Jesus i ejefald
cpeter
En sjov konstruktion, da man fjerner noget, hvor det eneste andet
tilfælde jeg umiddelbart kan komme i tanker om er det arabiske jinn og
jinni, hvor jinn er flertal (begge dog formentligt i nominativ)
Edward Jensen
news:3b130432-306e-4c71...@y21g2000yqn.googlegroups.com...
>Hvorfor er Jesu genitiv af Jesus?
Fordi s�dan b�jes navnord i genitiv p� gr�sk efter anden deklination lige
som med "logos" - "logu".
Stig Bang-Mortensen
> Hvorfor er Jesu genitiv af Jesus?
>
> En sjov konstruktion, da man fjerner noget, hvor det eneste andet
> jinni, hvor jinn er flertal (begge dog formentligt i nominativ)
Den svenske by Falun mister n i genitiv. Faluns Sparekasse hedder Falu
Sparbank.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
cpeter
> "cpeter" <cphpe...@gmail.com> wrote in message
>
> news:3b130432-306e-4c71...@y21g2000yqn.googlegroups.com...
>
> >Hvorfor er Jesu genitiv af Jesus?
>
> som med "logos" - "logu".
OK mange tak for svaret. Det slog mig bare pludseligt...for jeg mener
ikke at have set noget andet blive bøjet på den måde, f.ex. Markus..
Hvem anvender egentligt den græske bøjning udover danskerne (nå ja, og
grækerne)?
cpeter
<sbmsnabelamortensen.mail.dk> wrote:
> cpeter wrote:
> > Hvorfor er Jesu genitiv af Jesus?
>
> > En sjov konstruktion, da man fjerner noget, hvor det eneste andet
> > jinni, hvor jinn er flertal (begge dog formentligt i nominativ)
>
> Den svenske by Falun mister n i genitiv. Faluns Sparekasse hedder Falu
> Sparbank.
> --
> Mvh
>
> Stig Bang-Mortensen
OK tak - se, jeg vidste jeg kunne få en masse ud af at poste mit
spørgsmål her .-)
Edward Jensen
>
>> som med "logos" - "logu".
>OK mange tak for svaret. Det slog mig bare pludseligt...for jeg mener
>ikke at have set noget andet blive b�jet p� den m�de, f.ex. Markus..
>Hvem anvender egentligt den gr�ske b�jning udover danskerne (n� ja, og
>gr�kerne)?
Det er fordi, Markus stammer fra latin og er opkaldt efter den romerske
krigsgud Mars. Ares er den gr�ske �kvivalent til Mars. Jeg vil g�tte p�, at
man p� latin vil b�je Markus som et anden deklinations navneord, hvorved han
i genitiv vil hedde Marci/Marki.
Claus Skaarup
"Stig Bang-Mortensen" <sbmsnabelamortensen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4aabf4f6$0$36561$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Hedder det s� Rasmu eller Rasmi for Rasmus'? :-)
Herluf Holdt, 3140
>> Den svenske by Falun mister n i genitiv. Faluns
>> Sparekasse hedder Falu Sparbank.
Og falukorv. N�sten lige s� slemt som cervelatp�lse.
> Hedder det s� Rasmu eller Rasmi for Rasmus'? :-)
Det har vi f�r drillet en (tidligere aktiv) d.k.s.-debatt�r
med. I �vrigt er der 4 m�nd i DK, som er d�bt Rasmi.
Flere bibelske navne kan (i sp�g eller alvor) gives
specielle ejefald: Pauli, Juda, Luka, Marki, Mari�, Petri.
--
Herluf :�)
P� denne planet forefindes vand i fire former:
1. flydende vand, 2. frossent vand,
3. vanddamp, 4. hollandske agurker
Jens Brix Christiansen
Russiske substantiver der er hunkøn og ender i -a, har den rene stamme
uden endelse i genitiv pluralis.
en bog: книга
ti bøger: десять книг
--
Jens Brix Christiansen
cpeter
wrote:
Jamen du har da helt ret - sådan er det også med visse (ikke alle)
hunkønsord endende på -a på nogle andre slaviske sprog.
Claus Skaarup (Arbejde)
Fedt! Jeg har været til VUC-russisk én gang og kan allerede læse og forstå
ovenstående.
"Dyes-yat knig"
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Poul E. Jørgensen
news:4aad74bc$0$293$1472...@news.sunsite.dk...
> Hedder det så Rasmu eller Rasmi for Rasmus'? :-)
Rasmus er en dansk form af det græsk-latinske Erasmus.
Den mest kendte Erasmus er nok Erasmus af Rotterdam, som levede 1466-1536 og
som var en fremtrædende (katolsk) personlighed. Han hedder i genitiv Erasmi.
Den først kendte Erasmus var (vistnok) den hellige Erasmus af Antiochia, død
ca. 300 e. Kr. Han har vist heddet εράσμιος (erásmios) eller εράσμος
(erásmos).
Den mest kendte fiktive Erasmus er nok Holbergs Erasmus Montanus - en
opblæst lærd nar, der egl. bare hed Rasmus Berg.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Lars Kongshøj
> Hvorfor er Jesu genitiv af Jesus?
> En sjov konstruktion, da man fjerner noget, hvor det eneste andet
> jinni, hvor jinn er flertal (begge dog formentligt i nominativ)
Det er ikke ualmindeligt at grundformen forkortes i forbindelse med
b�jning - eller omvendt at det der opfattes som grundformen er en
"b�jning" af stammen. Se fx p� udsagnsord p� dansk eller tysk. Bydeform
dannes ved at fjerne et evt. -e fra navneform (derved ryger evt. ogs� en
den ene af konsonanterne ved dobbelt-konsonant i navneform). Tilsvarende
for tyske udsagnsord i bydeform og f�rste person ental nutid.
/Lars
Bertel Lund Hansen
> Det er ikke ualmindeligt at grundformen forkortes i forbindelse med
> b�jning - eller omvendt at det der opfattes som grundformen er en
> "b�jning" af stammen. Se fx p� udsagnsord p� dansk eller tysk. Bydeform
> dannes ved at fjerne et evt. -e fra navneform (derved ryger evt. ogs� en
> den ene af konsonanterne ved dobbelt-konsonant i navneform). Tilsvarende
> for tyske udsagnsord i bydeform og f�rste person ental nutid.
Det er en sandhed med modifikationer. S� enkelt er det ikke p�
tysk. Udgangspunktet er faktisk at der skal e p� stammen, men
hvis det ikke er n�dvendigt, bruges det sj�ldent i praksis.
Det er n�dvendigt hvis stammen ender p� -ig, som regel ved -d og
-t, og derudover ved visse konsonantforbindelser.
Og s� er der de to andre bydem�der (til flere og den h�flige),
men det f�rer vist for vidt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Lars Kongshøj
> Lars Kongsh�j skrev:
>> Det er ikke ualmindeligt at grundformen forkortes i forbindelse med
>> b�jning - eller omvendt at det der opfattes som grundformen er en
>> "b�jning" af stammen. Se fx p� udsagnsord p� dansk eller tysk. Bydeform
>> dannes ved at fjerne et evt. -e fra navneform (derved ryger evt. ogs� en
>> den ene af konsonanterne ved dobbelt-konsonant i navneform). Tilsvarende
>> for tyske udsagnsord i bydeform og f�rste person ental nutid.
> Det er en sandhed med modifikationer.
Nu skrev jeg nu "grundformen" (navneform), ikke "stammen".
> S� enkelt er det ikke p�
> tysk. Udgangspunktet er faktisk at der skal e p� stammen, men
> hvis det ikke er n�dvendigt, bruges det sj�ldent i praksis.
Det er vist n�rmest omvendt, at man som udgangspunkt ikke anvender -e
l�ngere i moderne tysk sprogbrug. Men der er en r�kke tilf�lde, hvor man
skal bruge -e, hvorfor man som ikke-indf�dt er p� sikrest grund, hvis
man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
"gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
/Lars
Bertel Lund Hansen
> man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
> "gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
Det er fordi "geben" diftongerer til en i-vokal. Det samme g�lder
f.eks. "essen" - bydeform "isst".
Lars Kongshøj
> Lars Kongsh�j skrev:
>> man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
>> "gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
> Det er fordi "geben" diftongerer til en i-vokal. Det samme g�lder
> f.eks. "essen" - bydeform "isst".
Du mener nok "iss".
/Lars
Poul E. Jørgensen
news:p9shb5t2fajovpj5k...@news.stofanet.dk...
> Lars Kongsh�j skrev:
>
>> man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
>> "gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
>
> Det er fordi "geben" diftongerer til en i-vokal. Det samme g�lder
> f.eks. "essen" - bydeform "isst".
Bem�rk dog "siehe" - som bruges n�r det betyder "der henvises til". Fx
"Siehe den Artikel von NN vom 30.7.07".
Formen er fast, ligegyldigt om man er dus, des eller tales til flere. Den er
egl. gengivelse af latin "vide" = se som ogs� altid bruges i ental.
--
Poul E. J�rgensen
Herluf Holdt, 3140
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Det samme g�lder f.eks. "essen" - bydeform "isst".
> Du mener nok "iss".
Jeg synes det er sv�rt med bydeform p� tysk.
Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
--
Herluf :�)
Lars Kongshøj
> Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
Jo, det skulle jeg mene.
/Lars
Lars Kongshøj
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
> Jo, det skulle jeg mene.
Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat mig ind i, hvorn�r
man b�r skrive � og hvorn�r ss, hverken efter den gamle retsstavning og
specielt ikke efter den nye.
/Lars
Poul E. Jørgensen
news:4ab91b0f$0$292$1472...@news.sunsite.dk...
> Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
Efter den nye retskrivning iss og esst.
Poul E. Jørgensen
news:4ab921d5$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
> Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat mig ind i, hvorn�r
> man b�r skrive � og hvorn�r ss, hverken efter den gamle retsstavning og
> specielt ikke efter den nye.
I ny retskrivning bruges � kun efter lang vokal.
Derfor "iss", men "er a�", "er frisst", men "er fra�".
Bertel Lund Hansen
> > Du mener nok "iss".
Ja, det mente jeg.
Herluf Holdt skrev:
> Jeg synes det er sv�rt med bydeform p� tysk.
> Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
Der er to flertal. Der er altid sammenfald mellem bydem�den til
flere som man dusser, og 2. person flertal nutid. Det er rigtigt
at det er "esst".
Den h�flige form (ental og flertal) falder sammen med infinitiven
med "Sie" tilf�jet. Det er egentlig nutid konjunktiv ("essen
Sie").
Bertel Lund Hansen
> Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat mig ind i, hvorn�r
> man b�r skrive � og hvorn�r ss, hverken efter den gamle retsstavning og
> specielt ikke efter den nye.
Jeg er ogs� forvirret. Jeg sl�r op i Gyldendal fordi jeg har den
elektronisk, men den anviser den gamle stavem�de.
Jeg er slet ikke sikker nok i hvad der er lang og hvad der er
kort vokal, til at kunne bruge den nye regel.
Poul E. Jørgensen
> Den h�flige form (ental og flertal) falder sammen med infinitiven
> med "Sie" tilf�jet. Det er egentlig nutid konjunktiv ("essen
> Sie").
At det egl. er konjunktiv, kan kun ses ud fra �n eneste bydeform, nemlig
"seien Sie".
I alle andre verber falder 3. pers. flertal konj. nutid sammen med 3. pers.
flertal indikativ nutid (h�ren Sie, lassen Sie, werden Sie etc.).
Herluf Holdt, 3140
> "Lars Kongsh�j" skrev:
>> Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat
>> mig ind i, hvorn�r man b�r skrive � og hvorn�r ss,
>> hverken efter den gamle retsstavning og specielt ikke efter
>> den nye.
> I ny retskrivning bruges � kun efter lang vokal.
> Derfor "iss", men "er a�", "er frisst", men "er fra�".
Jeg beklager at jeg brugte '�' i mit indl�g. Jeg har
endda "Kleiner Duden" (2004) med den ny retskrivning.
Men det er mit indtryk at flere skribenter i den tyske
sproggruppe, d.e.s.d., skriver forkert med vilje, fordi
de er modstandere af den ny retskrivning.
--
Herluf :�)
Bertel Lund Hansen
> Men det er mit indtryk at flere skribenter i den tyske
> sproggruppe, d.e.s.d., skriver forkert med vilje, fordi
> de er modstandere af den ny retskrivning.
Forkert og forkert. Nogle af dem f�lger den gamle retskrivning,
men det er rigtigt at det skyldes modstand mod den nye.
Poul E. Jørgensen
> Men det er mit indtryk at flere skribenter i den tyske
> sproggruppe, d.e.s.d., skriver forkert med vilje, fordi
> de er modstandere af den ny retskrivning.
Det er ogs� mit indtryk.
Men jeg synes nu nok - hvis man endelig VIL bevare �, og selv om det er
detalje i regels�ttet - at den nye regel er mere enkel end den gamle.
Bertel Lund Hansen
> Men jeg synes nu nok - hvis man endelig VIL bevare �, og selv om det er
> detalje i regels�ttet - at den nye regel er mere enkel end den gamle.
"Linje" er lige s� nemt at skrive som "linie" - men pr�v at
forklare det til Per Vadmand.
Det kan nu ikke helt sammenlignes. Der er nogle ting i den nye
retskrivning der ikke er s� smarte, og hvis man s� afviser hele
reformen, s� afviser man ogs� detaljer der isoleret set er
fornuftige. Det ville vel ogs� blive noget rod at mikse to
normer?
Poul E. Jørgensen
news:bd636$4aba01ab$5b96e0a8$10...@news.jay.net...
> Men jeg synes nu nok - hvis man endelig VIL bevare �, og selv om det er
> detalje i regels�ttet - at den nye regel er mere enkel end den gamle.
Pr�v at sammenligne:
Den gamle regel: Der skrives altid � UNDTAGEN mellem vokaler, hvor den
forang�ende vokal er kort.
Den ny regel: Der skrives altid ss UNDTAGEN efter lang vokal/ diftong.
Eks. p� gammel regel: da�, l��t, hei�, Stra�e, men: Wasser, lassen (a er
kort). Ulempe: man kan ikke se om da�, Ha�, l��t har lang eller kort vokal.
Eks. p� ny regel: dass, l�sst, Wasser, lassen, men: Stra�e, Ma�, hei�. Ingen
udtalem�ssige ulemper.
Efter den gamle regel skal der ogs� skriver �, hvis doppelt-s i
sammens�tninger afslutter f�rste led, fx Me�ergebnis (me� + ergebnis =
m�leresultat). Her kan man ikke se om mess- har lang eller kort vokal.
Efter ny regel: Messergebnis: mess- har entydigt kort vokal, sml.
Ma�ergebnis: ma�- har entydigt lang vokal.