mellemrum hører man det - synes jeg - morsomme udtryk "So
> ein ding müssen wir auch haben". Hvis man googler på denne
> tekststreng får man 167 hits - alle danske! Hvordan går det nu til,
> at et udtryk på tysk ikke synes at finde anvendelse på andre sprog
> end dansk - ikke engang tysk?
Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra Holberg. Det
er ukendt på tysk.
PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Peter Loumann
>> "So ein ding müssen wir auch haben". Hvis man googler på denne
>> tekststreng får man 167 hits - alle danske! Hvordan går det nu til, at
>> et udtryk på tysk ikke synes at finde anvendelse på andre sprog end
>> dansk - ikke engang tysk?
> Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra Holberg. Det
> er ukendt på tysk.
Og talemåden 'so oder so'.
--
hilsen pl
In Afrika die Neger schrein:
Wir wollen deutsche Neger sein!
Ragnar Otterstad
"Steen" <vir...@ikke.invalid> skrev i melding
news:428b58a4$0$153$edfa...@dread11.news.tele.dk...
Det skyldes måske at tysk var administrationssproget i Danmark i flere
hundrede år ?
Ser man på gamle regimentsfaner er kongenavnene stavet Friederich !
Jens Brix Christiansen
<otte...@enter.vg> wrote:
>Ser man på gamle regimentsfaner er kongenavnene stavet Friederich !
Første Frederik talte slet ikke dansk og boede i øvrigt i Gottorp. At
stave hans navn "Friedrich" er kun rimeligt.
Peter Loumann
>> Googling på "Ordnung muss sein" giver også mange hits på andre sprog, men
>> sjovt nok flest på dansk.
> Det skyldes måske at tysk var administrationssproget i Danmark i flere
> hundrede år ?
Det er et misvisende udsagn. Hvilke århundreder taler du om?
I senmiddelalder er en del dokumenter affattet på især nedertysk, men det
drejer sig især om internationale aftaler. Derefter er administrationen
opdelt i Danske og Tyske Kancelli der var hhv. dansk- og tysksproget.
Førstnævnte tog sig af kongerigets indre anliggender, sidstnævnte af
udenrigspolitik og hertugdømmerne.
> Ser man på gamle regimentsfaner er kongenavnene stavet Friederich !
Kommandosproget i hæren var (overvejende) tysk, i flåden dansk. Kongerne
var gennemgående også hertuger af Slesvig og Holsten hvorfra en god del af
hæren rekrutteredes.
--
hilsen pl
Stig Bang-Mortensen
> Med jævne mellemrum hører man det - synes jeg - morsomme udtryk "So
> ein ding müssen wir auch haben". Hvis man googler på denne
> tekststreng får man 167 hits - alle danske! Hvordan går det nu til,
> at et udtryk på tysk ikke synes at finde anvendelse på andre sprog
> end dansk - ikke engang tysk?
>
Hvis du til gengæld Googler på "so ein ding muss ich auch haben" er der 173
hits på dansk og 1.600.000 på alle sprog.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Jens Brix Christiansen
<sbmatmortensen.mail.dk> wrote:
>Hvis du til gengæld Googler på "so ein ding muss ich auch haben" er der 173
>hits på dansk og 1.600.000 på alle sprog.
Ikke hvis du sætter anførselstegn udenom når du googler, altså så du
kun søger på netop disse ord i den sammenhængende rækkefølge. Så er
du tilbage i Danmark - også i den grad.
Peter Loumann
> Hvis du til gengæld Googler på "so ein ding muss ich auch haben" er der 173
> hits på dansk og 1.600.000 på alle sprog.
Jeg får 102 på dansk og 131 på alle sprog.Ved at skimme de første 50 får
jeg kun øje på en side på tysk og en på engelsk, resten er skandinaviske,
især danske.
--
hilsen pl
Bertel Lund Hansen
>Med jævne mellemrum hører man det - synes jeg - morsomme udtryk "So ein ding
>müssen wir auch haben".
Jeg har spurgt i den tyske sproggruppe om:
So ein Ding müssen wir auch haben.
Keine Hexerei, nur Behendigkeit.
Ordnung muss sein.
Der er stort set ikke nogen der er forundrede over udtrykkene
eller ikke mener at kende dem. De anviser dog en mere gængs
version på tysk for den midterste:
Geschwindigkeit ist keine Hexerei.
For sammenligningens skyld kan vi lige tage og søge på "Sådan en
(ting) må vi også have" på danske sider. Det giver 22+10
træffere. Det er nok bare ikke en sætning der er særlig meget
brug for som normalsprog.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Stig Bang-Mortensen
Det er da rigtigt. Det forvirrer mig bare at min kone (hun er sydslesviger)
bruger det. Hun plejer nok at fortælle mig at "det hedder det ikke på tysk".
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
Peter Loumann
> Jeg har spurgt i den tyske sproggruppe om:
>
> So ein Ding müssen wir auch haben.
> Keine Hexerei, nur Behendigkeit.
> Ordnung muss sein.
>
> Der er stort set ikke nogen der er forundrede over udtrykkene
> eller ikke mener at kende dem.
Godt initiativ. Som det er sket før læser du og jeg svarene helt
forskelligt. Jeg læser dem sådan at kun nr. 3 er gangbar som talemåde,
omend ikke sædvanlig, 1-2 er sprogligt o.k., men ikke gængse.
<news:910n81lkjl56n7l52...@news.stofanet.dk>:
"[3] ist mir persönlich unbekannt."
<news:slrnd8n18h...@datasink.webmonster.de>:
"[1]Wenn es um ein konkretes Ding geht, kann man den Ausdruck auf jeden
Fall verwenden; auch bei einer Idee halte ich das für akzeptabel.
Die Version mit dem Neid wäre zumindest ungewöhnlich.
[2]Das ist verständlich, aber üblich ist "Geschwindigkeit ist keine
Hexerei"."
<news:jsq730ht4w91.aqvqjbv4159t$.d...@40tude.net>:
[1]Das verstehe ich als normale Umgangssprache, nicht als stehende Wendung.
[2]Diese Variante des Spruchs »Kunst kommt von Können« habe ich noch nicht
gehört. Sprachlich ist sie nicht zu beanstanden."
<news:1dz5hs4qvltn2$.2t21r9hrujmf$.d...@40tude.net>:
"[2] die richtigeren: »Geschwindigkeit ist keine Hexerei«."
<news:d6g34g$ulp$05$2...@news.t-online.com>:
"[3] "Wer Ordnung hält, ist nur zu faul zum Suchen"."
--
hilsen pl
Per Rønne
http://www.google.com/search?as_q=&num=100&hl=en&newwindow=1&c2coff=1&cl
ient=safari&rls=da-dk&btnG=Google+Search&as_epq=So+ein+ding+müssen+wir+a
uch+haben&as_oq=&as_eq=&lr=lang_de&as_ft=i&as_filetype=&as_qdr=all&as_oc
ct=any&as_dt=i&as_sitesearch=&safe=images
3-4 hits.
Ordnung muss sein
http://www.google.com/search?as_q=&num=100&hl=en&newwindow=1&c2coff=1&cl
ient=safari&rls=da-dk&btnG=Google+Search&as_epq=Ordnung+muss+sein&as_oq=
&as_eq=&lr=lang_de&as_ft=i&as_filetype=&as_qdr=all&as_occt=any&as_dt=i&a
s_sitesearch=&safe=images
20.100 sider.
Læg mærke til at jeg på forhånd har valgt kun at medtage tysksprogede
sider. Og der er ingen forskel mellem om der skriver 'ss' eller 'ß'.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
http://www.google.com/search?as_q=&num=100&hl=en&newwindow=1&c2coff=1&cl
ient=safari&rls=da-dk&btnG=Google+Search&as_epq=so+ein+ding+muss+ich+auc
h+haben&as_oq=&as_eq=&lr=lang_de&as_ft=i&as_filetype=&as_qdr=all&as_occt
=any&as_dt=i&as_sitesearch=&safe=images
Giver fem hits.
Tom Wagner
> Med jævne mellemrum hører man det - synes jeg - morsomme udtryk "So ein
> ding müssen wir auch haben". Hvis man googler på denne tekststreng får man
> 167 hits - alle danske! Hvordan går det nu til, at et udtryk på tysk ikke
> synes at finde anvendelse på andre sprog end dansk - ikke engang tysk?
Ifølge Arlauds Bevingede Ord stammer udtrykket fra J.G.Müller von Itzehoes
roman "Siegfried von Lindenberg" (1781), hvor det dog ikke optræder ordret
som citeret.
Tscherning citerede "so ein Ding" flere gange ved forhandlinger i
Folketinget d. 6.2.1862.
Hilsen Tom
Poul Erik Jørgensen
news:kSIie.5726$Fe7....@news000.worldonline.dk
> Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra
> Holberg.
Jeg tror jeg dropper Holberg. Jeg kan ikke google mig frem til noget med det
udtryk + Holberg (heller ikke med alternative staveformer som "keyne
Hexerey").
Udtrykket er for øvrigt hverken kendt i Norge eller Sverige.
Det *er* tilsyneladende en dansk specialitet.
Poul Erik Jørgensen
Poul B
>> Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra
>> Holberg.
>
> Jeg tror jeg dropper Holberg. Jeg kan ikke google mig frem til noget
> med det udtryk + Holberg (heller ikke med alternative staveformer som
> "keyne Hexerey").
>
> Udtrykket er for øvrigt hverken kendt i Norge eller Sverige.
> Det *er* tilsyneladende en dansk specialitet.
Ikke helt. Ifølge Vogel-Jørgensens /Bevingede Ord/ "skal [udtrykket] (ifølge
Hjalmar Söderberg: /Makten, visheten och kvinnan/, 1947, s. 63) være en
formel, som ty. tryllekunstnere endnu i forrige århundrede anvendte, når de
optrådte på markeder. De ville ikke opfattes som værende i pagt med
Djævlen. - På ty. anvendes stadig talemåder (hvis oprindelse ikke kendes),
der lyder: /Fixigkeit ist keine Hexerei/ og: /Geschwindigkeit i.k.H./"
--
Poul
Poul Erik Jørgensen
news:9962$428d238e$3e3d85f3$17...@news.arrownet.dk
> Ikke helt. Ifølge Vogel-Jørgensens /Bevingede Ord/ "skal [udtrykket]
> (ifølge Hjalmar Söderberg: /Makten, visheten och kvinnan/, 1947, s.
> 63) være en formel, som ty. tryllekunstnere endnu i forrige
> århundrede anvendte, når de optrådte på markeder. De ville ikke
> opfattes som værende i pagt med Djævlen. - På ty. anvendes stadig
> talemåder (hvis oprindelse ikke kendes), der lyder: /Fixigkeit ist
> keine Hexerei/ og: /Geschwindigkeit i.k.H./"
Jeg har spurgt i en norsk og en svensk NG, og de vil ikke kendes ved
udtrykket. Men lad det nu ligge.
Jeg kender godt referencen fra Vogel-Jørgensen, men er ret skeptisk over for
den.
Sætninger med "keine Hexerei", "keine Zauberei" er almindeligt kendte i
Tyskland, blot aldrig med eftersætningen; så Söderbergs omtale af de tyske
vendinger siger ikke så meget.
Grimm Deutsches Wörterbuch anfører kun:
> Sprichwörtlich: das ist keine hexerei, das kann ein jeder;
> geschwindigkeit ist keine hexerei; kunst ist keine hexerei.
Det der er interessant er, at tyskerne altså siger "keine Hexerei" - og ikke
mere. I DK har vi eftersætningen.
Ragnar Otterstad
"Poul B" <pou...@hotmail.invalid> skrev i melding
news:9962$428d238e$3e3d85f3$17...@news.arrownet.dk...
> Poul Erik Jørgensen <v...@NNNmail.dk> skrev:
>
>>> Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra
>>> Holberg.
>>
>> Jeg tror jeg dropper Holberg. Jeg kan ikke google mig frem til noget
>> med det udtryk + Holberg (heller ikke med alternative staveformer som
>> "keyne Hexerey").
>>
>> Udtrykket er for øvrigt hverken kendt i Norge eller Sverige.
>> Det *er* tilsyneladende en dansk specialitet.
JA !
Det er nordmanden Holberg's " skyld" at dansk ikke er mere tysk end det nu
er !
Peter Loumann
et har du næppe noget belæg for at påstå. Du gør dig vist overdrevne
forestillinger om tysk i Danmark, således også i
<news:d6fr5n$f1f$1...@services.kq.no>
her i tråden.
--
hilsen pl
Sanne Udsen
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:kSIie.5726$Fe7....@news000.worldonline.dk
> > Tilsvarende "keine Hexerei, nur Behändigkeit" der vist er fra
> > Holberg.
>
> Jeg tror jeg dropper Holberg. Jeg kan ikke google mig frem til noget med
det
> udtryk + Holberg (heller ikke med alternative staveformer som "keyne
> Hexerey").
>
> Udtrykket er for øvrigt hverken kendt i Norge eller Sverige.
> Det *er* tilsyneladende en dansk specialitet.
>
Jeg er nu også stødt på udtrykket Keine Hexerei, nur Behändigkeit i en
Ellery Queen bog - altså på amerikansk. "Han" (Ellery Queen er som bekendt
et pennenavn) har vel næppe haft det fra Holberg?? Eller?
mvh Sanne
Nis Jorgensen
wrote:
>
>Jeg er nu også stødt på udtrykket Keine Hexerei, nur Behändigkeit i en
>Ellery Queen bog - altså på amerikansk. "Han" (Ellery Queen er som bekendt
>et pennenavn) har vel næppe haft det fra Holberg?? Eller?
Var det en original engelsk udgave, eller en dansk oversaettelse?
Mit bud er at det er oversaetteren der har vaeret "kreativ". Uden en
kontekst er det dog svaert at gaette hvad det kan vaere oversat fra.
--
Nis Jorgensen
Midlertidigt uden ae oe og aa. Jeg beklager.
Poul B
> Sætninger med "keine Hexerei", "keine Zauberei" er almindeligt kendte
> i Tyskland, blot aldrig med eftersætningen; så Söderbergs omtale af
> de tyske vendinger siger ikke så meget.
> Grimm Deutsches Wörterbuch anfører kun:
>> Sprichwörtlich: das ist keine hexerei, das kann ein jeder;
>> geschwindigkeit ist keine hexerei; kunst ist keine hexerei.
> Det der er interessant er, at tyskerne altså siger "keine Hexerei" -
> og ikke mere. I DK har vi eftersætningen.
Ja, hvis man søger på Google efter hele udtrykket, får man, så vidt jeg kan
se, enten danske sider eller sider, som har en eller anden forbindelse til
Danmark. Dette kunne tyde på, at du har ret. Jeg har prøvet at søge på
"Behändigkeit ist keine Hexerei", men jeg er ikke sikker på, at resultaterne
kan bruges til noget.
--
Poul
Poul Erik Jørgensen
> Jeg prøvet at søge på "Behändigkeit ist keine Hexerei",
> men jeg er ikke sikker på, at resultaterne kan bruges til noget.
Så konklusionen må blive:
Nur Hexerei ist Hexerei ;-)
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:d6l34q$6s7$1...@services.kq.no
> Det er nordmanden Holberg's " skyld" at dansk ikke er mere tysk end
> det nu er !
Norsk er stort set lige så tysk som dansk er det.
Har du i øvrigt nogensinde læst noget Holberg?
Her er et eksempel på hans sprogrenhed:
Forgangen dag mødte een mig udi all min Statz, og hviskede mig dette i Øret:
Saadan prægtig Klædedragt er ingen Zirath for en Philosopho. Jeg svarede ham
derpaa, at jeg aldrig haver givet mig ud for en Philosopho, men at jeg tvert
imod haver skiemtet med dem, som affectere det navn: Videre, sagde jeg, at
jeg kunne anføre en grundig Raison, hvi jeg etc etc. [fra Epistola
CLXXXVIII].
Prøv at tælle de ikke nordiske ord!
Holberg er - og her bliver du nok chokeret - tvært imod berygtet for sit
ikke-norske (eller danske) sprog). Det vrimler hos ham i sjælden grad med
franske, latinske og masser af tyske vendinger.
Poul Erik Jørgensen
news:428f3ac7$0$63665$edfa...@dread15.news.tele.dk
> Jeg er nu også stødt på udtrykket Keine Hexerei, nur Behändigkeit i en
> Ellery Queen bog - altså på amerikansk. "Han" (Ellery Queen er som
> bekendt et pennenavn) har vel næppe haft det fra Holberg?? Eller?
Skrev Ellery Queen virkelig denne vending i sin engelske tekst? Det må være
i en oversættelse til dansk.
PEJ
Peter Loumann
> Holberg er - og her bliver du nok chokeret - tvært imod berygtet for sit
> ikke-norske (eller danske) sprog). Det vrimler hos ham i sjælden grad med
> franske, latinske og masser af tyske vendinger.
Er det karakteristisk for L.H. eller snarere for oplysningstiden (og
pietismen og den efterfølgende sentimentalisme)?
--
hilsen pl
Per Vadmand
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> wrote in message
news:1pbi3jfleb30m.19eirhct5z0vx$.dlg@40tude.net...
Det er da i hvert fald umiddelbart forståeligt. Og hvor har han ret! Jeg
slår altid skepsisfiltret til, når jeg støder på folk, der selv titulerer
sig som "filosof."
--
Per V.
P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
Henning Makholm
> Jeg slår altid skepsisfiltret til, når jeg støder på folk, der selv
> titulerer sig som "filosof."
Det gør jeg også. Men nu bliver jeg i tvivl: Hvorfor *egentlig* det?
Det er da ikke tit at folk *faktisk* kalder sig "filosof" i et forsøg
på at at give deres uforgribelige holdninger til hvadsomhelst et skær
af særlig autoritet. Det eneste eksempel jeg lige kan komme på er Arno
Victor Nielsen. Men at man kan komme på et *enkelt* eksempel antyder
jo også at det er et forholdsvis sjældent fænomen - slet ikke
almindeligt nok til at retfærdiggøre en automatisk kobling til et
skepsisfilter.
Vi har jo ikke noget imod folk der faktisk *er* filosoffer, hvis bare
de ikke *titulerer* sig med det.
Bliver vi nødt til at gribe helt tilbage til Platons introduktion af
"filosof" som en hæderstitel, og til at det er uhøfligt at tillægge
sig selv en hæderstitel? Når man omtaler *andre* som filosoffer, er
det jo en neutral betegnelse for de spørgsmål de beskæftiger sig med
og ikke mere hæderstitel end fx "logiker" eller "rockmusiker".
--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."
Per Vadmand
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> wrote in message
news:87y8a6c...@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Det er da ikke tit at folk *faktisk* kalder sig "filosof" i et forsøg
> på at at give deres uforgribelige holdninger til hvadsomhelst et skær
> af særlig autoritet. Det eneste eksempel jeg lige kan komme på er Arno
> Victor Nielsen. Men at man kan komme på et *enkelt* eksempel antyder
> jo også at det er et forholdsvis sjældent fænomen - slet ikke
> almindeligt nok til at retfærdiggøre en automatisk kobling til et
> skepsisfilter.
Der er i hvert fald 3-4 af Informations faste klummeskrivere, der bruger
(eller måske af redaktionsen påduttes, hvad ved jeg?) titlen. Mig forekommer
det lidt komisk, sådan lidt ligesom når der på en Storm P. tegning på et
dørskilt står "A. Jensen, neger". Jeg tror, det er, fordi det er svært at
forestille sig det at være filosof som et levebrød, og derfor virker det
forkert, når det står anført parallelt med fx "jurist" eller "tømrer."
>
> Vi har jo ikke noget imod folk der faktisk *er* filosoffer, hvis bare
> de ikke *titulerer* sig med det.
>
> Bliver vi nødt til at gribe helt tilbage til Platons introduktion af
> "filosof" som en hæderstitel, og til at det er uhøfligt at tillægge
> sig selv en hæderstitel? Når man omtaler *andre* som filosoffer, er
> det jo en neutral betegnelse for de spørgsmål de beskæftiger sig med
> og ikke mere hæderstitel end fx "logiker" eller "rockmusiker".
Du har nok ret i, at i hvert fald jeg nærmest betragter det som en
hæderstitel. Jeg ville fx heller ikke underskrive mig "kunstner", selv om
jeg har en del af min indtægt fra kunstnerisk virksomhed.
--
Per V.
P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm
> --
Poul Erik Jørgensen
news:42910be9$0$232$edfa...@dread11.news.tele.dk
> Der er i hvert fald 3-4 af Informations faste klummeskrivere, der
> bruger (eller måske af redaktionsen påduttes, hvad ved jeg?) titlen.
Folk der studerer filosofi eller har en grad i det, tituleres ofte som
filosoffer.
Det generer også mig.
PEJ
Poul Erik Jørgensen
news:1pbi3jfleb30m.19eirhct5z0vx$.d...@40tude.net
> Er det karakteristisk for L.H. eller snarere for oplysningstiden (og
> pietismen og den efterfølgende sentimentalisme)?
Det var ikke blær hos Ludvig. Masser af ordene eksisterede simpelthen ikke
på dansk. Mna ser i øvrigt det samme på tysk i samtiden: masser af latinske
og fransk udtryk.
Lad os se på et par fra Holbergs tekst:
Raison: er fransk og betyder fornuft. Vi har selv i dag ikke et godt *dansk*
ord for dette abstrakte begreb, idet fornuft er nedertysk lån (jf. moderne
højtysk Vernunft). Selv på *nynorsk* hedder det fornuft :-(
affectere: er fransk og betyder jage efter, tragte efter. Denne lidt
specielle betydning *har* man haft danske ord for, men Holberg vælger af en
eller anden grund det franske. Brorson kender således "jage efter".
Statz: herkomsten er lidt omdiskuteret, på moderne dansk "stads". Ordet
kommer vel af Staats-Kleid, standsmæssig klædedragt, fin klædedragt.
Gammeltysk Staat = (en persons) stand, derefter fint udstyr.
Zirath [idag stavet Zierat]: rent tysk = pynt, pryd.
Andre ord:
"forgangen dag" er vel tysk.
"prægtig" er tysk
"give sig ud for" er vel tysk oversættelseslån
Tilbage af gode norrøne ord er en del fra småtingsafdelingen - men det er
meget det kit, der holder sammen på sproget.
Poul Erik Jørgensen
news:_wgke.22934$Fe7....@news000.worldonline.dk
> Raison: er fransk og betyder fornuft.
Det er sådan set rigtigt nok, men Holberg bruger det her i betydningen
fornuftsgrund, argument.
PEJ
Peter Loumann
>> Er det karakteristisk for L.H. eller snarere for oplysningstiden (og
>> pietismen og den efterfølgende sentimentalisme)?
> Det var ikke blær hos Ludvig.
Det var netop min antagelse.
> Masser af ordene eksisterede simpelthen ikke på dansk. Mna ser i øvrigt
> det samme på tysk i samtiden: masser af latinske og fransk udtryk.
Ja.
1700-tallet var vist et meget internationalt, dvs. europæisk århundrede.
Ganske mange skrev også på flere sprog, f.eks. både tysk og dansk. Det er
nok lidt ahistorisk at ville pådutte det en senere tids sproglig
nationalisme.
Det er tit svært at afkode hvad Ragnar mener, om overhovedet, men jeg er
ikke overbevist om L.H.'s store betydning for dansk. Måske skyldes
opfattelsen en enkelt sentens om brug af fransk, tysk og dansk ... Vi har
gode danske tekster længe før Ludvig. Landskabslovene, reformationens
bibeloversættelser og Kingo f.eks.
> Lad os se på et par fra Holbergs tekst: [...]
Fint. Lad os gøre det samme med en bid Kingo (1670):
Ak! Korte Levneds-Maal! Ak flygtig Tid og Lykke!
Ak, vissen-artet Glimt udi al Verdens Smykke!
Ak, alt det herligt er og Højheds Navne bær,
Hvis tide-spunden Traad dog Dødens Saks afskær!
Det er vist ret dansk, selv om der utvivlsomt er nedertyske indlån. Thomas
klarer sig med 'smykke' hvor Ludvig har 'zirath'.
--
hilsen pl
Poul Erik Jørgensen
> Ak! Korte Levneds-Maal! Ak flygtig Tid og Lykke!
> Ak, vissen-artet Glimt udi al Verdens Smykke!
> Ak, alt det herligt er og Højheds Navne bær,
> Hvis tide-spunden Traad dog Dødens Saks afskær!
Egentlig en flot tekst, når man lige har afkodet måden Kingo udtrykker sig
på. Og meget dansk i sproget.
Jeg tror, at når akademikere henvendte sig til akademikere i datiden, sneg
der sig mange fremmedord ind. Det er vel også der forskellen ligger mellem
Holbergs filosofiske tekster og hans komedier.
Næsten samtidig med Kingos digt, som ikke er til akademikere, men til
kirkelig brug, skriver tyskeren Pufendorff i 1687 et brev til ven Thomasius,
hvor han indledningsvis takker for et brev (med original stavning bevaret):
Bin Meinem Hohen Herrn sehr obligiret für seine gute affection gegen mir,
und für communication seiner gedanken, die ich allerdings mit denen meinigen
accordirend befinde; und bin versichert, dass Mein Hoher Herr entlich
Albertum wird ad silentium redigiren, und sein Compendium Orthodoxum bei die
würzkrämer bringen.
På dansk:
Jeg er Dem, min høje herre, meget forbunden for Deres venlighed mod mig og
for at have sendt mig Deres tanker [i et brev], som jeg finder helt i
overensstemmelse med mine egne. Og jeg er sikker på, at De, min høje herre,
en gang for alle vil bringe Albertus [en teologisk modstander] til tavshed
og sende hans [bog] Compendium Orthodoxum til urtekræmmerne [der kan bruge
den til indpakningspapir].
Poul Erik Jørgensen
> Ak! Korte Levneds-Maal! Ak flygtig Tid og Lykke!
> Ak, vissen-artet Glimt udi al Verdens Smykke!
> Ak, alt det herligt er og Højheds Navne bær,
> Hvis tide-spunden Traad dog Dødens Saks afskær!
Egentlig en flot tekst, når man lige har afkodet måden Kingo udtrykker sig
på. Og meget dansk i sproget.
Jeg tror, at når akademikere henvendte sig til akademikere i datiden, sneg
der sig mange fremmedord ind. Det er vel også der forskellen ligger mellem
Holbergs filosofiske tekster og hans komedier.
Næsten samtidig med Kingos digt, som ikke er til akademikere, men til
kirkelig brug, skriver tyskeren Pufendorff i 1687 et brev til ven Thomasius,
hvor han indledningsvis takker for et brev (med original stavning bevaret):
Bin Meinem hohen Herrn sehr obligiret für seine gute affection gegen mir,
und für communication seiner gedanken, die ich allerdings mit denen meinigen
accordirend befinde; vnd bin versichert, daß Mein hoher Herr entlich
Albertum wird ad silentium redigiren, und sein Compendium Orthodoxum bei die
würzkrämer bringen.
På dansk:
Jeg er Dem, min høje herre, meget forbunden for Deres venlighed mod mig og
for at have sendt mig Deres tanker [i et brev], som jeg finder helt i
overensstemmelse med mine egne. Og jeg er sikker på, at De, min høje herre,
en gang for alle vil bringe Albertus [en teologisk modstander] til tavshed
og sende hans [bog] Compendium Orthodoxum til urtekræmmerne [der kan bruge
den til indpakningspapir].
Poul Erik Jørgensen
Sanne Udsen
"Nis Jorgensen" <n...@superlativ.dk> skrev i en meddelelse
news:pu0v81h6b7tcau37o...@4ax.com...
> On Sat, 21 May 2005 15:48:05 +0200, "Sanne Udsen" <sa...@udsen.dk>
> wrote:
>
> >
> >Jeg er nu også stødt på udtrykket Keine Hexerei, nur Behändigkeit i en
> >Ellery Queen bog - altså på amerikansk. "Han" (Ellery Queen er som
bekendt
> >et pennenavn) har vel næppe haft det fra Holberg?? Eller?
>
> Var det en original engelsk udgave, eller en dansk oversaettelse?
> Mit bud er at det er oversaetteren der har vaeret "kreativ". Uden en
> kontekst er det dog svaert at gaette hvad det kan vaere oversat fra.
Ikke mindst da jeg læste bogen på engelsk - hvilket jeg troede jeg havde
skrevet, idet jeg specifikt anførte "amerikansk".
mvh sanne
Poul Erik Jørgensen
news:4291c200$0$63693$edfa...@dread15.news.tele.dk
> Ikke mindst da jeg læste bogen på engelsk - hvilket jeg troede jeg
> havde skrevet, idet jeg specifikt anførte "amerikansk".
Hvad hedder bogen?
PE
Sanne Udsen
"Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
news:_Xlke.25711$Fe7....@news000.worldonline.dk...
> "Sanne Udsen" <sa...@udsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:4291c200$0$63693$edfa...@dread15.news.tele.dk
> > Ikke mindst da jeg læste bogen på engelsk - hvilket jeg troede jeg
> > havde skrevet, idet jeg specifikt anførte "amerikansk".
>
> Hvad hedder bogen?
>
Lad mig i første omgang citere Richard M. Nixon: "That's a very good
question which I will answer in due time."
Kort sagt - det skal jeg have lige have fundet ud af først.
mvh Sanne
Peter Loumann
>> Ak! Korte Levneds-Maal! Ak flygtig Tid og Lykke!
>> Ak, vissen-artet Glimt udi al Verdens Smykke!
>> Ak, alt det herligt er og Højheds Navne bær,
>> Hvis tide-spunden Traad dog Dødens Saks afskær!
>
> Egentlig en flot tekst, når man lige har afkodet måden Kingo udtrykker sig
> på.
Ja. Kingo er verdensklasse.
>Og meget dansk i sproget.
Netop.
> Jeg tror, at når akademikere henvendte sig til akademikere i datiden, sneg
> der sig mange fremmedord ind. Det er vel også der forskellen ligger mellem
> Holbergs filosofiske tekster og hans komedier.
Enig.
> Næsten samtidig med Kingos digt, som ikke er til akademikere, men til
> kirkelig brug,
Sandsynligvis. Så til en bisættelse. Det er første strofe af "Sidste Æris
Minde om Fru Sophia Sehested", et lejlighedsdigt, et stykke adelspangyrik.
> skriver tyskeren Pufendorff i 1687 et brev til ven Thomasius,
> hvor han indledningsvis takker for et brev (med original stavning bevaret):
> [...]
Jeg kan godt se din pointe. Jeg ville ikke sige at barokken er mere
national end oplysningen. Bare at vi finder gode danske tekster før
Holberg.
--
hilsen pl
Henning Makholm
> Jeg tror, det er, fordi det er svært at forestille sig det at være
> filosof som et levebrød, og derfor virker det forkert, når det står
> anført parallelt med fx "jurist" eller "tømrer."
Det er selvfølgelig en mere nede-på-jorden forklaring.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Sanne Udsen
>
> "Poul Erik Jørgensen" <v...@NNNmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:_Xlke.25711$Fe7....@news000.worldonline.dk...
> > "Sanne Udsen" <sa...@udsen.dk> skrev i en meddelelse
> > news:4291c200$0$63693$edfa...@dread15.news.tele.dk
> >
> > Hvad hedder bogen?
hvor Ellery Queen udtaler: Keine Hexerei, nu Behändigkeit
> Lad mig i første omgang citere Richard M. Nixon: "That's a very good
> question which I will answer in due time."
>
> Kort sagt - det skal jeg have lige have fundet ud af først.
>
Jeg har nu tjekket hjemmebiblioteket, hvori der overraskende nok kun befandt
sig 2 EQ-bøger: The Roman Hat Mystery & The Finishing Stroke.
Jeg prøvede at bladre lidt i dem for at se, om jeg kunne finde citatet, men
jeg er vist nødt til at læse dem fra ende til anden. (Jeg fandt dog et "Quod
erat demonstrantum" i førstnævnte. Men det er selvfølgelig også mere
almindeligt brugt.)
Imidlertid har jeg en ide om, at citatet måske optræder i den bog, hvor
løsningen viser sig at hænge sammen med, at der en mørk og tåget nat blev
født trillinger af en kvinde, der døde i barselsseng. Og den kan jeg ikke
huske, hvad hedder. Jeg har derfor FUT'et (hedder det det?) til
dk.kultur.litteratur, som måske kan hjælpe.
mvh Sanne
Nis Jorgensen
wrote:
>
>> Var det en original engelsk udgave, eller en dansk oversaettelse?
>> Mit bud er at det er oversaetteren der har vaeret "kreativ". Uden en
>> kontekst er det dog svaert at gaette hvad det kan vaere oversat fra.
>
>
>Ikke mindst da jeg læste bogen på engelsk - hvilket jeg troede jeg havde
>skrevet, idet jeg specifikt anførte "amerikansk".
Jeg undskylder ydmygst min manglende evne til at laese indenad.
Sanne Udsen
> On Mon, 23 May 2005 13:49:44 +0200, "Sanne Udsen" <sa...@udsen.dk>
> wrote:
>
> >
> >> Var det en original engelsk udgave, eller en dansk oversaettelse?
> >> Mit bud er at det er oversaetteren der har vaeret "kreativ". Uden en
> >> kontekst er det dog svaert at gaette hvad det kan vaere oversat fra.
> >
> >
> >Ikke mindst da jeg læste bogen på engelsk - hvilket jeg troede jeg havde
> >skrevet, idet jeg specifikt anførte "amerikansk".
>
> Jeg undskylder ydmygst min manglende evne til at laese indenad.
>
Undskyldning accepteret!
hvad der er værre, er, at jeg nu skal til at finde dokumentationen....
mvh sanne
Poul Erik Jørgensen
news:4292e0e8$0$63620$edfa...@dread15.news.tele.dk
> hvad der er værre, er, at jeg nu skal til at finde dokumentationen....
Du har jo sommeren for dig ;-)
PEJ
Herluf Holdt, 3140
> Med jævne mellemrum hører man det - synes jeg - morsomme
> udtryk "So ein ding müssen wir auch haben".
Nu har Carsten Wiedemann, drp1, "Spørgehjørnet" opklaret hvem
der skrev dette udtryk først.
Det var forfatteren Johann Gottwert Müller i romanen "Siegfried
von Lindenberg", (trykt i Hamburg 1779).
<
http://www.dr.dk/p1/sporgehjornet/index.asp?programmer-stat=true11
>
Her er et link, hvor Johann Gottwert Müllers roman nævnes i
en anden anledning:
<
http://www.studia-instrumentorum.de/MUSEUM/zith_scheitholt.htm
>
Nach Stig Walin stellt die Erwähnung einer Hummel in Johann Gottwert
Müllers Roman "Siegfried von Lindenberg", gedruckt in Hamburg 1779,
die älteste Belegstelle für die Verwendung des deutschen Terminus
Hummel als Bezeichnung für die Griffbrettzither dar: "Die Szene aus
'Siegfried von Lindenberg' zeigt, daß J. G. Müller die Hummel als ein
für Norddeutschland typisches Volksmusikinstrument betrachtete.
Müller hatte auf vielen Reisen diesen Teil Deutschlands genau kennen
gelernt. Der Roman spielt in Pommern, ist aber eine nach der Natur
gezeichnete Schilderung aus der Gegend von Itzehoe, wohin der 1743
in Hamburg geborene Autor als Dreißigjähriger übersiedelte."
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Tom Wagner
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4297552e$0$159$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Nu har Carsten Wiedemann, drp1, "Spørgehjørnet" opklaret hvem
> der skrev dette udtryk først.
> Det var forfatteren Johann Gottwert Müller i romanen "Siegfried
> von Lindenberg", (trykt i Hamburg 1779).
Da jeg for godt en uge siden skrev, at Müller von Itzehoes bog udkom i 1781,
citerede jeg Oscar Arlauds Bevingede ord, som på titelbladet citerer Boyle:
"At citere nøjagtigt er et sjældnere talent, end man tror".
Og det må man jo give ham ret i.
Hilsen Tom
PS Jeg har slået efter, der står 1781 hos Arlaud - sikke noget rod.
PSS Arlaud oplyser dog ikke, hvorfra dette citat stammer og jeg ved således
ikke, om der er tale om kemikeren Boyle
Herluf Holdt, 3140
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>> Nu har Carsten Wiedemann, drp1, "Spørgehjørnet" opklaret
>> hvem der skrev dette udtryk først.
>> Det var forfatteren Johann Gottwert Müller i romanen "Siegfried
>> von Lindenberg", (trykt i Hamburg 1779).
> Da jeg for godt en uge siden skrev, at Müller von Itzehoes bog
> udkom i 1781, citerede jeg Oscar Arlauds Bevingede ord, som på
> titelbladet citerer Boyle: "At citere nøjagtigt er et sjældnere talent,
> end man tror". Og det må man jo give ham ret i.
Nå ja, to år fra eller til ... Han har måske haft bogen fra et
senere oplag. Det der overrasker mig mere, er at ingen i den
tyske sproggruppe kendte kilden til dette bevingede ord.
P.s.: Det kan jo være at det er dit indlæg, der har bragt
"Spørgehjørnet" på sporet.
Poul B
>> Det var forfatteren Johann Gottwert Müller i romanen "Siegfried
>> von Lindenberg", (trykt i Hamburg 1779).
>
> Da jeg for godt en uge siden skrev, at Müller von Itzehoes bog udkom
> i 1781, citerede jeg Oscar Arlauds Bevingede ord, som på titelbladet
> citerer Boyle: "At citere nøjagtigt er et sjældnere talent, end man
> tror".
> Og det må man jo give ham ret i.
>
> Hilsen Tom
> PS Jeg har slået efter, der står 1781 hos Arlaud - sikke noget rod.
> PSS Arlaud oplyser dog ikke, hvorfra dette citat stammer og jeg ved
> således ikke, om der er tale om kemikeren Boyle
Måske har Spørgehjørnet oplysningen fra Vogel-Jørgensen. Her står der 1779.
--
Poul
Per Rønne
> PSS Arlaud oplyser dog ikke, hvorfra dette citat stammer og jeg ved således
> ikke, om der er tale om kemikeren Boyle
Er han ikke mere kendt fra fysikken, fra Boyle-Mariottes lov? SDE kalder
ham i øvrigt både for kemiker og fysiker.
--
Per Erik Rønne
Poul Erik Jørgensen
> Nå ja, to år fra eller til ... Han har måske haft bogen fra et
> senere oplag. Det der overrasker mig mere, er at ingen i den
> tyske sproggruppe kendte kilden til dette bevingede ord.
Hånden på hjertet: Ville du ikke snarere have været overrasket, hvis man i
den tyske sproggruppe havde kendt en linje fra en aldeles ukendt forfatter
fra slutningen af 1700-tallet?
Der står godt nok, at udtrykket står hos denne forfatter. Men dels så er
linjen vel ikke uhørt på tysk, dels så er referencen til denne Müller revet
ud af enhver sammenhæng. Der står således ikke, hvordan udtrykket fungerer i
konteksten.
Så konklusionen må vel nærmest være, at udtrykket aldrig blev et bevinget
ord i tysk, fordi Müllers bog ikke blev bemærket i Tyskland [logikken
klaprer lidt, men lad det nu være]. Udtrykket blev derimod bemærket i
Danmark, muligvis fordi denne Müller var dansk statsborger og bogen blev
læst i tyske kredse her i landet, fx i København.
Men forudsætningen er at hele konstruktionen omkring denne Müller holder.
Poul Erik Jørgensen