Differentialkvotient
Bertel Lund Hansen
>Bertel Lund Hansen wrote:
>> Prøv så med noget med sammensat funktion og differentiering af
>> polynomier.
>Nogle ville kalde dette pedantisk, men da du er fiduso-mand, kan jeg vel
>godt tillade mig at rette "differentiering" til "differentiation". (-:
Jeg har svaret ham i mail at han gerne må korrigere mig, men jeg
mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
andre?
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jesper Harder
> Michael Knudsen skrev:
>
> >Nogle ville kalde dette pedantisk, men da du er fiduso-mand, kan jeg vel
> >godt tillade mig at rette "differentiering" til "differentiation". (-:
>
> Jeg har svaret ham i mail at han gerne må korrigere mig, men jeg
> mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
> andre?
Jeg mener det hedder differentiation. De tre matematikbøger jeg kiggede
i skriver alle differentiation.
U. Jantzen
Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:s19bgtkq09rm11r64...@sunsite.auc.dk...
> >Nogle ville kalde dette pedantisk, men da du er fiduso-mand, kan jeg vel
> >godt tillade mig at rette "differentiering" til "differentiation". (-:
>
> Jeg har svaret ham i mail at han gerne må korrigere mig, men jeg
> mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
> andre?
Jeg holder med dig, sgu - det andet er direkte og bevidstløs overføring fra
engelsk. Man kan ikke "differentiatere" på dansk.
Mvh. Ulrik J., Charl.
Torsten
> U. Jantzen skrev:
>> Jeg holder med dig, sgu - det andet er direkte og bevidstløs
>> overføring fra engelsk.
> Enig. Jeg er næsten 100% sikker på at vi brugte "differentiering"
> i gymnasiet. Den engelske form dukkede først op på universitetet
> i de engelsksprogede fagbøger.
Jeg kastede lige et blik i stikordsregisteret på Helge Elbrønd
Jensens "Matematisk analyse", 7. udgave 1984. Der står "differentiation".
For mig lyder "differentiering" nu ikke som et vrøvleord, men som
en afledning af at differentiere, at skelne mellem. Jeg ville altid
bruge "differentiation" for det matematiske begreb.
/Torsten
Kurt Lund
> Jeg har svaret ham i mail at han gerne må korrigere mig, men jeg
> mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
> andre?
Så vidt jeg husker kaldte vi det også "differentiering". Det var i
starten af 70'erne.
--
Kurt Lund
Jens Axel Søgaard
> U. Jantzen skrev:
>
> > Jeg holder med dig, sgu - det andet er direkte og bevidstløs
> > overføring fra engelsk.
>
> Enig. Jeg er næsten 100% sikker på at vi brugte "differentiering"
> i gymnasiet. Den engelske form dukkede først op på universitetet
> i de engelsksprogede fagbøger.
Gode gamle A.F.Andersen og Poul Mogensen (1965) samt gode nye Frandsen
og Carstensen (1998) anvender begge ordet "differentiation" i
kapiteloverskrifter.
Er det, der spøger, ikke den gamle diskussion om forskellen på
"-ering" og "-tion". Min fornemmelse siger mig, at ord, der ender på
"-ering", fokuserer på processen, mens ord, der ender på "-tion",
angiver den abstrakte idé bagved (måske man skulle overveje at gå over
til det nye komma :-)).
Jeg forsøgte forgæves at finde svaret i dansk sprognævns FAQ:
<http://www.dsn.dk/oss_reg.htm>
Er der gode (mod)eksempler?
--
Jens Axel Søgaard -- http://www.jasoegaard.dk
A Mathematician is a machine for turning coffee into theorems.
- Paul Erdös
Allan Simonsen
> U. Jantzen skrev:
>
> > Jeg holder med dig, sgu - det andet er direkte og bevidstløs
> > overføring fra engelsk.
>
> Enig. Jeg er næsten 100% sikker på at vi brugte "differentiering"
> i gymnasiet. Den engelske form dukkede først op på universitetet
> i de engelsksprogede fagbøger.
>
>
> // Klaus
>
> --
> ><>°
Lærebogssystemet fra Trip Forlag, som jeg underviser efter, bruger
"differentation".
Og der er ikke noget nyt i, at matematiske begreber overføres mere eller
mindre direkte fra engelsk.
Allan
Jens Axel Søgaard
> Og der er ikke noget nyt i, at matematiske begreber overføres mere
> eller mindre direkte fra engelsk.
Jeg går ud fra, at du mener, at det er ordene, der dækker over de
matematiske begreber, der bliver overført direkte (begreberne skulle
gerne være de samme :-) ).
Det bedste eksempel, jeg har er ordet "irreduktibelt" (se Lademann),
som bruge i betydningen usammensat (hvis et naturligt er irreduktibelt
er det et primtal). Det har jeg alle dage hørt omtalt som
"irreducibel". Det er tydelig, at folk har taget "irreducibel" fra det
engelske "irreducible".
Jeg tror dog, at man skal overveje hvilket niveau, der er tale om. Der
er klart tale om en dansk tradition for ordvalg på folkeskole- og
gymnasieniveauet. Det kniber mere på universitet, hvor en stor del af
bøgerne er på engelsk. Det er først, når emnerne bliver så etablerede,
at der bliver skrevet en decideret dansk lærebog i emnet, at man kan
tale, at der bliver etableret en dansk sprogbrug[1] indenfor emnet
(tænk bare på en modul [som vistnok hedder en vest for storebælt, men
et østfor]). Et godt eksempel på en lærebog, hvor forfatterne tog sig
tid til at finde gode danske ord er Bohr og Mollerups (og senere også
Andersen) lærebog i matematisk analyse, der blev anvendt en årrække på
polyteknisk læreanstalt.
[1] Det hænder også, at der ikke bliver etableret en fast sprogbrug på
engelsk før der skrives en (engelsk) lærebog i emnet.
Peter Brandt Nielsen
> Jeg har svaret ham i mail at han gerne må korrigere mig, men jeg
> mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
> andre?
Jeg har brugt begge dele i min gymnasietid, og jeg tror ikke,
jeg har tænkt videre over det. Jeg ved ikke, om der er en, der
er mere korrekt end den anden. RO har begge dele, men selv-
følgelig ikke nødvendigvis i en matematisk betydning.
Men jeg ville altid sige integrering i modsætning til integration.
Om dette siger noget om differenti- ved jeg ikke.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Henning Makholm
> "irreducibel". Det er tydelig, at folk har taget "irreducibel" fra det
> engelske "irreducible".
Ikke spor. Det er en ganske almindelig dansk afledning af "reducere".
Hvor skulle der også pludselig komme et t fra (hvis ikke man altså
lige er latinkyndig)?
--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."
Jens Axel Søgaard
> Scripsit jens...@soegaard.net (Jens Axel Søgaard)
>
> > "irreducibel". Det er tydelig, at folk har taget "irreducibel" fra det
> > engelske "irreducible".
>
> Ikke spor. Det er en ganske almindelig dansk afledning af "reducere".
Jeg kunne ikke komme i tanke om nogle relevante eksempler, så jeg slog
op i retskrivningsordbogen:
soegaard: ~/ $ ordbog cibel
Hits: 1
08768 S decibel, en, pl. decibel (måleenhed; fork.: dB).
soegaard: ~/ $ ordbog tibel
Hits: 5
24912 A in|kompatibel.
28494 A kompatibel adj., -t, kompatible.
29061 A konvertibel adj., -t, konvertible.
40986 A perfektibel adj., -t, perfektible.
53243 A suggestibel adj., -t, suggestible.
Det er lidt få eksempler til at kunne sige noget fornuftigt. Jeg har
desværre ikke selv fremmedordbogen i elektronisk form, men det kunne
være interessant, hvis der én, der laver en tilsvarende søgning deri.
> Hvor skulle der også pludselig komme et t fra (hvis ikke man altså
> lige er latinkyndig)?
Kan du uddybe indholdet af parentesen?
Jens Axel Søgaard
> Jeg kunne ikke komme i tanke om nogle relevante eksempler, så jeg slog
> op i retskrivningsordbogen:
>
> soegaard: ~/ $ ordbog cibel
> Hits: 1
>
> 08768 S decibel, en, pl. decibel (måleenhed; fork.: dB).
> soegaard: ~/ $ ordbog tibel
> Hits: 5
>
> 24912 A in|kompatibel.
> 28494 A kompatibel adj., -t, kompatible.
> 29061 A konvertibel adj., -t, konvertible.
> 40986 A perfektibel adj., -t, perfektible.
> 53243 A suggestibel adj., -t, suggestible.
Man får lidt flere ord med, hvis man søger efter "ibel":
soegaard: /mnt/data/cdroms/ordbog2/ $ grep "ibel$" ordliste
bibel
decibel
disponibel
eksigibel
fleksibel
fungibel
horribel
indisponibel
infleksibel
inkompatibel
irreversibel
kompatibel
konvertibel
penibel
perfektibel
plausibel
polyglotbibel
reversibel
sensibel
suggestibel
svibel
visibel
Heraf 7, der ender på "-sibel": fleksibel, infleksibel, irreversibel,
plausibel, reversibel, sensibel og visibel.
Bertel Lund Hansen
>> "irreducibel". Det er tydelig, at folk har taget "irreducibel" fra det
>> engelske "irreducible".
>Ikke spor. Det er en ganske almindelig dansk afledning af "reducere".
Muligt. Jeg er ikke stødt på den (men det betyder ingenting - jeg
mener heller ikke jeg er stødt på en sammenhæng hvor ordet skulle
bruges).
Jeg kan ikke komme i tanker om andre -cere-former som danner
-cibelt-former.
Bertel Lund Hansen
>Jeg kunne ikke komme i tanke om nogle relevante eksempler, så jeg slog
>op i retskrivningsordbogen:
Jo, men ingen af disse eksempler stammer fra ord med c. De er
født med et t.
RO giver ingen resultater ved en søgning med *cibel (ud over
"decibel"). Den kender heller ikke "reduktibel".
Fremmeordbogen kender både "reducibel" og "reduktibel". Ved
"reducibel" henvises der til engelsk. Det gør der ikke ved
"reduktibel". Den kender ikke andre -cibel-ord.
Bertel Lund Hansen
>Men jeg ville altid sige integrering i modsætning til integration.
Jeg tror slet ikke jeg vil sige "integrering" om noget som helst.
Det hænger nok sammen med at det kun er -tion-formen der bruges
om tilflytningen, og måske med at jeg sjældent diskuterer
matematik.
Bertel Lund Hansen
>Er det, der spøger, ikke den gamle diskussion om forskellen på
>"-ering" og "-tion". Min fornemmelse siger mig, at ord, der ender på
>"-ering", fokuserer på processen, mens ord, der ender på "-tion",
>angiver den abstrakte idé bagved (måske man skulle overveje at gå over
>til det nye komma :-)).
Ja, du har lige postet et eminent eksempel på at det vil give en
forbedring.
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >Jeg kunne ikke komme i tanke om nogle relevante eksempler, så jeg slog
> >op i retskrivningsordbogen:
>
> Jo, men ingen af disse eksempler stammer fra ord med c. De er
> født med et t.
Nej - det var også derfor jeg gerne ville have en til at slå op i
fremmedordbogen.
> RO giver ingen resultater ved en søgning med *cibel (ud over
> "decibel"). Den kender heller ikke "reduktibel".
Det er også en anelse fagspecifikt.
> Fremmeordbogen kender både "reducibel" og "reduktibel". Ved
> "reducibel" henvises der til engelsk. Det gør der ikke ved
> "reduktibel". Den kender ikke andre -cibel-ord.
Slet ikke? Det overrasker mig lidt, selvom jeg (selvfølgelig?) ikke
kan komme i tanke om andre.
Jens Axel Søgaard
> Jeg kan ikke komme i tanker om andre -cere-former som danner
> -cibelt-former.
Nej heller ikke her, men jeg kom i tanke om parret
indicere/indikere. Her bliver c også til k.
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> Min fornemmelse siger mig, at ord, der ender på
> >"-ering", fokuserer på processen, mens ord, der ender på "-tion",
> >angiver den abstrakte idé bagved (måske man skulle overveje at gå over
> >til det nye komma :-)).
>
> Ja, du har lige postet et eminent eksempel på at det vil give en
> forbedring.
Præcis.
Bertel Lund Hansen
>Nej heller ikke her, men jeg kom i tanke om parret
>indicere/indikere. Her bliver c også til k.
Ja, og "indicering" bruges slet ikke. Vi har også "inducere" og
"induktion". Mon "kt" skyldes inspiration fra de latinske
bøjningsformer hvor der kommer et x? (ducu - duxi, dico - dixi)
Jens Axel Søgaard
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >Nej heller ikke her, men jeg kom i tanke om parret
> >indicere/indikere. Her bliver c også til k.
>
> Ja, og "indicering" bruges slet ikke. Vi har også "inducere" og
> "induktion". Mon "kt" skyldes inspiration fra de latinske
> bøjningsformer hvor der kommer et x? (ducu - duxi, dico - dixi)
Det må være de latinkyndige (eller danskkyndige?), der skal svare på
det.
Det dog ikke altid, at c bliver til k. Indeks i flertal bliver til
indekse(r)ne, men retskrivningsordbogen angiver at indices også bliver
benyttet i matematik og edb[1].
I mine ører lyder indekserne dog helt forkert.
[1] Suk. Man burde bede dem ændre det til datalogi.
Henning Makholm
> > Hvor skulle der også pludselig komme et t fra (hvis ikke man altså
> > lige er latinkyndig)?
> Kan du uddybe indholdet af parentesen?
Der dukker vist et t op i en del bøjninger og afledninger af latinske
verber der ender på -cere.
Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre. Og
så er der ingen grund til at sætte t'er ind.
--
Henning Makholm "Need facts -- *first*. Then
the dialysis -- the *analysis*."
Bertel Lund Hansen
>Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
>"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre.
Hvor finder du ellers den afledning?
Henning Makholm
> Henning Makholm skrev:
>
> >Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
> >"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre.
>
> Hvor finder du ellers den afledning?
Med tak til Jens Axel: (in)disponibel, fungibel, konvertibel,
(ir)reversibel, suggestibel, visibel.
--
Henning Makholm "You have just inherited command of a regiment.
What are you going to do with your command, Mister?"
Jens Axel Søgaard
> Scripsit jens...@soegaard.net (Jens Axel Søgaard)
>
> > > Hvor skulle der også pludselig komme et t fra (hvis ikke man altså
> > > lige er latinkyndig)?
>
> > Kan du uddybe indholdet af parentesen?
>
> Der dukker vist et t op i en del bøjninger og afledninger af latinske
> verber der ender på -cere.
Det er da det danske ord, der ender på "cere". Anyways, har du nogle
eksempler?
> Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
> "reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre. Og
> så er der ingen grund til at sætte t'er ind.
Et opslag i fremmedordbogen (dengang jeg opdagede formen irreduktibel
havde jeg kun en Lademann) giver:
irreducibel adj. (eng. irreducible) d.s.s. irreduktibel
'irreduktibel (ir- + lat. re'ductus, pp af re'ducere føre tilbage +
-ibel) som ikke kan reduceres, bringes på simplere form;
Det antyder at irreducibel er den danske form af et engelsk ord, mens
irreduktibel er den danske form af det tilsvarende latinske ord.
Er ordet med i etymologi-ordbogen, eller er det lidt for specielt til
at komme med der?
Jens Axel Søgaard
> Scripsit Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk>
>
> > Henning Makholm skrev:
> >
> > >Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
> > >"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre.
> >
> > Hvor finder du ellers den afledning?
>
> Med tak til Jens Axel: (in)disponibel, fungibel, konvertibel,
> (ir)reversibel, suggestibel, visibel.
Men de indeholder da ikke c? Det er c'et, der bliver til et k.
Henning Makholm
> > Scripsit Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk>
> > > Henning Makholm skrev:
> > > >Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
> > > >"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre.
> > > Hvor finder du ellers den afledning?
> > Med tak til Jens Axel: (in)disponibel, fungibel, konvertibel,
> > (ir)reversibel, suggestibel, visibel.
> Men de indeholder da ikke c? Det er c'et, der bliver til et k.
C'et kommer fra verbet: reduCere. C bliver ikke til k når det står
foran i.
--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."
Jens Axel Søgaard
> Scripsit jens...@soegaard.net (Jens Axel Søgaard)
> > Henning Makholm <hen...@makholm.net> writes:
> > > Scripsit Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk>
> > > > Henning Makholm skrev:
>
> > > > >Min pointe var at "reducere" er lånt fra latin, og derefter er
> > > > >"reducibel" afledt *på dansk* efter danske afledningsmønstre.
>
> > > > Hvor finder du ellers den afledning?
Jeg er kommet i tanke om "obducere". Nu skal vi bare have fat i en
mediciner. Et lig, der er i så god stand, at det kan obduceres er det
obduktibelt eller obducibelt?
Bertel Lund Hansen
>C'et kommer fra verbet: reduCere.
Jo, men der er ikke andre -cere-verber der danner et ord med
-cibel.
Hans H.V. Hansen
> Jeg tror slet ikke jeg vil sige "integrering" om noget som helst.
> Det hænger nok sammen med at det kun er -tion-formen der bruges
> om tilflytningen, og måske med at jeg sjældent diskuterer
> matematik.
Jeg beskæftigede mig senest (systematisk) med matematik midt i 70erne -
og jeg ville ufortøvet sige 'differentiering' og 'integration'; men jeg
har netop ckecket Matematisk Analyse, bind II (anno 1966) og må sør'me
medgive, at der *står* 'differentiation' - selv om d'herrer forfattere
tilsyneladende til det yderste søger at minimere brugen af denne form?
--
med venlig hilsen
Hans
Henning Makholm
> >C'et kommer fra verbet: reduCere.
> Jo, men der er ikke andre -cere-verber der danner et ord med
> -cibel.
Det er da ligegyldigt. Når man erstatter -ere med -ibel har det ikke
noget at gøre med hvad der står før -ere.
--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."
Peter Brandt Nielsen
> Jeg tror slet ikke jeg vil sige "integrering" om noget som helst.
> Det hænger nok sammen med at det kun er -tion-formen der bruges
> om tilflytningen, og måske med at jeg sjældent diskuterer
> matematik.
Jeg er enig i, at kun integration normalt bruges om integration
af indvandrere, men RO har også integrere med eksemplet
integreringsplan, hvilket vel må gå på indvandrere?
Bertel Lund Hansen
>> Jo, men der er ikke andre -cere-verber der danner et ord med
>> -cibel.
>Det er da ligegyldigt.
Jeg finder det tankevækkende at RO kender 112 -cere-ord hvoraf
kun ét [1] kan bruges med formen -cibel. Det rokker da ved din
mening, at det er et velkendt mønster.
[1] Hvis jeg er large, kan jeg gå med til to. "Remplacere" er
fransk (og usædvanligt) nok for mig til at "remplacibel" ikke
lyder alt for slemt.
Henning Makholm
> >> Jo, men der er ikke andre -cere-verber der danner et ord med
> >> -cibel.
> >Det er da ligegyldigt.
> Jeg finder det tankevækkende at RO kender 112 -cere-ord hvoraf
> kun ét [1] kan bruges med formen -cibel. Det rokker da ved din
> mening, at det er et velkendt mønster.
Tja, i betragtning af at -ibel ikke er særlig almindelig i sig selv,
synes jeg ikke der er statistisk belæg for at c'et skulle forhindre
en -ibel-lafledning.
--
Henning Makholm "Man vælger jo selv sine forbilleder."
Christian Vinter
> >Men jeg ville altid sige integrering i modsætning til integration.
>
> Jeg tror slet ikke jeg vil sige "integrering" om noget som helst.
> Det hænger nok sammen med at det kun er -tion-formen der bruges
> om tilflytningen, og måske med at jeg sjældent diskuterer
> matematik.
Jeg har aldrig hørt en matematiker, fysiker eller andet sige
"integrering", men mange sige "integration". Det er formEN blandt
matematikere. Det samme gælder for "differentiation".
Som jeg svarede i dk.videnskab, må "differentiering" betyde "finde
forskellen" altså "subtrahere".
-vinter
--
Christian Vinter
Student of astrophysics.
University of Copenhagen, Denmark
http://www.fys.ku.dk/~vinter
Jens Axel Søgaard
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > >Men jeg ville altid sige integrering i modsætning til integration.
> >
> > Jeg tror slet ikke jeg vil sige "integrering" om noget som helst.
> > Det hænger nok sammen med at det kun er -tion-formen der bruges
> > om tilflytningen, og måske med at jeg sjældent diskuterer
> > matematik.
>
> Jeg har aldrig hørt en matematiker, fysiker eller andet sige
> "integrering", men mange sige "integration". Det er formEN blandt
> matematikere. Det samme gælder for "differentiation".
> Som jeg svarede i dk.videnskab, må "differentiering" betyde "finde
> forskellen" altså "subtrahere".
Differentialkvotienten fremkommer som grænseværdien for
differenskvotienten. Differentialkvotienten har altså også noget at
gøre med differenser.
Men selvfølgelig hedder det differentiation.
Flemming Lindblad Johansen
> [...] jeg
> mener at vi altid sagde "differentiering" i gymnasiet. Hvad siger
> andre?
Differentiation. Det samme gør Bohr og Mollerup i "Lærebog i matematisk
Analyse", 2. udgave, 1942.
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
I øvrigt mener jeg at "Søndagsavisen" bør lukkes.