Tautologi/Pleonasme
Andreas Stokke
Hvad er forskellen?
Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund cirkel."
Er dette korrekt?
--
Andreas Stokke
sto...@datsmail.dk
http://www.geocities.com/athens/delphi/1980
Sudent of the
Department of Comparative Literature
University of Copenhagen, Denmark
Bertel Lund Hansen
Andreas Stokke wrote:
>Hvad er forskellen?
Som jeg læser min fremmedordbog er der ingen. "Tauto"
betyder det samme, og "pleonasmos" betyder "overflod".
Eks. ved "tautologi": gammel olding, rent og purt
Eks. ved pleonasme: Jeg plejer sædvanligvis at ...
>Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
>Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund cirkel."
Du kan nok bruge den af betegnelserne, du bedst kan lide.
Tautologi bruges dog med en præcis betydning i logikken. Det
betegner en slutning, der er indlysende.
--
Venlig hilsen, Bertel
http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Nis Jorgensen
On Fri, 28 Nov 1997 18:09:20 +0100, "Andreas Stokke"
<sto...@datsmail.dk> wrote:
>Hvad er forskellen?
>Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
>Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund cirkel."
>Er dette korrekt?
>
Jeg mener det er korrekt. Mine yndlingspleonasmer er "lige linje" og
"overflødig dobbeltpleonasme, der bør undgås"
--
Hav en god dag
Nis Jørgensen, n...@ruc.dk
"Du har nu set reklamen"
Bertel Lund Hansen
Nis Jorgensen wrote:
>Jeg mener det er korrekt. Mine yndlingspleonasmer er "lige linje"
I matematikken opererer man med rette linier og buede/krumme
linier, så den første er ikke en pleologi - ej heller en
tautonasme.
Andreas Stokke
Bertel Lund Hansen wrote in message <348940f5...@news.inet.tele.dk>...
Hvorfor disse nye betegnelser? Er der ligfrem gradsforskelle ad hensyn til,
inden for hvilken videnskabs terminologi, man opererer?
Bertel Lund Hansen
Andreas Stokke wrote:
>Hvorfor disse nye betegnelser?
Jeg byttede bare lidt rundt på ordene.
Martin Larsen
Andreas Stokke <sto...@datsmail.dk> skrev i artiklen
<65mtv2$qs8$1...@news.dknet.dk>...
> Hvad er forskellen?
> Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de
myrdede var døde."
> Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund
cirkel."
> Er dette korrekt?
>
Min uvidenskabelige vurdering er:
Tautologi kan spænde over flere sætninger og omhandler disses
(gentagne) fortolkning. Pleonasme derimod betyder blot ordrigdom
som forekommer indenfor en sætning eller et ord, e.g.
medkollega.
Her er et relativt skikkeligt og nogenlunde fjollet eksempel på
pleonasme.
Mvh
Martin
Paul Juhl
Andreas Stokke wrote:
>
> Hvad er forskellen?
> Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
This is perhaps a bit off-topic, but I think you may appreciate it:
When I worked at The Sunday Mail in Salisbury (now Harare), a reporter
turned in a piece on a gruesome robbery/murder. He went on to describe
the gory details of the crime scene, which included a description of how
an elderly couple had been tied to chairs, then hacked to death with
machetes. The last paragraph of his story read:
"Police suspect foul play."
--
mvh Paul Juhl, Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Peter Skadhauge
Paul Juhl wrote in message <34820F...@jbsyndicate.com>...
Strictly spoken, I'm afraid this is neither a tautology or a pleonasm.
The last paragraph adds information from which the reader
may infer that members of the Rhodesian police corps have common sense.
This inference was not possible from this context alone
without the last paragraph.
You can also infer that the police at least pretends not to be guilty.
Best wishes
Peter Skadhauge
Peter Skadhauge
Bertel Lund Hansen wrote in message <34c1d7c3...@news.inet.tele.dk>...
>Peter Skadhauge wrote:
>
>>You can also infer that the police at least pretends not to be guilty.
>
>I appreciated it.
So did I. Bertel seems to suggest that I imply that Paul's Rhodesian story
is somehow very much off the point. I do not think that at all. When dealing
with
logic, you just sometimes have to make some very awkward points, and
that's what I tried to do when explaining why I don't think that
the sentence "... foul play" was strictly tautological.
Peter
Byrial Jensen
Andreas Stokke <sto...@datsmail.dk> skrev:
>Hvad er forskellen?
>Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
Ja, jeg opfatter en tautologi som et udsagn uden indformationsindhold
fordi det altid vil være sandt. Det er så at sige uafhængig af
virkeligheden.
>Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund cirkel."
>Er dette korrekt?
Ja, en pleonasme udtaler sig om virkeligheden til forskel fra tautologien.
Det samme udsagn siges endda 2 gange i træk.
Mvh.
- Byrial
Nis Jorgensen
>Andreas Stokke wrote:
>
>>Hvad er forskellen?
>
>Som jeg læser min fremmedordbog er der ingen. "Tauto"
>betyder det samme, og "pleonasmos" betyder "overflod".
>
At to ord har samme oprindelse garanterer da ingen ting! Min kæreste
vil gerne tiltales kæreste, men nødigt kælling
[klip eksempler]
>>Jeg mener, at en tautologi er udsagn af typen: "Alle de myrdede var døde."
>>Mens pleonasme er udsagn som dette (velkendte): "En rund cirkel."
[klip]
>Tautologi bruges dog med en præcis betydning i logikken. Det
>betegner en slutning, der er indlysende.
Hvis jeg hørte nogen bruge ordet tautologi, ville jeg umiddelbart
regne med at det var i den logiske version. Hvis det derfor bare er
dobbeltkonfekt du mener, vil jeg råde dig til at bruge pleonasme. Det
gælder efter min mening om at gøre sit sprog så nuanceret som muligt,
og her er det muligt at indføre en skelnen.
I begrebet tautologi ligger ofte, at folk tror de siger noget om X -
men at udsagnet ikke går ud over den allerede indførte definition på X
(som når Dansk Folkeparti kan afsløre at de folk der søger om dansk
statsborgerskab er UDLÆNDINGE (undskyld - dårligt eksempel).
Derfor er min opfordring: skeln.
Min fader ynder, når han lægger sig i sengen med sin avis, at komme
med udsagn af typen:
"Hvis jeg mod forventning skulle falde i søvn vil du så ikke vække
mig? Sæt selv kommaerne!"
Dette tog mig længe at forstå - men her er folk vel kvikkere.
Bertel Lund Hansen
Nis Jorgensen wrote:
>At to ord har samme oprindelse garanterer da ingen ting!
Nej, men jeg gjorde blot opmærksom på, at fremmedordbogen
altså ikke skelner. Den nævner ikke en gang den logiske
disciplin.
>Derfor er min opfordring: skeln.
Gerne. Min første (eneste) association ved "tautologi" ,var
den logiske forbindelse.
Bertel Lund Hansen
Peter Skadhauge wrote:
>You can also infer that the police at least pretends not to be guilty.
I appreciated it.
--
Klaus Ole Kristiansen
En tautologi er en logisk konstruktion der er sand uanset sandhedsværdien
af de udsagn, der indgår i den. "Enten er det tirsdag, eller også er
det ikke tirsdag" er sandt uanset om det faktisk er tirsdag eller ej.
En pleonasme er det samme som dobbeltkonfekt. "Til sidst nåede vi
endelig frem." "En svensk konstabel fra Sverige."
Klaus O K
Bertel Lund Hansen
Klaus Ole Kristiansen wrote:
>En tautologi er en logisk konstruktion der er sand uanset sandhedsværdien
>af de udsagn, der indgår i den. "Enten er det tirsdag, eller også er
>det ikke tirsdag" er sandt uanset om det faktisk er tirsdag eller ej.
Det skal da ikke bare være en sætning, men en slutning.
F.eks: I dag er det tirsdag. Ergo er det tirsdag i dag.
Den skulle nu helst være lidt bedre kamoufleret.
>En pleonasme er det samme som dobbeltkonfekt. "Til sidst nåede vi
>endelig frem." "En svensk konstabel fra Sverige."
Hvorfor skelner Gyldendals fremnmedordbog ikke mellem de to
ord?
Peter Frands Frandsen
>Klaus Ole Kristiansen wrote:
>>En tautologi er en logisk konstruktion der er sand uanset sandhedsværdien
>>af de udsagn, der indgår i den. "Enten er det tirsdag, eller også er
>>det ikke tirsdag" er sandt uanset om det faktisk er tirsdag eller ej.
>Det skal da ikke bare være en sætning, men en slutning.
>F.eks: I dag er det tirsdag. Ergo er det tirsdag i dag.
>Den skulle nu helst være lidt bedre kamoufleret.
For dem af jer som mener tid er kostbar, hop dette afsnit over:
Slutninger er en delmængde af prædikater, og det er om prædikater
at prædikatet "x er en tautologi" kan være sandt eller
falskt. For at gøre forvirringen total så er sidstnævnte ikke
en tautologi.
Nej Bertel, i logikken kan alle sætninger være eller ikke være
en tautologi. En slutning er et specialtilfælde af en logisk
sætning.
>>En pleonasme er det samme som dobbeltkonfekt. "Til sidst nåede vi
>>endelig frem." "En svensk konstabel fra Sverige."
>Hvorfor skelner Gyldendals fremnmedordbog ikke mellem de to
>ord?
Undskyld hvilke ord? Det læses lige nu til pleonasme og dobbeltkonfekt,
men jeg tror du mener pleonasme og tautologi, i så fald:
Tja, du må hellere købe dig en ny ordbog :)
--
Have you ever heard of
GDansk Kosteslik!
Peter Frandsen can be located!
Bertel Lund Hansen
Peter Frands Frandsen wrote:
>Tja, du må hellere købe dig en ny ordbog :)
Jamen, den *er* ny, købt for et par måneder siden
(11. udgave 2. oplag, trykt i 94).
Peter Frands Frandsen
>Peter Frands Frandsen wrote:
>>Tja, du må hellere købe dig en ny ordbog :)
>Jamen, den *er* ny, købt for et par måneder siden
>(11. udgave 2. oplag, trykt i 94).
Prøv igen :)
>--
>Venlig hilsen, Bertel
>http://home3.inet.tele.dk/bertellh/
Heidi Falch
On 2 Dec 1997 10:47:35 +0100, kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen)
wrote these meaningless words:
>
>En tautologi er en logisk konstruktion der er sand uanset sandhedsværdien
>af de udsagn, der indgår i den. "Enten er det tirsdag, eller også er
>det ikke tirsdag" er sandt uanset om det faktisk er tirsdag eller ej.
>
>En pleonasme er det samme som dobbeltkonfekt. "Til sidst nåede vi
>endelig frem." "En svensk konstabel fra Sverige."
Hvad så med tre-dobbeltkonrekt, hvad hedder det???
Eks. "En norsk nordmand fra Norge" osv (kan bruges om alle
nationaliteter ;)))
--
Knus,
Heidi
**** Assumption is the mother of all fuckups ****
Mr Penn, Under Siege 2
Bertel Lund Hansen
Heidi Falch wrote:
>Hvad så med tre-dobbeltkonrekt, hvad hedder det???
>Eks. "En norsk nordmand fra Norge" osv (kan bruges om alle
>nationaliteter ;)))
Det hedder nok også en pleonasme, skal du se. Men du har
hermed fået tilladelse til at kalde det "en pleonastisk
pleonasme".
Jens Brix Christiansen
Heidi Falch wrote:
>
> Hvad så med tre-dobbeltkonrekt, hvad hedder det???
> Eks. "En norsk nordmand fra Norge" osv (kan bruges om alle
> nationaliteter
Undtagen de nationaliteter der ikke har noget hjemland. Prøv med
sigøjner.
Og selv om norsk nordmand nok er pleonastisk, så er "...fra Norge" vel
faktisk ikke pleonastisk. Jeg kender fx en norsk nordmand fra Danmark;
han er både født og opvokset her, og han har kun været i Norge på ret
korte familiebesøg; hans far er indvandret til Danmark.
Jeg kender også en dansk dansker fra Iran; men nu er det hende selv der
er indvandret til Danmark. Nu må jeg hellere holde op før jeg
fremprovokerer (nej, det er kun tilsyneladende en pleonasme) en politisk
diskussion, som jeg ikke synes hører hjemme her.
Henning Makholm
b...@post3.tele.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
> Heidi Falch wrote:
>
> >Hvad så med tre-dobbeltkonrekt, hvad hedder det???
> >Eks. "En norsk nordmand fra Norge" osv (kan bruges om alle
> >nationaliteter ;)))
>
> Det hedder nok også en pleonasme, skal du se. Men du har
> hermed fået tilladelse til at kalde det "en pleonastisk
> pleonasme".
Jeg plejer at kalde det en overflødig pleonasme, også den almindelige
dobbelt version.
(og så holder jeg mig selv gevaldigt i nakken for ikke at begynde at
konstruere en eller anden sproglig variant af Russells paradoks her).
--
Henning Makholm
mak...@diku.dk
http://www.diku.dk/students/makholm
Bertel Lund Hansen
Jens Brix Christiansen wrote:
>Undtagen de nationaliteter der ikke har noget hjemland. Prøv med
>sigøjner.
Jamen så er det vel ikke en nationalitet? Det er et folk,
det kunne evt. også være en race, men ikke en nationalitet.
Rasmus Underbjerg Pinnerup
It came to pass that Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> spake thusly:
<klip>
>Og selv om norsk nordmand nok er pleonastisk, så er "...fra Norge" vel
>faktisk ikke pleonastisk. Jeg kender fx en norsk nordmand fra Danmark;
>han er både født og opvokset her, og han har kun været i Norge på ret
>korte familiebesøg; hans far er indvandret til Danmark.
Hmm, så er han vel dansker, ikke?
>Jeg kender også en dansk dansker fra Iran; men nu er det hende selv der
>er indvandret til Danmark.
Hmm, ville det ikke være mere beskrivende at kalde hende en iransk dansker?
Rasmus Underbjerg Pinnerup aka }{obbes
hob...@post1.tele.dk - http://home1.inet.tele.dk/hobbes
=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=-=
Dette er en reserve-sig - den er vikar for min tidligere
sig, der måtte gå af p.g.a. medmenneskelige hensyn. Klager
over denne sig bør sendes til cali...@post1.tele.dk :-)
Paul Juhl
Når min onkel i Jylland blev sulten, så ville han foreslå: "Nu ska' vi
vist ha' et styk' ma' og et bi' brød."
--
mvh Paul Juhl
Montreal
ju...@jbsyndicate.com
Jens Brix Christiansen
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>
> It came to pass that Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> spake thusly:
>
> <klip>
>
> >Og selv om norsk nordmand nok er pleonastisk, så er "...fra Norge" vel
> >faktisk ikke pleonastisk. Jeg kender fx en norsk nordmand fra Danmark;
> >han er både født og opvokset her, og han har kun været i Norge på ret
> >korte familiebesøg; hans far er indvandret til Danmark.
>
> Hmm, så er han vel dansker, ikke?
Han rejser på norsk pas; det er jo lidt usædvanligt for danskere. Men
er han, jf. nedenfor, måske dansk-nordmand? Eller bliver han først det
hvis han skaffer sig dansk indfødsret?
> >Jeg kender også en dansk dansker fra Iran; men nu er det hende selv der
> >er indvandret til Danmark.
>
> Hmm, ville det ikke være mere beskrivende at kalde hende en iransk dansker?
Lad os sige det i første omgang. Men så er heller ikke "norsk nordmand"
nogen pleonasme. Imidlertid tror jeg ikke det hedder iransk dansker,
men derimod iransk-dansker eller iranskdansker (jeg ville foretrække
bindestregen).
Fra min barndom husker jeg ordet dansk-amerikaner med tryk på "dansk".
Hvis der er to af dem ville jeg kalde dem dansk-amerikanere, ikke danske
amerikanere. Hvis iransk-dansker skal være en analog konstruktion, så
skal der vel tryk på iransk, og en grad af sammenskrivning bliver
derefter tilsvarende relevant. I "norsk nordmand fra Norge" er det
derimod oplagt at udtale det med "norsk" og "nordmand" som selvstændige
ord: Det hedder vel "to norske nordmænd fra Norge".
Otto-Ville Ronkainen
In article <348BBE...@dksin.dk> Jens Brix Christiansen <j...@dksin.dk> writes:
>Lad os sige det i første omgang. Men så er heller ikke "norsk nordmand"
>nogen pleonasme. Imidlertid tror jeg ikke det hedder iransk dansker,
>men derimod iransk-dansker eller iranskdansker (jeg ville foretrække
>bindestregen).
Eller danmarksiraner? (På den anden side synes jeg at "finlands-
svensk_er_" lyder helt forkert, jeg associerer -er med nationalitet
og ikke -sprogethed. Tager jeg fejl?)
Bertel Lund Hansen
Otto-Ville Ronkainen wrote:
>Eller danmarksiraner? (På den anden side synes jeg at "finlands-
>svensk_er_" lyder helt forkert, jeg associerer -er med nationalitet
>og ikke -sprogethed. Tager jeg fejl?)
Jeg forstår det måske ikke helt. Det sidste ord vejer
tungest i en sammensætning, så en finlandssvensker er
svensker. Om han taler finsk, er flyttet til Finland eller
kæmper for, at Sverige skal høre under Finland, ved jeg
ikke.
En finlænder, der taler svensk, må hedde en svenskfinlænder.
Men ordet er så klumpet, at man sikkert vil sige: en
svensktalende finlænder. Så er man også sikker på at blive
forstået.
Bertel Lund Hansen
Jens Brix Christiansen wrote:
>> >faktisk ikke pleonastisk. Jeg kender fx en norsk nordmand fra Danmark;
>> >han er både født og opvokset her, og han har kun været i Norge på ret
>> >korte familiebesøg; hans far er indvandret til Danmark.
>Han rejser på norsk pas;
Sådan en fyr ville jeg umiddelbart kalde en dansk nordmand
fra Danmark (kultur-statsborgerskab-fødested/bopæl).
>er han, jf. nedenfor, måske dansk-nordmand? Eller bliver han først det
>hvis han skaffer sig dansk indfødsret?
Så bliver han bare dansker.
>> >Jeg kender også en dansk dansker fra Iran; men nu er det hende selv der
>> >er indvandret til Danmark.
Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>> Hmm, ville det ikke være mere beskrivende at kalde hende en iransk dansker?
Jo, det ville jeg også. Jeg er dog helt i tvivl, om man skal
tilføje: fra Danmark (bopæl) eller: fra Iran (fødested).
Jens Brix Christiansen wrote:
>Lad os sige det i første omgang. Men så er heller ikke "norsk nordmand"
>nogen pleonasme.
Nej, måske ikke logisk, men man vil jo kun sige "nordmand",
medmindre der er nogen, der har jongleret med diverse
nationalitetsbetegnelser.
>Imidlertid tror jeg ikke det hedder iransk dansker,
>men derimod iransk-dansker eller iranskdansker (jeg ville foretrække
>bindestregen).
Jamen hvis der skal være logik, bliver din bekendt jo så en
norsk-nordmand.
>Fra min barndom husker jeg ordet dansk-amerikaner med tryk på "dansk".
Bor sådan en i Danmark eller Amerika? Er det ikke i
virkeligheden uspecificeret?
Det er lige til at få hovedpine af, det her!
Peter Skadhauge
Bertel Lund Hansen wrote in message <34920058...@news.inet.tele.dk>...
>
>En finlænder, der taler svensk, må hedde en svenskfinlænder.
>Men ordet er så klumpet, at man sikkert vil sige: en
>svensktalende finlænder. Så er man også sikker på at blive
>forstået.
>
En af årsagerne til ordet "svenskfinlænder"'s perceptuelle
klumpethed er, at "finlænder" er ukorrekt, og dermed
ikke tilvant. Det hedder "finne". Men "svenskfinne" lyder
også komisk.
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen m.fl. skrev bl.a.:
((masser of klipperi for ikke at gøre Bertels hovedpine værre))
> >Fra min barndom husker jeg ordet dansk-amerikaner med tryk på "dansk".
> Bor sådan en i Danmark eller Amerika? Er det ikke i
> virkeligheden uspecificeret?
Ja. På engelsk betyder "Danish-American" en Amerikansk statsborger af
dansk afstamning. Hvis sådan en fyr flytter tilbage til Danmark, så
bliver han ved med at være "Danish-American," indtil han officielt
bliver dansker igen. Og så bliver han vel amerikansk-dansk
(American-Danish), gør han ikke?
Jeg er "Danish-Canadian," men nu er det i nogle kredse ikke politisk
korrect at tale om "hyphenated Canadians." Det kan lyde, siges det, som
om man ikke er _helt_ canadisk. Hvis min kone også var af dansk
afstamning, så ville mine børn have været "Danish-Canadians." Nu er de
simpelthen "Canadians." Også min yngste, der blev født i Zambia, selv om
hun siger hun er "51% Danish." Det gør hun i særdeleshed når hun vil
"låne" penge af far.
Having said all that, I must add that some people are so intent on
staying in touch with the roots-ancestry-culture (whatever) of one or
both of their parents that they refer to themselves as hyphenated
Canadians. Thus, a person with a Danish mother and an Italian father may
say he/she is "Danish-Canadian" or "Italian-Canadian" or even
"Danish-Italian-Canadian." Så mine døtre kunne sige de er
"Danish-English-Welsh-Scottish-American-Canadians." Det gør de heldigvis
ikke.
En "French-Canadian" er en canadier der bruger fransk som sit første
sprog _og/eller_ kommer fra en "pur laine" fransk-canadisk familie ...
og det er lige meget om han/hun bor i Quebec eller et andet sted i
verden. Derfor bliver vi også nødt til at sige "a French-Canadian from
France" (and even "a Frenchman from France") når det gælder om en
invandrer derfra.
Vi skelner også imellem "Indians" og "Indians from India" eller imellem
"Canadian Indians" og "Asian Indians" (ingen bindestreger). Det ville
være lettere, hvis vi havde forskellige engelske ord til indianere og
indere osv.
> Det er lige til at få hovedpine af, det her!
Bring on the aspirin!
--
Bonne chance fra Paul Juhl ... a 100-per-cent Danish-Canadian anglophone
in French Canada.
Salut!
Bertel Lund Hansen
Peter Skadhauge wrote:
>ikke tilvant. Det hedder "finne". Men "svenskfinne" lyder
>også komisk.
Jo, og det ville jeg også have kaldt det, hvis ikke en eller
anden - jeg mener, det var Otto-Ville - skrev, at han ikke
brød sig om det ord. En anden mente at vide, at det har en
sjofel betydning på svensk. Da det også kan have et let
komisk skær på dansk (fiskefinne), holdt jeg op med at bruge
det.
Otto-Ville Ronkainen
In article <66h62i$nvg$1...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Skadhauge" <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
>En af årsagerne til ordet "svenskfinlænder"'s perceptuelle
>klumpethed er, at "finlænder" er ukorrekt, og dermed
>ikke tilvant. Det hedder "finne". Men "svenskfinne" lyder
>også komisk.
Hvorfor synes du "finlænder" er ukorrekt (RO er ganske uenig
med dig)? "Finne" og "finlænder" har ikke samme betydning,
førstnævnte har finsk som modersmål, sidstnævntes modersmål
fremgår ikke. (Der sondres på samme måde fx mellem "est" og
"estlænder". Egentlig er det jo noget af en mangel at
sådanne ord ikke findes for mange andre nationer...)
Otto-Ville Ronkainen
>Jo, og det ville jeg også have kaldt det, hvis ikke en eller
>anden - jeg mener, det var Otto-Ville - skrev, at han ikke
>brød sig om det ord.
Der er ikke noget galt med ordet "finne", bare man ved at den
omtalte person er etsproget finsk...
>En anden mente at vide, at det har en
>sjofel betydning på svensk.
Aj typ "Clearasil - får tag på finnarna innan de får tag på dig"? ;)
Bruno Christensen
On Mon, 08 Dec 1997 14:31:05 -0400, Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com>
wrote:
>Vi skelner også imellem "Indians" og "Indians from India" eller imellem
>"Canadian Indians" og "Asian Indians" (ingen bindestreger). Det ville
>være lettere, hvis vi havde forskellige engelske ord til indianere og
>indere osv.
Tjah, ham Columbus!
(en italiener fra Portugal?)
Intern: Rødgrød med fløde??
--
ya...@rocketmail.com
You may spam this adress
I'll never touch it!
Otto-Ville Ronkainen
>Vi skelner også imellem "Indians" og "Indians from India" eller imellem
>"Canadian Indians" og "Asian Indians" (ingen bindestreger). Det ville
>være lettere, hvis vi havde forskellige engelske ord til indianere og
>indere osv.
Indianere kaldes jo på pc'sk for "Native Americans", så har man
noget gavn af det fænomen også... (Nåh ja, derovre er 'nucksene
jo ikke amerikanere så den betegnelse duer alligevel ikke. Hvad
med "Native North Americans"?)
Bertel Lund Hansen
Otto-Ville Ronkainen wrote:
>Aj typ "Clearasil - får tag på finnarna innan de får tag på dig"? ;)
Nu har efterhånden fået klarhed over, hvad der ligger i
ordet "finne", bl.a. fordi Otto-Ville skrev en e-mail.
Tænk at man kan udrydde en hel befolkning, blot ved at
sprøjte hele landet med Clearasil.
Paul Juhl
Otto-Ville Ronkainen <c96...@srv3.gbar.dtu.dk> wrote:
> Indianere kaldes jo på pc'sk for "Native Americans", så har man
(hvad er "pc'sk"?)
> noget gavn af det fænomen også... (Nåh ja, derovre er 'nucksene
> jo ikke amerikanere så den betegnelse duer alligevel ikke. Hvad
> med "Native North Americans"?)
Hvad med "native Canadians"?
Although we sometimes call them that (for det meste siger vi bare Indians),
it is interesting to note that Canadian Indians and American Indians have
what is in effect dual citizenship. To my knowledge, none of the treaties
between the white man and the Indians take into account the
Canadian-American border (I don't know about Mexico). Consequently, treaty
Indians have the same rights as U.S. citizens when they're in the U.S. and
the same rights as Canadian citizens when they're in Canada. One large
Indian reserve just south of here straddles New York, Ontario and Quebec.
While there's a great deal of discussion among the politically correct
about how one should refer to Canadian Indians (natives, native Canadians,
aboriginals, Indians, Canadian Indians ...), it is my take that most
Indians aren't too concerned. Some time ago, I asked a Mohawk friend of
mine what he thought about it. With typical warm Indian humor, he said he
didn't really care, "although it's just as well that Columbus fella wasn't
headed for China ... then I'd be Chinese."
--
mvh Paul Juhl, Montreal
Bumper sticker: Some day we'll look back on all this and plow into a parked
car.
Peter Skadhauge
Otto-Ville Ronkainen wrote in message ...
>In article <66h62i$nvg$1...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Skadhauge"
<skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
>
>>En af årsagerne til ordet "svenskfinlænder"'s perceptuelle
>>klumpethed er, at "finlænder" er ukorrekt, og dermed
>>ikke tilvant. Det hedder "finne". Men "svenskfinne" lyder
>>også komisk.
>
>Hvorfor synes du "finlænder" er ukorrekt (RO er ganske uenig
>med dig)?
Ups, undskyld. Men jeg har aldrig før hørt eller set brugen
af "finlænder". Det er derfor jeg fejlagtigt betegnede den som
ukorrekt.
>"Finne" og "finlænder" har ikke samme betydning,
>førstnævnte har finsk som modersmål, sidstnævntes modersmål
>fremgår ikke. (Der sondres på samme måde fx mellem "est" og
>"estlænder". Egentlig er det jo noget af en mangel at
>sådanne ord ikke findes for mange andre nationer...)
Tak for oplysningen. Den slags må man jo bøje sig for.
Er der på finsk lige så markant betydningsforskel mellem
de tilsvarende ord for "finne" og "finlænder"?
Hedder det i øvrigt ikke en "ester"?
Mvh.
Peter Skadhauge
Otto-Ville Ronkainen
In article <66jr4s$gje$3...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Skadhauge" <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
>Tak for oplysningen. Den slags må man jo bøje sig for.
>Er der på finsk lige så markant betydningsforskel mellem
>de tilsvarende ord for "finne" og "finlænder"?
På finsk findes der intet entydigt ord for "finlænder" (desværre),
bare på svensk.
>Hedder det i øvrigt ikke en "ester"?
Jo.
Byrial Jensen
Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> skrev:
>Otto-Ville Ronkainen <c96...@srv3.gbar.dtu.dk> wrote:
>
>> Indianere kaldes jo på pc'sk for "Native Americans", så har man
>
>(hvad er "pc'sk"?)
Sandsynligvis "Political Correctsk" ;-)
>While there's a great deal of discussion among the politically correct
>about how one should refer to Canadian Indians (natives, native Canadians,
>aboriginals, Indians, Canadian Indians ...),
Umiddelbart vil jeg synes at alle de ovennævnte betegnelser er
respektløse da de slår alle de indianske folk sammen i en stor
gruppe. Hver enkelt indianer burde vel til- og omtales efter hvilket
folkeslag han eller hun tilhører.
Mvh.
- Byrial
Bertel Lund Hansen
Byrial Jensen wrote:
>gruppe. Hver enkelt indianer burde vel til- og omtales efter hvilket
>folkeslag han eller hun tilhører.
Er du kimbrer eller teutoner?
Paul Juhl
Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote in article
<slrn68qtep...@ask.ask>...
> Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> skrev:
>
> >While there's a great deal of discussion among the politically correct
> >about how one should refer to Canadian Indians (natives, native
Canadians,
> >aboriginals, Indians, Canadian Indians ...),
>
> Umiddelbart vil jeg synes at alle de ovennævnte betegnelser er
Heldigvis har de indianere jeg kender en anden mening. Jeg siger som regel
"Indian," for det gør de. En bilmekaniker jeg bruger en gang imellem har
forretningen paa Kahnawake indianerreservatet lige udenfor Montreal.
Virksomheden hedder "Enjun Repairs."
> ... da de slår alle de indianske folk sammen i en stor gruppe.
> Hver enkelt indianer burde vel til- og omtales efter hvilket
> folkeslag han eller hun tilhører.
Er du rigtig rund? Hvordan i alverden ville det være muligt at finde ud af
hvilken stamme de kommer fra uden at se på deres treaty dokumenter? We'd be
sure to offend a whole lot of people if we accidentally referred to Mohawks
as Cree, or called a Dogrib an Apache. And so on.
Vi går selvfølgelig heller ikke rundt og referer til hinanden med den slags
betegnelser til hverdag ... ikke mere tit[1]end danskere kalder hinanden
for esbjergensere eller istedgadebeboere.
-0-
[1] Mere ofte? Oftere? Det hedder da ikke "tittere," gør det? Hyppigere
lyder som noget man ville sige til en hest.
--
mvh Paul Juhl, Montreal
Canadian
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl wrote:
>betegnelser til hverdag ... ikke mere tit[1]
>[1] Mere ofte?
Nej. Korte ord bruges ikke sammen med "mere".
"Tit" bøjes: tit - tiere - tiest.
>Oftere?
Er o.k.
>Det hedder da ikke "tittere," gør det?
Nej.
>Hyppigere lyder som noget man ville sige til en hest.
ROTFL - men det hedder det faktisk. Man kan også vælge "mere
hyppigt".
Byrial Jensen
Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> skrev:
>Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote in article
><slrn68qtep...@ask.ask>...
>> Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> skrev:
>>
>> >While there's a great deal of discussion among the politically correct
>> >about how one should refer to Canadian Indians (natives, native Canadians,
>> >aboriginals, Indians, Canadian Indians ...),
>>
>> Umiddelbart vil jeg synes at alle de ovennævnte betegnelser er
>> respektløse ...
>
>Heldigvis har de indianere jeg kender en anden mening. Jeg siger som regel
>"Indian," for det gør de. En bilmekaniker jeg bruger en gang imellem har
>forretningen paa Kahnawake indianerreservatet lige udenfor Montreal.
>Virksomheden hedder "Enjun Repairs."
>
>> ... da de slår alle de indianske folk sammen i en stor gruppe.
>> Hver enkelt indianer burde vel til- og omtales efter hvilket
>> folkeslag han eller hun tilhører.
>
>Er du rigtig rund? Hvordan i alverden ville det være muligt at finde ud af
>hvilken stamme de kommer fra uden at se på deres treaty dokumenter? We'd be
>sure to offend a whole lot of people if we accidentally referred to Mohawks
>as Cree, or called a Dogrib an Apache. And so on.
Der er vel ingen der har sagt at man kan eller skulle kunne se
på et menneske hvilket folkeslag det tilhører.
Man kan formodentlig heller ikke se på dig at du stammer fra
Danmark, men måske at du er af europæisk oprindelse. Alligevel
kalder man dig vel dansk-kanadier hvis man vil fremhæve din
oprindelse, og ikke europæisk-kanadier.
Og på samme måde hvis man vil fremhæve oprindelsen af en kanadier af
indiansk oprindelse, er vel naturligt at sige fx mohawk-kanadier
hvis der er tale om en sådan fremfor indiansk-kanadier.
Der er trods alt tale om vidt forskellige folk med hver deres sprog,
historie, kultur osv. Ikke at skelne imellem dem virker på mig som
imperialistisk tankegang.
>Vi går selvfølgelig heller ikke rundt og referer til hinanden med den slags
>betegnelser til hverdag ... ikke mere tit[1]end danskere
Danskere går ikke rundt og kalder både sig selv, tyskere, russere,
maltesere, skotter osv. for europæere.
>kalder hinanden
>for esbjergensere eller istedgadebeboere.
Det sidste ville nu også enten være upræcist eller tegn på
københavneri. Der findes istedgader i Holstebro, Horsens (ikke sandt
Bertel?), København, Ålborg og Århus.
Mvh.
- Byrial
Jens Stengaard Larsen
Otto-Ville Ronkainen wrote:
> Jo.
Næh, ikke mere end det hedder "en tyrker"... men det gør det vist også
efterhånden, undtagen i udtrykket "bande som en tyrk". I hvert fald
lyder det helt skørt at sige "en kold tyrk" om en narkoafvænningskur...
--
Jens S. Larsen * <"http://dorit.ihi.ku.dk/~steng/index">
Jens Stengaard Larsen
Byrial Jensen wrote:
> Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com skrev:
> > Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk wrote in article
> > <slrn68qtep...@ask.ask>...
[...]
> > > Hver enkelt indianer burde vel til- og omtales
> > > efter hvilket folkeslag han eller hun
> > > tilhører.
> >
> > Er du rigtig rund? Hvordan i alverden ville det være
> > muligt at finde ud af hvilken stamme de kommer fra
> > uden at se på deres treaty dokumenter? We'd be sure to
> > offend a whole lot of people if we accidentally
> > referred to Mohawks as Cree, or called a Dogrib an
> > Apache. And so on.
> Der er vel ingen der har sagt at man kan eller skulle kunne se
> på et menneske hvilket folkeslag det tilhører.
>
> Man kan formodentlig heller ikke se på dig at du stammer fra
> Danmark, men måske at du er af europæisk oprindelse. Alligevel
> kalder man dig vel dansk-kanadier hvis man vil fremhæve din
> oprindelse, og ikke europæisk-kanadier.
Engang stødte jeg faktisk på udtrykket "Euro-American" i sci.lang, men
det var vist fra en mere end almindeligt politisk aktiv indianer. Og
"Afro-Americans" foretrækker nok også at betragte sig som en homogen
etnisk gruppe... når indianerne tager disse problemer forholdsvis
let, er det jo fordi at de er de eneste amerikanere der kan
betragte sig som bindestregsfri under alle omstændigheder.
> Og på samme måde hvis man vil fremhæve oprindelsen af en
> kanadier af indiansk oprindelse, er vel naturligt at sige fx
> mohawk-kanadier hvis der er tale om en sådan fremfor
> indiansk-kanadier.
>
> Der er trods alt tale om vidt forskellige folk med hver deres sprog,
> historie, kultur osv. Ikke at skelne imellem dem virker på mig som
> imperialistisk tankegang.
På den anden side er det jo nok en kendsgerning, at imperialismen i
Nordamerika har påtvunget de forskellige indianske folkeslag en fælles
historie de sidste århundreder. Derimod har de ikke nævneværdigt
fællesskab med eskimoer - der er intet andet fælles udtryk for dem end
"amerikansk-amerikanere", og så bor der endda et par hundrede eskimoer
i Sibirien.
> > Vi går selvfølgelig heller ikke rundt og referer til
> > hinanden med den slags betegnelser til hverdag ...
> > ikke mere tit[1]end danskere
> Danskere går ikke rundt og kalder både sig selv, tyskere, russere,
> maltesere, skotter osv. for europæere.
Næh, men det gør italienere og belgiere da gerne!
> > kalder hinanden for esbjergensere eller
> > istedgadebeboere.
> Det sidste ville nu også enten være upræcist eller tegn på
> københavneri. Der findes istedgader i Holstebro, Horsens (ikke
> sandt Bertel?), København, Ålborg og Århus.
"Københavneri" er nu et interessant udtryk.
Per Abrahamsen
byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) writes:
> Danskere går ikke rundt og kalder både sig selv, tyskere, russere,
> maltesere, skotter osv. for europæere.
Danskere i Afrika (dansk-afrikanere?) gør.
Per Erik Rønne
Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote:
> >kalder hinanden for esbjergensere eller istedgadebeboere.
>
> Det sidste ville nu også enten være upræcist eller tegn på københavneri.
> Der findes istedgader i Holstebro, Horsens (ikke sandt Bertel?),
> København, Ålborg og Århus.
Overgiver disse ikke-københavnske Istedgader sig heller aldrig?
Jeg må indrømme at jeg troede, at Istedgade, det var den gade ved
hovedbanegården, hvor man altid bliver tilbudt at komme med op med en
"det er meget billigt" pige .
I øvrigt er selve ordet 'københavneri' et udslag af 'jyllænderi', som er
langt mere udbredt end 'københavneriet'.
--
Per Erik Rønne
E-mail: xer...@diku.edu.dk
Homepage: http://www.diku.dk/students/xerxes
Remove '.edu' before e-mail [anti-spam]
Per Erik Rønne
Jens Stengaard Larsen <je...@cphling.dk> wrote:
> Engang stødte jeg faktisk på udtrykket "Euro-American" i sci.lang, men
> det var vist fra en mere end almindeligt politisk aktiv indianer. Og
> "Afro-Americans" foretrækker nok også at betragte sig som en homogen
> etnisk gruppe.
Jeg har aldrig rigtig kunnet greje vendingen 'afro-amerikaner'.
Hvis Willem de Klerk eller Moammar Ghaddafi flytter til USA bliver de jo
også til 'afro-amerikanere'!
Per Abrahamsen
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Hvis Willem de Klerk eller Moammar Ghaddafi flytter til USA bliver de jo
> også til 'afro-amerikanere'!
Forkert. Afro-amerikaner betyder "neger" eller "sort". Jeg har kun
set det blive brugt som "amerikaner fra Afrika" når nogen skal være
sarkastiske. Ghaddafi er araber, og de Klerk er europæer. Du kan se
det på deres ansigtstræk og hudfarve.
Bertel Lund Hansen
Jens Stengaard Larsen wrote:
>efterhånden, undtagen i udtrykket "bande som en tyrk". I hvert fald
>lyder det helt skørt at sige "en kold tyrk" om en narkoafvænningskur...
Jo, men det har en lidt anden forklaring: På amerikansk
hedder det "a cold turkey", hvilket betyder kuldegysninger.
Vi bruger en anden fugl til at beskrive det fænomen, for vi
har ikke allehelgensaften (endnu da, heldigvis), og kalkunen
er ikke så almindelig i Danmark. Så vi kalder det "gåsehud".
"A cold tyrkey" bliver selvfølgelig på dansk til "en kold
tyrker".
Jeg tror nok, jeg altid har sagt "en tyrker".
Bertel Lund Hansen
Byrial Jensen wrote:
>københavneri. Der findes istedgader i Holstebro, Horsens (ikke sandt
>Bertel?), København, Ålborg og Århus.
Jo, Horsens (og København) kan jeg bekræfte. Det er bare
ikke mange, der ved det :-)
Per Erik Rønne
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> wrote:
> Forkert. Afro-amerikaner betyder "neger" eller "sort". Jeg har kun
> set det blive brugt som "amerikaner fra Afrika" når nogen skal være
> sarkastiske. Ghaddafi er araber, og de Klerk er europæer. Du kan se
> det på deres ansigtstræk og hudfarve.
De kommer begge fra Afrika - de Klerks familie har dog kun boet i Afrika
i 300 år. de Klerk kalder sig selv for 'en hvid [syd]afrikaner'. Dermed
er de afrikanere.
En afrikaner der bosætter sig i Amerika bliver automatisk en
afro-amerikaner.
Kalder du i øvrigt senator Edward Kennedy for 'europæer'. Du kalder ham
nok for 'amerikaner'. Selv om hans far, Joseph, indvandrede til USA fra
Europa [Irland].
Paul Juhl
Ja. _All_ whites in black Africa are called Europeans. Selvom de kommer
fra Amerika.
--
mvh Paul Juhl
Montreal
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Jens Stengaard Larsen wrote:
>
> >efterhånden, undtagen i udtrykket "bande som en tyrk".
Jeg tror vi plejede at sige "bande som en tysker" da jeg var dreng. Men
det gjorde vi sandelig aldrig ;-)
> > I hvert fald
> >lyder det helt skørt at sige "en kold tyrk" om en narkoafvænningskur...
>
> Jo, men det har en lidt anden forklaring: På amerikansk
> hedder det "a cold turkey", hvilket betyder kuldegysninger.
> Vi bruger en anden fugl til at beskrive det fænomen, for vi
> har ikke allehelgensaften (endnu da, heldigvis), og kalkunen
> er ikke så almindelig i Danmark. Så vi kalder det "gåsehud".
Jeg har aldrig hørt "cold turkey" blive brugt om andet end en
narkoafvænningskur. Vi siger "goose bumps" når vi mener "gåsehud."
> "A cold turkey" bliver selvfølgelig på dansk til "en kold
> tyrker".
Stop me if I've told you this before: A sign writer (or was it an ad
writer) who attempted to render "Made in Turkey" into French came up
with "Fabrique au Dinde."
Per Abrahamsen
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> En afrikaner der bosætter sig i Amerika bliver automatisk en
> afro-amerikaner.
Kan du komme med eksempler på seriøs anvendelse af ordet
"afro-american", der understøtter den påstand?
Jeg kan sagtens komme med eksempler på at "afro-amerikaner" bruges som
synonym for neger. Se blot en vilkårlig amerikansk tv-serie.
> Kalder du i øvrigt senator Edward Kennedy for 'europæer'. Du kalder ham
> nok for 'amerikaner'. Selv om hans far, Joseph, indvandrede til USA fra
> Europa [Irland].
Somn Paul Juhl nævnte, I Afrika ville Edward Kennedy blive betegnet
som "europæer", eftersom europæer i den sammenhæng betyder "hvid
person". I Europa vil vi normalt kalde ham for "amerikaner", da vi
allerede har fordrukne og korrupte politikere nok.
Paul Juhl
Bertel Lund Hansen wrote:
((klip))
> ... har udtrykket (goose bumps)
> ikke noget med gåsehud at gøre?
Same thing.
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl wrote:
>Jeg har aldrig hørt "cold turkey" blive brugt om andet end en
>narkoafvænningskur. Vi siger "goose bumps" når vi mener "gåsehud."
Nej, jeg lod vist tankerne løbe for let. Men har udtrykket
ikke noget med gåsehud at gøre?
--
Per Erik Rønne
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> wrote:
> Somn Paul Juhl nævnte, I Afrika ville Edward Kennedy blive betegnet
> som "europæer", eftersom europæer i den sammenhæng betyder "hvid
> person".
Ville man i Afrika også betegne Mubarak, Ghaddaffi og kong Hassan son
'europæere' - de er jo trods alt også hvide?
> I Europa vil vi normalt kalde ham for "amerikaner", da vi allerede har
> fordrukne og korrupte politikere nok.
Så, så. Hvor har du dog fra, at Edward Kennedy skulle være _korrupt_?
Den påstand skulle du vist tage at underbygge lidt.
I øvrigt ved jeg udmærket, at afro-amerikaner er den _politisk_korrekte_
udtryk i USA for en amerikansk neger eller mulat. Ordet 'neger' er ikke
ikke-ord, så hellere 'sort', selv om ordet 'neger' kommer af latin
'niger' der betyder 'sort'.
Men i Danmark er det som bekendt politisk ukorrekt at være politisk
korrekte.
Så du i øvrigt at nu kommer børn under 18 i ungdomsfængsel, hvis de
bliver taget i at ryge tobak. I første omgang nøjes de dog med at miste
det kørekort, de ellers kan få som 16-årige. Snart hæves tobaks-alderen
vel passende til de 21 år, som er den lovlige alder for at indtage
alkoholholdige drikke :-)
Paul Juhl
Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> wrote in article
<348F35...@jbsyndicate.com>...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> ((klip))
>
> > ... har udtrykket (goose bumps)
>
Øh, man skal være forsigtig med at "redigere" en andens indlaeg. (Jeg
prøvede at "forklare" i parenteser hvad Bertel talte om.)
Men Bertel spurgte vist om udtrykket "cold turkey" har noget med gåsehud at
gøre.
Det ved jeg faktisk ikke, men jeg tror det ikke. Man kan sige om en person
at "he's a real cold turkey." Det betyder at han er cold in the sense of
not having or perhaps not displaying feelings. Or something.
(And when Bertel saw what I had done to his article, he might have
muttered: "Paul is making me look like a fool. What a turkey!" But I
digress...)
Ole Hoegh Jensen
byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) skriver:
> Paul Juhl <ju...@jbsyndicate.com> skrev:
> >kalder hinanden
> >for esbjergensere eller istedgadebeboere.
>
> Det sidste ville nu også enten være upræcist eller tegn på
> københavneri. Der findes istedgader i Holstebro, Horsens (ikke sandt
> Bertel?), København, Ålborg og Århus.
Hvis vi skal være så pernittengrynede, er det du selv skriver enten
upræcist eller udtryk for østjyderi. Der findes mindst een anden
Horsens end den der har en Istedgade.
-- Ole Høgh Jensen
Bertel Lund Hansen
Paul Juhl wrote:
>(And when Bertel saw what I had done to his article, he might have
>muttered: "Paul is making me look like a fool. What a turkey!"
Close enough ;-)
Per Abrahamsen
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Ville man i Afrika også betegne Mubarak, Ghaddaffi og kong Hassan son
> 'europæere' - de er jo trods alt også hvide?
De kaldes arabere, på trods af at Mubarak og Ghaddaffi geografisk set
er afrikanere.
> Så, så. Hvor har du dog fra, at Edward Kennedy skulle være _korrupt_?
> Den påstand skulle du vist tage at underbygge lidt.
I dk.kultur.sprog?
> I øvrigt ved jeg udmærket, at afro-amerikaner er den _politisk_korrekte_
> udtryk i USA for en amerikansk neger eller mulat. Ordet 'neger' er ikke
> ikke-ord, så hellere 'sort', selv om ordet 'neger' kommer af latin
> 'niger' der betyder 'sort'.
Og `nigger' er spansk og betyder `sort'. Måske er det ikke helt
overraskende at mange negre er trætte af at blive kaldt sorte i
forskellige sprog og forvanskninger.
> Men i Danmark er det som bekendt politisk ukorrekt at være politisk
> korrekte.
De politisk ukorrekte bruger kun afro-amerikaner sarkastisk.
> Så du i øvrigt at nu kommer børn under 18 i ungdomsfængsel, hvis de
> bliver taget i at ryge tobak. I første omgang nøjes de dog med at miste
> det kørekort, de ellers kan få som 16-årige. Snart hæves tobaks-alderen
> vel passende til de 21 år, som er den lovlige alder for at indtage
> alkoholholdige drikke :-)
Er det virkelig relevant for dk.kultur.sprog?
Otto-Ville Ronkainen
In article <1d12spo.1fk...@ppp119.alb.tele.dk> xer...@diku.edu.dk (=?ISO-8859-1?Q?Per_Erik_R=F8nne?=) writes:
>I øvrigt ved jeg udmærket, at afro-amerikaner er den _politisk_korrekte_
>udtryk i USA for en amerikansk neger eller mulat. Ordet 'neger' er ikke
>ikke-ord, så hellere 'sort', selv om ordet 'neger' kommer af latin
>'niger' der betyder 'sort'.
Man skal dog bemærke at den politisk korrekte afroamerikaner ikke hedder
"Afro-American" men "African American" ("afrikansk-amerikaner" eller
"amerikaafrikaner" skulle vel være en rigtigere dansk oversættelse).
Og der er ingen bindestreg i ordet i RO.
Byrial Jensen
Ole Hoegh Jensen <o...@cs.auc.dk> skrev:
1 - 0 til dig.
Men jeg må dertil sige at både Horsens pr. Skørping og Horsens pr.
Vodskov (og så er der ikke flere) er små landsbyer som næppe har
nogen gader overhovedet, men nok kun veje. Så de kan i denne
henseende ikke rigtig sammenlignes med byen Horsens.
Mvh.
- Byrial
Henning Makholm
byr...@post3.tele.dk (Byrial Jensen) writes:
> >Vi går selvfølgelig heller ikke rundt og referer til hinanden med den slags
> >betegnelser til hverdag ... ikke mere tit[1]end danskere
>
> Danskere går ikke rundt og kalder både sig selv, tyskere, russere,
> maltesere, skotter osv. for europæere.
Nej, men vi holder os ikke tilbage for at tale om en busfuld asiatiske
turister, hvis vi høfligt vil undgå at komme til at kalde fx kinesere for
japanere.
Hvad skulle vi vinde ved at kræve at man giver sig til at forstyrre de
pågældende for at spørge hvor de kommer fra, hvis man bare vil sige
til sin ven at man taler om statuen lige til højre for den flok asiater
der?
--
Henning Makholm
http://www.diku.dk/students/makholm
Henning Makholm
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> De kommer begge fra Afrika - de Klerks familie har dog kun boet i Afrika
> i 300 år. de Klerk kalder sig selv for 'en hvid [syd]afrikaner'. Dermed
> er de afrikanere.
Og en afrikaaner (med to a'er) er altid hvid...
Per K. Nielsen
>Vi bruger en anden fugl til at beskrive det fænomen, for vi
>har ikke allehelgensaften (endnu da, heldigvis), og kalkunen
>er ikke så almindelig i Danmark.
Forveksler du ikke allehelgensaften (halloween) og
taksigelsesfesten (thanksgiving)?
--
Per K. Nielsen
ICQ: 4677350
http://www.post1.com/~p.k.nielsen
Per Erik Rønne
Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote:
> Men jeg må dertil sige at både Horsens pr. Skørping og Horsens pr.
> Vodskov (og så er der ikke flere) er små landsbyer som næppe har
> nogen gader overhovedet, men nok kun veje. Så de kan i denne
> henseende ikke rigtig sammenlignes med byen Horsens.
For en københavner er de vist alle tre _meget_ små.
Bertel Lund Hansen
Per K. Nielsen wrote:
>Forveksler du ikke allehelgensaften (halloween) og
>taksigelsesfesten (thanksgiving)?
Jo.
Hvis der er nogen, der kan finde bare en smule rigtigt i mit
indlæg, må de gerne sende mig en e-mail.
Byrial Jensen
Per Erik Rønne <xer...@diku.edu.dk> skrev:
>Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> wrote:
>
>> Men jeg må dertil sige at både Horsens pr. Skørping og Horsens pr.
>> Vodskov (og så er der ikke flere) er små landsbyer som næppe har
>> nogen gader overhovedet, men nok kun veje. Så de kan i denne
>> henseende ikke rigtig sammenlignes med byen Horsens.
>
>For en københavner er de vist alle tre _meget_ små.
Jeg skal ikke kunne afvise at der findes meget ignorante og
snævertsynede københavnere.
Men da købstaden Horsens er adskillige hundrede gange større end de
landsbyer vi taler om, så skulle forskellen være åbenlys for de
fleste.
Mvh.
- Byrial
Klaus Ole Kristiansen
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> writes:
>xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
>> Ville man i Afrika også betegne Mubarak, Ghaddaffi og kong Hassan son
>> 'europæere' - de er jo trods alt også hvide?
>De kaldes arabere, på trods af at Mubarak og Ghaddaffi geografisk set
>er afrikanere.
Og det er kongen af Marokko ikke?
Klaus O K
PS Ka' Anders And styre Libyen?
Martin Larsen
Per Abrahamsen <abr...@dina.kvl.dk> skrev i artiklen
<rjsos0aqv9.fsf@zuse.+dina.kvl.dk>...
>
> > Men i Danmark er det som bekendt politisk ukorrekt at være politisk
> > korrekte.
>
> De politisk ukorrekte bruger kun afro-amerikaner sarkastisk.
>
Og det må vel siges at være politisk korrekt?
Mon ikke vi snart har nået den øvre grænse for
clip-on's til ironibrillerne.
Mvh
Martin
Martin Larsen
Byrial Jensen <byr...@post3.tele.dk> skrev i artiklen
<slrn691148...@ask.ask>...
> Jeg skal ikke kunne afvise at der findes meget ignorante og
> snævertsynede københavnere.
>
Snæversynede mener du vist.
Mvh
Martin
Per Erik Rønne
Klaus Ole Kristiansen <kl...@diku.dk> wrote:
> Og det er kongen af Marokko ikke?
Han har jo trods alt ansøgt om at marokkansk medlemskab af EU.
Peter Skadhauge
Byrial Jensen wrote in message ...
>Danskere går ikke rundt og kalder både sig selv, tyskere, russere,
>maltesere, skotter osv. for europæere.
Det gør jeg. Men jeg tror, at det er rigtigt, at
påfaldende mange danskere ikke gør det.
Peter Skadhauge
Martin Larsen wrote in message <01bd06d9$28adf180$LocalHost@122033746661>...
:)
Peter Skadhauge
Jens Stengaard Larsen wrote in message <348ECCD8...@cphling.dk>...
>Otto-Ville Ronkainen wrote:
>
>> In article <66jr4s$gje$3...@mail-in2.inet.tele.dk> "Peter Skadhauge"
>> <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
>> >Tak for oplysningen. Den slags må man jo bøje sig for.
>> >Er der på finsk lige så markant betydningsforskel mellem
>> >de tilsvarende ord for "finne" og "finlænder"?
>
>> På finsk findes der intet entydigt ord for "finlænder" (desværre),
>> bare på svensk.
>
>> >Hedder det i øvrigt ikke en "ester"?
>
>> Jo.
>
>Næh, ikke mere end det hedder "en tyrker"...
Hvordan mener du så en estisk person bør betegnes? En est?
En este? Ligesom en lette? Det er lettere med litauere!
Jeg siger selv "tyrk", selvom det virker en smule
arkaisk.
P.
Jens Stengaard Larsen
Peter Skadhauge wrote:
> Hvordan mener du så en estisk person bør betegnes? En est?
Det har jeg selv hørt en est(er) gøre. Det har nok været hans
ideosynkrasi, men man skal nok være forsigtig med at gå i rette
med folk om deres selvbetegnelser...
> En este? Ligesom en lette? Det er lettere med litauere!
> Jeg siger selv "tyrk", selvom det virker en smule
> arkaisk.
--
Jens S. Larsen * <"http://dorit.ihi.ku.dk/~steng/index">
Peter Skadhauge
Jens Stengaard Larsen wrote in message <3492AE1B...@cphling.dk>...
>Peter Skadhauge wrote:
>
>> Hvordan mener du så en estisk person bør betegnes? En est?
>
>Det har jeg selv hørt en est(er) gøre. Det har nok været hans
>ideosynkrasi, men man skal nok være forsigtig med at gå i rette
>med folk om deres selvbetegnelser...
>
Det sidste er jeg helt enig i. Endnu et dumt spørgsmål, blot for at forsikre
mig:
Talte han dansk? Og uden apokop'?
PRS
Per Abrahamsen
kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen) writes:
> Og det er kongen af Marokko ikke?
Jeg læste det som `Kong Hussein'.
> PS Ka' Anders And styre Libyen?
Ka' Daffy?
Peter Brodersen
11 Dec 97: [Per Abrahamsen]
> Og `nigger' er spansk og betyder `sort'. Måske er det ikke helt
> overraskende at mange negre er trætte af at blive kaldt sorte i
> forskellige sprog og forvanskninger.
"nigger" er ikke spansk. Det er "negro" derimod. "Nigger" er direkte et
nedladende udtryk.
--
- Pede
Peter Brodersen
Jens Stengaard Larsen
Peter Skadhauge wrote:
> Jens Stengaard Larsen wrote in message <3492AE1B...@cphling.dk>...
> >Peter Skadhauge wrote:
> >> Hvordan mener du så en estisk person bør betegnes? En est?
> >Det har jeg selv hørt en est(er) gøre. Det har nok været hans
> >idiosynkrasi, men man skal nok være forsigtig med at gå i rette
> >med folk om deres selvbetegnelser...
> Det sidste er jeg helt enig i. Endnu et dumt spørgsmål, blot for at
> forsikre mig:
> Talte han dansk? Og uden apokop'?
Ja da.
Peter Skadhauge
Jens Stengaard Larsen wrote in message
>Peter Skadhauge wrote:
>
>> Jens Stengaard Larsen wrote in message
<3492AE1B...@cphling.dk>...
>> >Peter Skadhauge wrote:
>> >> Hvordan mener du så en estisk person bør betegnes? En est?
>
>> >Det har jeg selv hørt en est(er) gøre. Det har nok været hans
>> >idiosynkrasi, men man skal nok være forsigtig med at gå i
rette
>> >med folk om deres selvbetegnelser...
>
>> Det sidste er jeg helt enig i. Endnu et dumt spørgsmål, blot
for at
>> forsikre mig:
>> Talte han dansk? Og uden apokop'?
>
>Ja da.
>
Så er det nok ikke en idosynkrasi. :)
Peter R. S.
Henning Makholm
"Peter Skadhauge" <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> writes:
> Jeg siger selv "tyrk", selvom det virker en smule
> arkaisk.
Min umiddelbare opfattelse er at 'tyrk' er en smule nedsættende - det
er sådan en man bander som.
Men måske er sammenhængen snarere at en tyrk normalt også er en tyrker,
mens nogen kurdere kan være tyrkere uden at være tyrker?
Per Erik Rønne
Henning Makholm <mak...@andvare.diku.dk> wrote:
> > Jeg siger selv "tyrk", selvom det virker en smule
> > arkaisk.
>
> Min umiddelbare opfattelse er at 'tyrk' er en smule nedsættende - det
> er sådan en man bander som.
Jeg har da altid sagt "en tyrk", og ordet har da altid været neutralt
for mig [medmindre, naturligvis, de har krumsabler, og er ved at sprætte
maven op på kristne kvinder, der ligger foran kirkens alter ...].
Henning Makholm
xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
> Jeg har da altid sagt "en tyrk", og ordet har da altid været neutralt
> for mig [medmindre, naturligvis, de har krumsabler, og er ved at sprætte
> maven op på kristne kvinder, der ligger foran kirkens alter ...].
Ja, netop:
En tyrk er sådan en med en krumsabel.
En tyrker er sådan en som kioskmanden ned på hjørnet.
Peter Skadhauge
Henning Makholm wrote in message ...
>xer...@diku.edu.dk (Per Erik Rønne) writes:
>
>En tyrk er sådan en med en krumsabel.
>En tyrker er sådan en som kioskmanden ned på hjørnet.
Deri er jeg som skrevet ganske uenig, omend jeg intet har imod at
andre kalder tyrker tyrkere. Det er straks værre, når folk kalder
pc'er for pc'ere.
Bertel Lund Hansen
Peter Skadhauge wrote:
>andre kalder tyrker tyrkere. Det er straks værre, når folk kalder
>pc'er for pc'ere.
Ja, og det mærkelige er, at stort set alle er klar over, at
det hedder (mange) lp'er. Men de handler selvfølgelig ikke
på egen hånd.
Per Erik Rønne
Peter Skadhauge <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> wrote:
> Deri er jeg som skrevet ganske uenig, omend jeg intet har imod at
> andre kalder tyrker tyrkere. Det er straks værre, når folk kalder
> pc'er for pc'ere.
Det passer da vist ellers udmærket med dansk orddannelse:
En pc'er, to pc'ere ...
Klaus Ole Kristiansen
xer...@diku.edu.dk (=?ISO-8859-1?Q?Per_Erik_R=F8nne?=) writes:
>Peter Skadhauge <skad...@mindless.fjern.daasekoed.com> wrote:
>> Deri er jeg som skrevet ganske uenig, omend jeg intet har imod at
>> andre kalder tyrker tyrkere. Det er straks værre, når folk kalder
>> pc'er for pc'ere.
>Det passer da vist ellers udmærket med dansk orddannelse:
>En pc'er, to pc'ere ...
Siger du en biler flere bilere? En gader flere gadere? Hvis ikke,
hvad er forskellen?
Klaus O K
Nis Jorgensen
On Mon, 15 Dec 1997 22:24:11 GMT, b...@post3.tele.dk (Bertel Lund
Hansen) wrote:
>Peter Skadhauge wrote:
>
>>andre kalder tyrker tyrkere. Det er straks værre, når folk kalder
>>pc'er for pc'ere.
>
>Ja, og det mærkelige er, at stort set alle er klar over, at
>det hedder (mange) lp'er. Men de handler selvfølgelig ikke
>på egen hånd.
Et par mulige forklaringer:
1. Det hedder Personlige ComputerE. Denne endelse på E har givet
flertalsformen PC'ere, der så hos nogle har medført entalsformen
PC'er.
2. Folk har troet at flertalsformen (den oprindelige?) PC'er var
entalsform, og selv dannet flertalsformen PC'ere.
3. Min første computer var en 64'er - senere kom 286'eren, 386'eren
mfl. Disse endelser kan have smittet af.
For øvrigt har jeg aldrig set et ordentligt argument for, at "en
PC'er" er forkert (et hurtigt opslag i min NDO L-Å giver mig, mod
forventning, ret) Jeg kan godt se parallelen til LP, men mener der er
to vigtige forskelle: For det første har LP tryk på første bogstav,
mens PC, i hver fald i mine computeromgangskredse har tryk på sidste.
For det andet ender computer faktisk på -er, hvorfor PC'er kan ses som
en kombineret forkortelse og sammentrækning. Dette sidste argument
ligger tæt op af oprindelse 1 ovenfor.
--
Hilsner
Nis Jørgensen, n...@ruc.dk
"Du har nu set reklamen"
Nis Jorgensen
On 16 Dec 1997 09:47:25 +0100, kl...@diku.dk (Klaus Ole Kristiansen)
wrote:
>xer...@diku.edu.dk (=?ISO-8859-1?Q?Per_Erik_R=F8nne?=) writes:
>>Det passer da vist ellers udmærket med dansk orddannelse:
>
>>En pc'er, to pc'ere ...
>
>Siger du en biler flere bilere? En gader flere gadere? Hvis ikke,
>hvad er forskellen?
At det hedder en bil ... men en PC eller en PC'er. Siger du måske en
fabriksarbejd flere fabriksarbejder? Niveau i argumentationen, tak.
Se evt . min tidligere posting, som dog var lidt rodet.
Bertel Lund Hansen
Nis Jorgensen wrote:
>Et par mulige forklaringer:
Jeg troede, du ville forklare, hvordan fejlen var opstået.
Til min forskrækkelse gik det op for mig, at du ville
forsvare den. Men dine eksempler viser, hvordan fejlen kan
tænkes opstået.
>1. Det hedder Personlige ComputerE. Denne endelse på E har givet
>flertalsformen PC'ere, der så hos nogle har medført entalsformen
>PC'er.
Indføj "fejlagtigt" i den sidste hovedsætning.
>2. Folk har troet at flertalsformen (den oprindelige?) PC'er var
>entalsform, og selv dannet flertalsformen PC'ere.
Ja.
>3. Min første computer var en 64'er - senere kom 286'eren, 386'eren
>mfl. Disse endelser kan have smittet af.
Ja. God iagttagelse.
>For øvrigt har jeg aldrig set et ordentligt argument for, at "en
>PC'er" er forkert (et hurtigt opslag i min NDO L-Å giver mig, mod
>forventning, ret)
Vel ikke *for* hurtigt? 15. udgave 8. oplag, 1995, har kun:
PC el. pc subst.: -'en, plur. -'er.
>Jeg kan godt se parallelen til LP, men mener der er
>to vigtige forskelle: For det første har LP tryk på første bogstav,
>mens PC, i hver fald i mine computeromgangskredse har tryk på sidste.
Jeg vil gætte på, at de to udtaler fordeler sig 50/50. Det
er i hvert fald, hvad jeg hører.
>For det andet ender computer faktisk på -er, hvorfor PC'er kan ses som
>en kombineret forkortelse og sammentrækning. Dette sidste argument
>ligger tæt op af oprindelse 1 ovenfor.
Det hedder et wc, en cpu, et tv og en bh. Det kan ikke hedde
"en cpu'er" eller "en cpu'it". Og det kan umuligt hedde "en
bh'er". "Bh" er nok det bedste eksempel, for trykket ligge
også der på andet bogstav, og endelsen er den samme som ved
PC.
Nis Jorgensen
>>For øvrigt har jeg aldrig set et ordentligt argument for, at "en
>>PC'er" er forkert (et hurtigt opslag i min NDO L-Å giver mig, mod
>>forventning, ret)
>
>Vel ikke *for* hurtigt? 15. udgave 8. oplag, 1995, har kun:
>PC el. pc subst.: -'en, plur. -'er.
Min er 14. udg, 8. oplag, 1990. Konklusion: du og dine ligesindede har
udøvet pression mod redaktionen i mellemtiden ;) (skal der punktum
efter en smiley?). Til gengæld er formen pc blevet anerkendt. Resten
af din artikel svarer jeg på, når jeg har fordøjet.
--
Hilsner
Nis Jørgensen, n...@ruc.dk
Glædelig jul. AFK 21/12-3/1
Bertel Lund Hansen
Nis Jorgensen wrote:
>Min er 14. udg, 8. oplag, 1990. Konklusion: du og dine ligesindede har
>udøvet pression mod redaktionen i mellemtiden ;)
Den jydske mafia slår til igen.
>(skal der punktum efter en smiley?).
Jeg ser efter, hvad jeg synes er pænt, så jeg sætter aldrig
punktum bag en smiley. F.eks. sætter jeg heller ikke en
slutparantes, hvis der står en smiley i parantesen (som
f.eks. her :-)
Per Erik Rønne
Bertel Lund Hansen <b...@post3.tele.dk> wrote:
> Jeg ser efter, hvad jeg synes er pænt, så jeg sætter aldrig
> punktum bag en smiley. F.eks. sætter jeg heller ikke en
> slutparantes, hvis der står en smiley i parantesen (som
> f.eks. her :-)
Jamen det gør jeg da [men jeg bruger jo også Macintosh, hvor det er så
let at bruge kantparenteser i stedet for de sædvanlige :-)].