Snøvs
Claus Tondering
have åndsnærværelse til". Flere personer har imidlertid fortalt mig at
det udtryk vist må være hjemmelavet; de anvender kun "snøvs" i
sammensætningen "at gå fra snøvsen".
Kender I udtrykket "at have snøvs til", eller er det virkelig
hjemmelavet?
--
Claus Tøndering
Søren Hansen
> Jeg bruger jævnligt udtrykket "at have snøvs til" i betydningen "at
> have åndsnærværelse til". Flere personer har imidlertid fortalt mig at
> det udtryk vist må være hjemmelavet; de anvender kun "snøvs" i
> sammensætningen "at gå fra snøvsen".
I mit barndomshjem blev ordet brugt om det mandlige kønsorgan..
Det gav anledning til kraftig rødmen da en af de store piger i
min folkeskole spurgte, om jeg var "gået helt fra snøvsen".. Jeg undlod at
kommentere det nærmere..
--
Salu2, Søren.
Bertel Lund Hansen
>Jeg bruger jævnligt udtrykket "at have snøvs til"
?
>Kender I udtrykket "at have snøvs til"
Nej.
>eller er det virkelig hjemmelavet?
Udbredelsen er nok stærkt geografisk begrænset, men alt sprog er
jo hjemmelavet, ligesom den franske leverpostej:
- Jeg vil gerne have 500 g leverpostej.
- S'gerne. Vi har en hejemmelavet og så har vi en fransk.
- Hvad er forskellen?
- Den franske laver vi selv, men den hjemmelavede får vi fra en
fabrik.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>I mit barndomshjem blev ordet brugt om det mandlige kønsorgan.
Hvis du nogensinde blev bedt om at ordne jordbær, må du da være
løbet skrigende bort.
Torben Frandsen
> I mit barndomshjem blev ordet brugt om det mandlige kønsorgan..
Er en snøvs ikke toppen af en sæk? Sådan én skal man jo stundom binde en
knude på ...
Torben
Thomas Thorsen
> Er en snøvs ikke toppen af en sæk?
Det er det også. Ordet betyder oprindelig "næse", jf. beslægtede ord som
snude og snøfte.
Men det har altså også fået betydningen "den del af en sæk der er over
sammensnøringen", måske fordi det med lidt god vilje kan ligne en næse.
TT
Peter Bjerre Rosa
> Den fangede jeg bare SLET ikke. Der er sikkert en eller anden
> underfundig forbindelse mellem ordene "snøvs" og "jordbær" (og
> eventuelt "ordet"), som jeg indenlunde begriber. Eller hvad? Jeg er
> stået TOTALT af her...
Hehe, jeg er også stået af. Jeg glæder mig meget til at høre om
koblingen mellem jordbær og kønsdele.
--
Mvh. Peter
Jeg søger en to- eller treværelses lejelejlighed i København hurtigst
muligt. Hvis du kan hjælpe, så send mig en mail.
Søren Hansen
>>I mit barndomshjem blev ordet brugt om det mandlige kønsorgan.
> Hvis du nogensinde blev bedt om at ordne jordbær, må du da være
> løbet skrigende bort.
Med frygt for at blive totalt til grin:
Den fangede jeg bare SLET ikke. Der er sikkert en eller anden underfundig
forbindelse mellem ordene "snøvs" og "jordbær" (og eventuelt "ordet"), som
jeg indenlunde begriber. Eller hvad? Jeg er stået TOTALT af her...
--
Salu2, Søren.
Christian Andersen
> Jeg glæder mig meget til at høre om koblingen mellem jordbær og kønsdele.
Gør du det?
--
.signature
Peter Bjerre Rosa
>> Jeg glæder mig meget til at høre om koblingen mellem jordbær og
>> kønsdele.
> Gør du det?
Ved nærmere eftertanke er det måske en af de oplysninger om Bertel, jeg
gerne vil være foruden.
Christian Andersen
>>> Jeg glæder mig meget til at høre om koblingen mellem jordbær og
>>> kønsdele.
>> Gør du det?
> Ved nærmere eftertanke er det måske en af de oplysninger om Bertel, jeg
> gerne vil være foruden.
Ja, eller i hvert fald vente med til vi alle er godt fulde ...
--
.signature
Peter Loumann
>>I mit barndomshjem blev ordet brugt om det mandlige kønsorgan.
>
>Hvis du nogensinde blev bedt om at ordne jordbær, må du da være
>løbet skrigende bort.
? - 'pyne'? Tyskerne siger godtnok 'puhlen', men det er vel næppe det,
du tænker på ...
--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk
Jonas Koch Bentzen
>
> Jeg bruger jævnligt udtrykket "at have snøvs til" i betydningen "at
> have åndsnærværelse til". Flere personer har imidlertid fortalt mig at
> det udtryk vist må være hjemmelavet; de anvender kun "snøvs" i
> sammensætningen "at gå fra snøvsen".
>
> Kender I udtrykket "at have snøvs til"
Næ, men jeg har dog hørt "snøvs" brugt i andre sammenhænge end lige "at
gå fra snøvsen". Som regel i sammenhænge, hvor ordet bruges som et
synonym for (snus)fornuft (sådan har jeg i hvert fald opfattet det).
Bertel Lund Hansen
>Er en snøvs ikke toppen af en sæk? Sådan én skal man jo stundom binde en
>knude på ...
Ja, ellers løber det jo bare ud.
Bertel Lund Hansen
>> Hvis du nogensinde blev bedt om at ordne jordbær, må du da være
>> løbet skrigende bort.
>Den fangede jeg bare SLET ikke.
Man ordner jordbær ved at pille snøvsen af. Det er nemmest lige
at tage fat om den og så dreje lidt rundt, så går den af.
PS. Snøvsen er kransen af bægerblade.
Gert Philipsen
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:5nbdku4eicaov4n2s...@news.telia.dk...
> Man ordner jordbær ved at pille snøvsen af. Det er nemmest lige
> at tage fat om den og så dreje lidt rundt, så går den af.
>
> PS. Snøvsen er kransen af bægerblade.
Vil du ikke være så venlig at minde mig om dette lige før næste års
jordbærsæson?
Jeg har en uimodståelig trang til at benytte dette udtryk over for svigermor
og de unge mennesker, der sælger jordbær uden for vort lokale supermarked.
--
Med venlig hilsen
Gert Philipsen, http://members.fortunecity.com/philipseng
Brug ikke din tid nu, til at fortryde hvad du brugte din tid i går til.
Byrial Jensen
Bertel Lund Hansen
>Vil du ikke være så venlig at minde mig om dette lige før næste års
>jordbærsæson?
Det har jeg glemt til den tid. Teoretisk kunne man jo godt sætte
Windows til at starte en eller anden jammerlig lyd på et bestemt
tidspunkt, men chancen for at der skal genindstalleres i
mellemtiden er desværre stor.
Brian Elmegaard
> ? - 'pyne'? Tyskerne siger godtnok 'puhlen', men det er vel næppe det,
> du tænker på ...
'Pyne' findes hverken i RO eller NDO...
Var det alvorligt ment?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.rk-speed.dk http://fiduso.dk http://sunsite.auc.dk/dk-tug
\TeX, tak.
Brian Elmegaard
> Jeg bruger jævnligt udtrykket "at have snøvs til" i betydningen "at
> have åndsnærværelse til". Flere personer har imidlertid fortalt mig at
>
> Kender I udtrykket "at have snøvs til", eller er det virkelig
> hjemmelavet?
Jeg kender det ikke, men efter at have læst tråden og sidste uges tråd
med 'for' kontra 'til', så er din udlægning nsæten rigtig, da
udtrykket må betyde 'at have næse for'.
Søren Hansen
>> Salu2, Søren.
> Hvilket sprog er den hilsen på?
Det er spanskagtigt.. "To" på spansk er "dos" -> "Salu2" -> "Saludos",
hvilket er en meget normal måde at underskrive sig på på spansk.
--
Salu2, Søren.
Peter Makholm
> 'Pyne' findes hverken i RO eller NDO...
Det undre mig egentligt. Er det ikke et normalt brugbart ord.
--
Peter Makholm | Ladies and gentlemen, take my advice, pull down your
pe...@makholm.net | pants and slide on the ice
http://hacking.dk | -- Sidney Freedman
Thomas Thorsen
> Det undre mig egentligt. Er det ikke et normalt brugbart ord.
Jeg har aldrig hørt ordet før.
TT
Peter Loumann
>> ? - 'pyne'?
>
>'Pyne' findes hverken i RO eller NDO...
Overraskende!
>Var det alvorligt ment?
Ja, da! I min familie har vi altid sagt 'pyne jordbær' om at fjerne
det, vi kaldte blomsten, det, Bertel kalder snøvsen. Jeg bruger det
stadig, i en snæver vending også om andre bær, og troede egentlig, det
var gængs.
Peter Makholm
> det, vi kaldte blomsten, det, Bertel kalder snøvsen. Jeg bruger det
> stadig, i en snæver vending også om andre bær, og troede egentlig, det
> var gængs.
Jeg mener også at det kan bruges om at nuppe små skud af planter.
--
Peter Makholm | Emacs is the only modern general-purpose
pe...@makholm.net | operating system that doesn't multitask
http://hacking.dk |
Henning Makholm
> Næ, men jeg har dog hørt "snøvs" brugt i andre sammenhænge end lige "at
> gå fra snøvsen".
Det eneste jeg er stødt på er Peyos tegneserie (som i de tidligste
danske oversættelser hed "Snøvserne" - de er heldigvis senere blevet
til smølfer) og Benny Andersens børnebøger.
--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."
Bertel Lund Hansen
>Ja, da! I min familie har vi altid sagt 'pyne jordbær' om at fjerne
>det, vi kaldte blomsten, det, Bertel kalder snøvsen.
Det *forekommer* mig at det har været nævnt før her i gruppen,
men ellers har jeg aldrig hørt det før. Mine jordbærerfaringer
stammer fra Odense, Bornholm og Sjælland.
Botanisk note: "Blomsten" er forkert, for til den hører også de
nu forsvundne kronblade og muligvis også selve jordbærret
(frugtknuden). Men det ligner en (grøn) blomst.
Søren Hansen
> tidspunkt, men chancen for at der skal genindstalleres i
> mellemtiden er desværre stor.
"genindstalleres"? Staves det virkelig sådan i dagens Danmark?
--
Salu2, Søren.
Bertel Lund Hansen
>"genindstalleres"? Staves det virkelig sådan i dagens Danmark?
Nej, kun i min forvirrede version.
Ruth Nielsen
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> Peter Makholm skrev:
> > Det undre mig egentligt. Er det ikke et normalt brugbart ord.
> Jeg har aldrig hørt ordet før.
Det kan jeg godt forstå, det havde jeg heller aldrig før det blev nævnt
her i gruppen for mere end et år siden. Ved den lejlighed lærte jeg at
det rigtige at sige når man gør jordbær i stand er at man hasper
jordbær.
Jeg lærte ved samme lejlighed at det lille grønne stjerneblad var det
der hed haspen.
Nu har jeg prøvet at få flere mennesker til at sige at de hasper jordbær,
når de fjerner det grønne. og så siger I sørme' nu at det hedder *pyne*.
Jammen alser ...
Nu har jeg lært at sige haspe så det bliver jeg ved med.
Med venlig hilsen Ruth
Ruth Nielsen
"Thomas Thorsen" skrev i en meddelelse
> > Er en snøvs ikke toppen af en sæk?
... ...
> Men det har altså også fået betydningen "den del af en sæk der er over
> sammensnøringen", måske fordi det med lidt god vilje kan ligne en næse.
Kommer det ikke meget an på, hvad der er i sækken? :-)
Med venlig hilsen Ruth
~~~~~~~~~~~~~~~~~~*
"Ham der hed Junior lignede en
kummefryser på højkant med rødt fuldskæg."
Peter Loumann
>så siger I sørme' nu at det hedder *pyne*.
Jeg siger ikke, det *hedder* pyne, kun at det er det ord, *jeg* er
vokset op med og bruger.
>Jammen alser ...
Ja, ih altså! - jeg som troede, 'pyne' var gængs
>Nu har jeg lært at sige haspe så det bliver jeg ved med.
Klart! Jeg fortsætter (fremturer?) også med 'pyne'.
Per K. Nielsen
wrote:
>> Men det har altså også fået betydningen "den del af en sæk der er over
>> sammensnøringen", måske fordi det med lidt god vilje kan ligne en næse.
>
>Kommer det ikke meget an på, hvad der er i sækken?
Det kan vel ikke være meget andet end en kat?
--
Per K. Nielsen
Byrial Jensen
> Botanisk note: "Blomsten" er forkert, for til den hører også de
> nu forsvundne kronblade og muligvis også selve jordbærret
> (frugtknuden). Men det ligner en (grøn) blomst.
Botanisk rettelse: De grønne blade på et jordbær er et bibæger, og
selve jordbærret er ikke en frugtknude, men en stærkt opsvulmet
blomsterbund. De små brune prikker på jordbærret er frugterne
(nødder).
kautaq
> Brian Elmegaard writes:
> > 'Pyne' findes hverken i RO eller NDO...
> Det undre mig egentligt. Er det ikke et normalt brugbart ord.
Og du er født på Sjælland (så vidt jeg ved), så er det da underligt
hvis man skal tro på denne artikel fra Sproget i Kunst og Kultur,
JP i juli. (fast rubrik hver tirsdag)
Det kan selvfølgelig være at at alle de jyder der flytter til
KBH. har bragt det med sig og gjort det almindeligt nu til dags
- hvem ved?
Pyne jordbær
Spørgsmål fra Struer:
Vi havde for en del år siden besøg af en journlist, der talte
et meget smukt dansk. Jeg forsøgte at lytte mig til, hvor han
stammede fra.
Men det var umuligt - indtil han brugte udtrykket "pyne jordbær".
Så vidste jeg, at han sikkert var fra Århus.
Har jeg ret i, at udtrykket "pyne" er en østjysk specialitet?
Svar: Ja. I 1994 spurgte "Sproget", om læserne vidste, hvad det
betød at "pyne jordbær".
Resultatet var 30 breve fra læsere, der alle stammede fra eller
boede i Østjylland - og Institut for Jysk Sprog og Kulturforskning
kunne supplere med en oplysning om, at kendskabet til udtrykket
er koncentreret til området øst for en linje fra Horsens i syd
til Mariager Fjord i nord.
"Pyne" betyder dels at pille blomst og stilk af bær
(jordbær, stikkelsbær, solbær og ribs), dels at fjerne dun på
fjerkræ, efter at fjerene er pillet af.
En pige fra århusegnen, der var flyttet til Sjælland, havde
brugt ordet i en stil i den tro, at det var rigsdansk - og blev
noget forbavset over, at læreren, der åbenbart ikke kendte
udtrykket, havde forsynet det med røde streger.
A.M.B, Odense, skrev i sit brev:
"Da jeg i sommeren 1950 ankom til Rødding Højskole som elev, tog
forstander Hans Lund imod os, og da jeg skulle præsentere mig og
fortalte, at jeg kom fra Fausing ved Randers, svarede han:
Det er der, hvor man pyner jordbær"!
Gengivet uden tilladelse ©JP2002
--
Mike http://home2.inet.tele.dk/kautaq
Peter Loumann
>[...]
>Det kan selvfølgelig være at at alle de jyder der flytter til
>KBH. har bragt det med sig og gjort det almindeligt nu til dags
>- hvem ved?
>[...]
> Pyne jordbær
>[...]
>Gengivet uden tilladelse ©JP2002
Tak! Det var da en fin forklaring. Den passer også godt med, at mine
forældre flyttede til Kbh. fra hhv. Århus og Hadsten (en stationsby
ml. Århus og Randers). Indtil jeg nu blev klogere, troede jeg, det var
standarddansk.