Jeg ved godt at man principielt ikke på dansk kan sætte "s" på ord for at få
flertal - men er "jobs" ikke almindeligt anvendt og acceptabelt ?
mvh
Stig
Din NDO er forældet på dette punkt. Den eneste flertalsform der er
tilladt nu, er »job«. Se selv i RO på
http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=job
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
> Fra engelsk har vi hentet ordet 'job' om et arbejde. Iflg. min
> Nudansk Ordbog kan man valgfrit i flertalsformen sige enten
> "job" eller "jobs".
Hvilken udgave har du? Jeg kan ikke huske, hvornår det har måttet hedde
"jobs". Er der nogen, der sidder med ældre retskrivningsordbøger, der
kan supplere?
> Jeg ved godt at man principielt ikke på dansk kan sætte "s" på
> ord for at få flertal
Sådan kan du ikke sige det. I mange danske indlån er -s som flertalsform
accepteret (fx et site - to sites).
> - men er "jobs" ikke almindeligt anvendt og
> acceptabelt ?
Bestemt ikke hos mig. Det er rigtigt, at man ofte støder på fejlen, men
det gør den ikke mindre i mine øjne.
--
Mvh. Peter
> Hvilken udgave har du? Jeg kan ikke huske, hvornår det har måttet hedde
> "jobs". Er der nogen, der sidder med ældre retskrivningsordbøger, der
> kan supplere?
RO har aldrig haft "jobs" med. Før 1955 var der tilsyneladende ingen
flertalsform; derefter er flertalsformen "job".
> Bestemt ikke hos mig. Det er rigtigt, at man ofte støder på fejlen, men
> det gør den ikke mindre i mine øjne.
Jeg synes ikke "jobs" er så usædvanlig.
Google (uden tjek for fejlkilder):
"Flere job": 2390
"Flere jobs": 1350
"Mange job": 387
"Mange jobs": 475
Begge dele med site:.dk.
I øvrigt finder jeg flertalsformen "jobs" helt naturlig.
T.T.
> I øvrigt finder jeg flertalsformen "jobs" helt naturlig.
Så er du sikkert typen, der også kunne finde på at sige "interviews"?
*gys*
--
Mvh. Peter
> Så er du sikkert typen, der også kunne finde på at sige "interviews"?
> *gys*
Jeg er ikke klar over hvad jeg siger, jeg tror dog ikke jeg har -s på i
flertal, men hvad er det principielt forkastelige i at sige "interviews"?
T.T.
> Jeg er ikke klar over hvad jeg siger, jeg tror dog ikke jeg har
> -s på i flertal, men hvad er det principielt forkastelige i at sige
> "interviews"?
Der er skam ikke noget principielt galt i at sige "interviews". Kun formelt,
og det alene er også grund nok til at holde sig fra det. "Job" og
"interview" er forholdsvis gamle indlån i vores sprog, og der er derfor
ingen grund til at klistre en engelsk pluralisendelse på.
--
Mvh. Peter
"In this house we obey the laws of thermodynamics!"
At det er FORKERT, selvfølgelig.
Jeg regner med at "the usual suspect" giver os en tælling af danske
ord med flertal på -s i løbet af et par dage.
--
Nis Jørgensen, exilbornholmer
Dagens hollandske udtryk: ik sta paf
(og vore hollandske gæster kan sikkert regne ud
hvor jeg har fundet det)
> Google (uden tjek for fejlkilder):
>
> "Flere job": 2390
> "Flere jobs": 1350
>
> "Mange job": 387
> "Mange jobs": 475
>
> Begge dele med site:.dk.
Tilsvarende søgning vedrørende team/teams:
"flere team" 53
"flere teams" 140
"mange team" 30
"mange teams" 61
Bo H.
> Jeg regner med at "the usual suspect" giver os en tælling af danske
> ord med flertal på -s i løbet af et par dage.
The usual suspect?
T.T.
> At det er FORKERT, selvfølgelig.
Forkert ifølge RO, men ikke forkert ifølge almindelige
orddannelsesprincipper.
T.T.
> "Job" og "interview" er forholdsvis gamle indlån i vores
> sprog, og der er derfor ingen grund til at klistre en engelsk
> pluralisendelse på.
Ganske mange engelske indlån har meget vaklende bøjningsformer i flertal
(både ubestemt og bestemt). Skal man rende rundt med RO eller Pia Jarvads
nye ord i lommen for at på om der skal s på i talesproget eller ej?
T.T.
1981.
Der står: "plur. d. s. ell. -s" og det forstår jeg som: "pluralis: det samme
eller 'jobs'."
I øvrigt tak for de mange svar. Selv om jeg ikke er meget for at bruge noget
der er forkert tror jeg at jeg fortsætter med det forkerte "jobs" i stedet
for "job". Det er på siderne www.radionyt.com og www.tvnyt.com (knapperne
ude i venstre side) og det forekommer mig mere "forståeligt", hvis jeg
skriver 'jobs' i stedet for 'job' her !?
mvh
Stig
> Ganske mange engelske indlån har meget vaklende bøjningsformer
> i flertal (både ubestemt og bestemt).
Enig.
> Skal man rende rundt med RO eller Pia Jarvads
> nye ord i lommen for at på om der skal s på i talesproget
> eller ej?
En sådan diskussion fører ingen vegne. Jeg synes, man skal bruge sproget i
overensstemmelse med sprognævnets foreskrifter, og det er et princip, jeg
følger uden undtagelse. Det gælder både i skrift- og talesproget, selvom jeg
nok vil være mest kritisk over for folk, der laver fejl i førstnævnte.
Stigs spørgsmål udspringer af, at han i dk.medier.tv bad om kritik til sin
hjemmeside, hvor "job" var stavet med -s. Her er der ingen undskyldninger
for ikke at slå ordet op i en ordbog. (Hvilket han altså også havde gjort,
men hans NDO var åbenbart fejlbefængt. Alle mine udgaver af NDO angiver
"job" som pluralis.)
--
Mvh. Peter
"We live in a society of laws. Why do you think I took you to all those
Police Academy movies? For fun? Well, I didn't hear anybody laughin', did
you?"
> Forkert ifølge RO, men ikke forkert ifølge
> almindelige orddannelsesprincipper.
I dette haver du ret.
--
Mvh. Peter
"Alright, brain. I don't like you and you don't like me. So just get me
through this exam and I can go back to killing you slowly with beer."
>>flertal, men hvad er det principielt forkastelige i at sige "interviews"?
>At det er FORKERT, selvfølgelig.
Det er det nu ikke. RO tillader flertalsformen "interviews"
(valgfrit s).
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
>Fra engelsk har vi hentet ordet 'job' om et arbejde. Iflg. min Nudansk
>Ordbog kan man valgfrit i flertalsformen sige enten "job" eller "jobs".
Som andre har påpeget er det nu kun korrekt med "job" i flertal.
>Jeg ved godt at man principielt ikke på dansk kan sætte "s" på ord for at få
>flertal - men er "jobs" ikke almindeligt anvendt og acceptabelt ?
Ikke længere.
Problemet hænger smamen med at det er indlånte ord, at deres
oprindelige flertalsform er fremmed for dansk, og at en enkel
dansk flertalsform ikke ligger lige for. Du vil f.eks. næppe
jamre over at "yoyos" for længst er blevet ukorrekt (hvis det da
nogensinde har været brugt) fordi "yoyoer" er ligetil. Men f.eks.
"jobber" og "interviewer" lyder sært eller rammer sammen med
verbet.
Jeg betragter den korte flertalsform som den mindst ringe
løsning.
> Stigs spørgsmål udspringer af, at han i dk.medier.tv bad om kritik til sin
> hjemmeside, hvor "job" var stavet med -s. Her er der ingen undskyldninger
> for ikke at slå ordet op i en ordbog.
Nej, i dette er jeg enig. I skriftsproget bør man overholde normerne.
Til gengæld mener jeg at flertalsformen "jobs" ikke har noget sprogprincip
imod sig og lige så godt kunne være godkendt som "job".
T.T.
> 1981.
Hehe, mon ikke den trænger til en udskiftning snart? Alternativt kan du
bruge den glimrende retskrivningsordbog på nettet. Jeppe nævnte linket i
starten af tråden.
> Der står: "plur. d. s. ell. -s" og det forstår jeg som: "pluralis: det
> samme eller 'jobs'."
Korrekt.
> Selv om jeg ikke er meget for at bruge noget der er forkert tror
> jeg at jeg fortsætter med det forkerte "jobs" i stedet for "job".
Det skal du selvfølgelig have lov til, og der er jo heller ingen risiko for
at misforstå betydningen. Det synes jeg nu heller ikke, der ville være med
"job".
Jeg har førhen skrevet til virksomheder, der har skrevet "jobs" på deres
hjemmeside, og de har heldigvis alle fulgt min opfordring til at stave
rigtigt (bl.a. legetøjskæden BR). De har derfor også fået et ekstra plus i
min bog. Det er én sag at begå en fejl ubevidst, men at fastholde fejlen,
når man ved bedre, er efter min mening en skam.
--
Mvh. Peter
"The environmental anomalies may have stimulated certain rebellious insticts
which could affect everyone's judgment. Except mine, of course."
> Det er det nu ikke. RO tillader flertalsformen "interviews"
> (valgfrit s).
Det er interessant. I 1996-udgaven var formen med -s ikke med. Til gengæld
har de siden da slettet flertalsformen "interviewer".
T.T.
> Som andre har påpeget er det nu kun korrekt med "job" i flertal.
> Jeg betragter den korte flertalsform som den mindst ringe
> løsning.
Især fordi mange andre intetkønsord på en enkelt stavelse danner
flertal på den måde: dyr, får, lys, skridt, liv, ord, mål, flag...
(Dette er den urnordiske grundregel for intetkøn og følges konsekvent
på svensk).
--
Henning Makholm "However, the fact that the utterance by
Epimenides of that false sentence could imply the
existence of some Cretan who is not a liar is rather unsettling."
>> Det er det nu ikke. RO tillader flertalsformen "interviews"
>> (valgfrit s).
> Det er interessant. I 1996-udgaven var formen med -s ikke med.
Den har aldrig været med før nu, så ja - det er interessant. Jeg har ikke
været opmærksom på den ændring i RO2001. Besynderligt, at sprognævnet
pludselig begynder at tilføje disse fremmede pluralisendelser til ord, der
har været i sproget så længe.
Det må udelukkende være besluttet på baggrund af frekvensen af "interviews"
i tekster, hvilket også åbner muligheden for, at "jobs" bliver normret om
nogle år.
--
Mvh. Peter
"Dér var den - fedt!"
>1981.
>Der står: "plur. d. s. ell. -s" og det forstår jeg som: "pluralis: det samme
>eller 'jobs'."
Du har læst og forstået det rigtigt, men 20 år er lang tid for et
nyt ord, og "job" var ikke nyt i 1981.
Hvis du vil være opdateret med ordbog, er du nødt til at anskaffe
RO (Retskrivningsordbogen) fra 2001 for da kom den sidste
revision.
>I øvrigt tak for de mange svar. Selv om jeg ikke er meget for at bruge noget
>der er forkert tror jeg at jeg fortsætter med det forkerte "jobs" i stedet
>for "job". Det er på siderne www.radionyt.com og www.tvnyt.com (knapperne
>ude i venstre side) og det forekommer mig mere "forståeligt", hvis jeg
>skriver 'jobs' i stedet for 'job' her !?
Google:
"flere job" 2850
"flere jobs" 1410
Skriv du trygt "job". Det forstyrrer overhovedet ikke - heller
ikke selv om man opfatter det som ental.
>Til gengæld mener jeg at flertalsformen "jobs" ikke har noget sprogprincip
>imod sig ...
Det er udansk.
>Det må udelukkende være besluttet på baggrund af frekvensen af "interviews"
>i tekster
Google siger 101/60 ved "flere interviews"/"flere interview".
>hvilket også åbner muligheden for, at "jobs" bliver normret om nogle år.
Se Googles tal.
> Det er udansk.
Det er ikke et sprogprincip. I så fald har temmelig mange ord det
sprogprincip imod sig. Ordet job i sig selv.
T.T.
> >flertalsformen "jobs" ikke har noget sprogprincip imod sig ...
>
> Det er udansk.
I så fald er det danske folks principper for talt og skrevet
dansk udansk.
"Jobs" siges og skrives jo i stor stil i dansk hverdagssprog.
Hvad der er dansk eller udansk må vel udledes af sprogbrugen
eller hvad?
Det eneste, der er galt med flertalsformen "jobs" er, at
Sprognævnet ikke bryder sig om det.
Bo H.
> Stig Hartvig Nielsen skrev:
>
> > Fra engelsk har vi hentet ordet 'job' om et arbejde. Iflg. min
> > Nudansk Ordbog kan man valgfrit i flertalsformen sige enten
> > "job" eller "jobs".
>
> Hvilken udgave har du? Jeg kan ikke huske, hvornår det har måttet hedde
> "jobs". Er der nogen, der sidder med ældre retskrivningsordbøger, der
> kan supplere?
Jeg skriver og siger nu stadig »jobs« i flertal.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Hov, en interviwer er naturligs den der foretager et interview [eller
flere interviews].
Beklager (hvis jeg er "the usual suspect"), jeg har ikke RO2001 i et
brugeligt elektronisk filformat.
> en interviwer er naturligs den der foretager et interview
Nej, i de fleste interviewer er det da en interviewer, der
interviewer.
Bo H.
Tålmodighed. Han afsløres, når han svarer.
--
Jens Axel Søgaard
Betyder det, at du har RO2001 i et ubrugeligt [til formålet] format?
I så fald har jeg en opskrift.
--
Jens Axel Søgaard
>Betyder det, at du har RO2001 i et ubrugeligt [til formålet] format?
>I så fald har jeg en opskrift.
Fortæl fortæl - evt. i <news:dk.edb.programmering>.
Så fancy er det såmænd ikke. Et ikke-ubrugeligt format er en gemen tekstfil.
Den skaffes ved simpel cut'n'paste.
Jeg citerer fra et svar, jeg fik, i en privat e-mail-udveksling:
Jens Axel Søgaard wrote:
>> Bemærk at du let kan markere alle 64821 opslagsord og
>> kopiere dem (opslagsord eller artikler)
>> via udklipsholderen (clipboard) til et andet Windowsprogram.
> Ah! Man kopierer fra listen. Tak for tippet. (Jeg har prøvet før, men
fik
> kun en enkelt side med).
> Hvordan bærer jeg mig ad med at få følgeteksten (altså fuldteksten)
med?
Vær rar at højreklikke med musen på kopieringsikonen [kopier-ikon].
Herved får du en kort forklaring (en sådan konteksthjælp findes til alle
knapper
og felter i programmet). Valget mellem om der skal kopieres opslagsord
eller
hele artikler sker i indstillingvinduet (klik på [sav-og-hammer-ikon]).
Mere uddybende
hjælp findes i onlinebrugervejledningen (klik på
[bog-og-spørgsmålsteg-ikon]) i kapitlet
"Kopiering og udskrivning".
Jeg mener at alt i programmet (måske på nær fuldtekstsøgningen) er
grundigt
dokumenteret i brugervejledningen.
Du ve': "If everything else fails, then read the manual" ;-)
Bemærk, at man kan blive informeret om opdateringer af Retskrivingsordbogen
på
<http://www.dsn.dk/ro2001/download.php>.
--
Jens Axel Søgaard
>Så fancy er det såmænd ikke. Et ikke-ubrugeligt format er en gemen tekstfil.
Byrial er godt bekendt med at den kan fås som tekstfil. Det er
for stort eller for langsomt eller begge dele (husker ikke hvad).
> Byrial er godt bekendt med at den kan fås som tekstfil. Det
> er for stort eller for langsomt eller begge dele (husker ikke hvad).
Men hvis man først har alle omlysninger i en tekstfil, er det vel en smal
sag at konventere til et mere databasevenligt format. Eller hvad?
--
Mvh. Peter
"Don't let Krusty's death get you down, boy. People die all the time. Just
like that. Why, you could wake up dead tomorrow. Well, good night."
>Men hvis man først har alle omlysninger i en tekstfil, er det vel en smal
>sag at konventere til et mere databasevenligt format. Eller hvad?
Ordbøger bliver lagret i et ufatteligt kompakt format. Jeg ved
ikke hvordan det gøres, og jeg ved ikke om Byrial kan konvertere
en tekstfil.
> Jeg har førhen skrevet til virksomheder, der har skrevet "jobs" på deres
> hjemmeside, og de har heldigvis alle fulgt min opfordring til at stave
> rigtigt (bl.a. legetøjskæden BR). De har derfor også fået et ekstra plus i
> min bog. Det er én sag at begå en fejl ubevidst, men at fastholde fejlen,
> når man ved bedre, er efter min mening en skam.
Men folk der fyrer *jokes* af forfølger du forhåbentlig ikke ....
--
Hilsen: Jørgen / www.hamigen.dk
(mails til mig er minus men)
Den gamle ordbog var i tekstformat, hvilket gjorde søgning med
regulære udtryk nemt. Den nye er gemt i et ulæseligt databaseformat.
Med cut'n'paste kan man skabe en tekstversion af den nye.
Der er ret få ord i RO, så hastigheden ved søgning er ikke et problem.
--
Jens Axel Søgaard
> Med cut'n'paste kan man skabe en tekstversion af den nye.
Men man skal vel stadig ikke gøre det under fx Linux.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
>I øvrigt tak for de mange svar. Selv om jeg ikke er meget for at bruge noget
>der er forkert tror jeg at jeg fortsætter med det forkerte "jobs" i stedet
>for "job".
Hvorfor ikke blot skrive "Ledige job".
Så er der da ingen tvivl overhovedet.
--
Per K. Nielsen
>Men man skal vel stadig ikke gøre det under fx Linux.
Hvorfor dog ikke?
Den opskrift forudsætter
1) at man kan udføre det MS-Windows-opslagsprogram som følger med
på RO-cdrommen, og
2) at man har et andet Windowsprogram at kopiere dataene over til.
Jeg bruger ikke MS-Windows og opfylder umiddelbart ingen af kravene.
Jeg kunne sikkert godt finde en MS-Windows-bruger som ville hjælpe
mig, men det ville være en overtrædelses af ophavsretloven at gøre
det.
[Citat fra brev til Jens Axel:]
> Du ve': "If everything else fails, then read the manual" ;-)
Det kan man heller uden MS-Windows.
> Bemærk, at man kan blive informeret om opdateringer af
> Retskrivingsordbogen på <http://www.dsn.dk/ro2001/download.php>.
Disse opdateringer kræver en MS-Windows-installation.
Vi må konstatere at DSN tilsyneladende mener at kun brugere af
kommercielle pc-styresystemer fra én bestemt leverandør skal have
mulighed for at bruge RO på cdrom, idet de udelukker andre ved at
bruge lukkede filformater. Det er trist at en halvoffentlig
institution laver den form for konkurrenceforvridning til fordel for
et stort udenlandsk software-firma og dermed er med til opretholde
dets de facto-momopol.
Bingo. Den køber jeg.
mvh
Stig
> Men folk der fyrer *jokes* af forfølger du forhåbentlig
> ikke ....
Det kommer an på kvaliteten af vittighederne ...
--
Mvh. Peter
> Jørgen Grandt skrev:
>
> > Men folk der fyrer *jokes* af forfølger du forhåbentlig
> > ikke ....
>
> Det kommer an på kvaliteten af vittighederne ...
Så er vi enige igen!
Venligst: Jørgen
> Det er interessant. I 1996-udgaven var formen med -s ikke med. Til gengæld
> har de siden da slettet flertalsformen "interviewer".
Hvad kalder man så ham der står med mikrofonen og interviewer folk. Hvad er
han for en ?
Med venlig hilsen Ruth
> Hvad kalder man så ham der står med mikrofonen og interviewer folk. Hvad
er
> han for en ?
Interviewer.
T.T.
Okay, nu falder tiøren vist. Du skrev at RO havde senere (efter 1996)
slettet ordet 'Interviewer'. Det er altså flertalsformen interviewer der er
slettet, men det er stadig korrekt at kalde personen med mikrofonen en
interviewer.
Korrekt ?
Med venlig hilsen Ruth
> Du skrev at RO havde senere (efter 1996)
> slettet ordet 'Interviewer'.
Nej, Thomas skrev, at de havde slettet flertalsformen "interviewer".
> Det er altså flertalsformen interviewer der er slettet,
> men det er stadig korrekt at kalde personen med
> mikrofonen en interviewer.
>
> Korrekt ?
Ja.
--
Mvh. Peter
> Jeg synes, man skal bruge sproget i
> overensstemmelse med sprognævnets foreskrifter, og det er et princip, jeg
> følger uden undtagelse. Det gælder både i skrift- og talesproget, selvom jeg
> nok vil være mest kritisk over for folk, der laver fejl i førstnævnte.
Så er du vel villig til at modtage to kritiske kommentarer:
"Sprognævnet" er med stort S ifølge RO §12.7.
Ordet "foreskrift" stemmer ikke med Sprognævnets forskrifter.
Ja, jo, jeg ved godt det er småligt, men det var altså lidt for
fristende når man tager indholdet i betragtning.
> Så er du vel villig til at modtage to kritiske
> kommentarer:
Naturligvis. Jeg er altid interesseret i sproglige rettelser.
> "Sprognævnet" er med stort S ifølge RO §12.7.
Jeg har ikke RO ved mig - hvad siger paragraffen? Jeg plejer at skelne
mellem "Dansk Sprognævn" og "sprognævnet", og jeg opfatter ikke
sidstnævnte som egennavn.
> Ordet "foreskrift" stemmer ikke med Sprognævnets
> forskrifter.
Det stemmer til gengæld overens med min udtale.
> Ja, jo, jeg ved godt det er småligt, men det var altså lidt
> for fristende når man tager indholdet i betragtning.
Det er helt fint med korrektioner, og jeg har hermed taget dem til
efterretning.
--
Mvh. Peter
> Især fordi mange andre intetkønsord på en enkelt stavelse danner
> flertal på den måde: dyr, får, lys, skridt, liv, ord, mål, flag...
> (Dette er den urnordiske grundregel for intetkøn og følges konsekvent
> på svensk).
Nemlig. På svensk gælder den regel konsekvent for intetkønsord der
ender på en konsonant, også selv om det er på flere stavelser.
Intetkønsord der ender på en vokal, får typisk (muligvis altid, er
ikke helt sikker) endelsen -n.
ett möte, det mötet, två möten, de mötena.
ett dokument, det dokumentet, två dokument, de dokumenten.
ett ord, det ordet, två ord, de orden.
ett hjärta, det hjärtat, tre hjärtan, välkommen till Halmstad.
ett jobb, det jobbet, två jobb, de jobben.
"Interview" er desværre fælleskøn på svensk, så det følger ikke
mønsteret:
en intervju, den intervjuen, två intervjuer, de intervjuerna.
>> Ordet "foreskrift" stemmer ikke med Sprognævnets
>> forskrifter.
>
>Det stemmer til gengæld overens med min udtale.
Mæææh?
Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af "for-" i
"forsvar" og fore- i "forestille". Hvis jeg gør mig umage for at høre
forskel, kommer der et schwa ind i sidstnævnte - men jeg er overbevist
om at det forsvinder igen når jeg ikke lytter.
Jeg udtaler for øvrigt "fåresyge" på samme måde.
--
Nis Jørgensen, exilbornholmer
Dagens hollandske ord: schermutseling
>> "Sprognævnet" er med stort S ifølge RO §12.7.
>Jeg har ikke RO ved mig - hvad siger paragraffen?
Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger
mv. skrives også uofficielle kaldenavne med stort:
Udviklingsministeriet (Ministeriet for
Udviklingsbistand), Metalarbejderforbundet, Metal (Dansk
Metalarbejderforbund), Sprognævnet (Dansk Sprognævn),
Nationalbanken (Danmarks Nationalbank), ...
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
er, som om [ô]'et i ord med "fore-" bliver gentaget. Det er meget svagt,
men ikke til at tage fejl af.
--
Mvh. Peter
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
>> Men man skal vel stadig ikke gøre det under fx Linux.
>
> Hvorfor dog ikke?
(Jeg ville vist have skrevet "kan" i stedet for "skal".)
Kræver det ikke at man kan starte RO-programmet på sin computer før
man kan markere og kopiere?
Nej - men man kan jo tage sin cd med hen til en af sine venner,
og lave tekstfilen hos ham.
--
Jens Axel Søgaard
> Jeg bruger ikke MS-Windows og opfylder umiddelbart ingen af kravene.
> Jeg kunne sikkert godt finde en MS-Windows-bruger som ville hjælpe
> mig, men det ville være en overtrædelses af ophavsretloven at gøre
> det.
Hvorfor? Sålænge man sletter programmet bagefter er der vel ingen skade
sket.
>> Bemærk, at man kan blive informeret om opdateringer af
>> Retskrivingsordbogen på <http://www.dsn.dk/ro2001/download.php>.
>
> Disse opdateringer kræver en MS-Windows-installation.
Jo jo - det var mere til dem, der ikke var klar over, at deres
windowsversion
kunne opdateres.
--
Jens Axel Søgaard
>Hvorfor? Sålænge man sletter programmet bagefter er der vel ingen skade
>sket.
Det er ikke et kriterium. Byrial har ret i at det er ulovligt for
en uden licens at lave en kopi af databasen.
>Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
>er, som om [ô]'et i ord med "fore-" bliver gentaget. Det er meget svagt,
>men ikke til at tage fejl af.
Jeg tror det er den foreskel jeg kan høre når jeg anstrenger mig.
PS: Du behøver ikke illustrere "gentaget" yderligere - den er feset
ind.
> Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
> er, som om [ô]'et i ord med "fore-" bliver gentaget.
Nu har vi jo også ganske passende fået dit indlæg gentagne gange, i hvert
fald på min server.
Der er en stavelse mere i fore- end i for-. Udtalen er hhv. [fô:ô] og [fô:]
med mulige variationer.
T.T.
Jeg tager det som en selvfølge, at man anvender sin egen kopi.
Det var derfor jeg ikke ikke forstod Byrials bemærkning:
> Jeg kunne sikkert godt finde en MS-Windows-bruger som ville hjælpe
> mig, men det ville være en overtrædelses af ophavsretloven at gøre
> det.
Hvis vi et øjeblik spoler tilbage. Det oprindelige problem var,
at vi var utilfredse med at der manglede søgemuligheder. Dette kan
løses på en windowsmaskine ved at komme alle søgeord i en tekstfil
og søge i denne med et fornuftigt værktøj.
--
Jens Axel Søgaard
Ja, det kunne det, men jeg antager at det ville være en overtrædelse
af ophavsretloven at kopiere ordbogen til en brugbar tekstfil. Jeg er
i hvert fald ikke sikker på at det ikke er tilfældet.
> Ja, det kunne det, men jeg antager at det ville være en overtrædelse
> af ophavsretloven at kopiere ordbogen til en brugbar tekstfil. Jeg er
> i hvert fald ikke sikker på at det ikke er tilfældet.
Man burde nok spørge i juragruppen - jeg er kun i stand til at gætte.
--
Jens Axel Søgaard
> Ja, det kunne det, men jeg antager at det ville være en overtrædelse
> af ophavsretloven at kopiere ordbogen til en brugbar tekstfil. Jeg er
> i hvert fald ikke sikker på at det ikke er tilfældet.
Jeg mener på et eller andet tidspunkt at have diskuteret det, måske på
dk.videnskab.jura.
Ordbogen må i digital for opfattes som en database som man ved købet
erhverver sig ret til at benytte. Man har derfor, med lovhjelm i
Ophavretslovens §36 stk. 2, lov til at 'foretage sådanne handlinger,
som er nødvendig for, at den pågældende kan få adgang til databasens
indhold og gøre normal brug af dette'.
Så sålænge du ikke anvender tekstfilen til noget man ikke kan gøre i
originalformatet, burde der ikke være nogle problemer.
--
Peter Makholm | Yes, you can fight it, but in the end the ultimate
pe...@makholm.net | goal of life is to have fun
http://hacking.dk | -- Linus Torvalds
> Mæææh?
?
> Det er meget svært for mig at skelne mellem min udtale af
> "for-" i "forsvar" og fore- i "forestille".
Jeg har ikke problemer med at fornemme forskellen i min egen udtale. Det
er, som om [ô]'et i ord med "fore-" bliver gentaget. Det er meget svagt,
men ikke til at tage fejl af.
--
Mvh. Peter
> Foruden de officielle navne på institutioner,
> foreninger mv. skrives også uofficielle kaldenavne
> med stort:
Glimrende. Den paragraf kendte jeg ikke. Nu gør jeg.
--
Mvh. Peter
> Man har derfor, med lovhjelm
på hovedet og
> i Ophavretslovens §36 stk. 2, lov til (...)
Mvh.: JG
> Peter Makholm skrev bl.a.:
>
>> Man har derfor, med lovhjelm
>
> på hovedet og
ups, plejer jeg ikke at stave det rigtigt.
--
Peter Makholm | I have no caps-lock but I must scream...
pe...@makholm.net | -- Greg
http://hacking.dk |
> "Jørgen Grandt" <Unst...@ButOnCable.dk> writes:
>
> > Peter Makholm skrev bl.a.:
> >
> >> Man har derfor, med lovhjelm
> >
> > på hovedet og
>
> ups, plejer jeg ikke at stave det rigtigt.
Jo, jo. Det tror jeg da nok. Men du ved ...
Mvh.: JG
"Nis Jorgensen" <n...@dkik.dk> skrev i en meddelelse
news:9tv4eu4duj3qaib0d...@4ax.com...
> At det er FORKERT, selvfølgelig.
Nej, det er tilladt.
Jeg vil tro det med tiden også bliver tilladt at skrive jobs, da det for de
fleste er intuitivt akavet ikke at have en flertalsform:
Søgning på Google:
"mange mail" = 288
"mange mails" = 571
Mvh. Jesper
> Jeg vil tro det med tiden også bliver tilladt at skrive jobs, da det for de
> fleste er intuitivt akavet ikke at have en flertalsform:
Mener du så også med samme argumentation at det med tiden bliver
tilladt at skrive korts, ligs, fårs, skridts, slags, fordi det for de
fleste er intuitivt akavet at kort, lig, får, skridt og slag "ikke har
nogen flertalsform"?
--
Henning Makholm "They are trying to prove a hypothesis,
they are down here gathering data every season,
they're publishing results in peer-reviewed journals.
They're wrong, I think, but they are still scientists."
Én slags, flere slags.
Ifølge Kaj og Andrea dog »flere slagser«.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
> Én slags, flere slags.
Hm, interessant. Har vi andre eksempler med fælleskøn?
> Ifølge Kaj og Andrea dog »flere slagser«.
"begge slagser", husker jeg det som.
--
Henning Makholm "I consider the presence of the
universe to be a miracle. The universe
and everything in it. Can you deny it?"
> > Én slags, flere slags.
> Hm, interessant. Har vi andre eksempler med fælleskøn?
(bortset fra måleenheder: en meter, flere meter, etc).
--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"
> Scripsit Jeppe Stig Nielsen <ma...@jeppesn.dk>
>
> > Én slags, flere slags.
>
> Hm, interessant. Har vi andre eksempler med fælleskøn?
En sko, flere sko.
En fisk, flere fisk.
--
Claus Tøndering
>Jeg vil tro det med tiden også bliver tilladt at skrive jobs, da det for de
>fleste er intuitivt akavet ikke at have en flertalsform:
Her er en Googlesøgning på "job(s)":
<news:7765eu80rk1ldnn51...@news.telia.dk>
Og hvordan tolker vi så at resultatet er omvendt når vi udskifter "flere"
med "mange" (431/518)? Og samme resultat når du udskifter det med "alle"
(321/492). En mulighed er at trangen til en flertalsform øges når mængden
understreges.
Jesper
>Og hvordan tolker vi så at resultatet er omvendt når vi udskifter "flere"
>med "mange" (431/518)? Og samme resultat når du udskifter det med "alle"
>(321/492).
Tallene er nogenlunde tæt på hinanden, så jeg konkluderer at
"jobs" er på vej ud.
Flere af de ord du nævner er vel nok mest brugt i deres flertalsbetydning,
hvorfor det jo ligeså godt kunne blive en ændring af entalsformen. Det tror
jeg nu ikke da ordene er meget indarbejdede i sproget.
Børns naturlige slutning fra "en planet, to planeter" til "en kilomet, to
kilometer" er da et klart tegn på at vi naturligt stræber mod mere
systematik.
Jesper
Jesper
Og specielt efter at have lavet endnu lidt research: Søgninger på "to
job"/"to jobs" og et par andre tal giver også føring til "jobs."
Jesper
>Børns naturlige slutning fra "en planet, to planeter" til "en kilomet, to
>kilometer" er da et klart tegn på at vi naturligt stræber mod mere
>systematik.
Det er en overfortolkning. I bestræbelsen på at lære en
systematik, afprøver man hele tiden den viden man har opnået. Det
gælder både voksne og børn. Deri behøver ikke at ligge et ønske
om at reducere systematikken til det niveau man p.t. behersker.
>Og specielt efter at have lavet endnu lidt research: Søgninger på "to
>job"/"to jobs" og et par andre tal giver også føring til "jobs."
"Tre job(s)" giver føring til "jobs" 33/27, men "fire job(s)"
giver 37/7 til "job".
Ingen af disse forskelle kan udligne den ved "flere".
>Børns naturlige slutning fra "en planet, to planeter" til "en kilomet, to
>kilometer"
Dét har jeg såmænd hørt flere sportsjournalister, bl.a. Jørn Mader,
siger i radio og tv.
hilsen pl
>> Hm, interessant. Har vi andre eksempler med fælleskøn?
>
> En sko, flere sko.
> En fisk, flere fisk.
mus, myg og mink (flere minke eller flere minker er dog også
korrekt).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (Medlem af Fiduso - www.fiduso.dk)
[kort, lig, får, skridt og slag]
> Flere af de ord du nævner er vel nok mest brugt i deres
> flertalsbetydning,
Hvilke?
Jeg skrev "vel nok" fordi det var mit umiddelbare indtryk, uden at det
skulle opfattes som andet end et skøn. Skridt er som regel noget der indgår
i en gåtur/afstandsmåling hvorfor det formentlig oftest står i flertal, får
går i flok, kort er blandt andet noget der ligger i en bunke med 52 stk og
lig bruges mere i omtale af massegrave end om enkelte døde personer.
Jeg ved ikke om manglende flertalsendelse kan tages som udtryk for, at ordet
oftest anvendes i flertal eller oprindeligt var ment sådan, men tanken er da
nærliggende.
Jesper
I bestræbelsen på at lære en
> systematik, afprøver man hele tiden den viden man har opnået. Det
> gælder både voksne og børn. Deri behøver ikke at ligge et ønske
> om at reducere systematikken til det niveau man p.t. behersker.
>
Ikke desto mindre viser sproghistorien en udvikling frem mod, om ikke
systematik, så i hvert fald forenkling. I dag anvendes -(e)r på op mod 75%
af alle ord, mens der på oldnordisk var fire-fem udbredte flertalsformer.
Jesper
> "Tre job(s)" giver føring til "jobs" 33/27, men "fire job(s)"
> giver 37/7 til "job".
Statistik = lodret løgn?
Hovedparten af træfferne på "fire job" skyldes den faste
vending "otte (eller ni) til fire job" og har intet med
flertal at gøre.
Check selv.
Bo H.
Bevaring af endelsen -s:
checks, cocktails, cockerspaniels, cowboys, fotos, jeeps.
Vekslen mellem -s og -r:
albums/albummer; således: ateliers, bons, bonbons, cardigans, jetons,
sketches, souvenirs, trucks.
Vekslen mellem -s og -e:
bunkers, pullovers, sweaters, terriers.
tanks (= panservogne), tanke (= beholdere).
Vekslen mellem -s og nulmorfem:
films, heats, tricks; sml.: tons, points.
Formen "styks", plur. af "styk" (handelssprog) er iflg. ODS (1944)
"(til dels) fra gen.-forb. (ssgr.), jf.: (en) Ti Styks Pakke [cit.
1942]".
Siden 1967 er udviklingen gået i retning bort fra endelsen -s; "films"
er forlængst udgået. Derimod opfattes et ord som "cowboy" som et
decideret fremmedord, hvad der kan være grunden til at plur. "cowboys"
hidtil har overlevet.
Venlige pinsehilsner, Sebastjan
> Derimod opfattes et ord som "cowboy" som et decideret fremmedord,
> hvad der kan være grunden til at plur. "cowboys" hidtil har over-
> levet.
På dansk har jeg vist overhovedet kun haft brug for ordet "cowboy"
i forbindelserne "cowboybukser" (['kõ:bãj,bågsë], vel nu [dji:ns])
og "cowboydere og indianere".
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
>og "cowboydere og indianere".
Jeg er ikke sikker, men jeg mener at vi kaldte det "kovbøjere og
indianere" med en ubestemmelig lyd efter j, men jeg er nogenlunde
sikker på at der ikke var et s.