valsen man går på
Helge S
sikkert noget med Waltzing Matilda.
-
Waltzing Matilda som jeg lige hører i Tom Waits helt egen udgave. Den kan
downloades. Søg!
Helge S
Wilstrup
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i meddelelsen
news:47bcd516$0$90267$1472...@news.sunsite.dk...
Walzing Mathilda har ikke ret meget med en vals at gøre. En
mathilda er det australske-engelske ord for et tæppe der er
rullet sammen og som bæres af daglejerne der vandrer fra sted
til sted mellem gårdene (farmene) og påtager sig forefaldende
sæsonbetonet arbejde.
At der nævnes noget med "vals" skyldes det faktum at tæppet -
når det ses bagfra på ryggen af en sådan "swagman"
(vagabond) - ser ud som om den danser vals.
Men som sagt: Mathilda er ikke en pige, som man umiddelbart
skulle tro.
BJ
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i en meddelelse
news:47bcd516$0$90267$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Hvad er det for en vals man går på når man går på valsen? Den vals har
> sikkert noget med Waltzing Matilda.
'At gå på valsen' er gamle dages efteruddannelse indenfor håndværkerfagene.
Det har intet med danseformen 'vals' at skaffe og heller ikke sangen
Waltzing Matilda..
mvh
Bjørn J.
Herluf Holdt, 3140
> Hvad er det for en vals man går på når man går på valsen?
DEO:
II. *vals* /en/ i forb. /gå, være på valsen/ 'rejse'
(i udlandet) som håndværker'; lån fra ty. /Walze/
i forb. som /auf die Walze gehen/, /auf der Walze sein/;
dannet til /walzen/ 'rejse som håndværkssvend',
ty. dial. 'gå og drive, strejfe om', samme ord som
/walzen/ 'dreje sig', se u. I. /vals/.
III. *valse* v. 'danse vals'; no. d.s., sv. /valsa/,
ty. /walzen/; afledn. til /vals/, I.
I. *vals* /en/ 1. 'runddans; musikst.'.
[...] Jf. II. /vals/, I.,III. /valse, vralte/.
P.s. Fra min tid i Slesvig, husker jeg de der mænd med
store, sorte filthatte og sorte bukser med meget vide
bukseben, som vandrede fra by til by. De blev vistnok
kaldt 'Zimmerleute'. Jeg tror nok det svarede lidt til
dem vi herhjemme kaldte 'navere'.
--
Herluf :·)
BJ
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47bd2ed4$0$2108$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
> P.s. Fra min tid i Slesvig, husker jeg de der mænd med
> store, sorte filthatte og sorte bukser med meget vide
> bukseben, som vandrede fra by til by. De blev vistnok
> kaldt 'Zimmerleute'. Jeg tror nok det svarede lidt til
> dem vi herhjemme kaldte 'navere'.
http://da.wikipedia.org/wiki/Naver_%28h%C3%A5ndv%C3%A6rker%29
mvh
Bjørn J.
BJ
"Wilstrup" <n...@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:47bd1294$0$15894$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
KLIP
>> Hvad er det for en vals man går på når man går på valsen? Den vals har
>> sikkert noget med Waltzing Matilda.
>>
>> -
>> Waltzing Matilda som jeg lige hører i Tom Waits helt egen udgave. Den kan
>> downloades. Søg!
>
> Walzing Mathilda har ikke ret meget med en vals at gøre. En mathilda er
> det australske-engelske ord for et tæppe der er rullet sammen og som bæres
> af daglejerne der vandrer fra sted til sted mellem gårdene (farmene) og
> påtager sig forefaldende sæsonbetonet arbejde.
>
> At der nævnes noget med "vals" skyldes det faktum at tæppet - når det ses
> bagfra på ryggen af en sådan "swagman" (vagabond) - ser ud som om den
> danser vals.
>
> Men som sagt: Mathilda er ikke en pige, som man umiddelbart skulle tro.
Ret imponerende læsning at man ved mere om dette end vore egne gamle
traditioner.
mvh
Bjørn J.
BJ
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i en meddelelse
news:47bcd516$0$90267$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
> Hvad er det for en vals man går på når man går på valsen? Den vals har
> sikkert noget med Waltzing Matilda.
Nej, så skal du spille sangen 'Åh, disse minder'.......' .. i hulen du
svendene finder, med gode, det gamle humør!'
Sangen kaldes også for 'Naversangen'.
mvh
Bjørn J.
Peter Loumann
> De blev vistnok kaldt 'Zimmerleute'.
Min store dansk-tyske foreslår der Wandergeselle
> Jeg tror nok det svarede lidt til
> dem vi herhjemme kaldte 'navere'.
De har en 'hule' her i byen
http://www.naverne.com/club/clubshow.asp?id=naestved&pg=page1&real=N%E6stved
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
Birgitte
>Her kan du læse lidt om det:
http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3176
--
Venlig hilsen
Birgitte
Helge S
Måske har jeg formuleret mit spørgsmål forkert. Er der nogen der har en
forklaring på hvorfor det hedder "valsen"? Jeg kender godt "waltz mathilda",
og jeg har rejst sammen med farende svende i min ungdom.
-
Må jeg endnu engang anbefale Tom Waits udagve
Bertel Lund Hansen
> P.s. Fra min tid i Slesvig, husker jeg de der mænd med
> store, sorte filthatte og sorte bukser med meget vide
> bukseben, som vandrede fra by til by.
Jeg så en udsendelse om naverne for et par år siden. Derfor
vidste jeg hvad det var da fire-fem af dem besteg en bus i Odense
som jeg sad i.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
BJ
"Bertel Lund Hansen" <unos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:1mlqr3987if9qfq2u...@4ax.com...
KLIP
>> P.s. Fra min tid i Slesvig, husker jeg de der mænd med
>> store, sorte filthatte og sorte bukser med meget vide
>> bukseben, som vandrede fra by til by.
>
> Jeg så en udsendelse om naverne for et par år siden. Derfor
> vidste jeg hvad det var da fire-fem af dem besteg en bus i Odense
> som jeg sad i.
Nej, de har heller ikke synet meget i gadebilledet siden 193/14.
Hvis man er fra eller kommer i håndværkerkredse, så er naverne yderst
velkendte og hvem har ikke sunget med på omkvædet:"Åh, disse minder...".
mvh
Bjørn J.
Bertel Lund Hansen
> Måske har jeg formuleret mit spørgsmål forkert. Er der nogen der har en
> forklaring på hvorfor det hedder "valsen"?
Ja, det havde Herluf. Jeg kan da citere en bid derfra:
ty. dial. 'gå og drive, strejfe om', samme ord som
/walzen/ 'dreje sig', se u. I. /vals/.
--
BJ
KLIP
>> Måske har jeg formuleret mit spørgsmål forkert. Er der nogen der har en
>> forklaring på hvorfor det hedder "valsen"?
>
> Ja, det havde Herluf. Jeg kan da citere en bid derfra:
>
> ty. dial. 'gå og drive, strejfe om', samme ord som
> /walzen/ 'dreje sig', se u. I. /vals/.
Jeg synes nu bedre om denne forklaring:
"Endnu levede der svende, der havde været på valsen, de var gået på deres
fødder fra By til By, arbejdet uger eller måneder på de steder hvor de
fandt, at det var godt at være og hvor de kunne lære noget nyt, tjene så
meget at de kunne rejse videre. De færreste, selv blandt dem , der i sin tid
havde været på valsen, vidste hvad disse to egentlig betød. Oprindeligt hed
det at gå på Vallen, og Vallen var den vandring der førte til Mestre hvor de
søgte arbejde, som de rejsende håndværks svende måtte foretage, når de var
på svendenes herberg og havde fået efterset deres Valtavle. "
mvh
Bjørn J.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg synes nu bedre om denne forklaring:
>
> "Endnu levede der svende, der havde været på valsen, de var gået på
> deres fødder fra By til By, arbejdet uger eller måneder på de steder
> hvor de fandt, at det var godt at være og hvor de kunne lære noget
> nyt, tjene så meget at de kunne rejse videre. De færreste, selv
> blandt dem , der i sin tid havde været på valsen, vidste hvad disse
> to egentlig betød. Oprindeligt hed det at gå på Vallen, og Vallen var
> den vandring der førte til Mestre hvor de søgte arbejde, som de
> rejsende håndværks svende måtte foretage, når de var på svendenes
> herberg og havde fået efterset deres Valtavle. "
Se eventuelt også den tyske version af det wikipedialink du selv gav:
http://de.wikipedia.org/wiki/Wanderjahre
--
Herluf ·
BJ
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47bd6c4e$0$2109$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
KLIP
Det er da slet ikke usandsynligt, det danske udtryk 'Gå på Vallen' som mange
andre ord er blevet 'fortysket'.
Jeg vil vove den påstand, oplysningerne som Herluf anvendte, er upræcise og
lavet uden kendskab til ordets oprindelige stavemåde.
Det er garanteret helt ubestrideligt, det har heddet at ' Gå på Vallen' på
dansk.
Jeg finder man bør ændre oplysningerne om det 'at gå på valsen' til at
omfatte ordets oprindelige stavemåde og ikke mindst direkte betydning og
anvendelse ... i hine tider.
mvh
Bjørn J.
Herluf Holdt, 3140
> Jeg vil vove den påstand, oplysningerne som Herluf anvendte, er
> upræcise og lavet uden kendskab til ordets oprindelige stavemåde.
>
> Det er garanteret helt ubestrideligt, det har heddet at ' Gå på
> Vallen' på dansk.
>
> Jeg finder man bør ændre oplysningerne om det 'at gå på valsen'
> til at omfatte ordets oprindelige stavemåde og ikke mindst direkte
> betydning og anvendelse ... i hine tider.
http://ordnet.dk/ods/opslag?id=587605
--
Herluf ·
BJ
KLIP
Der står jo intet om det 'at gå på Valle'.
Oplagsværket dækker ikke før 1700.
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=vallen
Det er for upræcist og bør ændres, da det 'at gå på Vallen' er den korrekte
danske oprindelse.
mvh
Bjørn J.
David T. Metz
> "Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i meddelelsen
>>-
>>Waltzing Matilda som jeg lige hører i Tom Waits helt egen
>>udgave. Den kan downloades. Søg!
> Men som sagt: Mathilda er ikke en pige, som man umiddelbart
> skulle tro.
I Tom Waits' tilfælde (Tom Traubert's Blues - Ten sheets to the wind in
Copenhagen) er der dog tale om en hyldest til Mathilde Bondo.
David
David T. Metz
> Jeg tror nok det svarede lidt til
> dem vi herhjemme kaldte 'navere'.
De findes stadig. Jeg så en i Brønshøj i går.
David
Herluf Holdt, 3140
>> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=587605
>
> Der står jo intet om det 'at gå på Valle'.
>
> Oplagsværket dækker ikke før 1700.
>
> http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=vallen
>
> Det er for upræcist og bør ændres, da det 'at gå på Vallen'
> er den korrekte danske oprindelse.
Før 1700, så skal du se i Otto Kalkar:
http://www.hist.uib.no/kalkar/
Men du finder intet der.
Dine kilder er ikke gode.
--
Herluf ·
David T. Metz
> Jeg vil vove den påstand, oplysningerne som Herluf anvendte, er upræcise og
> lavet uden kendskab til ordets oprindelige stavemåde.
Det er en interessant diskussion. Måske er der tale om en historisk
ændring i synet på rejsende håndværkere eller også er der tale om at
dele af befolkningen så ned på den praksis, og deres brug af udtrykket
derfor var lettere nedsættende?
Det er rent gætteri fra min side.
David
Helge S
Det gør den ikke ringere. (Der er nogle grimme hug til København).
Herluf Holdt, 3140
> Der står jo intet om det 'at gå på Valle'.
>
> Oplagsværket dækker ikke før 1700.
>
> http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=vallen
>
> Det er for upræcist og bør ændres, da det 'at gå på Vallen'
> er den korrekte danske oprindelse.
Nå! Kilde?
Hvis din kilde er denne, så ville jeg skrotte den:
http://www.flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3176
Og så ville det klæde dig at angive kilder til dine påstande.
Helge S
Bertel Lund Hansen wrote:
> Helge S skrev:
>
>> Måske har jeg formuleret mit spørgsmål forkert. Er der nogen der har
>> en forklaring på hvorfor det hedder "valsen"?
>
> Ja, det havde Herluf. Jeg kan da citere en bid derfra:
>
> ty. dial. 'gå og drive, strejfe om', samme ord som
> /walzen/ 'dreje sig', se u. I. /vals/.
Tak til Herluf for det svar og for alle andre svar. Wikipedia nævner en
forbindelse til "waltz mathilda".
http://en.wikipedia.org/wiki/Waltzing_Matilda : ... derived from the German
term auf der Walz, which means to travel while working as a craftsman and
learn new techniques from other masters before returning home after three
years and one day, a custom which is still in use today among carpenters.
kautaq
>> http://ordnet.dk/ods/opslag?id=587605
> Der står jo intet om det 'at gå på Valle'.
> Oplagsværket dækker ikke før 1700.
> http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=vallen
>
> Det er for upræcist og bør ændres, da det 'at gå på Vallen' er den
> korrekte danske oprindelse.
Valle er et biprodukt ved ostefremstilling. Vallen kan fint
bruges til svinefoder. Vallen indeholder proteinstoffer,
sukkerstoffer og fedt. Dog er procenten af tørstof kun
5-6%. Jeg tror ikke man kan gå på vallen, men man kan
jo aldrig vide.
Mike
kautaq
> sukkerstoffer og fedt. Dog er procenten af tørstof kun
> 5-6%. Jeg tror ikke man kan gå på vallen, men man kan
> jo aldrig vide.
Mængden selvfølgelig...
Jeg glemte også kildehenvisning:
Landbrugets Ordbog
Gyldendalske 1951
Mike
BJ
"David T. Metz" <d...@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:47bd7570$0$90270$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
>> Jeg vil vove den påstand, oplysningerne som Herluf anvendte, er upræcise
>> og lavet uden kendskab til ordets oprindelige stavemåde.
>
> Det er en interessant diskussion. Måske er der tale om en historisk
> ændring i synet på rejsende håndværkere eller også er der tale om at dele
> af befolkningen så ned på den praksis, og deres brug af udtrykket derfor
> var lettere nedsættende?
Håndværkere har siden tidernes morgen været et yderst respekteret folkefærd.
Uden dem var der ikke sket de fremskrid som vitterligen er.
Det er vist først i nyere tid, folk "ser ned" på håndværkere.
> Det er rent gætteri fra min side.
Det ene gæt er sikkert lige godt som det andet.
mvh
Bjørn J.
BJ
"Helge S" <hel...@solo.dk> skrev i en meddelelse
news:47bd8054$0$90263$1472...@news.sunsite.dk...
KLIP
Nu kan den nyere australske tid vist ikke dateres så langt tilbage som visse
andre nationers, så den sproglige indflydelse må nok karakteriseres som
værende af nyere dato..
Jeg tror ikke aboriginerne (Indigenous Australians) gik på (Vallen) valsen
og fik udstedt val(se)tavler som bevis på enten frem- eller tilbagegang i
uddannelsen.
mvh
Bjørn J.
Per Vadmand
>
> Nu kan den nyere australske tid vist ikke dateres så langt tilbage
> som visse andre nationers, så den sproglige indflydelse må nok
> karakteriseres som værende af nyere dato..
>
Det minder mig om historien om manden, der skulle have indrejsetilladelse
til Australien. Kontrolløren: "Er De tidligere straffet?" Manden: "Nej, skal
man stadig være det?"
Per V
--
"Gid jeg kunne trylle, så der ikke fandtes arbejde. Så ville alle
mensker komme hen til mig og gi mig en medalje" Bastian 5½ år