Faglige kompetencer
David T. Metz
"Bent Jensen" <kong...@my-deja.com> skrev
> "Hun siger, at det fremover ikke kun er elevernes faglige
kompetencer,
> der bliver efterspurgt. Der bliver brug for sociale kompetencer,
> samarbejdsevne og evnen til at kommunikere."
>
> Ovenstående er et lille klip fra artiklen
> http://www.berlingske.dk/artikel:aid=204570/
> i Berlingske Tidendes netudgave den den 2. august 2002 kl.
>
> Jeg har et par spørgsmål:
>
> Menes der mon ikke "elevernes faglige kundskaber og færdigheder" i
> stedet for "elevernes faglige kompetencer"? (Man kan jo godt være
> tillagt en kompetance, uden at man har nogen færdigheder.)
>
Du er bare ramt ned i en standende debat om brug af begreberne
kompetence, kvalifikationer, færdigheder osv. I visse fagtraditioner
(fx psykologi) findes der teorier, hvor begreberne rangordnes i et
hierarki (fx. kompetence er mere omfattende end kvalifikation, men
inkluderer dette) eller betragtes som eksklusive (kompetence er
knyttet til "performance" - handling i praktisk sammenhæng, mens
kvalifikation er et eksklusivt, normativt klassifikationssystem typisk
knyttet til en skolemæssig sammenhæng - fx. test-"performance").
I dagligdagssprog og herunder i journalistik bruges de ofte synonymt
og som Bertel skriver indimellem med kompetence som et lidt "finere"
begreb.
> Hvad forstår man her ved "sociale kompetencer". Et eksempel (ud over
> evnen til at danse engelsk vals og spille bridge)?
>
Her er det et andet begreb der driller: Social. Dette har også flere
betydninger som indimellem går i vejen for hinanden. Fx. kan social
ses som alt hvad der har med menneskelig adfærd at gøre, men det kan
også ses mere eksklusivt som en særlig type adfærd, især den type der
handler om gensidig bekræftelse eller anerkendelse, hygge, samarbejde
o.lign. Efter den første betydning er alle "kompetencer" sociale,
efter den anden, som oftere benyttes af pædagoger, er kun de der
vedrører at omgås andre mennesker på en hensigtsmæssig måde.
> Er "evnen til at kommunikere" ikke nydansk for "gode færdigheder i
> dansk"?.
>
Mig bekendt er det muligt at kommunikere både på andre sprog og uden
sprog.
> Videre står der i artiklen:
>
> »Disse kompetencer udvikles ikke, hvis man sidder i en klasse med 28
> elever, og derfor går vi til dels væk fra klasseundervisning. Det
> virtuelle gymnasium, hvor eleverne i stedet for traditionel
> klasseundervisning arbejder med digitale undervisningsprogrammer,
> kommer til at spille en betydelig rolle,« siger Charlotte Kinimond
> Hassø,"
>
> Jeg finder det ganske interessant, at f.eks. evnen til at
kommunikere
> ikke udvikles i et klasseværelse, hvor man er fysisk sammen med
> medstuderende. Hvad mener man om det?
Det er ikke en diskussion om sprog, men iøvrigt selvfølgelig noget
vrøvl. Man kan i stedet diskutere, hvilke former for kommunikation der
fremmes ved forskellige aktiviteter - men det hører vist ikke til her.
Bent Jensen
> I dagligdagssprog og herunder i journalistik bruges de ofte synonymt
> og som Bertel skriver indimellem med kompetence som et lidt "finere"
> begreb.
I samfundet bruges "færdigheder" om noget, man reelt har, mens
"kompetance" ofte er noget, man formelt har fået tillagt, f.eks.
gennem udstedelse af et eksamensbevis el.lign.
> Efter den første betydning er alle "kompetencer" sociale,
> efter den anden, som oftere benyttes af pædagoger, er kun de der
> vedrører at omgås andre mennesker på en hensigtsmæssig måde.
Altså, Charlotte Kinimond Hassø siger, at man bedre lærer at omgås
andre mennesker på en hensigtsmæssig måde ved at arbejde med digitale
undervisningsprogrammer end ved at mødes i et klasseværelse?
> > Er "evnen til at kommunikere" ikke nydansk for "gode færdigheder i
> > dansk"?.
> Mig bekendt er det muligt at kommunikere både på andre sprog og uden
> sprog.
Jo, man kan kommunikereved hjælp af signalflag, røgsignaler og
bantu-sprog. Men det er nok ikke det, der her er tale om.
> > Jeg finder det ganske interessant, at f.eks. evnen til at
> > kommunikere
> > ikke udvikles i et klasseværelse, hvor man er fysisk sammen med
> > medstuderende. Hvad mener man om det?
> Det er ikke en diskussion om sprog, men iøvrigt selvfølgelig noget
> vrøvl. Man kan i stedet diskutere, hvilke former for kommunikation der
> fremmes ved forskellige aktiviteter - men det hører vist ikke til her.
Jeg må dog mene, at udvikling af evnen til at kommunikere har noget
med sprog at gøre, idet man normalt betjener sig af sprog, når man
kommunikerer.
Man kan også diskutere, hvilke aktiviteter der fremmes ved forskellige
former for kommunikation.
Bent
Tom Wagner
wrote:
>> I dagligdagssprog og herunder i journalistik bruges de ofte synonymt
>> og som Bertel skriver indimellem med kompetence som et lidt "finere"
>> begreb.
>
>I samfundet bruges "færdigheder" om noget, man reelt har, mens
>"kompetance" ofte er noget, man formelt har fået tillagt, f.eks.
>gennem udstedelse af et eksamensbevis el.lign.
Du skifter mellem at skrive kompetence og kompetance - er der en
pointe i det?
NDO anfører to betydninger af ordet, der begge bruges "i samfundet".
1. faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område
2. Beføjelse
Beføjelsen kan naturligvis være tillagt formelt, som du skriver, men
den kan også være erhvervet uformelt gennem demonstration af faglig
indsigt og kunnen.
>Altså, Charlotte Kinimond Hassø siger, at man bedre lærer at omgås
>andre mennesker på en hensigtsmæssig måde ved at arbejde med digitale
>undervisningsprogrammer end ved at mødes i et klasseværelse?
Nej, det siger hun ikke, man kunne få den mistanke, at du misforstår
med vilje.
Hun siger, at "disse kompetencer udvikles ikke, hvis man sidder i en
klasse med 28 elever, og derfor går vi til dels væk fra
klasseundervisning".
Idéen er naturligvis at skiftende gruppestørrelser kan være pædagogisk
hensigtsmæssigt; arbejdet ved computere enkeltvis eller i grupper kan
være en af vejene til at nå dette mål. Mange steder bryder man det
rigide mønster med "en lærer i en klasse i et fag i en time" ned.
(At amternes spareiver trækker i samme retning er en anden sag).
>> Mig bekendt er det muligt at kommunikere både på andre sprog og uden
>> sprog.
>Jo, man kan kommunikereved hjælp af signalflag, røgsignaler og
>bantu-sprog. Men det er nok ikke det, der her er tale om.
Den bemærkning finder jeg hverken morsom eller fremmende for en seriøs
debat.
Tom
David T. Metz
"Bent Jensen" skrev
> > I dagligdagssprog og herunder i journalistik bruges de ofte
synonymt
> > og som Bertel skriver indimellem med kompetence som et lidt
"finere"
> > begreb.
>
> I samfundet bruges "færdigheder" om noget, man reelt har, mens
> "kompetance" ofte er noget, man formelt har fået tillagt, f.eks.
> gennem udstedelse af et eksamensbevis el.lign.
>
Der er jeg ikke enig med dig. Jeg ved det ikke, men jeg har på
fornemmelsen, at der er sket en glidning i betydningen, måske ad to
veje. Den ene kommer fra "kompetent" som jo i lang tid har betydet
både at være tildelt beføjelser og at besidde de rette evner. Her
forestiller jeg mig at betydningen, at besidde evner, er gledet fra
tillægsordet "kompetent" til navneordet "kompetence". Den anden kommer
fra konkret (bureaukratisk) praksis: man tildeler ikke beføjelser til
personer uden evner (derfor tjekker man fx. eksamensbeviser) eller
"den Gud giver embedet giver Han også evnerne" (altså når man er
tildelt beføjelser skal man nok udvikle de rette evner). Endelig er
der selvfølgelig derudover i høj grad tale om besmittelse fra
engelsk - ikke mindst i faglitteratur.
Bemærk at ovenstående mest er at betragte som gæt fra min side.
Men til det empiriske i dit spørgsmål: det er simpelt hen forkert at
man "i samfundet" kun benytter den ene betydning - se også Tom Wagners
(TW) indlæg. I mine (indrømmet: snævre) cirkler er betydningen
"tildelte beføjelser" næsten gledet ud, måske også som følge af en vis
afbureaukratisering (læs evt. mere om dette hos Weber).
> > Efter den første betydning er alle "kompetencer" sociale,
> > efter den anden, som oftere benyttes af pædagoger, er kun de der
> > vedrører at omgås andre mennesker på en hensigtsmæssig måde.
>
> Altså, Charlotte Kinimond Hassø siger, at man bedre lærer at omgås
> andre mennesker på en hensigtsmæssig måde ved at arbejde med
digitale
> undervisningsprogrammer end ved at mødes i et klasseværelse?
>
TW svarer også, men jeg vil blot tilføje: det er altså ikke til at
vide, hvad folk mener, når de siger "sociale kompetencer" begge ord
har så udflydende betydninger, at det samlede begreb er tæt på
betydningsløst. Det ville være rart om fx. journalister huskede at
spørge, hvad der mere præcist mentes med begrebet.
> > > Er "evnen til at kommunikere" ikke nydansk for "gode færdigheder
i
> > > dansk"?.
>
> > Mig bekendt er det muligt at kommunikere både på andre sprog og
uden
> > sprog.
>
> Jo, man kan kommunikereved hjælp af signalflag, røgsignaler og
> bantu-sprog. Men det er nok ikke det, der her er tale om.
>
Nej, men
</ begin pædagogisk sidespor>
med 28 elever til katederundervisning er der meget lidt opøvelse af
kommunikative færdigheder - det være sig sproglige eller andre. Det,
der mest optrænes i en sådan "setting", er impulskontrol (som sikkert
også kan klassificeres som en "social kompetence", men en meget lille
sådan). Derfor er det en god idé at gøre en del andet hvis sigtet er
at eleverne skal blive bedre til at kommunikere i bred forstand.
Skolen skal selvfølgelig blot ikke glemme, at der også er så meget
andet eleverne skal blive bedre til ...
</ end pædagogisk sidespor>
<Snip>
> Man kan også diskutere, hvilke aktiviteter der fremmes ved
forskellige
> former for kommunikation.
Ja man kan diskutere så meget, men nok bedre et andet sted
David
Bent Jensen
> Du skifter mellem at skrive kompetence og kompetance - er der en
> pointe i det?
Ja, jeg skriver somme tider forkert.
> NDO anfører to betydninger af ordet, der begge bruges "i samfundet".
> 1. faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område
> 2. Beføjelse
>
> Beføjelsen kan naturligvis være tillagt formelt, som du skriver, men
> den kan også være erhvervet uformelt gennem demonstration af faglig
> indsigt og kunnen.
For at undgå dobbelttydighed burde Charlotte Kinimond Hassø efter min
opfattelse have talt om faglig indsigt og kunnen i stedet for om
kompetancer.
> >Altså, Charlotte Kinimond Hassø siger, at man bedre lærer at omgås
> >andre mennesker på en hensigtsmæssig måde ved at arbejde med digitale
> >undervisningsprogrammer end ved at mødes i et klasseværelse?
>
> Nej, det siger hun ikke, man kunne få den mistanke, at du misforstår
> med vilje.
> Hun siger, at "disse kompetencer udvikles ikke, hvis man sidder i en
> klasse med 28 elever, og derfor går vi til dels væk fra
> klasseundervisning".
> Idéen er naturligvis at skiftende gruppestørrelser kan være pædagogisk
> hensigtsmæssigt; arbejdet ved computere enkeltvis eller i grupper kan
> være en af vejene til at nå dette mål. Mange steder bryder man det
> rigide mønster med "en lærer i en klasse i et fag i en time" ned.
> (At amternes spareiver trækker i samme retning er en anden sag).
Hvilket mål?
Bent
David T. Metz
"Bent Jensen" <kong...@my-deja.com> skrev
> Hvilket mål?
Udvikle de nævnte kompetencer/færdigheder ...
Iøvrigt vil jeg argumentere for at gode færdigheder i dansk er noget
helt andet end gode færdigheder i kommunikation. Nu har jeg lige
surfet lidt på www.kommunikationsforum.dk, og der er noget af det mest
elendige dansk jeg har set længe - forfattet af
kommunikationseksperter ...
David
P.S. ironi er en god ting i beherskede mængder.
Bent Jensen
> "Bent Jensen" <kong...@my-deja.com> skrev
> > Hvilket mål?
>
> Udvikle de nævnte kompetencer/færdigheder ...
Ifølge artiklen i Berlingske Tidende var målet for kontorchef i
Amtsrådsforeningen Kenneth Sørensen at begrænse bygningsforbruget ved
at lade gymnasieeleverne arbejde med computers i hjemmet, mens
kontorchef Charlotte Kinimond Hassø, Frederiksborg Amt, taler om, at
"det fremover ikke kun er elevernes faglige kompetencer, der bliver
efterspurgt. Der bliver brug for sociale kompetencer, samarbejdsevne
og evnen til at kommunikere.
Disse kompetencer udvikles ikke, hvis man sidder i en klasse med 28
elever, og derfor går vi til dels væk fra klasseundervisning. Det
virtuelle gymnasium, hvor eleverne i stedet for traditionel
klasseundervisning arbejder med digitale undervisningsprogrammer,
kommer til at spille en betydelig rolle, siger Charlotte Kinimond
Hass๘, som [....]"
Mit indtryk er, at Frederiksborg-damen rationaliserer og vender op og
ned på mål og midler.
Arbejde i hjemmet med bøger og digitale undervisningsprogremmer er nok
mere effektivt end katederundervisning. Det er sørgeligt, at
myndighederne først kommer i tanker om denne mulighed, når der skal
spares penge.
> Iøvrigt vil jeg argumentere for at gode færdigheder i dansk er noget
> helt andet end gode færdigheder i kommunikation. Nu har jeg lige
> surfet lidt på www.kommunikationsforum.dk, og der er noget af det mest
> elendige dansk jeg har set længe - forfattet af
> kommunikationseksperter ...
Jeg har kikket på www.kommunikationsforum.dk og mener ud fra
stillingsopslagene at have fundet frem til, at en
kommunikationsmedarbejder er nogenlunde det samme som en journalist.
Der står ikke noget om, at de kommunikationsmedarbejdere, der søges,
skal have gode færdigheder i dansk, men der står gerne, at de skal
have en journalistuddannelse el.lign.
Jeg ved ikke, hvad journalistuddannelsen skal gøre godt for. Enhver,
der kan skrive dansk rigtigt og betjene et tastatur, kan vel arbejde
som journalist (men ikke som udenrigskorrespondent, hvor der kræves
sprogkundskaber), og alle lærer vel at skrive dansk rigtigt i skolen.
Hvad journalister skriver om er så mangeartet, at det er ganske
umuligt at indrette en dækkende uddannelse for dem.
Jeg fandt enkelte sprogfejl på www.kommunikationsforum.dk, f.eks.
"videre gående uddannelse" i et organisationsblad. Alt i alt synes jeg
dog, den er læselig. Jeg har set det, der var meget værre, f.eks.
skrifter (på engelsk) fra FN-organisationer. De er ofte ganske
ulæselige, og de bruger nok også kommunikationseksperter.
Bent
Bertel Lund Hansen
>Arbejde i hjemmet med bøger og digitale undervisningsprogremmer er nok
>mere effektivt end katederundervisning.
Jeg synes ikke at de to ting kan stilles op som mods...
Nej, for sytten. Der var du lige ved at få mig til at tage hul på
(endnu) en irrelevant skoledebat.
>Jeg ved ikke, hvad journalistuddannelsen skal gøre godt for. Enhver,
>der kan skrive dansk rigtigt og betjene et tastatur, kan vel arbejde
>som journalist
Ja, og sagfører og kontorchef og digter og lærer og ...
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
David T. Metz
"Bent Jensen" skrev
> Jeg ved ikke, hvad journalistuddannelsen skal gøre godt for. Enhver,
> der kan skrive dansk rigtigt og betjene et tastatur, kan vel arbejde
> som journalist
Nej, man skal også kunne betjene en telefon og en telefonbog
(subsidiært oplysningen). Samt kunne søge i Polinfo. (se venligst PS i
min foregående mail i denne tråd)
> og alle lærer vel at skrive dansk rigtigt i skolen.
Hvilken planet kommer du fra?
> Jeg fandt enkelte sprogfejl på www.kommunikationsforum.dk, f.eks.
> "videre gående uddannelse" i et organisationsblad. Alt i alt synes
jeg
> dog, den er læselig. Jeg har set det, der var meget værre, f.eks.
> skrifter (på engelsk) fra FN-organisationer. De er ofte ganske
> ulæselige, og de bruger nok også kommunikationseksperter.
Jeg skal ikke kunne sige om den stikprøve jeg udtog var specielt
uheldig, men det slog mig blot at der var et misforhold ...
David