Bydeform af 'at ændre'
Jakob Gaardsted
In <3369FE0B...@fdf.dk> Kasper Myram <my...@fdf.dk> writes:
>Hej!
>Jeg sidder midt i en diskusion omkring, hvad bydeformen (imparativ) af
>'at ændre' hedder.
>Hvilken form er rigtig?
>'Ændr'...dit password.
Dette er efter min opfattelse den korrekte.
>'Ændre'..dit password.
>'Ænder'..dit password.
>Med venlig hilsen
>Chris og Kasper
>my...@dk-online.dk
--
Goddag mit navn er Gert Bo og jeg er en potens af 2.
Rene Vestergaard
>Jeg sidder midt i en diskusion omkring, hvad bydeformen (imparativ) af
>'at ændre' hedder.
>Hvilken form er rigtig?
>'Ændr'...dit password.
>'Ændre'..dit password.
>'Ænder'..dit password.
Ja, jeg har kun set 'change' brugt i den sammenhaeng; men jeg er helt
for at bruge dit sidste forslag:-)
/R
B.I.H. Lorentzen
Kasper Myram <my...@fdf.dk> wrote:
> Hvilken form er rigtig?
> 'Ændr'...dit password.
> 'Ændre'..dit password.
> 'Ænder'..dit password.
På norsk ville korrekt være 'endre'. Normalt skal man anvende
infinitivsformen dersom alternativet (som f.eks. 'endr') ville medføre
forbudte utlydsformer.
Andre: Angre, (be-)undre, hamre, spikre, sykle og sikkert en harang
andre ...
--
Lz
Niels Bache
On 02-Maj-97 15:45:31, Kasper Myram (my...@fdf.dk) wrote:
>Hej!
>Jeg sidder midt i en diskusion omkring, hvad bydeformen (imparativ) af
>'at ændre' hedder.
>Hvilken form er rigtig?
>'Ændr'...dit password.
Det er den rigtige imperativ (bemærk: ikke imparativ, men det var måske
bare en slåfejl?).
>'Ændre'..dit password.
Det er infinitiv.
>'Ænder'..dit password.
Det er svømmefugle...
Der er godt nok mange som synes at den korrekte imperativ af dette og et
par andre verber bliver så ubehagelig at læse og ikke mindst udtale, at
de vælger infinitiven i stedet. Det bliver den dog ikke mere imperativ
af.
Hvis man slet ikke kan holde det ud, kan man jo overveje en omskrivning
(afhængigt af sammenhængen f.eks. "Du skal ændre dit password.")
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Bertel Lund Hansen
Kasper Myram wrote:
>Hvilken form er rigtig?
>'Ændr'...dit password.
Rent grammatisk er det ovenstående, men det er en form, man
aldrig vil bruge. Man vil sige: "Lav dit password om.".
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh
Ole Nielsby
Kasper Myram <my...@fdf.dk> skrev:
> Jeg sidder midt i en diskusion omkring, hvad bydeformen
> (imparativ) af 'at ændre' hedder.
>
> Hvilken form er rigtig?
> 'Ændr'...dit password.
> 'Ændre'..dit password.
> 'Ænder'..dit password.
Det første. Ændre er navnemåde. Ænder er fjerkræ.
Mvh/Ole Nielsby <onie...@post4.tele.dk>
PS: imperativ staves med e.
Byrial Jensen
Kasper Myram <my...@fdf.dk> skrev:
>Jeg sidder midt i en diskusion omkring, hvad bydeformen (imparativ) af
>'at ændre' hedder.
>
>Hvilken form er rigtig?
>'Ændr'...dit password.
Ja, denne og kun denne. (Jf. RO § 30).
Mvh.
- Byrial
Steinar Midtskogen
[B.I.H. Lorentzen]
> På norsk ville korrekt være 'endre'. Normalt skal man anvende
> infinitivsformen dersom alternativet (som f.eks. 'endr') ville medføre
> forbudte utlydsformer.
> Andre: Angre, (be-)undre, hamre, spikre, sykle og sikkert en harang
> andre ...
Meg bekjent er en ekstra vokal for å lette uttalen valgfritt. Men det
er da ikke så vanskelig å uttale «endr», «fordr», «åpn» og så videre?
(jeg gjør det uten problem med éi staving)
--
Steinar Midtskogen <s...@osc.no>, Open Systems Consultants a.s, http://www.osc.no
Nômine societâtis nôn dîxî
B.I.H. Lorentzen
Steinar Midtskogen <s...@osc.no--spamthwarter--> wrote:
> Meg bekjent er en ekstra vokal for å lette uttalen valgfritt. Men det
> er da ikke så vanskelig å uttale «endr», «fordr», «åpn» og så videre?
> (jeg gjør det uten problem med éi staving)
Nei, vanskelig er det jo ikke, men skriftbildet synes jeg er håpløst,
likeså uttalen. Men du har sikkert rett i at det er valgfritt.
--
Lz
Finn Frode Hansen
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> skrev i artiklen
<336a3be...@news.inet.tele.dk>...
> [...]
> Rent grammatisk er det ovenstående, men det er en form, man
> aldrig vil bruge. Man vil sige: "Lav dit password om.".
>
For ændr ser mærkeligt ud, når man skriver det - og hvis man prøver at sige
det, går det da helt galt. "Ændr password!" - "Enter password!"
--
Venlig hilsen
Finn Frode
raa...@mail.danbbs.dk - Taastrup, DK
(jeg skriver Taastrup med aa, fordi jeg lærte det modsatte i skolen)
Bertel Lund Hansen
Karin Pedersen & Jakob Schmidt wrote:
>Tænk, jeg tror næsten jeg har det omvendt. "Krydr med peber efter smag".
Peber på en krydder??? Bvadr! ;-)
Anders Blehr
han...@online.no wrote:
> Derfor skriver man på norsk også _altid_:
> ..... åbne din dør, endre din kode, kludre ikke med krydderet med
> krydre med salt, hjelpe ham med problemet ....osv.
Hjelp ham med problemet, pray.
> Imperativ = infinitiv. (Oftest!)
Kun ved konsonantkombinasjoner som ikke kan forekomme i utlyd. "-lp"
hører ikke til disse.
- Anders.
--
Anders Blehr (ablehr [at] sn.no | http://www.sn.no/~ablehr/)
// Il n'y a rien de plus nécessaire que le superflu [Voltaire]
Klaus Ole Kristiansen
Steinar Midtskogen <stei...@ifi.uio.no> writes:
>> Derfor skriver man på norsk også _altid_:
>> ..... åbne din dør
>«Åpn døra» osv er ikke uvanlig, men det er altså mer vanlig å legge
>til en -e der uttalen ellers blir vanskelig. Etter mitt syn er i
>grunn e-en unødvendig, ikke alle vil uttale den heller. Vi skriver
>f.eks. «hagl», «kakl», «avl», «vatn», men uttalen kan være «haggel»,
>«kakkel», «avvel», «vatten» (men altså her med innskutt e).
På dansk vil man som regel (jeg tør ikke skrive altid, for jeg er ikke
helt sikker) indskyde et e i disse bydeformer. Jam[me]er, jub[e]l, åb[e]n,
kryd[de]r osv.
Klaus O K
Jeppe Stig Nielsen
Klaus Ole Kristiansen wrote:
>
> Steinar Midtskogen <stei...@ifi.uio.no> writes:
>
> >[han...@online.no]
>
> >> Derfor skriver man på norsk også _altid_:
> >> ..... åbne din dør
>
> >«Åpn døra» osv er ikke uvanlig, men det er altså mer vanlig å legge
> >til en -e der uttalen ellers blir vanskelig. Etter mitt syn er i
> >grunn e-en unødvendig, ikke alle vil uttale den heller. Vi skriver
> >f.eks. «hagl», «kakl», «avl», «vatn», men uttalen kan være «haggel»,
> >«kakkel», «avvel», «vatten» (men altså her med innskutt e).
>
Eller "som regl".
--
Jeppe Stig Nielsen, <URL:http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/>.
Jeppe Stig Nielsen
Karin Pedersen & Jakob Schmidt wrote:
>
>
> [klip]
> >
> > På dansk vil man som regel (jeg tør ikke skrive altid, for jeg er ikke
> > helt sikker) indskyde et e i disse bydeformer. Jam[me]er, jub[e]l, åb[e]n,
> > kryd[de]r osv.
> >
> > Klaus O K
>
> er OK' (=fjong) ;-) er meget forskellig fra 'jubel' ('Der udbrød jubel,
> da folkemængden begreb, at alt var fjong').
>
> Det 'e', der antydes i gængs udtale af 'jubl' og 'åbn' er vel nærmest
> fysiologisk/fonetisk betinget, da det ellers er svært at gøre
> konsonanterne tydelige.
>
> Iøvrigt er 'åbn' det gode eksempel på en hyppig andvendelse af denne
> akavede bydemåde ('åbn lige døren!') i daglig tale.
Her er det ogsaa let at hoere forskel paa imperativen af verbet og
det tilsvarende pronomen stavet med -e-.
>
> Samme fænomen (endelser med akavede konsonantsammenstød) findes i
> 'lejr'. Har I flere eksempler?
>
> Jakob
Marius Svenkerud
han...@online.no wrote:
>Måske kan det interessere nogen at nordmænd også er ret sjove, men
>sprogligt er de som måske bekendt særdeles konsekvente:
>(næsten) ikke noget med stumme bogstaver,
gjøre
hjelpe
ljå
djup
osv. osv. osv.
Det er fullt av stumme bokstaver i norsk.
*sjon* for det danske
>*tion* som selvfølgelig er fransk... osv osv
>
>Derfor skriver man på norsk også _altid_:
>..... åbne din dør, endre din kode, kludre ikke med krydderet med
>krydre med salt, hjelpe ham med problemet ....osv.
>Imperativ = infinitiv. (Oftest!)
Du forveksler nok norsk med svensk. (Hvorfor forveksler alle dansker
norsk med svensk?? «Seger'n er vår», som den danske kulturministeren
sa.)
Imperativ er svært sjelden lik infinitiv - bare når en vanskelig
lydkombinasjon ellers ville forekomme i utlyd, kan man skrive slikt
som «åpne» og «endre».
--
Marius Svenkerud
Bruno Christensen
On Wed, 11 Jun 1997 13:48:35 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
>>Eller "som regl".
>
>Nu ser jeg ikke lige nogen smiley, så ...
>Det er en grov fejl at skrive "som regl".
>
Bare regn med det:-)
>--
>Venlig hilsen, Bertel
>http://home3.inet.tele.dk/bertellh
>Faldskærmspakkeri: livsvarig garanti
Livet er den mest dødelige sygdom der findes
bb...@post3.tele.dk
Steinar Midtskogen
[Rasmus Underbjerg Pinnerup]
> >gjøre
> >hjelpe
> >ljå
> >djup
>
> Hvordan udtales disse ord da? uden j? Hvad med "gjøre", udtales det ikke
> med en j-lyd i begyndelsen?
Det er den første bokstaven i hvert ord som er stum. Etter alle
praktiske mål uttales gj og j likt i norsk. H-en i hj er alltid stum
(mens for h i hv faller den enten bort eller uttales som g eller k).
Både /jå:/ og /ljå:/ er vanlige. /dju:p/ fins vel, men /ju:p/ er
langt mer vanlig.
--
Steinar Midtskogen, stud.scient. informaticae; http://www.ifi.uio.no/~steinarm/
Linux: systema Unicium, licentia GNUs generali publica liberum distribuendi, a
Lino Torvalde ducentisque hominum voluntariorum rete per terrarum machinis x86,
68k, PowerPC, Alpha, Sparc ac Mips constructum, optio optima plebei GNUmerosae.
Klaus Ole Kristiansen
su...@post6.tele.dk (Karin Pedersen & Jakob Schmidt) writes:
>OK Klaus, men jeg synes alligevel, at udtalen af 'jubl' ('Jubl, thi alt
>er OK' (=fjong) ;-) er meget forskellig fra 'jubel' ('Der udbrød jubel,
>da folkemængden begreb, at alt var fjong').
Ja, men forskellen ligger i langt eller kort u, ikke i anden stavelse.
I hvert fald er den mindre tydelig der.
>Det 'e', der antydes i gængs udtale af 'jubl' og 'åbn' er vel nærmest
>fysiologisk/fonetisk betinget, da det ellers er svært at gøre
>konsonanterne tydelige.
Enig.
>Samme fænomen (endelser med akavede konsonantsammenstød) findes i
>'lejr'. Har I flere eksempler?
"Sejr" ligger jo lige for.
Klaus O K
Karin Pedersen & Jakob Schmidt
Bertel Lund Hansen
Jeppe Stig Nielsen wrote:
>Kunne man ikke skrive `sejjer' og `lejjer' for sejr og lejr? :-)
Jeg tvivler på, at "sejr" og "lejr" giver anledning til
særlig mange stavefejl. Det vil derimod både "sejjer" og
"lejjer" gøre.
Henning Makholm
kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen) writes:
>>Nej, det vil man aldrig [1] gøre, for det er forkert.
>>"Jammer", "jubel" og "krydder" er navneord, "åben" er et
>>tillægsord.
>
>Man vil aldrig _skrive_ det sådan (indtagen som en fejl), men
>altid _sige_ sådan. Åbn udtales med to stavelser, og jeg har
>aldrig hørt nogen sige "åbne porten".
Det er rigtigt at man (jeg) udtaler det i to stavelser, men der er
ikke noget e i min dagligudtale af åbn og jubl; der er lyd nok i N og
L til at de kan trække en stavelse i sig selv. Jeg har set fænomenet
kaldt "stavelsesdannende konsonant" et sted.
Hvis jeg prøver at analysere min udtale i stavelser er den nærmest
Å-bN og jU-bL.
I min almindeligt sjuskede udtale har lyse "schwa"'er efterfulgt af N
eller L en stærk tendens til at forsvinde og overlade det til
konsonanten at bære stavelsen - fx i sidste stavelse af ord som
køkken, cykel, solen, skolen, vimpel. Prøv selv. Men schwaerne kommer
igen når man forsøger at tale specielt tydeligt. Jeg tror det er
derfor at der dukker et schwa op i disse imperativer når man forsøger
at tydeliggøre dem, selv om det egentlig sproghistorisk næppe har
noget at gøre der.
Og hvis man har lært sig at et stavelsesdannende L staves 'el',
behøver man ikke engang udtale schwa'et for at komme til at stave
imperativet 'kryder'.
Et lignende forhold forekommer ved schwa/blødt-D, der smelter sammen
til en lyd midt imellem de to.
schwa/R bliver ikke til en stavelsesdannende konsonant, men til en
vokal lignende O-Å-lyden i flot og måtte. Det samme sker for det
enlige R i krydr, måske ved en analogi til forholdet for N og L.
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Rasmus Underbjerg Pinnerup
On 12 Jun 1997 13:36:21 GMT, mak...@diku.dk (Henning Makholm) spake
thusly:
>hob...@post1.tele.dk (Rasmus Underbjerg Pinnerup) writes:
>
>>Ofte ser man også, at sjællændere bruger "eller hur?" i stedet for "eller
>>hvordan?/hvad?".
>
>Ja, men jeg har altid haft en klar fornemmelse af at det er en bevidst
>svenskisme (hmm, hedder det det?) som giver et tydeligt bidrag til
Jeg troede det hed en svedicisme, men Nudansk siger svecisme. Heehehe, hvad
da med "eller korleis?" Hehehe. Det er en neo-norvagisme :-)
>stillejet. Det er en måde man kan signalere en uformel holdning uden
>at det virker kunstigt.
>
>Det er muligt at udtrykket er ved at blive et neutralt indlån. Men jeg
>tror ikke på det, og jeg har ihvertfald aldrig hørt "hur" brugt
>udenfor formlen.
Nej, jeg er enig, men jeg mente bare, at brug af "eller hur" hovedsageligt
ses hos sjællændere og københavnere, da de er i tættere kontakt med vort
svenske broderfolk.
Jeppe Stig Nielsen
Henning Makholm wrote:
>
> hob...@post1.tele.dk (Rasmus Underbjerg Pinnerup) writes:
>
> >Ofte ser man også, at sjællændere bruger "eller hur?" i stedet for "eller
> >hvordan?/hvad?".
>
> Ja, men jeg har altid haft en klar fornemmelse af at det er en bevidst
Hvad med "svecisme"? Betyder /Svecia/ ikke Sverige?