Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Tabernakler

33 views
Skip to first unread message

JytteJ

unread,
Aug 23, 2005, 9:27:37 AM8/23/05
to
Læs her: " De egenskaber, som findes i mændenes lænder, nemlig deres lyst,
som kommer fra marven, opsamles i de to forbundne organer, de to
"tabernakler" , der styrkes af ophidselsen, så de bedre kan holde stammen
opret mellem sig. De er omgivet af hudfolder for ikke at tabe den kraft, som
hjælper dem med at rejse stammen. Men hvis disse to organar fra naturens
hånd er defekte eller ......osv"
Og til sidst "..... stammen kan ikke pløje kvindens ager...."

Fra Jørgen Ladefogeds oversættelse af Hildegards Lægebog"

Ret skæg bog.

I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!

Hildegard af Bingen er en af den tyske middelalders største forfattere af
mystisk-religiose skrifter, men hun er også kendt for sine medicinske
kundskaber.
Født 1098.

Jyttej


Peter Makholm

unread,
Aug 23, 2005, 9:40:25 AM8/23/05
to
"JytteJ" <missm...@esenet.dk> writes:

> I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!

Jeg kender det kun i den bibelske betydning, så jeg kan heller ikke
lige genemskue Hildegards brug. Det tætteste på ballade jeg umidelbart
kan komme er spektakel.

--
Peter Makholm | Ladies and gentlemen, take my advice, pull down your
pe...@makholm.net | pants and slide on the ice
http://hacking.dk | -- Sidney Freedman

Thomas S

unread,
Aug 23, 2005, 9:40:11 AM8/23/05
to
JytteJ skrev:

>
> I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!

Det havde jeg aldrig hørt. Men ordbøgerne giver dig ret. Jeg kender
det kun som et alter/helligdomsagtig ting
(<http://images.google.com/images?q=tabernakel>).

Hvordan bliver en helligdom til et "en masse ballade"? Er det en
forveksling mellem spektakel og tabernakel, der spilles på?

--
mvh

Thomas S

Peter Loumann

unread,
Aug 23, 2005, 9:40:56 AM8/23/05
to
On Tue, 23 Aug 2005 15:27:37 +0200, JytteJ wrote:

> Læs her: [...]


> Fra Jørgen Ladefogeds oversættelse af Hildegards Lægebog"

> Ret skæg bog.

Smukt!



> I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!

Mjahr, bl.a., men vel knap nok mere. For haltreds år siden ku' man nok sige
'sikke et tabernakel'. Men jeg tror ikke det forstås af mange mere.

NDO:

1. (hist.) jødernes transportable helligdom under ørkenvandringen
- alterskabet i en katolsk kirke, hvori nadverbrødet gemmes
- en kirke for forskellige kristne sekter, fx mormonerne
2. (ældre, spøg.) støjende morskab = BALLADE - må vi så være fri for det
tabernakel
<- tabern/a+kel <- latin tabernãculum 'telt' <- afl. af taberna 'skur, bod'

Det er altså samme ord som taverna. Kroen ligger over for kirken. I fjerne
egne er der gerne marked ved templet.

Hildegards brug er nok ud fra 1(a) ovenfor.

--
hilsen pl

Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 23, 2005, 10:05:04 AM8/23/05
to
Thomas S skrev:

>Hvordan bliver en helligdom til et "en masse ballade"?

Det er også sket med "virak" som stammer fra det tyske
"Weihrauch" (hellig røg) der engang betød positiv tummel (f.eks.
jubel og sejrsscener), men i dag betyder splid og ballade. Det er
nu ikke så sært. Forskellen på positiv og negativ opstandelse er
ikke så stor, og den første slags ender let med den anden slags.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas S

unread,
Aug 23, 2005, 10:28:46 AM8/23/05
to
Bertel Lund Hansen skrev:

>
> Forskellen på positiv og negativ opstandelse er
> ikke så stor, og den første slags ender let med den anden slags.

Det er nok rigtigt nok, men jeg synes nu at forskellen mellem
"transportabel helligdom" eller "skab til nadverbrød" og så
"opstandelse", er noget større end forskellen mellem to typer
opstandelse. Det er det skift, jeg undrede mig over.

Jeg havde ikke indtryk af, at tabernakel i betydningen postyr var
specielt negativ. Er den det? De orbogsdefinitioner, jeg har set, ville
jeg vurdere spændende fra neutrale til positive.

--
mvh

Thomas S

Karin Trabolt

unread,
Aug 23, 2005, 4:16:43 PM8/23/05
to
Peter Loumann wrote:
>> I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!
> Mjahr, bl.a., men vel knap nok mere. For haltreds år siden ku' man
> nok sige 'sikke et tabernakel'. Men jeg tror ikke det forstås af
> mange mere.

Jeg kan næsten ikke tro det!
Netordbogen har ingen bemærkning om at udtrykket skulle være forældet. DDO
er ikke kommet til "t" endnu.

Er der nogen i gruppen som ikke forstår det udtryk?


--
Karin Trabolt


Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 23, 2005, 4:52:47 PM8/23/05
to
Karin Trabolt skrev:

>> nok sige 'sikke et tabernakel'. Men jeg tror ikke det forstås af

> Er der nogen i gruppen som ikke forstår det udtryk?

Jeg ville måske nok kunne have gætte det ud fra sammenhængen hvis
jeg havde hørt det brugt, men det har jeg ikke, og jeg har hidtil
kun kendt den normale betydning af ordet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/

Peter Loumann

unread,
Aug 23, 2005, 5:13:59 PM8/23/05
to
On Tue, 23 Aug 2005 22:16:43 +0200, Karin Trabolt skrev bl.a.:

>> Mjahr, bl.a., men vel knap nok mere. For haltreds år siden ku' man
>> nok sige 'sikke et tabernakel'. Men jeg tror ikke det forstås af
>> mange mere.

> Jeg kan næsten ikke tro det!

Næh, det er nok svært at tro at ens eget sprog forældes.

> Er der nogen i gruppen som ikke forstår det udtryk?

Peter Makholm har allerede svaret på det spørgsmål tidligere i tråden. Nu
har Bertel også svaret - han er næsten samme årgang som jeg, og vel også
som du.

For få år siden kom jeg uoverlagt til at kommentere en elevs beskrivelse
med "Ja, det var et værre tabernakel". Af en klasse på henved 30
17-20-årige forstod ikke én udtrykket.

--
hilsen pl

Karin Trabolt

unread,
Aug 23, 2005, 6:05:31 PM8/23/05
to
Peter Loumann wrote:
> Næh, det er nok svært at tro at ens eget sprog forældes.

Bestemt, men jeg synes at jeg hører ordet af og til. Der er også eksempler i
Korpus 2000, og jeg får 958 hits på Google ekskl. hits med diverse
alternative stavemåder.


> Nu har Bertel også svaret - han er næsten samme årgang som
> jeg, og vel også som du.

Ja, og så kan man ikke helt udelukke begyndende hukommelsessvigt! :-)

> For få år siden kom jeg uoverlagt til at kommentere en elevs
> beskrivelse med "Ja, det var et værre tabernakel". Af en klasse på
> henved 30 17-20-årige forstod ikke én udtrykket.


Det må jeg tage til efterretning!

--
Karin Trabolt


JytteJ

unread,
Aug 23, 2005, 7:26:56 PM8/23/05
to

"Thomas S" <stae...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1124804411.0...@z14g2000cwz.googlegroups.com...

Og hvorfor hedder testikler tabernakler ?

JytteJ

--
mvh

Thomas S


JytteJ

unread,
Aug 23, 2005, 7:28:10 PM8/23/05
to

"Thomas S" <stae...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1124807326.0...@g43g2000cwa.googlegroups.com...

Man siger: Der var et værre tabernakel hos naboen i går.
Underforstået der var larm og ballade.

JytteJ

unread,
Aug 23, 2005, 7:29:24 PM8/23/05
to

"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:t1fsn6kba23z$.qkeeedtrwxps$.dlg@40tude.net...

> On Tue, 23 Aug 2005 15:27:37 +0200, JytteJ wrote:
>
>> Læs her: [...]
>> Fra Jørgen Ladefogeds oversættelse af Hildegards Lægebog"
>
>> Ret skæg bog.
>
> Smukt!
>
>> I vore dag betyder tabernakel, da en masse ballade?!
>
> Mjahr, bl.a., men vel knap nok mere. For haltreds år siden ku' man nok
> sige
> 'sikke et tabernakel'. Men jeg tror ikke det forstås af mange mere.

Åh god, jeg er blevet gammel - 50 år. suk.

JytteJ

Peter Makholm

unread,
Aug 24, 2005, 1:17:17 AM8/24/05
to
"Karin Trabolt" <karint...@hotmail.com> writes:

> Peter Loumann wrote:
>> Næh, det er nok svært at tro at ens eget sprog forældes.
>
> Bestemt, men jeg synes at jeg hører ordet af og til. Der er også eksempler i
> Korpus 2000, og jeg får 958 hits på Google ekskl. hits med diverse
> alternative stavemåder.

Men kan du finde nogle hvor betydningen er ballade?

Blandt de første 20 hits kan jeg kun finde en henvisning til en
digtsamling af Niels Frank hvor jeg ikke er overbevist om at det ikke
har religiøse betydninger. Anmelderen af digtsamlingen afslutter men
klart at angive at han forstår ordet som 'en tæppedækket helligdom',
men om det har grund i digtsamlingen ved jeg ikke.

I Korpus2000 finder jeg 11 hits på 'tabernakel alle former'. 8 (måske
9) af dem handler om en udstilling på Lousiana, en af dem handler om
ballade i Nordirland og en om mormonisme.

Et af eksemplene om Lousiana hedder blandt andet '[...] der - profetisk
- hed Tabernakel [...]' og en anden omhandler slagtningen af en
hest[0]. Ikke helt uden religiøse (bi)betydninger. Nogen der har gode
kilder til hvorfor en udstilling på Lousiana i 1979 hed 'Tabernakel'?

0) Jeg er ikke helt ignorant, men 1979 er lige en tand for tidligt til
at den samtidige debat har sat sig dybe spor.


Jeg modsiger ikke at ordet også i dag bruges i betydningen balllade,
men jeg synes heller ikke at kildematerialet er synderligt
overbevisende.


--
Peter Makholm | What if:
pe...@makholm.net | Tanenbaum had convinced Linus that his
http://hacking.dk | operating system really was obsolete

Herluf Holdt, 3140

unread,
Aug 24, 2005, 1:41:58 AM8/24/05
to
JytteJ skrev:

> Og hvorfor hedder testikler tabernakler ?

Det ved jeg ikke. Det står heller ikke i slangordbogen, men det
var da min første tanke, da jeg læste dit første indlæg; at den
tekst handlede om noget nede under "bæltestedet".

Ved du om det er Jørgen Ladefoged eller Hildegard, der har
fundet på at bruge ordet tabernakler i den forbindelse?

--
'rluf :·)
P.s. Det er rigeligt med én tråd. Især hvis man skal
søge i "arkivet" senere.

Ruth Nielsen

unread,
Aug 24, 2005, 3:35:26 AM8/24/05
to

"Peter Makholm" skrev i en meddelelse
> "Karin Trabolt" writes:
> > Peter Loumann wrote:


> Et af eksemplene om Lousiana hedder blandt andet '[...] der -
profetisk
> - hed Tabernakel [...]' og en anden omhandler slagtningen af en
> hest[0]. Ikke helt uden religiøse (bi)betydninger. Nogen der har gode
> kilder til hvorfor en udstilling på Lousiana i 1979 hed 'Tabernakel'?

Om det kan kaldes en kilde tør jeg ikke sige, men i halvfjerserne var
der nogen i min familie, som fandt et skægt spisested oppe vest for
Hillerød. Det var en bondegaard, som var lavet om til ikke bare
spisested, (hvor man sad på bænke af kraftige brædder, som havde fået
meget synlig gang lak og spiste ved tilsvarende borde.) Men det
bemærkelsesværdige ved stedet var, at man på vej ind til restauranten
gik igennem store rum, fyldte med blomster og andre planter, som man
kunne købe. Men til forskel fra gartnerier og planteskoler, stod der
overalt mellem planterne alverdens mærkelige ting, lige fra pæn og god
keramik til noget der lignede østerlandske sværd, mystisk tingel-tangel,
legetøjsting og
ja - indtrykket var næsten ubeskriveligt.

I een eller anden avis læste jeg - den gang i halvfjerserne - en omtale
af stedet.
Journalisten skrev noget i retning af, at man blev temmelig overvældet,
men "det var et vidunderligt tabernakel" ......

Man har åbenbart i halvfjerserne kunnet bruge ordet tabernakel om noget,
der på en måde var en udstilling, men også noget helt andet. Kan det
ikke svare lidt til Louisiana, at man tager op for at se udstillinger og
andre mærkelige foretagender.


Ruth

Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 24, 2005, 4:55:38 AM8/24/05
to
JytteJ skrev:

>> Forskellen på positiv og negativ opstandelse er
>> ikke så stor, og den første slags ender let med den anden slags.

> Det er nok rigtigt nok, men jeg synes nu at forskellen mellem
> "transportabel helligdom" eller "skab til nadverbrød" og så
> "opstandelse", er noget større end forskellen mellem to typer
> opstandelse.

Enig. Jeg gav bare et ksempel på at en 'helligdom' var blevet til
ballade.

Ang. "tabernakel":
Uden at vide noget specielt kunne jeg godt falde for den med at
det er det lydlige sammenfald med "spektakel" der er årsagen.

Jeg har for øvrigt engang fået serveret tabernakel. Det var på en
ret fin restaurant i Odense - nok den mest udsøgte spiseoplevelse
jeg har prøvet. En ung servitrice serverede maden i små
portionsanretninger, og hun eller værtinden forklarede hvad det
var der blev serveret. På et tidspunkt fortalte servitricen så at
det var tabernakel ...!?

Vi undrede os såre, og så tilkaldte hun værtinden der sagde at
det var "tapenada" (uden garanti for stavningen. D'et er blødt).

Noget der var væsentligt for den gode oplevelse, var at hver
portion var ganske lille. Der var bare ti retter, så vi blev fint
mætte, men på intet tidspunkt sad man med en overfyldt mave og et
bjerg af mad på tallerkenen der uvægerligt ville have bevirket at
man gik derfra med en proppet og ubehagelig fornemmelse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

Poul Erik Jørgensen

unread,
Aug 24, 2005, 5:02:44 AM8/24/05
to
"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:t1fsn6kba23z$.qkeeedtrwxps$.d...@40tude.net

> Hildegards brug er nok ud fra 1(a) ovenfor.

Jeg ville altså gerne have den latinske tekst først og se hvad hun faktisk
skriver. Hendes lægebog hedder Causae et Curae - men jeg kan ikke finde den
på nettet.
Står den latinske tekst ikke i Jørgen Ladefogeds udgave?

Den middelalderlatinske betydning af tabernaculum er naturligvis det
bibelske tabernakel, som er et telt. Ud over det hellige sted bruges i
bibelen ordet "tabernaculum" om et almindeligt telt, man bor i. Det kan også
i middelalderlatin også have betydninger som hus, kongeligt hus, palads.
Udviklingen til hus etc. sker muligvis via udtryk som "tabernaculum Dei" -
Guds tabernakel og så det faktum, at det bibelske tabernakel blev overført
til templet i Jerusalem, som jo var et egentlig hus.
Udover at være templet i Jerusalem kan tabernaculum Dei også være den
kristne kirke, den kristne tro og endelig det enkelte troende menneske, hvor
tabernaklet altså er kroppen, som Gud tager bolig i.

Da legemet er Guds hus, må kønsdelene også kunne forklares religiøst. De
er - som Hildegards vidste - livsskabende. Hvis vi ser på beskrivelsen af
det første tabernakel i 2. Mosebog kapitel 40, vers 17-18, ser vi elementer,
der synes at gå igen i det Hildegard skriver (Jeg har kun Jytte J's
referat):

På latin:
17. Igitur mense primo anni secundi, prima die mensis, collocatum est
tabernaculum.
18. Erexitque Moyses illud, et posuit tabulas ac bases ac vectes, statuitque
columnas et expandit tectum super tabernaculum.

Min oversættelse:
17. Og på førstedagen i det andets års første måned blev teltet rejst.
18. Moses rejste det og anbragte brædderne og fodstykkerne og stængerne og
rejste søjlerne og spændte teltdugen ud over tabernaklet.

Hvis Hildegard opfatter legemet som et symbol på eller et afbillede af det
bibelske, er det i hvert fald ikke usædvanligt i middelalderen.
Vi har så to tabernakler, en søjle og en teltdug i Hildegards beskrivelse.

PEJ
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.


Malte Runz

unread,
Aug 24, 2005, 12:07:56 PM8/24/05
to

"JytteJ" <missm...@esenet.dk> wrote in message
news:430b2437$0$202$edfa...@dread11.news.tele.dk...

(snip)

På quebec-fransk er tabernacle det altdominerende bandeord. Ta-bær-nak siger
de (og staver det 'tabernack'), eller forkorter det til ta-bær. Faktisk kan
jeg, selv efter at have boet der i over syv år, ikke umiddelbart komme på
andre skældsord jeg måtte have lært. Åh jo, 'putain' og 'con'. Hhv. 'luder'
og hendes arbejdsredskab!
Tabernack bruges næsten lige så alsidigt, som man bruger 'fuck', men det er
nogenlunde stuerent. Det høres dog sjældent på TV. Til gengæld kan man ofte
støde på, at de på de fransksprogede stationer siger 'fuck you', hvilket
'angloerne' aldrig ville kunne finde på.


--
Malte Runz


Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 24, 2005, 2:28:30 PM8/24/05
to
Malte Runz skrev:

> På quebec-fransk er tabernacle det altdominerende bandeord. Ta-bær-nak siger
> de (og staver det 'tabernack'), eller forkorter det til ta-bær. Faktisk kan
> jeg, selv efter at have boet der i over syv år, ikke umiddelbart komme på
> andre skældsord jeg måtte have lært. Åh jo, 'putain' og 'con'. Hhv. 'luder'
> og hendes arbejdsredskab!

Har du ikke lært "merde" - og "sacré bleu"? men det sidste er
vist en afholdsed.

Peter Loumann

unread,
Aug 24, 2005, 2:38:53 PM8/24/05
to
On Wed, 24 Aug 2005 18:07:56 +0200, Malte Runz wrote:

> 'putain' og 'con'. Hhv. 'luder' og hendes arbejdsredskab!

Det sidste er, om jeg ikke husker fejl, en barberet (undskyld!) udgave af
connerie. Jeg ville nok ikke bruge ordet redskab om en legemsdel.

--
hilsen pl

Bertel Lund Hansen

unread,
Aug 24, 2005, 2:57:41 PM8/24/05
to
Peter Loumann skrev:

>> 'putain' og 'con'. Hhv. 'luder' og hendes arbejdsredskab!

> Det sidste er, om jeg ikke husker fejl, en barberet (undskyld!) udgave af
> connerie. Jeg ville nok ikke bruge ordet redskab om en legemsdel.

Så mener du måske heller ikke man kan have hænderne skruet
rigtigt på?

Tom Wagner

unread,
Aug 24, 2005, 4:28:40 PM8/24/05
to

"Malte Runz" <malte...@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:430c9ad9$0$7627$ba62...@nntp02.dk.telia.net...

> På quebec-fransk er tabernacle det altdominerende bandeord. Ta-bær-nak
> siger
> de (og staver det 'tabernack'), eller forkorter det til ta-bær.

Ja, det fremgår af denne lektion i Franglais
http://www.geocities.com/lapetitelesson/lesson25.htm

Hilsen Tom

Tom Wagner

unread,
Aug 24, 2005, 4:33:08 PM8/24/05
to

"Peter Loumann" <m...@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:1pg8m4uwgtpi2.yi02z5xqh0ir$.dlg@40tude.net...

> Jeg ville nok ikke bruge ordet redskab om en legemsdel.

Hm - et af de første ord jeg lærte, da jeg som elleveårig en tid gik i
engelsk skole, var ordet 'tool'.

Hilsen Tom


Poul B

unread,
Aug 24, 2005, 5:52:52 PM8/24/05
to
Karin Trabolt <karint...@hotmail.com> skrev:

Jeg forstår det umiddelbart ud fra sammenhængen, men det er ikke et udtryk,
jeg bruger.

--
Poul


JytteJ

unread,
Aug 25, 2005, 4:13:35 AM8/25/05
to

"Peter Makholm" <pe...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:877jebg...@xyzzy.adsl.dk...

Tjah, der -er- et udtryk som hedder: "Det er dog et værre tabernakel i
holder her" Man kan også sige "det er et værre hus i holder her" altså i
laver larm og spektakel.
Der var også en anden deltager i tråden, som har sagt det til sine elever.
Men måske skal man være over 40 for at kende det.

I øvrigt betyder tabernakel hus!. Men prøv at læse Poul Eriks glimrende svar
i tråden "Terbernakler er lig testikler"

VH
JytteJ

0 new messages