Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
1953)?
(Pudsig historie: Da jeg i 1990 flyttede til New Zealand, fortalte en
newzealandsk ven mig at jeg hellere må fralægge mig vanen med at
sætter streger gennem 7-taller, for det ville en newzealænder ikke
kunne forstå. Dagen efter gik jeg i banken for at oprette en konto, og
til min fryd opdagede jeg at bankfunktionæren satte streger gennem
7-tallerne!)
--
Claus Tøndering
>Hvorfra stammer den streg som nogle mennesker (mig selv inklusive)
>sætter igennem et Z og et 7-tal i håndskrift?
Jeg har altid opfattet det som en måde at skelne 1 og 7 på. Man
skal ikke vippe ret meget med stregerne på de to tal før de
bliver ens.
Hvis jeg husker ret, har jeg set trykte udgaver af Z med streg på
- muligvis endda modeller til at kopiere.
>Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
>1953)?
Jeg husker ikke om mine elever brugte det, men jeg har altid vist
begge former under indlæringen af tallene. Der må næsten være
nogen af dem der har brugt det.
>(Pudsig historie: Da jeg i 1990 flyttede til New Zealand, fortalte en
>newzealandsk ven mig at jeg hellere må fralægge mig vanen med at
>sætter streger gennem 7-taller, for det ville en newzealænder ikke
>kunne forstå. Dagen efter gik jeg i banken for at oprette en konto, og
>til min fryd opdagede jeg at bankfunktionæren satte streger gennem
>7-tallerne!)
Hæ!
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg (årgang 1981) bruger det altid i 7-taller, men ikke i Z, og jeg kender
mange i min aldersgruppe der gør det samme.
mvh Lene
> Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
> 1953)?
Jeg (årgang 80) sætter normalt streg i 7-taller og har ved enkelte
lejligheder brugt det i z'er for at undgå forveksling med 2-taller
(som instruktor i kompleks funktionsteori hvor begge bruges flittigt
og mine z-lignende 2-taller ved et par lejligheder har medført
misforståelser).
--
"That's where I saw the leprechaun! He told me to burn things."
Det er også det, der er den historiske forklaring. I middelalderen blev Z og
2 ofte skrevet med spidse vinkler, så de så ens ud. Med den lille streg i Z
markerede man at det ikke var et to-tal. Stregen i 7 må have en lignende
funktion.
Tilsvarende sås i ældre tid, hvor i gotisk håndskrift u og n blev skrevet
ens. Man satte så en krølle over u for at angive at det ikke var et n.
Derfor skriver mange stadig en buet streg over u.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove MAIL from my email-address when replying.
Enlevez MAIL de mon adresse électronique pour me contacter.
> Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg
> (årgang 1953)?
Jeg¹ bruger streg gennem både Z og 7.
// Klaus
¹) Årgang 1960
--
><> unselfish actions pay back better
> Jeg (årgang 1981) bruger det altid i 7-taller, men ikke i Z, og jeg
> kender mange i min aldersgruppe der gør det samme.
Og jeg er også en af dem.
Jeg troede i øvrigt, at stregen i syvtallet stammede fra dengang, hvor
antallet af vinkler i tegnet og tallets værdi stemte overens.
--
Mvh. Peter - http://filmsvar.dk
"So now welcome our keynote speaker, Professor Melvin Fenwick - the man
who, back in 1952, first coined the now-famous phrase: 'Fools! I'll
destroy them all!'."
> Hvorfra stammer den streg som nogle mennesker (mig selv inklusive)
> sætter igennem et Z og et 7-tal i håndskrift?
>
Oprindelig var der to streger gennem syv-tallet?
Sådanne syvtaller kan man finde i ældre tekster.
Tallene fra 2-9 KUNNE nemlig skrives som streger
der forbandt henholdsvis 2-9 punkter.
Syvtallet uden streger forbinder 3 punkter.
Syvtallet med en streg forbinder 5 punkter.
Syvtallet med to streger forbinder 7 streger.
>> Jeg (årgang 80) sætter normalt streg i 7-taller og har ved enkelte
>> lejligheder brugt det i z'er for at undgå forveksling med 2-taller
> Det er også det, der er den historiske forklaring. I middelalderen
> blev Z og 2 ofte skrevet med spidse vinkler, så de så ens ud. Med den
> lille streg i Z markerede man at det ikke var et to-tal. Stregen i 7
> må have en lignende funktion.
Jeg (årgang 1979) bruger også stregen i 7-tallet, men har aldrig brugt
den i Z, med mindre mine kragetæer er blevet for utydelige ...
> Tilsvarende sås i ældre tid, hvor i gotisk håndskrift u og n blev
> skrevet ens. Man satte så en krølle over u for at angive at det ikke
> var et n. Derfor skriver mange stadig en buet streg over u.
Dét associerer jeg kun med min far, årgang 1949.
--
Med venlig hilsen
Homer.
- "Mr Gumble, this is a Girls' Scouts meeting!"
- "Is it?! Or is it that you girls can't admit you have a problem?!"
Jeg anvender det i matematisk sammenhæng for at skelne mellem 2 og z samt 1
og 7.
Jeg er fra 75.
I andre sammenhænge sætter jeg streg gennem 7 men ikke z.
Har ingen anelse om hvorfor.
Mvh
Jimmy
> Hvorfra stammer den streg som nogle mennesker (mig selv inklusive)
> sætter igennem et Z og et 7-tal i håndskrift?
>
> Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
> 1953)?
Jeg sætter ikke streg igennem syvtallet og skriver ret sjusket.
Alligevel kan det let skelnes fra ettallet, da jeg kun skriver dette med
en streg. På HTX lavede jeg en fast forside til mine blækregninger, der
viste hvordan mine cifre så ud, da min matematiklærer to gange havde
læst et af mine syvtaller som et ettal.
Z sætter jeg som regel streg igennem selvom det så vidt jeg husker kan
give et andet problem.
Jeg er årgang 1977 og bruger det altid i 7-taller - netop for at undgå
forveksling med 1-taller. Dog gjorde jeg det ikke i de små klasser, da det
var STRENGT forbudt. Tallene skulle skrives præcis som på det forprintede
ark.
Jeg kan stadig ryste på hånden når jeg skal udfylde et skema (eks.
måleraflæsning) og der står: "Skriv tallene således" og der så er eksempler
på de "stive" tal (bl.a. pæne buede 8-taller og 7-taller uden streg).
I de tilfælde kommer mine 7-taller med 99% sikkerhed til at ligne 1-taller
:-)
Den med z'et kender jeg ikke noget til, men krøllen over "u" er en klassiker
i mine forældres generation.
/se
> Hvorfra stammer den streg som nogle mennesker (mig selv inklusive)
> sætter igennem et Z og et 7-tal i håndskrift?
>
> Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
> 1953)?
Jeg er sådan cirka 20 år yngre end dig, og jeg bruger altid streger
gennem 7-taller. Med Z er det lidt varierende. Nogen gange gør jeg, andre
gange ikke.
--
Uffe Holst
> Jeg troede i øvrigt, at stregen i syvtallet stammede fra dengang, hvor
> antallet af vinkler i tegnet og tallets værdi stemte overens.
Sådan har det aldrig været. Men det er en populær myte.
--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."
> Tilsvarende sås i ældre tid, hvor i gotisk håndskrift u og n blev
> skrevet ens. Man satte så en krølle over u for at angive at det ikke
> var et n. Derfor skriver mange stadig en buet streg over u.
Min (årg. 1972) streg over u'et er nu lige.
Jeg prøver i øvrigt at undgå den på andre sprog end dansk og tysk.
/Thomas
--
Thomas Widmann, MA member of the steering group for europa.*
Mavisbank Gardens, Glasgow, Scotland, EU
tho...@widmann.uklinux.net http://www.widmann.uklinux.net
> Jeg sætter ikke streg igennem syvtallet og skriver ret sjusket.
> Alligevel kan det let skelnes fra ettallet, da jeg kun skriver dette
> med en streg.
Sådan gør de fleste også her i Storbritannien.
>(Pudsig historie: Da jeg i 1990 flyttede til New Zealand, fortalte en
>newzealandsk ven mig at jeg hellere må fralægge mig vanen med at
>sætter streger gennem 7-taller, for det ville en newzealænder ikke
>kunne forstå.
For mange aar siden laeste jeg en amerikansk (eller maaske
engelsk?) roman om en flyverbesaetning under anden verdenskrig.
Et af besaetningsmedlemmerne var dansker og fik en skideballe af
piloten for at saette streger i syvtallerne og dermed goere dem
ulaeselige for en amerikaner (englaender).
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
>> Jeg troede i øvrigt, at stregen i syvtallet stammede fra dengang,
>> hvor antallet af vinkler i tegnet og tallets værdi stemte overens.
> Sådan har det aldrig været. Men det er en populær myte.
Det undrer mig ikke.
--
Mvh. Peter - http://filmsvar.dk
"Nothing I do is my fault."
> For mange aar siden laeste jeg en amerikansk (eller maaske
> engelsk?) roman om en flyverbesaetning under anden
verdenskrig.
> Et af besaetningsmedlemmerne var dansker og fik en
skideballe af
> piloten for at saette streger i syvtallerne og dermed
goere dem
> ulaeselige for en amerikaner (englaender).
Den er af Nevil Shute.
M. v. h. Jørgen
>Hvorfra stammer den streg som nogle mennesker (mig selv inklusive)
>sætter igennem et Z og et 7-tal i håndskrift?
>
>Og benyttes det overhovedet af folk der er yngre end jeg (årgang
>1953)?
Stregerne er nok for at hjælpe på læseligheden - men hvis man som jeg
kun bruger en ret streg uden tap (vedhæng) til 1-taller er det jo ikke
nødvendigt at sætte en streg gennem 7-tallet for at undgå forveksling.
Hvorfor har man egentlig en tap på 1-tallet? Min sønner (fra 81 og 84)
bruger vist ent tap på 1-tallet og så kan man godt tage fejl af af 1
og 7.
Steg gennem z kan jeg forresten godt huske fra min barndom (jeg er fra
1954) - mener dog ikke jeg selv har brugt det.
Også en streg over u kan jeg huske (tror nok at min mor brugte det).
Har også selv brugt det en overgang. Kan dog ikke huske om det var af
praktiske årsager (min håndskrift var 30 år forud for sin tid - nu
skriver alle ulæseligt :-) - eller om det var fordi jeg syntes det var
smart.
--
mvh
Jørgen Linde Sørensen
(den anførte mail-adresse er gyldig - - -
- - - i hvert fald da dette indlæg blev postet :-)
>Stregerne er nok for at hjælpe på læseligheden - men hvis man som jeg
>kun bruger en ret streg uden tap (vedhæng) til 1-taller er det jo ikke
>nødvendigt at sætte en streg gennem 7-tallet for at undgå forveksling.
Nødvendigt kan altid diskuteres, men selv med dine tal kunne man
forestille sig tvivl om der står 777 (som du har skrevet) eller
111 hvis man ikke ved at du kun bruger en streg til 1.
>Hvorfor har man egentlig en tap på 1-tallet?
For at undgå forveksling med l.
>Steg gennem z kan jeg forresten godt huske fra min barndom (jeg er fra
>1954) - mener dog ikke jeg selv har brugt det.
Det vil sjældent være nødvendigt.
Kan I huske at der var skrivemaskiner uden en tast til 1-tallet?
Da skulle man bruge "l" (altså lille L). Stor var min skuffelse, da
jeg en gang blev præsenteret for en skrivemaskine med en
1-talstast, og så udløste den bare en type magen til et lille L.
(der var som regel heller ingen tast til "nul").
Har vi ikke lignende problemer med nogle af de skrifttyper,
vi/man bruger her på skærmen?
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
ILil1 - O0o - ;: " ' `´| :-)
> Har vi ikke lignende problemer med nogle af de skrifttyper,
> vi/man bruger her på skærmen?
Det er jo svært at sige noget generelt om, men jeg tror at de fleste
skrifter til computerbrug gør sig umage med at gøre forskel på 1/l og
O/0 - netop fordi en computer har lettere ved at blive forvirret over
en forveksling end en menneskelig læser, og fordi det gerne skulle
være let at skrive en tekst man ser på skærmen (fx i en
hjælpetekst) nøjagtigt af på kommandolinjen eller i en programtekst.
Jeg tror at den mest brugte konvention i fastbreddeskrifter er at "1"
(ét) har en tap der tydeligt peger skråt nedad, mens "l" (lille L) har
en vandret halvserif i toppen. Og stort "O" (stort o) er normalt mere
firkantet end "0" (nul). Af og til ses også en ældre konvention hvor
nul har en prik i midten eller er gennemstreget.
Jeg synes det er et større problem i praksis at mange groteskskrifter
(med variabel bredde) har næsten ens "l" (lille L) og "I" (stort i).
Det oprindelige mål om at det skal være til at kende forksel på tegn
på skærmen, er i øvrigt i et vist omfang gået fløjten med mere moderne
tegnsæt. I 8859-1 (som dette indlæg er skrevet i), er der sjældent
nogen synlig forskel på 32: " " og 160: " ", eller på 45: "-" og
173: "". Det kan også i visse skrifter være vanskeligt at skelne
mellem 120: "x" og 215: "×".
--
Henning Makholm "Y'know, I don't want to seem like one of those
hackneyed Jews that you see in heartwarming movies.
But at times like this, all I can say is 'Oy, gevalt!'"
> Et af besaetningsmedlemmerne var dansker og fik en skideballe af
> piloten for at saette streger i syvtallerne og dermed goere dem
> ulaeselige for en amerikaner (englaender).
Den er god nok. Jeg boede i USA et års tid og lærte ved egen erfaring,
at amerikanerne ikke forstår syvtaller med streg igennem.
I den type håndskrift, som mange amerikanere benytter, ligner et stort
F til gengæld et gennemstreget syvtal til forveksling. Et eksempel
på dette kan fx ses i fonten "Brush Script". (Eksempel lagt i dk.binaer)
Bo H.
Men jeg set en Canadier sætte streg gennem et syvtal.
--
Claus Tøndering
> Allan Olesen skrev
>
> > Et af besaetningsmedlemmerne var dansker og fik en skideballe af
> > piloten for at saette streger i syvtallerne og dermed goere dem
> > ulaeselige for en amerikaner (englaender).
>
> Den er god nok. Jeg boede i USA et års tid og lærte ved egen erfaring,
> at amerikanerne ikke forstår syvtaller med streg igennem.
Og jeg er i løbet af det sidste års tid holdt op med at skrive
opstregen i 1, da det får nogle briter til at tro, jeg mener 7.
I øvrigt: Var der ikke noget med, at man for nogle år siden skulle
udfylde selvangivelsen med "engelske" tal, da de havde købt et
OCR-program til håndskrift...?
>Jeg synes det er et større problem i praksis at mange groteskskrifter
>(med variabel bredde) har næsten ens "l" (lille L) og "I" (stort i).
Enig. Det er forfaerdeligt.
Men findes der da groteskskrifter med fast bredde, og hvorfor har
de ikke problemet?
> >Jeg synes det er et større problem i praksis at mange groteskskrifter
> >(med variabel bredde) har næsten ens "l" (lille L) og "I" (stort i).
> Men findes der da groteskskrifter med fast bredde, og hvorfor har
> de ikke problemet?
Lucida Typewriter er ret grotesk. Den har ekstraordinært en kort
serif til venstre øverst på l (og i og j), og seriffer til begge
sider øverst og nederst på I. Det er jo også svært at fylde en
fastbreddecelle harmonisk ud med blot en lodret streg.
(Nu jeg tænker mig om, mener vi "sans serif" i stedet for
grotesk. Grotesk bør vist retteligt betyde at alle streger har samme
bredde, og det gælder jo også for fx Courier og Computer Modern
Typewriter, som begge har masser af seriffer).
--
Henning Makholm "Also, the letters are printed. That makes the task
of identifying the handwriting much more difficult."
>Nu jeg tćnker mig om, mener vi "sans serif" i stedet for
>grotesk.
Nu er det ved at vaeret 11-12 aar siden, jeg laeste en bog om
typografi for dummies (nej, det var ikke titlen), saa jeg kan
huske forkert. Men en groteskskrift har da ikke seriffer?
> >Nu jeg tænker mig om, mener vi "sans serif" i stedet for
> >grotesk.
> Nu er det ved at vaeret 11-12 aar siden, jeg laeste en bog om
> typografi for dummies (nej, det var ikke titlen), saa jeg kan
> huske forkert. Men en groteskskrift har da ikke seriffer?
Hvis jeg husker sprogbrugen korrekt, er Courier grotesk (fordi den har
ens stregbredde over det hele), og den har seriffer.
--
Henning Makholm "I Guds Faders namn, och Sonens, och den Helige
Andes! Bevara oss från djävulens verk och från Muhammeds,
den förbannades, illfundigheter! Med dig är det värre än med
någon annan, ty att lyssna till Muhammed är det värsta av allt."
> Hvis jeg husker sprogbrugen korrekt, er Courier grotesk (fordi den har
> ens stregbredde over det hele), og den har seriffer.
Courier er ikke en grotesk. Groteskens mest karakteristiske kendetegn
er netop fraværet af seriffer. Jeg tror du tænker på, at Courier kan
kaldes en monospatieret "egyptienne".
Egyptienne kendetegnes ved de meget kraftige seriffer, der
ligner påsatte plader (Heraf det andet danske navn, pladeserif).
Ellers er egyptienne meget lig grotesk, hvis streger er lige
tykke over alt. De to skriftarter kom i øvrigt frem i cirka
samme periode.
Fra typografisk ordbog www.orakel.dk .
Bo H.
> Fra typografisk ordbog www.orakel.dk .
Tja, den synes ikke helt at kunne blive enig med sig selv om den
definerende egenskab for "grotesk" er fraværet af seriffer eller
den ens styrke af alle streger. Så kan jeg vist roligt også selv
være forvirret.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
> Tja, den synes ikke helt at kunne blive enig med sig selv om den
> definerende egenskab for "grotesk" er fraværet af seriffer eller
> den ens styrke af alle streger. Så kan jeg vist roligt også selv
> være forvirret.
Jeg kan ikke se, den er uenig med sig selv. Hvad får dig til at mene det?
Under Antikva står meget entydigt: "Antikvaskrifter er alle skrifter
med seriffer".
Fraværet af seriffer _er_ det primære karaktertræk for en grotesk.
På engelsk, fra fransk, kaldes grotesker for sans (serif), altså
"uden seriffer".
Den klassiske groteskskrift har desuden ensartet stregtykkelse.
I visse, nyere, groteskvarianter kan stregtykkelsen godt variere lidt.
Skrifter med pladeseriffer kaldes egyptienne. I tilfældet Courier
er der ikke tale om en klassisk egyptienne, fordi Courier er
monospatieret. Den klassiske egyptienne er en proportionalskrift.
Bo H.
> > Tja, den synes ikke helt at kunne blive enig med sig selv om den
> > definerende egenskab for "grotesk" er fraværet af seriffer eller
> > den ens styrke af alle streger. Så kan jeg vist roligt også selv
> > være forvirret.
> Jeg kan ikke se, den er uenig med sig selv. Hvad får dig til at mene det?
Artiklen "grotesk" starter med
| Groteskskrifter er den gruppe af skrifter, der ikke har seriffer.
Men senere i samme artikel ændres definitionen til den anden:
| Et mere nuanceret billede af en groteskskrift beskrives ved, at alle
| stregerne i de enkelte bogstaver er ens i styrke, og at bogstaverne
| synes tegnet med passer og lineal.
> Under Antikva står meget entydigt: "Antikvaskrifter er alle skrifter
> med seriffer".
Men det har jo ikke noget at gøre med hvad "grotesk" betyder.
--
Henning Makholm "You propose to avoid dying? I will be
interested to hear the method you plan for this endeavour."
> jeg set en Canadier sætte streg gennem et syvtal.
Og du gjorde intet for at stoppe ham?!
Bo H.
>> jeg set en Canadier sætte streg gennem et syvtal.
>Og du gjorde intet for at stoppe ham?!
Kan ha' da det?