Gade eller vej - forklaring?
Michael Pilgaard
veje?
Min bedre halvdel påstår at man vælger det der "lyder" bedst.
Jeg påstår til gengæld at gader findes mest i byer og ikke behøver at
have en "historie", mens veje som regel har en årsag til at de hedder
som de gør.
Henvisninger til kilder vil være velkomne. Jeg har søgt på Google og
Dansk Sprognævn uden held.
På forhånd tak.
--
Med venlig hilsen, Michael Pilgaard
Peter Loumann
>Hvad er forklaringen på at man benævner gader som gader og veje som
>veje?
>Min bedre halvdel påstår at man vælger det der "lyder" bedst.
>Jeg påstår til gengæld at gader findes mest i byer
Det har du nok ret i, endda i den centrale del af byen, indrammet af
facader. Du finder vist ikke mange gader i parcelhuskvarterer.
Et eksempel fra min provinsby: Jernbanen, åbnet 1870, blev som de
fleste steder lagt uden om den gamle bykerne. Den nye grusvej ud til
"Banen" blev Jernbanevej(en). Men da den i løbet af de næste ca. 40 år
blev indrammet af huse i flere etager og brolagt, blev den til
Jernbanegade.
>og ikke behøver at have en "historie", mens veje som regel har en årsag
>til at de hedder som de gør. [...]
Der er vist ikke rigtig nogen forskel. Her bliver Ringstedgade
Ringstedvej når man kommer ud af byen. Men nyere kvarterer med 'veje'
har ofte et lidt tilfældigt enhedspræg. Her har vi 'fulgkvarteret',
'digter(vejs)kvarteret', og 'musikbyen'.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
René A.
news:907ul0pkva7l2i4sq...@4ax.com...
> Michael Pilgaard skrev:
>
> >Hvad er forklaringen på at man benævner gader som gader og veje som
> >veje?
> >Min bedre halvdel påstår at man vælger det der "lyder" bedst.
> >Jeg påstår til gengæld at gader findes mest i byer
> >til at de hedder som de gør. [...]
>
Nansensgade. Saxogade. Har de så ingen historie?
Oehlenschlægersgade findes i tre byer og Oehlenschlægersvej findes også i
tre.
H.C. Ørstedsvej, Bille Brahes Vej, man kan blive ved.
Tror ikke at der findes en regel for navngivning af gader/veje.
(Næten) enhver provinskøbstad har sin egen Algade, men også flere veje der
er opkaldt efter byens stolte sønner (som regel er det sønner, og ikke døtre
med mindre man bor i Rungsted på Karen Blixens Vej.)
Johansen
"René A." <r...@nospam.com> wrote in message
news:cjnae5$119k$1...@news.cybercity.dk...
> Tror ikke at der findes en regel for navngivning af gader/veje.
Jo, jeg vil mene at det vil være usædvanligt at kalde en vej ude på landet
for en gade.
/Johansen
René A.
"Johansen" <ingen...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:415f35a5$0$22697$ba62...@nntp04.dk.telia.net...
Det er det såmænd ikke.
I mange små landsbyer er der mange gader der hedder Bygaden, selvom byen
ligger langt ude på Lars yndszkids marker.
Bertel Lund Hansen
>Hvad er forklaringen på at man benævner gader som gader og veje som
>veje?
En gade kan kun være en konkret strækning med belægning. En vej
kan derimod både betegne strækningen som abstrakt begreb (der er
lang vej fra Horsens til Århus) og den konkrete gade. Det er nok
baggrunden for at man kun bruger "vej" om længere strækninger -
f.eks. mellem byer, mens man inden for en by kan træffe begge
benævnelser i flæng. Jeg tror ikke der er nogen regel for brugen
indenbys.
>Jeg påstår til gengæld at gader findes mest i byer
De findes vel kun i byer hvis de da ikke stammer fra forsvundne
byer (hvis den slags eksempler findes?).
Man kan umuligt kalde vejen fra Århus til Skanderborg for
"Skanderborggade" eller "Århusgade". Det er en vej - en hovedvej.
En hovedgade er den centrale gade i en by.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Herluf Holdt, 3140
> Michael Pilgaard skrev:
>> Jeg påstår til gengæld at gader findes mest i byer
> De findes vel kun i byer hvis de da ikke stammer fra
> forsvundne byer (hvis den slags eksempler findes?).
De fleste landsbyer har også en gade (og et gadekær).
Og et par steder i landet (Lolland og nær Hørsholm) findes
stednavnet "Grønnegade". Det betyder "Den grønne
landsbygade".
Gadeby (Bornholm, 1686): "Byen ved (udmarks-)gaden".
Gadevang (Frederiksborg, 1682): "Vangen ved (landsby-)gaden".
Kilde: nogle cykelture + Stednavneordbogen.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Inger Pedersen
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
>
> De fleste landsbyer har også en gade (og et gadekær).
Jeg sad også og tænkte på gadekær og gadelam - så der måtte være en
alternativ betydning af ordet gade.
Og sørme ja.
Store Nordiske Leksikon 1921:
"Gade: var oprindeli betegnelsen for gadediget, et hegn eller en vold, der
omgav de samlede bebyggelser, til værn mod vilde dyr og til forsvar. Inden
for gaden var åbne pladser, hvor kvæget dreves ind om natten, og indhegnede
veje gennem byen, hvor kvæget dreves ud på markerne...
... I tidens løb opførtes huse (gadehuse) på en del af grunden...
... I nutiden betegner gade de offentlige færdselsveje i en by..."
Hilsen Inger
Thomas S
news:415fa777$0$193$edfa...@dread11.news.tele.dk...
>
> "Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > De fleste landsbyer har også en gade (og et gadekær).
Åvej, Bjælkevej, Kirkevej, Dyrendalsvej, Bøgevej, Birkevej, Almevej,
Almeparken, Almeengen - nix, den landsby jeg er vokset op i er åbenbart ikke
en af de fleste :-) Men måske det skyldes, at den er bygget udfra en
landevej, og derfor ikke har et centralt stykke asfalt, der kan være gadEN.
> Jeg sad også og tænkte på gadekær og gadelam - så der måtte være en
> alternativ betydning af ordet gade.
> Og sørme ja.
> Store Nordiske Leksikon 1921:
> "Gade: var oprindeli betegnelsen for gadediget, et hegn eller en vold, der
> omgav de samlede bebyggelser, til værn mod vilde dyr og til forsvar. Inden
> for gaden var åbne pladser, hvor kvæget dreves ind om natten, og
indhegnede
> veje gennem byen, hvor kvæget dreves ud på markerne...
> ... I tidens løb opførtes huse (gadehuse) på en del af grunden...
> ... I nutiden betegner gade de offentlige færdselsveje i en by..."
Ah, hvor spændende. Det besvarer nok det, jeg netop sad og grublede over,
nemlig Gadegårdene, som der i hvert fald var en del af på Bornholm, men
åbenbart også i resten af landet. De ligger typisk uden for byerne, og vejen
der fører til/fra/forbi hedder typiske Gadegårdsvej, selv om man jo
umiddelbart skulle tro at en Gadegård skulle ligge ved en gade. Men det er
nok mere sandsynligt, at de har ligget ved gadediget eller at det måske er
et gadehus, der er blevet en selvstændig gård. Eller måske har de tilhørt
den gårdman, der ejede gaden. Det er i hvertfald mere sandsynligt, at det er
den type gade, de er knyttet til, end færdselsvejudgaven.
Gadegaardsparken (3730 Nexø), Gadegaardsvej (Lind) (7400 Herning),
Gadegårdsparken (3320 Skævinge), Gadegårdsparken (Sennels) (7700 Thisted),
Gadegårdsvej (7950 Erslev), Gadegårdsvej 9400 (Nørresundby), Gadegårdsvej
(6880 Tarm), Gadegårdsvej (6580 Vamdrup), Gadegårdsvej (Hvornum) (9500
Hobro), Gadegårdsvej (Jestrup) (7752 Snedsted), Gadegårdsvej (Kloster)
(6950 Ringkøbing ), Gadegårdsvej (Ungstrup) (8620 Kjellerup),
Gadegårdsvejen (Bodilsker) (3730 Nexø ), Gadegårdvej (6900 Skjern),
Gadegårdvej (7600 Struer), Lille Gadegårdsvejen (Årsballe) (3700 Rønne),
Store Gadegårdsvejen (Vestermarie) (3700 Rønne)
Ifølge krak.dk.
--
mvh
Thomas S
Nikitta Riber
wrote:
>Der er vist ikke rigtig nogen forskel. Her bliver Ringstedgade
>Ringstedvej når man kommer ud af byen. Men nyere kvarterer med 'veje'
>har ofte et lidt tilfældigt enhedspræg. Her har vi 'fulgkvarteret',
>'digter(vejs)kvarteret', og 'musikbyen'.
I et område, hvor jeg arbejder ind i mellem, har de et kvarter med
veje som alle hedder noget så som Blyvägen, Metallvägen, Emajlvägen,
Kopparvägen og lignende, og ikke langt derfra findes Filarvägen,
Svetsatvägen, Smedvägen og lignende. Der findes også et kvarter ikke
så langt derfra som har Relävägen og Generatorvägen. Nu hvor jeg ser
på et kort kan jeg komme på mange flere kvarterer i området som hører
sammen, så som et kvarter med blomsternavne, et med Fabelvägen.
Legendvägen, Askungavägen, Trollvägen, Jättevägen og lignende, samt et
med forskellige slags vejr, men mange har tekniske navne så som
Ventilvägen, Teknikvägen, Tuirbingränd og så videre...
Det virker til at være ret så normalt med sådanne navnegrupperinger, i
alle fald i den kommune, som jeg arbejder i, for jeg kan komme på
flere andre eksempler fra helt andre områder i samme kommune, men det
skal jeg ikke kede jer med....
På den anden side findes fænomenet jo også i Albertslund kommune,
Danmark.
--
Nikitta. ICQ# 251532856
7 days till moving.
Johansen
> Det er det såmænd ikke.
> I mange små landsbyer er der mange gader der hedder Bygaden, selvom byen
> ligger langt ude på Lars yndszkids marker.
Pointen er her at vejen netop ligger inde i en (lands-)by.
/Johansen
Karina og Christian
news:136ul096heictne3j...@4ax.com...
[klip]
> Hvad er forklaringen på at man benævner gader som gader og veje som
> veje?
Tråden her fik mig til at tænke på, at min hjemby Skagen mig bekendt vist
slet ikke har nogen gader, hvis man ser bort byens gågade.
Karina
Karin Trabolt
> Tråden her fik mig til at tænke på, at min hjemby Skagen mig bekendt
> vist slet ikke har nogen gader, hvis man ser bort byens gågade.
Måske har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning herom?
"Offentlige vejes navne fastsættes af kommunalbestyrelsen, for
hovedlandeveje og landeveje efter forhandling med vedkommende
vejbestyrelse."
Karin Trabolt
Peter Loumann
>nyere kvarterer med 'veje' har ofte et lidt tilfældigt enhedspræg.
>>Her har vi 'fulgkvarteret', 'digter(vejs)kvarteret', og 'musikbyen'.
>I et område, hvor jeg arbejder ind i mellem, har de et kvarter med
>veje som alle hedder noget så som Blyvägen, Metallvägen, Emajlvägen,
>Kopparvägen og lignende, og ikke langt derfra findes Filarvägen,
>Svetsatvägen, Smedvägen og lignende. Der findes også et kvarter ikke
>så langt derfra som har Relävägen og Generatorvägen.
Sådanne gruppenavne kan sagtens ha' en historie. Her i kjøbstaden har
vi et kvarter med Maltvej, Humlevej, Ankervej og Brygvej. Thi
medarbejderne ved det lokale bryggeri dannede en byggeforening som
opførte husene her.
Men de nyere jeg nævner ovenfor, er mig bekendt uden historie.
David T. Metz
> Jeg tror ikke der er nogen regel for brugen
> indenbys.
Jeg har dannet mig en lille teori: bynavn+vej/gade styres af om "vejen"
fører til byen eller ligger i den. Fører den til byen hedder den bynavn+vej
ligger den i den hedder den bynavn+gade. Teorien stemmer med en hel del
eksempler i københavnsområdet. Men det skulle ikke undre mig om der kan
findes et modeksempel.
David
Bertel Lund Hansen
>Jeg har dannet mig en lille teori: bynavn+vej/gade styres af om "vejen"
>fører til byen eller ligger i den.
Jeg bor på Sundvej. Den fører fra centrum til Sundet.
Da jeg var barn, boede jeg på Skovalleen som ligger parallelt med
Fruens Bøge alle. Der ligger en lille vej der forbinder demsom
ikke har noget navn. Den kaldte vi bare for "Tværvej".
Jeg tror at det har noget at gøre med om man (også) opfatter
strækningen som abstrakt altså som forbindelse mellem noget frem
for bare et 'spor'.
Thomas S
news:4160233a$0$181$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg har dannet mig en lille teori: bynavn+vej/gade styres af om "vejen"
> fører til byen eller ligger i den. Fører den til byen hedder den
bynavn+vej
> ligger den i den hedder den bynavn+gade. Teorien stemmer med en hel del
> eksempler i københavnsområdet. Men det skulle ikke undre mig om der kan
> findes et modeksempel.
Umiddelbart ville jeg udvide definitionen. Gaden behøver ikke at ligge i
byEN, men EN by (måske er det, du mener, men så skulle du have valgt noget
en mere entydig formulering end 'den'). Så ville teorien også passe perfekt
på fx Århusgade-kvarteret på Østerbro (Ribegade, Randersgade, Viborggade
etc.)
Men hverken Snogebæksvej i Århus eller Snogebækvej i Køge ville passe ind.
--
mvh
Thomas S
Robert P
"David T. Metz" <dtm...@cbs.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4160233a$0$181$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
gaden over for denne: Tingvej. Altså Frankrigagade til den ene side og
Tingvej til den anden side. Ad denne fortsætter man så mod Sundholmsvej og
helt ud til Peder Lykkes vej. Går man til venstre kommer man til
Englandsvej. Drejer man så til venstre ad Englandsvej, kommer man tilbage
til Amagerbrogade. Krydser man denne brfinder man sig på Øresundsvej.
Kig selv på kvarteret på et kort - og bemærk, at der er ingen konsekvens i
brugen af hhv. gade og vej.
Robert P
Michael Pilgaard
skrev:
>På Amager nærmere betegnet krydset Amagerbrogade - Frankrigsgade hedder
>gaden over for denne: Tingvej. Altså Frankrigagade til den ene side og
>Tingvej til den anden side. Ad denne fortsætter man så mod Sundholmsvej og
>helt ud til Peder Lykkes vej. Går man til venstre kommer man til
>Englandsvej. Drejer man så til venstre ad Englandsvej, kommer man tilbage
>til Amagerbrogade. Krydser man denne brfinder man sig på Øresundsvej.
>Kig selv på kvarteret på et kort - og bemærk, at der er ingen konsekvens i
>brugen af hhv. gade og vej.
Kender du historien bag eller begrundelserne (hvis nogen), for
navngivningen af de respektive gader/veje du nævner?
--
Med venlig hilsen, Michael Pilgaard
fuku wa uchi, Gerner wa soto
Peter Loumann
>>bemærk, at der er ingen konsekvens i
>>brugen af hhv. gade og vej.
>Kender du historien bag eller begrundelserne (hvis nogen), for
>navngivningen af de respektive gader/veje du nævner?
Uha! Du rører ved et ømt punkt: Jeg kan ikke se nogen konsekvens,
altså er der ikke nogen konsekvens.
Froggy
Skt. Laurentii gade?
--
Froggy
--------------------------------------------------
"Man! That's totally Froggy!" Ref.:
http://thesurrealist.co.uk/slang.cgi
Robert P
"Michael Pilgaard" <mi...@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:oov0m0da55p8hf1hu...@4ax.com...
> Den Sun, 3 Oct 2004 23:14:41 +0200, "Robert P" <rob...@post.tdcadsl.dk>
> skrev:
>
> >På Amager nærmere betegnet krydset Amagerbrogade - Frankrigsgade hedder
> >gaden over for denne: Tingvej. Altså Frankrigagade til den ene side og
> >Tingvej til den anden side. Ad denne fortsætter man så mod Sundholmsvej
og
> >helt ud til Peder Lykkes vej. Går man til venstre kommer man til
> >Englandsvej. Drejer man så til venstre ad Englandsvej, kommer man tilbage
> >til Amagerbrogade. Krydser man denne brfinder man sig på Øresundsvej.
(befinder...Robert P)
> >Kig selv på kvarteret på et kort - og bemærk, at der er ingen konsekvens
i
> >brugen af hhv. gade og vej.
>
> Kender du historien bag eller begrundelserne (hvis nogen), for
> navngivningen af de respektive gader/veje du nævner?
> --
> Med venlig hilsen, Michael Pilgaard
Nej men jeg huskede et link fra min søgen efter Sundborg (det hed den
egendom jeg er vokset op i):
http://www.amagerbilleder.dk/amagerbilleder/amagerbrogade4.htm
Det er muligt at dykke ned i billederne og ellers navigere sig rundt via
div. links - det er meget omfattende. Hvis Du (alle andre nysgerrige er også
velkomne) har lyst er bare at gå ombord.
Andre links:
Vejledning i retskrivning af vejnavne:
http://www.adresseprojekt.dk/files/DS_Retskriv_Vejnavne.htm
Retskrivning af danske stednavne: http://levende.kms.dk/su/retskriv.htm
Robert P
----------------
Hvis nogen har brug for programmer/retskrivning på udenlandsk:
http://www.ab-archive.com/Danish/katalle/u64.htm
David T. Metz
> Umiddelbart ville jeg udvide definitionen. Gaden behøver ikke at
> ligge i byEN, men EN by (måske er det, du mener,
Næ, det var ikke det jeg mente, men udmærket forslag, selvom det nu er skudt
i sænk.
David
Karina og Christian
news:41619ee4$0$176$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
[klip]
> Skt. Laurentii gade?
Nej. Den hedder Sct. Lauretii Vej. Man kalder blot dele af den for
"gågaden".
Karina
Michael Pilgaard
skrev:
>Hvad er forklaringen på at man benævner gader som gader og veje som
>veje?
Tak for alle svarene.
Jeg tror jeg spørger videre her:
http://www.navneforskning.dk/
http://www.dr.dk/p1/udmedsproget/
Jeg poster "afgørelsen" her, hvis der kommer et entydigt svar.