Det være sig
karamel
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om et udtryk som "det VÆRE sig" er en
form for konjunktiv eller hvad.
For så vidt jeg ved hedder det også "whether IT BE this or that" på
engelsk. Er det efter samme mønster?
Mvh
Karamel
Tom Wagner
<kar...@REMOVEvip.cybercity.dk> wrote:
>Jeg kunne godt tænke mig at vide, om et udtryk som "det VÆRE sig" er en
>form for konjunktiv eller hvad.
Ja, det ville jeg tro. Netop en form for konjunktiv, for vi opererer
jo ikke med konjunktiv som selvstændig verbalform på dansk.
Det er i hvert fald en gammel(dags) vending, der udtrykker en
usikkerhed, noget hypotetisk. I sådanne tilfælde anvendes konjunktiv
på nogle sprog.
Hvordan opfatter I ordet "sig" i eksemplet?
Tom
Bertel Lund Hansen
>Hvordan opfatter I ordet "sig" i eksemplet?
Ligesom i "det drejer sig om". Det refererer til 'sagen'.
Bertel
--
Det er o.k. at rette mit sprog - hvis det er forkert.
FIDUSO: http://home6.inet.tele.dk/blh/fiduso/
Tom Wagner
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Tom Wagner skrev:
>
>>Hvordan opfatter I ordet "sig" i eksemplet?
>
>Ligesom i "det drejer sig om". Det refererer til 'sagen'.
Tak for din reaktion. Desværre blev jeg ikke meget klogere; sikkert
fordi jeg ikke engang formår at formulere spørgsmålet klart.
I ældre dansk, f.eks. i folkeviser, kan man finde udtryk som "Det var
sig herr Asser Riig, han agter i leding at gange,.." eller i lyrik,
som Nonnens Klage, der begynder sådan: "Jeg var mig saa lidet et
Barn..."
Men ellers er det sjældent på dansk at se en form af "være" med "sig"
lige efter. Det minder mig lidt om det man med en fin benævnelse
kalder etisk dativ (dativus ethicus), som vi f.eks. kan se i udtrykket
"Han er mig noget klejn i det". Her kan ordet "mig" undværes uden at
meningen ændres afgørende. Tilsvarende kan nonnen lige så godt sige:
"Jeg var saa lidet et Barn..."
Jeg synes ikke, at Bertels indlæg bedrer min forståelse, kan andre
hjælpe? Er jeg helt på vildspor?
Tom
Bertel Lund Hansen
>I ældre dansk, f.eks. i folkeviser, kan man finde udtryk som "Det var
>sig herr Asser Riig, han agter i leding at gange,.." eller i lyrik,
>som Nonnens Klage, der begynder sådan: "Jeg var mig saa lidet et
>Barn..."
"Du er mig en køn en!" kunne min mor udbryde hvis jeg lige havde
tabt en stabel tallerkener på gulvet.
Jeg er mig bevidst hvordan jeg bruger sproget.
Der er mange andre ting der er mig så inderligt ligegyldige.
>Men ellers er det sjældent på dansk at se en form af "være" med "sig"
>lige efter.
Det er mig en gåde hvorfor du skriver sådan.
(Skrevet mest for eksemplets skyld.)
Du tænker vel på refleksive stedord i almindelighed?
>Det minder mig lidt om det man med en fin benævnelse kalder etisk dativ
Hvorfor "etisk"? (ægte spørgsmål) "Dativ" kan vi godt enes om. I
nogle af sætningerne ville konstruktioner med "forekommer mig"
have samme betydning, men det gælder ikke folkevisernes sprog.
kautaq
> >>Hvordan opfatter I ordet "sig" i eksemplet?
> Jeg synes ikke, at Bertels indlæg bedrer min forståelse, kan andre
> hjælpe? Er jeg helt på vildspor?
Jeg slår da gerne op i DOF for dig.
e)
staa væsentlig overflødigt og betydningsløst (saa gik han sig til
kirke; liden Helga var sig en mø saa bold; jvf. oldn. han er
sik sterkr; Skottakonungr var sik friðasti maðr). Her kan nævnes
den som bindeord brugte Forbindelse: (det) være sig [t. sei es, dass]
= hvad enten (være sig, at han selv bor i Huset eller lejer det bort;
ingen, det være sig (= hverken) Ven eller Fjende, maa indlades).
Hvis det så kan hjælpe?
--
Mike
... in "Harmony in your bathroom"
Tom Wagner
wrote:
>Jeg slår da gerne op i DOF for dig.
Mange tak! Jeg gætter på, at DOF er en ordbog over folkevisesprog?
>e)
>staa væsentlig overflødigt og betydningsløst (saa gik han sig til
>kirke; liden Helga var sig en mø saa bold; jvf. oldn. han er
>sik sterkr; Skottakonungr var sik friðasti maðr). Her kan nævnes
>den som bindeord brugte Forbindelse: (det) være sig [t. sei es, dass]
>= hvad enten (være sig, at han selv bor i Huset eller lejer det bort;
>ingen, det være sig (= hverken) Ven eller Fjende, maa indlades).
.. den som Bindeord brugte Forbindelse (det) være sig.
>Hvis det så kan hjælpe?
Ja, tak, det var da et skridt!
Tom
Klaus Ole Kristiansen
>Men ellers er det sjældent på dansk at se en form af "være" med "sig"
>lige efter. Det minder mig lidt om det man med en fin benævnelse
>kalder etisk dativ (dativus ethicus), som vi f.eks. kan se i udtrykket
>"Han er mig noget klejn i det". Her kan ordet "mig" undværes uden at
>meningen ændres afgørende.
Det mener jeg ikke. Jeg opfatter det som "jeg synes at...".
Det ligner jo meget "Han er mig for stærk," hvor "mig" bestemt
ikke kan undværes.
>Tilsvarende kan nonnen lige så godt sige:
>"Jeg var saa lidet et Barn..."
Der kan jeg ikke se, at "mig" betyder noget overhovedet.
Klaus O K
kautaq
> >Jeg slår da gerne op i DOF for dig.
>
> Mange tak! Jeg gætter på, at DOF er en ordbog over folkevisesprog?
Dansk ordbog for folket.
Udarbejdet af B.T.Dahl cand.philol, H.Hammer cand.mag og
Hans Dahl pastor, r.
København og Kristiania. Gyldendalske boghandel 1907 - 1914
> .. den som Bindeord brugte Forbindelse (det) være sig.
Stort b, si si.
Til dem der meget ønsker sig ODS, men ikke har råd, kan DOF fint
bruges. Clemens boghandel i Århus har den stående til ca. 400,-
Den er go'
--
Mike
...Drive to the forest in a japanese car.
Jens Boesen
Klaus Ole Kristiansen <kl...@diku.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:872bbb$h...@ask.diku.dk...
> Tom Wagner <tom...@worldonline.dk> writes:
>
> >Men ellers er det sjældent på dansk at se en form af "være" med "sig"
> >lige efter. Det minder mig lidt om det man med en fin benævnelse
> >kalder etisk dativ (dativus ethicus), som vi f.eks. kan se i udtrykket
> >"Han er mig noget klejn i det". Her kan ordet "mig" undværes uden at
> >meningen ændres afgørende.
>
> Det mener jeg ikke. Jeg opfatter det som "jeg synes at...".
>
hensynsled/indirekte objekt/dativ objekt - og så synes jeg at jeg kan se
meningen i grammatikken ("Mig synes (han) at (være noget klejn i det)" =
"Han ser (for) mig ud til at være n.k.i.d.").
Venlig hilsen
Jens Boesen