En sjov konstruktion, da man fjerner noget, hvor det eneste andet
tilfælde jeg umiddelbart kan komme i tanker om er det arabiske jinn og
jinni, hvor jinn er flertal (begge dog formentligt i nominativ)
Fordi s�dan b�jes navnord i genitiv p� gr�sk efter anden deklination lige
som med "logos" - "logu".
Den svenske by Falun mister n i genitiv. Faluns Sparekasse hedder Falu
Sparbank.
--
Mvh
Stig Bang-Mortensen
OK mange tak for svaret. Det slog mig bare pludseligt...for jeg mener
ikke at have set noget andet blive bøjet på den måde, f.ex. Markus..
Hvem anvender egentligt den græske bøjning udover danskerne (nå ja, og
grækerne)?
OK tak - se, jeg vidste jeg kunne få en masse ud af at poste mit
spørgsmål her .-)
>OK mange tak for svaret. Det slog mig bare pludseligt...for jeg mener
>ikke at have set noget andet blive b�jet p� den m�de, f.ex. Markus..
>Hvem anvender egentligt den gr�ske b�jning udover danskerne (n� ja, og
>gr�kerne)?
Det er fordi, Markus stammer fra latin og er opkaldt efter den romerske
krigsgud Mars. Ares er den gr�ske �kvivalent til Mars. Jeg vil g�tte p�, at
man p� latin vil b�je Markus som et anden deklinations navneord, hvorved han
i genitiv vil hedde Marci/Marki.
Hedder det s� Rasmu eller Rasmi for Rasmus'? :-)
>> Den svenske by Falun mister n i genitiv. Faluns
>> Sparekasse hedder Falu Sparbank.
Og falukorv. N�sten lige s� slemt som cervelatp�lse.
> Hedder det s� Rasmu eller Rasmi for Rasmus'? :-)
Det har vi f�r drillet en (tidligere aktiv) d.k.s.-debatt�r
med. I �vrigt er der 4 m�nd i DK, som er d�bt Rasmi.
Flere bibelske navne kan (i sp�g eller alvor) gives
specielle ejefald: Pauli, Juda, Luka, Marki, Mari�, Petri.
--
Herluf :�)
P� denne planet forefindes vand i fire former:
1. flydende vand, 2. frossent vand,
3. vanddamp, 4. hollandske agurker
Russiske substantiver der er hunkøn og ender i -a, har den rene stamme
uden endelse i genitiv pluralis.
en bog: книга
ti bøger: десять книг
--
Jens Brix Christiansen
Jamen du har da helt ret - sådan er det også med visse (ikke alle)
hunkønsord endende på -a på nogle andre slaviske sprog.
Fedt! Jeg har været til VUC-russisk én gang og kan allerede læse og forstå
ovenstående.
"Dyes-yat knig"
--
Mvh. Claus
www.clask.dk
Rasmus er en dansk form af det græsk-latinske Erasmus.
Den mest kendte Erasmus er nok Erasmus af Rotterdam, som levede 1466-1536 og
som var en fremtrædende (katolsk) personlighed. Han hedder i genitiv Erasmi.
Den først kendte Erasmus var (vistnok) den hellige Erasmus af Antiochia, død
ca. 300 e. Kr. Han har vist heddet εράσμιος (erásmios) eller εράσμος
(erásmos).
Den mest kendte fiktive Erasmus er nok Holbergs Erasmus Montanus - en
opblæst lærd nar, der egl. bare hed Rasmus Berg.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.
Det er ikke ualmindeligt at grundformen forkortes i forbindelse med
b�jning - eller omvendt at det der opfattes som grundformen er en
"b�jning" af stammen. Se fx p� udsagnsord p� dansk eller tysk. Bydeform
dannes ved at fjerne et evt. -e fra navneform (derved ryger evt. ogs� en
den ene af konsonanterne ved dobbelt-konsonant i navneform). Tilsvarende
for tyske udsagnsord i bydeform og f�rste person ental nutid.
/Lars
> Det er ikke ualmindeligt at grundformen forkortes i forbindelse med
> b�jning - eller omvendt at det der opfattes som grundformen er en
> "b�jning" af stammen. Se fx p� udsagnsord p� dansk eller tysk. Bydeform
> dannes ved at fjerne et evt. -e fra navneform (derved ryger evt. ogs� en
> den ene af konsonanterne ved dobbelt-konsonant i navneform). Tilsvarende
> for tyske udsagnsord i bydeform og f�rste person ental nutid.
Det er en sandhed med modifikationer. S� enkelt er det ikke p�
tysk. Udgangspunktet er faktisk at der skal e p� stammen, men
hvis det ikke er n�dvendigt, bruges det sj�ldent i praksis.
Det er n�dvendigt hvis stammen ender p� -ig, som regel ved -d og
-t, og derudover ved visse konsonantforbindelser.
Og s� er der de to andre bydem�der (til flere og den h�flige),
men det f�rer vist for vidt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Nu skrev jeg nu "grundformen" (navneform), ikke "stammen".
> S� enkelt er det ikke p�
> tysk. Udgangspunktet er faktisk at der skal e p� stammen, men
> hvis det ikke er n�dvendigt, bruges det sj�ldent i praksis.
Det er vist n�rmest omvendt, at man som udgangspunkt ikke anvender -e
l�ngere i moderne tysk sprogbrug. Men der er en r�kke tilf�lde, hvor man
skal bruge -e, hvorfor man som ikke-indf�dt er p� sikrest grund, hvis
man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
"gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
/Lars
> man altid bruger -e. Men ingen regler uden undtagelser, "giv" hedder fx
> "gib", her m� man ikke tilf�je "-e".
Det er fordi "geben" diftongerer til en i-vokal. Det samme g�lder
f.eks. "essen" - bydeform "isst".
Du mener nok "iss".
/Lars
Bem�rk dog "siehe" - som bruges n�r det betyder "der henvises til". Fx
"Siehe den Artikel von NN vom 30.7.07".
Formen er fast, ligegyldigt om man er dus, des eller tales til flere. Den er
egl. gengivelse af latin "vide" = se som ogs� altid bruges i ental.
--
Poul E. J�rgensen
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Det samme g�lder f.eks. "essen" - bydeform "isst".
> Du mener nok "iss".
Jeg synes det er sv�rt med bydeform p� tysk.
Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
--
Herluf :�)
Jo, det skulle jeg mene.
/Lars
Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat mig ind i, hvorn�r
man b�r skrive � og hvorn�r ss, hverken efter den gamle retsstavning og
specielt ikke efter den nye.
/Lars
Efter den nye retskrivning iss og esst.
I ny retskrivning bruges � kun efter lang vokal.
Derfor "iss", men "er a�", "er frisst", men "er fra�".
> > Du mener nok "iss".
Ja, det mente jeg.
Herluf Holdt skrev:
> Jeg synes det er sv�rt med bydeform p� tysk.
> Hedder det ikke 'i�!' i ental og 'e�t!' i flertal?
Der er to flertal. Der er altid sammenfald mellem bydem�den til
flere som man dusser, og 2. person flertal nutid. Det er rigtigt
at det er "esst".
Den h�flige form (ental og flertal) falder sammen med infinitiven
med "Sie" tilf�jet. Det er egentlig nutid konjunktiv ("essen
Sie").
> Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat mig ind i, hvorn�r
> man b�r skrive � og hvorn�r ss, hverken efter den gamle retsstavning og
> specielt ikke efter den nye.
Jeg er ogs� forvirret. Jeg sl�r op i Gyldendal fordi jeg har den
elektronisk, men den anviser den gamle stavem�de.
Jeg er slet ikke sikker nok i hvad der er lang og hvad der er
kort vokal, til at kunne bruge den nye regel.
At det egl. er konjunktiv, kan kun ses ud fra �n eneste bydeform, nemlig
"seien Sie".
I alle andre verber falder 3. pers. flertal konj. nutid sammen med 3. pers.
flertal indikativ nutid (h�ren Sie, lassen Sie, werden Sie etc.).
>> Med det forbehold, at jeg aldrig rigtigt har f�et sat
>> mig ind i, hvorn�r man b�r skrive � og hvorn�r ss,
>> hverken efter den gamle retsstavning og specielt ikke efter
>> den nye.
> I ny retskrivning bruges � kun efter lang vokal.
> Derfor "iss", men "er a�", "er frisst", men "er fra�".
Jeg beklager at jeg brugte '�' i mit indl�g. Jeg har
endda "Kleiner Duden" (2004) med den ny retskrivning.
Men det er mit indtryk at flere skribenter i den tyske
sproggruppe, d.e.s.d., skriver forkert med vilje, fordi
de er modstandere af den ny retskrivning.
--
Herluf :�)
> Men det er mit indtryk at flere skribenter i den tyske
> sproggruppe, d.e.s.d., skriver forkert med vilje, fordi
> de er modstandere af den ny retskrivning.
Forkert og forkert. Nogle af dem f�lger den gamle retskrivning,
men det er rigtigt at det skyldes modstand mod den nye.
Det er ogs� mit indtryk.
Men jeg synes nu nok - hvis man endelig VIL bevare �, og selv om det er
detalje i regels�ttet - at den nye regel er mere enkel end den gamle.
> Men jeg synes nu nok - hvis man endelig VIL bevare �, og selv om det er
> detalje i regels�ttet - at den nye regel er mere enkel end den gamle.
"Linje" er lige s� nemt at skrive som "linie" - men pr�v at
forklare det til Per Vadmand.
Det kan nu ikke helt sammenlignes. Der er nogle ting i den nye
retskrivning der ikke er s� smarte, og hvis man s� afviser hele
reformen, s� afviser man ogs� detaljer der isoleret set er
fornuftige. Det ville vel ogs� blive noget rod at mikse to
normer?
Pr�v at sammenligne:
Den gamle regel: Der skrives altid � UNDTAGEN mellem vokaler, hvor den
forang�ende vokal er kort.
Den ny regel: Der skrives altid ss UNDTAGEN efter lang vokal/ diftong.
Eks. p� gammel regel: da�, l��t, hei�, Stra�e, men: Wasser, lassen (a er
kort). Ulempe: man kan ikke se om da�, Ha�, l��t har lang eller kort vokal.
Eks. p� ny regel: dass, l�sst, Wasser, lassen, men: Stra�e, Ma�, hei�. Ingen
udtalem�ssige ulemper.
Efter den gamle regel skal der ogs� skriver �, hvis doppelt-s i
sammens�tninger afslutter f�rste led, fx Me�ergebnis (me� + ergebnis =
m�leresultat). Her kan man ikke se om mess- har lang eller kort vokal.
Efter ny regel: Messergebnis: mess- har entydigt kort vokal, sml.
Ma�ergebnis: ma�- har entydigt lang vokal.