Hvad gør en oksetunge egentlig?

[Anders Wegge Keller]

I de seneste dage har der været en del polemik om forskellen på
springe og sprænge på forskellige internetsider. Anledningen har været
journalisternes problemer med at forklare hvad der skevet ved den
eksplosive nedrivning af de to højhuse i Storkøbenhavn. På det seneste
er der så dukket endnu et eksempel op: "Øl tilbagekaldes: Kan sprænge
i luften". Det er måske ikke den bedste formulering, heller ikke med
springe, men det gav anledning til et spørgsmål jeg ikke selv føler
mig kvalificeret til at svare på: Hvad gør en oksetunge, mens den
ligger i saltlangen, og langsomt forvandles til en sprængt oksetunge?

Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
eller sprænges?

Og som tillægsspørgsmål, er der nogen der har en letfattelig
henvisning til en uddybende forklaring på forskellen mellem transitive
og intransitive verber?

--
/Wegge

Leder efter redundant peering af dk.*,linux.debian.*

[Tom Wagner]

Den 15-05-2012 20:48, Anders Wegge Keller skrev:
> Hvad gør en oksetunge, mens den
> ligger i saltlangen, og langsomt forvandles til en sprængt oksetunge?

> Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
> eller sprænges?

Den sprænges.

Hilsen Tom

[Peter Loumann]

On Tue, 15 May 2012 21:01:18 +0200, Tom Wagner wrote:

>> Hvad gør en oksetunge, mens den ligger i saltlangen

> Den sprænges.

Arme kræ!

--
pl

[Tom Wagner]

Den 15-05-2012 21:27, Peter Loumann skrev:

>>> Hvad gør en oksetunge, mens den ligger i saltlangen

>> Den sprænges.

> Arme kræ!

OK - den bliver sprængt, er måske bedre.

Hilsen Tom

[Bertel Lund Hansen]

Anders Wegge Keller skrev:

> mig kvalificeret til at svare på: Hvad gør en oksetunge, mens den
> ligger i saltlangen, og langsomt forvandles til en sprængt oksetunge?

> Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
> eller sprænges?

Den sprænges - der er nogen der laver den sprængt.

> Og som tillægsspørgsmål, er der nogen der har en letfattelig
> henvisning til en uddybende forklaring på forskellen mellem
> transitive og intransitive verber?

Transitive verber tagar et genstandsled. Intransitive verber gør
ikke. Og hvad vil det så sige?

Det vil sige at de transitive verber(s grundled) gør noget ved en
genstand (genstandleddet). Ved de intransitive verber er det
grundleddet selv der sker noget med.

Transitive:
Manden ryger en cigar.
Minerydderne sprængte alle bomberne af.
Eleven lagde sit penalhus på pulten.
Zakarias gyngede sin lillebror en tur.

Skema: grundled verbum genstandsled + evt. mere.

Intransitive:
Cigaren lå i askebægeret og røg.
Bomberne sprang i luften da håndtaget blev drejet.
Penalhuset lå der ikke ret længe.
Zakarias gyngede i et kvarter før han blev træt af det.

Skema: grundled verbum + evt. mere.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

["Poul E. Jørgensen"]

Den 15-05-2012 20:48, Anders Wegge Keller skrev:
>

> Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
> eller sprænges?

Nej, det har ikke med dynamit at gøre.
Det er det tyske (be)sprengen i betydningen sprøjte på, stænke på o.l.
der ligger bag. Man drysser salt (eller salpeter?) på kød.
Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sprænge pkt. 3.2

> Og som tillægsspørgsmål, er der nogen der har en letfattelig
> henvisning til en uddybende forklaring på forskellen mellem transitive
> og intransitive verber?

Transitive verber kan forbindes med genstandsled, men intransitive ikke
kan tage et genstandsled. Sml.:
transitivt: han fælder træet (træet er genst.led)
intransitiv: træet falder.
transitivt: hønen lægger æg/ lagde æg (æg er genst.led)
intrantivt: hønen ligger på bordet/ lå på bordet

Transitive verber behøver ikke at tage genstandsled, men et sådant er så
underforstået:
hunden fælder (kun hår).
barnet spiser (normalt kun et fødemiddel).
Jensen drikker (noget flydende)

Opgave:
Hvad er der galt her:
Morfar lagde henne på sofaen.
Jeg lå ikke mærke til ham.

--
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.

[Anders Wegge Keller]

"Poul E. Jørgensen" <3...@AAgvdnet.dk> writes:

> Den 15-05-2012 20:48, Anders Wegge Keller skrev:
> >
>
> > Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
> > eller sprænges?
>
> Nej, det har ikke med dynamit at gøre.

Det har elastikker heller ikke, men de springer nu stadigvæk, når de
bliver strakt for meget. Tilsvarende med fjedre.

I de to tilfælde er det vel den betydning af springe, der er synonym
med briste, der er tale om. På det molekylære niveau er der også tale
om at cellemembranerne i kødet brister, når det bliver saltet så
voldsomt som der er tale om. Men det kan jeg så se er et tilfældigt
sammenfald.

...

> Hvad er der galt her:
> Morfar lagde henne på sofaen.
> Jeg lå ikke mærke til ham.

Det ligner rimeligt normalt (Øst)himmerlandsk, som jeg lærte det at
kende i den periode jeg boede der. Den sidste ville nok også kunne gå
hjemme på Norddjursland hvor jeg stammer fra.

Jeg kan sagtens se det forkerte i sætningerne i forhold til
rigsdansk, men da jeg bruger sproget, kan jeg ikke give dig anden
forklaring end "det er forkert". (Udover den du selv gav, men det
ville være snyd.)

[Allan Vebel]

"Poul E. Jørgensen" skrev:

> Opgave:
> Hvad er der galt her:
> Morfar lagde henne på sofaen.
> Jeg lå ikke mærke til ham.

Jeg hører ofte udtrykket "Jeg lod ikke mærke til ham",
men ved ikke om det er dialekt et sted i stedet for
"lagde" - er der nogen der ved det?

--
Allan Vebel
http://vebel.dk

[Tronscend]

"Anders Wegge Keller" <we...@wegge.dk> skrev i melding
news:878vgt5...@huddi.jernurt.dk...

> "Poul E. Jørgensen" <3...@AAgvdnet.dk> writes:
>
>> Den 15-05-2012 20:48, Anders Wegge Keller skrev:
>> >
>>
>> > Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
>> > eller sprænges?
>>
>> Nej, det har ikke med dynamit at gøre.
>
> Det har elastikker heller ikke, men de springer nu stadigvæk, når de
> bliver strakt for meget. Tilsvarende med fjedre.
>
> I de to tilfælde er det vel den betydning af springe, der er synonym
> med briste, der er tale om. På det molekylære niveau er der også tale
> om at cellemembranerne i kødet brister, når det bliver saltet så
> voldsomt som der er tale om. Men det kan jeg så se er et tilfældigt
> sammenfald.

Er det ikke en germanisme, da...?
Svjv kan våre sydlige fettere bruke "Sprung"
for "sprekk, brist"; som vi ennå sier at en båt springer lekk.
Hvilket også skulle tyde på at et spring opprinnelig
var det (skillet, avstanden) man forserte ved å springe (over).

MVH,

T

["Poul E. Jørgensen"]

Den 15-05-2012 22:32, Allan Vebel skrev:
> "Poul E. Jørgensen" skrev:

>> Jeg lå ikke mærke til ham.
>
> Jeg hører ofte udtrykket "Jeg lod ikke mærke til ham",
> men ved ikke om det er dialekt et sted i stedet for
> "lagde" - er der nogen der ved det?

Google kan opvarte med snesevis af den slags- i datid.
Derimod ligger/ lægger man mærke i nutid

["Poul E. Jørgensen"]

Den 15-05-2012 22:07, Anders Wegge Keller skrev:
> "Poul E. Jørgensen"<3...@AAgvdnet.dk> writes:
>
>> Den 15-05-2012 20:48, Anders Wegge Keller skrev:

>>> Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
>>> eller sprænges?
>>
>> Nej, det har ikke med dynamit at gøre.
>
> Det har elastikker heller ikke, men de springer nu stadigvæk, når de
> bliver strakt for meget. Tilsvarende med fjedre.

Prøv nu lige at læse mit indlæg igen.
Man bruger sprænge i den omtalte specielle betydning, hvor det er
transitivt (slagteren sprænger oksetungen), men tungen springer ingen
steder. Og der sker ingen detonationer i den forbindelse - slet ikke
noget der ligner Rødovre ;-)

[Anders Wegge Keller]

"Poul E. Jørgensen" <3...@AAgvdnet.dk> writes:

> Den 15-05-2012 22:07, Anders Wegge Keller skrev:

>> Det har elastikker heller ikke, men de springer nu stadigvæk, når de
>> bliver strakt for meget. Tilsvarende med fjedre.

> Prøv nu lige at læse mit indlæg igen.

Hvad mente du så med dynamit-kommentaren?

[Peter Brandt Nielsen]

Poul E. Jørgensen skrev:

>> Sprænger gør den ikke, men er det mere korrekt at bruge springer
>> eller sprænges?
>
> Nej, det har ikke med dynamit at gøre.
> Det er det tyske (be)sprengen i betydningen sprøjte på, stænke på o.l.
> der ligger bag. Man drysser salt (eller salpeter?) på kød.
> Se http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sprænge pkt. 3.2

"Kødet sprænges" må vel være rigtigt nok - bortset fra at vi med Anders'
saltlage allerede har fjernet os fra det med sprøjt og stænk.

--
Peter

[Peter Brandt Nielsen]

Allan Vebel skrev:

> Jeg hører ofte udtrykket "Jeg lod ikke mærke til ham",
> men ved ikke om det er dialekt et sted i stedet for
> "lagde" - er der nogen der ved det?

Sammenblanding med "jeg lod mig ikke mærke med det", måske.

--
Peter

[Allan Vebel]

Peter Brandt Nielsen skrev:

Måske?

[Herluf Holdt, 3140]

Allan Vebel skrev:

> Peter Brandt Nielsen skrev:
>
>>> Jeg hører ofte udtrykket "Jeg lod ikke mærke til ham",
>>> men ved ikke om det er dialekt et sted i stedet for
>>> "lagde" - er der nogen der ved det?
>>
>> Sammenblanding med "jeg lod mig ikke mærke med det",
>> måske.
>
> Måske?

Sammenblanding af forskellige verber forekommer
ofte, også i dialekter. At lade, at lægge, at ligge ...

I disse eksempler bliver verberne *ikke* blandet:

- "at lade som om"
- "at lægge mærke til"
- "at ligge underdrejet"
- "hvor lå du som soldat?"

- Skæg: "dengang vi la' nede i Biscayen, vinden kulede op,
og kokken pludselig kom farende ind med ..."

--
Herluf :·)

[Jens Brix Christiansen]

Herluf Holdt, 3140 skrev (2012-05-16 08:15):

> Sammenblanding af forskellige verber forekommer
> ofte, også i dialekter. At lade, at lægge, at ligge ...
>
> I disse eksempler bliver verberne *ikke* blandet:
>
> - "at lade som om"
> - "at lægge mærke til"
> - "at ligge underdrejet"
> - "hvor lå du som soldat?"
>
> - Skæg: "dengang vi la' nede i Biscayen, vinden kulede op,
> og kokken pludselig kom farende ind med ..."

Den ekstra tomme linje skal måske illustrere at Skæg netop bruger
"lagde" i stedet for "lå" så der her er tale om en sammenblanding.

For resten husker jeg (givetvis forkert) Skægs udsagn som "... og kokken
kom farende ind i kabyssen og sagde ..."

--
Jens Brix Christiansen

[Per Vadmand]

Ikke "og sagde". Skægs replik slutter med "kabyssen", og vi får aldrig at
vide, hvad der siden skete. Det interessante er jo, at Skæg i modsætning til
kokken befinder sig inde i kabyssen, mens vinden kuler op.

Per V

[Herluf Holdt, 3140]

Per Vadmand skrev:

>> For resten husker jeg (givetvis forkert) Skægs udsagn som
>> "... og kokken kom farende ind i kabyssen og sagde ..."
>
> Ikke "og sagde". Skægs replik slutter med "kabyssen", og vi
> får aldrig at vide, hvad der siden skete. Det interessante er
> jo, at Skæg i modsætning til kokken befinder sig inde i
> kabyssen, mens vinden kuler op.

Ja, det må være den rigtige version. Skæg når
aldrig at fortælle mere af historien. Jeg har bare
klippet min version fra en af dem der var flest af
på Google. Jeg synes det var vigtigt at få vinden
der "kulede op" med.

--
Herluf :·)

[Cykelsmeden]

Den 15-05-2012 21:54, "Poul E. Jørgensen" skrev:
> Opgave:
> Hvad er der galt her:
> Morfar lagde henne på sofaen.
> Jeg lå ikke mærke til ham.

bedstefar lå på sofaen!
A lå e' mærk' te' ham!

//finn :-)

[Cykelsmeden]

Den 15-05-2012 22:58, "Poul E. Jørgensen" skrev:
>
> Jeg hører ofte udtrykket "Jeg lod ikke mærke til ham",
> men ved ikke om det er dialekt et sted i stedet for
> "lagde" - er der nogen der ved det?

A lå' in't mærk' te ham

lo skrives lå, men lyder på vendelbo mere som lo

//finn

[Jens Brix Christiansen]

Cykelsmeden skrev (2012-05-16 12:45):

> bedstefar lå på sofaen!
> A lå e' mærk' te' ham!

Skal der virkelig p i "på" der?

--
Jens Brix Christiansen

["Poul E. Jørgensen"]

I Midtjylland (3 tider):
a le:ge æ mærk' te ham / a lo æ mærk' te ham / a hå(r) æ lejn mærk' te ham.
wo høns le:ge manne ek' / wo høns lo manne ek'/ wo høns hå(r) åltije
lejn manne ek'.

PS: le:ge skal udtales med langt e og blødt g!

[Peter Loumann]

On Tue, 15 May 2012 21:33:06 +0200, Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:

> Minerydderne sprængte alle bomberne af.

> Bomberne sprang i luften da håndtaget blev drejet.

Underrubrik i dagbladet Sjællandske idag:

"Slotsbryggeriet Føniks Aps ... tilbagekalder øllen ved navn Brodtgaard.
Flaskerne kan sprænge i luften."

Og i brødteksten, af journalist Mia Than Larsen:

"Der er fare for, at flaskerne sprænger."

--
pl

[Bertel Lund Hansen]

Peter Loumann skrev:

> Og i brødteksten, af journalist Mia Than Larsen:
> "Der er fare for, at flaskerne sprænger."

Ved ligge/lægge vinder det intransitive verbum; ved
"springe/sprænge" vinder det transitive. Det er pudsigt.

Sidde/sætte er måske mere stabilt fordi der er forskellige
konsonanter. Der er dog nogen der siger "sitte", vist mest på
Fyn.

[Cykelsmeden]

Den 16-05-2012 16:57, Jens Brix Christiansen skrev:
>> bedstefar lå på sofaen!
>> A lå e' mærk' te' ham!
>
> Skal der virkelig p i "på" der?

kuns å'e skrift :-)

//finn

[Peter Loumann]

On Thu, 17 May 2012 00:03:27 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

> Ved ligge/lægge vinder det intransitive verbum; ved
> "springe/sprænge" vinder det transitive.

Måske. Jeg oplever det mere tilfældigt. Niels Kvale i Radioavisen her
kl.12:

"den italienske mafia har tidligere spruget bomber .."

--
pl

["Poul E. Jørgensen"]

Den 19-05-2012 12:21, Peter Loumann skrev:

> M�ske. Jeg oplever det mere tilf�ldigt. Niels Kvale i Radioavisen her
> kl.12:
> "den italienske mafia har tidligere sprunget bomber .."

Den minder om �n for nogle �r siden i en nyhedsudsendelse:

Sydkoreanske fl�deenheder har sunket et nordkoreansk patruljefart�j.