Ko på isen?
Ole Hansen
Jeg sad og snakkede med en kammerat, og han undrede sig over, hvor
udtrykket "Ingen ko på isen" stammer fra. Jeg kunne ikke hjælpe ham,
men jeg er sikker på, i kan! :-)
--
Ole Hansen
Bertel Lund Hansen
>Jeg sad og snakkede med en kammerat, og han undrede sig over, hvor
>udtrykket "Ingen ko på isen" stammer fra. Jeg kunne ikke hjælpe ham,
>men jeg er sikker på, i kan! :-)
Uden at slå det op:
Fra landbruget (genialt, ikke?).
En ko på isen må have haft svære problemer. Den kunne hverken
komme frem eller tilbage, og den risikerede at gå gennem isen.
Den har heller ikke været nem at bjerge i land, så det er da et
glimrende billede på "svære problemer".
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
http://home6.inet.tele.dk/blh/ K(l)ik på FIDUSO.
Rune Rasmussen
Ja, men det bruges, så vidt jeg ved, jo udelukkende når der netop _ikke_
er svære problemer.
Der er en masse ord og vendinger på dansk der faktisk kun bliver brugt,
fordi de har en 'negativ' betydning. Uhumsk er det eneste jeg lige kan
komme på nu - hvem kan huske flere ?
Venligst;
Rune
Bertel Lund Hansen
>Ja, men det bruges, så vidt jeg ved, jo udelukkende når der netop _ikke_
>er svære problemer.
Tæt på - se overskriften. Men du har ret i at det kun bruges som
"ingen ko på isen".
>fordi de har en 'negativ' betydning. Uhumsk er det eneste jeg lige kan
>komme på nu - hvem kan huske flere ?
Utur, uafladelig, uafvendelig, uanbringelig, ubemidlet, urin.
Rune Enggaard Jensen
> ber...@nospam.dk,Ny-Internet writes:
> > så det er da et
> >glimrende billede på "svære problemer".
>
> Ja, men det bruges, så vidt jeg ved, jo udelukkende når der netop _ikke_
> er svære problemer.
Ja, netop derfor er det godt, at der _ingen_ ko er på isen!
Hilsener
Rune
--
Rune Enggaard Jensen | Peter's Placebo (aka "The Microsoft Way"):
Dept. of Math. & Comp. Science | An ounce of image is worth
SDU, Odense University, Denmark | a pound of performance.
email: r...@imada.sdu.dk |
kautaq
> Jeg sad og snakkede med en kammerat, og han undrede sig over, hvor
> udtrykket "Ingen ko på isen" stammer fra. Jeg kunne ikke hjælpe ham,
> men jeg er sikker på, i kan! :-)
Bevingede ord af Vogel-Jørgensen kan hjælpe lidt på vej:
Ko - der er ingen ko på isen - findes i denne form blandt
Evald Tang Kristensens ordsprog.
Sætningen er imidlertid kun første del af en gl. talemåde,
der i sverige har århundreder på bagen, og kun når den
kendes i helhed, bliver der mening i vendingen:
Det är ingen ko på isen, så länge rumpen är i land.
--
Mike
Tom Wagner
wrote:
>Det är ingen ko på isen, så länge rumpen är i land.
Lærerigt - og så sandt, som det er sagt.!
Jeg har altid troet, at udtrykket var en forvanskning af: "Der er
ingen risiko!
Tom
Nils Mølgaard
>
> Det är ingen ko på isen, så länge rumpen är i land.
>
der selv. Jeg vil prøve at finde en lejlighed til at skyde det af en af
dagene.
mvh Nils
Nis Jørgensen
>>komme på nu - hvem kan huske flere ?
>
>Utur, uafladelig, uafvendelig, uanbringelig, ubemidlet, urin.
Både "tur" og "bemidlet" indgår i mit aktive ordforråd. "Anbringelig" er jeg
lidt i tvivl om (udover i forbindelser som "svært anbringelig").
--
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, MF (Medlem af FIDUSO)
Folk er velkomne til at rette sproglige fejl i mine indlæg - også
i andre grupper. Dog ville jeg nok være lidt påpasselig i dk.snak,
under alle omstændigheder.
Lars Kongshøj
> Jeg sad og snakkede med en kammerat, og han undrede sig over, hvor
> udtrykket "Ingen ko på isen" stammer fra. Jeg kunne ikke hjælpe ham,
> men jeg er sikker på, i kan! :-)
Jeg kan ikke svare. Til gengæld kan jeg fortælle, at folk her i Kbh. kan
finde på at forvanske talemåder og sige 'ingen is på koen' eller 'nu er
gode dyr rådne'...
--
Lars Kongshøj
Bertel Lund Hansen
>Både "tur" og "bemidlet" indgår i mit aktive ordforråd.
Ja, jeg var også i tvivl om et par stykker. Der vil jo heller
ikke være noget i vejen for at genoptage evt. glemte positive
betydninger - undtagen måske ved "uhyre".
Bertel Lund Hansen
>Jeg kan ikke svare. Til gengæld kan jeg fortælle, at folk her i Kbh. kan
>finde på at forvanske talemåder og sige 'ingen is på koen' eller 'nu er
>gode dyr rådne'...
Det er ikke specielt for København.
Den sidste glemmer jeg aldrig. Jeg tror jeg var 10 år da jeg
læste den i "Fox og Felix", et par ræve der blev jaget af Lupo
(en ulv). Han endte i toppen af et gammelt tårn hvor han sad på
et trappetrin øverst oppe, mens resten af trinene var styrtet
ned. Da udbrød han: "Nu er gode dyr rådne", og den har jeg grinet
af lige siden.
Men at vende rundt på udtryk og at bakke snagvendt er vist kendt
over hele landet. Er det for øvrigt ikke et dansk fænomen at
snakke bagvendt? Det forekommer mig at jeg har hørt noget i den
retning. Jeg prøver lige at krydsposte en ny tråd til de nordiske
grupper.
Adlibitum
>
> Ja, jeg var også i tvivl om et par stykker. Der vil jo heller
> ikke være noget i vejen for at genoptage evt. glemte positive
> betydninger - undtagen måske ved "uhyre".
>
Eller "effen". (Hvad er det egentligt for et ord?)
--
Mikael Fauslund
Christian Vandsø
wrote:
>Eller "effen". (Hvad er det egentligt for et ord?)
Lige.
"Effen eller ueffen" - lige eller ulige. Som engelsk: "even or uneven"
/Christian
Jesper Angelo
Interessant! Jeg har faktisk altid troet at det var noget der var opstået efter Bambis fantastiske optræden på is (Disney, til dem der er helt tabt :-)
Tja, man lærer hver dag :-)
j-
In article <49dfaa10...@post2.tele.dk>, kautaq <kau...@post2.tele.dk> wrote:
> Ole Hansen wrote:
>
>> Jeg sad og snakkede med en kammerat, og han undrede sig over, hvor
>> udtrykket "Ingen ko på isen" stammer fra. Jeg kunne ikke hjælpe ham,
>> men jeg er sikker på, i kan! :-)
>
> Bevingede ord af Vogel-Jørgensen kan hjælpe lidt på vej:
>
> Ko - der er ingen ko på isen - findes i denne form blandt
> Evald Tang Kristensens ordsprog.
> Sætningen er imidlertid kun første del af en gl. talemåde,
> der i sverige har århundreder på bagen, og kun når den
> kendes i helhed, bliver der mening i vendingen:
>
Sven Johansen
Bertel Lund Hansen wrote:
> Men at vende rundt på udtryk og at bakke snagvendt er vist kendt
> over hele landet. Er det for øvrigt ikke et dansk fænomen at
> snakke bagvendt? Det forekommer mig at jeg har hørt noget i den
> retning. Jeg prøver lige at krydsposte en ny tråd til de nordiske
> grupper.
>
Efter at have indtaget ca. 2% af en snaske flaps hviler jeg nu mine
lette tremmer, men kan samtidig tilføje at engelsk ikke er meget bevendt
mht til at bakke snagvendt. Jeg mener derimod at dansk er uovertruffent
i den retning.
Venter spændt på at høre resultatet af dine krydsposter.
Sven
Bertel Lund Hansen
>Interessant! Jeg har faktisk altid troet at det var noget der var opstået efter Bambis
*Ko* på isen?
Jeg kan ikke lige gennemskue hvem du nu har fornærmet mest,
Disney eller danskerne.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Bertel Lund Hansen
>Venter spændt på at høre resultatet af dine krydsposter.
Dem burde du få automatisk for jeg jo også krydspostet hertil.
Der er kommet flere kommenaterer, og de går enslydende ud på at
fænomenet er kendt indenfor 'alle' sprog. Der er i øvrigt nogen
skægge eksempler.
Per K. Nielsen
<vas...@cirri.net> wrote:
>men kan samtidig tilføje at engelsk ikke er meget bevendt
>mht til at bakke snagvendt.
Tjae...
Pig-latin svarer da stort set til at bagge snagvendt.
Jesper Angelo
Ko, Ged, Bambi?! Jeg tror aldrig man har kunne beskylde ordsprog for at være 100% faktuelt korrekte :-)
j-
Familien Nygaard
>
> Men at vende rundt på udtryk og at bakke snagvendt er vist kendt
> over hele landet. Er det for øvrigt ikke et dansk fænomen at
> snakke bagvendt?
Nej. Det kendes også på engelsk under betegnelsen 'spoonerisms'.
En af de mere kendte er en omtale af dronningen (Victoria) som
"the queer old dean".
Anders.
Jens Brix Christiansen
> "Effen eller ueffen" - lige eller ulige. Som engelsk: "even or uneven"
uneven?
Per K. Nielsen
<j...@dksin.dk> wrote:
>> "Effen eller ueffen" - lige eller ulige. Som engelsk: "even or uneven"
>
>uneven?
Main Entry: un·even
Pronunciation: "&n-'E-v&n
Function: adjective
Date: before 12th century
1 a archaic : UNEQUAL 1a b : ODD 3a
2 a : not even : not level or smooth : RUGGED, RAGGED <large
uneven teeth> <uneven handwriting> b : varying from the straight
or parallel c : not uniform : IRREGULAR <uneven combustion> d :
varying in quality <an uneven performance>
3 : UNEQUAL 3a <an uneven confrontation>
synonym see ROUGH
- un·even·ly adverb
- un·even·ness /-v&(n)-n&s/ noun
--
Per K. Nielsen
Bertel Lund Hansen
>>uneven?
>www.m-w.com:
Dit opslag hjælper dig ikke. Det ord du kalder "uneven", hedder
"odd".
A surface may be uneven, but a number may not - it may be odd.
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Dit opslag hjælper dig ikke. Det ord du kalder "uneven", hedder
>"odd".
Det er da ikke helt ueffent at henvise til engelsk, hvor vi har
(havde) den samme modsætning, som på dansk. Måske hjælper det Mikael
lidt.
Uneven i betydningen ulige (= odd) er åbenbart arkaisk.
Tom
Per K. Nielsen
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Per K. Nielsen skrev:
>
>>>uneven?
>>www.m-w.com:
>
>Dit opslag hjælper dig ikke. Det ord du kalder "uneven", hedder
>"odd".
Ja, idag.
>
>A surface may be uneven, but a number may not - it may be odd.
>
Fra M-W: 1 a archaic : UNEQUAL 1a b : ODD 3a
Så vidt jeg kan se skriver de at "uneven" var (archaic) synonymt
med betydning 3a af "odd"
Odd
3 a : being any of the integers (as -3, -1, +1, and +3) that are
not exactly divisible by two
--
Per K. Nielsen
Adlibitum
> On Mon, 24 Jul 2000 10:57:07 GMT, Bertel Lund Hansen
> <ber...@nospam.dk> wrote:
>
> >Dit opslag hjælper dig ikke. Det ord du kalder "uneven", hedder
> >"odd".
>
> Det er da ikke helt ueffent at henvise til engelsk, hvor vi har
> (havde) den samme modsætning, som på dansk. Måske hjælper det Mikael
> lidt.
Det gjorde det.
Sjovt nok havde jeg på intet tidspunkt overvejet at "lige/ulige" også
kunne forstås i den matematiske betydning, men udelukkende som
modsætningen "flad/ujævn"
Ueffen høres vel i dag kun i forbindelse med en dobbelt negation (ikke
ueffen) og kan altså, så vidt jeg forstår oversættes til det ikke
uhørte "ikke helt skævt".
Hvis vi - naturligvis som et rent tankeeksperiment - antager, at to
mænd sidder på en fortovscafé og kommenterer de forbipasserende
kvinder, kan en bemærkning som "hun er ikke helt ueffen " godt kunne
forekomme, men dog næppe i betydningen "hun er delelig med to".
(Hmm, og dog. Måske i visse kredse...)
>
> Uneven i betydningen ulige (= odd) er åbenbart arkaisk.
Gyldendals Engelsk-Dansk ordbog har følgende bud:
Uneven
1. Ujævn (fx road; performance)
2. (unequal)ulige lange (etc.)
3. (not straight) ikke lige (not parallel)
4. (odd) ulige (fx. 3 is an ~number) ~page Højre side.
--
Mikael Fauslund
Lars Kongshøj
> Eller "effen". (Hvad er det egentligt for et ord?)
Effen er faktisk det samme ord som dansk "jævn". J-et i det danske ord
stammer fra den den såkaldte a-brydning. "Effen" er optaget i dansk fra
nedertysk.
--
Lars Kongshøj