Gradbøjer man optimal, eller er det blot teneger-sprog, der har fortrængt
mere adstadige adjektiver som f.eks. "gunstig"?
--
¸.·´¯)
)><((((º> ´\
\ 8________
www.aass.dk |_________/ Torben Abildgaard www.bt.dk
> "Men det sætter regeringen i et dilemma, for ingen af løsningerne er særlig
> optimale for regeringen." Sakset fra: http://www.dr.dk/nyheder/
> Gradbøjer man optimal
I den sag kan siges både pro og contra. Jeg vil sige at man nok
skal være tilbageholdende med at gøre det, men at det bruges -
også af sikre sprogbrugere. Jeg har set en tilsvarende debat i
den tyske sproggruppe.
I det foreliggende tilfælde vil jeg kalde det en fejl. Der burde
have stået: "... ingen af løsningerne er optimale for
regeringen."
> I det foreliggende tilfælde vil jeg kalde det en fejl. Der burde
> have stået: "... ingen af løsningerne er optimale for
> regeringen."
Der kan kun være en optimal løsning, som jeg bruger ordet (superlativ af
'bonus').
Hilsen Tom
> Der kan kun være en optimal løsning, som jeg bruger ordet (superlativ af
> 'bonus').
Siger du aldrig "allerbedste"?
>> Der kan kun være en optimal løsning, som jeg bruger ordet (superlativ af
>> 'bonus').
> Siger du aldrig "allerbedste"?
Jo, men jeg siger aldrig 'mere optimal', 'allermest optimal' eller
'optimaleste'.
Du bemærkede, at jeg blot udtalte mig om om min egen sprogbrug (som aldeles
ikke er logisk).
De venligste hilsener
Tom
Nu betyder optimal på nudansk ikke blot "den bedste", men "udmærket",
"særdeles god", "særdeles meget".
Ligesom "god" kan relativeres med adverbier (særdeles god, ganske god, ikke
god), betyder superlativen "optimal" ikke blot "bedst".
Jf. eksempler fra nettet som:
For at sikre en optimal drift gennemfører vi en test af anlæggets ...
... (at) finde en række optimale løsninger, som det politiske niveau kunne
vælge imellem.
At skabe de økonomisk mest optimale løsninger er vores vigtigste fokus.
Noget af materialet er sandsynligvis valgt fra på grund af knap så optimale
lysforhold under optagelsen
Der dukker så også sælsomme sammensætninger med "optimal" op, se disse
expl.:
... artikler på over 3-4 sider er uoptimale.
... tre forskellige metoder til at beregne sådanne gode eller nær-optimale
løsninger.
... kan der forekomme en langsigtet reduktion i udbyttet som følge af de
underoptimale kvælstofnormer.
Herudover kan overoptimal tilførsel af både N, P og K i visse tilfælde
betyde produktion af planter af ringere kvalitet.
--
Poul Erik Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Til bruk i ekstreme situasjoner finnes det på norske også en uvanlig,
ikke-normert gradbøyning: stor - større - størst - am størsten -
størstissimo. Den kan anbefales - brukt med omtanke.
Isachsen
> Jo, men jeg siger aldrig 'mere optimal', 'allermest optimal' eller
> 'optimaleste'.
Tysklæsende kan have fornøjelse af denne lille histiorie:
> I den sag kan siges både pro og contra. Jeg vil sige at man nok
> skal være tilbageholdende med at gøre det, men at det bruges -
> også af sikre sprogbrugere. Jeg har set en tilsvarende debat i
> den tyske sproggruppe.
Folk, der gradbøjer "optimal", ville jeg ikke kalde sikre sprogbrugere.
Per V.
--
Når en aforisme begynder med "manden er..." eller "kvinden er..." ved
man, at resten ikke er værd at spilde tid på.
Principielt kan flere løsninger være lige gode og dermed alle optimale ;)
Jeg er enig i din stringente anvendele af "optimal" - man kan ikke
gradbøje optimal. Enten er noget optimalt eller også er det ikke.
På engelsk har jeg hørt "sub-optimal" brugt for sjov om ting der...
hmm... var meget langt fra optimale!
Mvh Rune
> På engelsk har jeg hørt "sub-optimal"
Jeg har flere gange set det samme på tysk.
> brugt for sjov om ting der... hmm... var meget langt fra optimale!
Den der kun ta'r spøg for spøg ...
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
> Folk, der gradbøjer "optimal", ville jeg ikke kalde sikre sprogbrugere.
Det giver ikke meget mening. En sikker sprogbruger har forståelse
for hvordan sproget fungerer og hvordan visse virkemidler virker.
Man kan ikke definere en sikker sprogbruger ud fra et sæt valg
som man selv finder ønskelige.
Læste du den lille, tyske historie? Den er tydeligvis skrevet af
en sikker sprogbruger.
> I den sag kan siges både pro og contra. Jeg vil sige at man nok
> skal være tilbageholdende med at gøre det, men at det bruges -
> også af sikre sprogbrugere. Jeg har set en tilsvarende debat i
> den tyske sproggruppe.
Jeg har en gang grebet mig selv i at skrive "som regel altid". Det er vist
samme fænomen. Jeg retter den slags hvis jeg kommer til at skrive det.
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
> Tysklæsende kan have fornøjelse af denne lille histiorie:
Haha, ja den er god. Har den ikke været oppe før? Jeg kunne især godt lide
den med det 'mere lunkne' vand (noch lauwarmeres [Wasser])
En del af de andre superlativer var til gengæld konstruerede. Er en form
f.eks. et superlativ? Ude i virkeligheden er tingene, en mark f.eks, jo
aldrig fuldstændig rund eller kvadratisk. Men den kan da godt være
tilnærmelsesvis rund eller kvadratisk, og denne tilnærmelse kan være stærk
eller svag.
/Anders
>On Tue, 05 Dec 2006 20:10:17 +0100, Rune Larsen wrote:
>
>> På engelsk har jeg hørt "sub-optimal"
>
>Jeg har flere gange set det samme på tysk.
Det er udbredt på dansk blandt dataloger. Jeg opfatter det hartad som
en del af mit aktive ordforråd.
Det gælder nok ikke længere. Men du er ikke alene med dit synspunkt.
I DDO står under "optimal":
"mest gunstig eller bedst tænkelig i betragtning af de aktuelle
omstændigheder ..." og
"ordentlig; god (denne brug regnes af nogle for ukorrekt) 'Udformningen af
Boligstyrelsens nye rapportskema er temmelig optimal, således at intet
overses' BerlT96."
--
Karin Trabolt
Jeg kender det også uden at kunne gøre rede for hvorfra.
--
Karin Trabolt
> Haha, ja den er god. Har den ikke været oppe før?
Jo, jeg har før henvist til den i en lignende diskussion.
> En del af de andre superlativer var til gengæld konstruerede.
Jo, men det er jo ikke forbudt at danne nye ord efter de
velkendte skemaer.
> Er en form f.eks. et superlativ?
"Kvadratiskeste" er et superlativ. Man kan diskutere om det er et
nyttigt eller brugbart ord, men det findes (om ikke andet så nu).
Den gamle debat tog sit udspring i bøjning af "gravid" som rent
faktisk bruges (med "mere" og "mest").
Der er for øvrigt tre træffere med "gravidere":
Hvordan kan du blive gravidere og gravidere så hurtigt??
Tager du et bestemt kosttilskud??
> "Kvadratiskeste" er et superlativ.
Mjahr - den normale superlativ ville være 'den mest kvadratiske'. Jeg har
ikke lige nogen der grammatik ved hånden der kunne afgøre om din
gradbøjning er normret, men den er i hvert fald usædvanlig.
Det er en rent morfologisk betragtning, uafhængig af jeres semantiske
overvejelser.
> Mjahr - den normale superlativ ville være 'den mest kvadratiske'. Jeg har
> ikke lige nogen der grammatik ved hånden der kunne afgøre om din
> gradbøjning er normret, men den er i hvert fald usædvanlig.
Nå ja, jeg havde den tyske historie i baghovedet.
> Nå ja, jeg havde den tyske historie i baghovedet.
Ja, jeg tænkte det nok! Har set tråden dér. På det sprog kan, med specielle
forbehold, kun gradbøjes med endelser. Jeg hjemmestrikker lige et eksempel:
der psychiatrischste Patient, den ich je untersucht habe
Jeg studsede især over dit eksempel fordi jeg normalt irriteres over det
modsatte, på dansk: gradbøjning af simpe adjektiver med mere, mest, typen:
det mest vigtige er ... Jeg ved ikke hvad tendensen skyldes.
Ved en gradbøjning af gravid (gravidere/ mere gravid) henvises der til at
gravideteten er længere fremskreden end tidligere eller hos en anden,
således at ordet altså skifter lidt i betydning. "Hvor gravid er hun?"
findes således i adskillige varianter på nettet.
Sml. for øvrigt højgravid (men ikke lavgravid eller ugravid).
På engelsk finder man tilsvarende (ikke mange expl!) "more pregnant than",
på tysk "schwangerer als" og på fransk "plus enceinte que". Så der er
åbenbart et vist behov for at kunne gradbøje dette tillægsord.