Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Velformuleret/velformulerende

481 views
Skip to first unread message

Rømer

unread,
Nov 28, 2002, 1:45:34 AM11/28/02
to
Om en tale holdt af en person med gode talegave kan man sige, at den var
godt formuleret - den var velformuleret.

Spørgsmålet er så, hvad man kalder taleren.
Jeg vil mene, at man kalder ham/hende velformulerende.
Andre mener, det hedder velformuleret også her.
Hvad er korrekt?

Leo


Rasmus Underbjerg Pinnerup

unread,
Nov 28, 2002, 3:50:43 AM11/28/02
to
"Rømer" <ro...@esenet.dk> mælte sligt:

>Spørgsmålet er så, hvad man kalder taleren.
>Jeg vil mene, at man kalder ham/hende velformulerende.
>Andre mener, det hedder velformuleret også her.
>Hvad er korrekt?

Det sidste, i hvert fald i min verden. En person er velformuleret.
"Velformulerende" har jeg aldrig hørt. Skulle det knytte an til et verbum "at
velformulere"?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Præk evangeliet til alle tider.
Brug om nødvendigt ord."
- Sankt Frans af Assisi

Emma Vilsře

unread,
Nov 28, 2002, 4:56:17 AM11/28/02
to

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" skrev:

> "Velformulerende" har jeg aldrig hørt. Skulle det knytte an til et verbum
"at
> velformulere"?

Tja, måske noget i retning af, at "han formulerer sig vel", "han talte
vel" - "han var veltalende".

For jeg må sige, at jeg ligesom Rømer har problemer med formen
"velformuleret", når det drejer sig om en person.
En velformulerende person kan for mig at se lave en velformuleret sætning.
Det er det sprogligt logiske for mig.

Men jeg siger faktisk "han er velformuleret" for at falde ind i den
sprogjargon, jeg hører for det meste.

Ser frem til at høre, hvad de sprogkundige har at sige!

Knus, Emma


Tom Wagner

unread,
Nov 28, 2002, 6:16:08 AM11/28/02
to
On Thu, 28 Nov 2002 10:56:17 +0100, "Emma Vilsøe"
<brevb...@hotmail.com> wrote:

>Men jeg siger faktisk "han er velformuleret" for at falde ind i den
>sprogjargon, jeg hører for det meste.

Jeg tror, at 'velformulerende' var næsten eneherskende før i tiden,
mens 'velformuleret' nu er almindeligt; og jeg studser ikke længere
over formen.
Vi siger også uden videre: "Han er en berejst mand".

Tom

Bertel Lund Hansen

unread,
Nov 28, 2002, 12:19:53 PM11/28/02
to
Tom Wagner skrev:

>Jeg tror, at 'velformulerende' var næsten eneherskende før i tiden

Jeg har ikke hørt det.

>mens 'velformuleret' nu er almindeligt; og jeg studser ikke længere
>over formen.

Jeg har ikke hørt andet.

Er "veltalende" ikke lidt mere nutidigt end "velformuleret". Kan
en veltalende mand sidde tavs i en sofa?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rømer

unread,
Nov 28, 2002, 1:01:39 PM11/28/02
to
> Vi siger også uden videre: "Han er en berejst mand".

Jo, men så er det jo også mandens selv, der er berejst - det er jo hans
tale, der er velformuleret.

Bo Hansen

unread,
Nov 28, 2002, 1:03:07 PM11/28/02
to

Rømer skrev

> Jeg vil mene, at man kalder ham/hende velformulerende.
> Andre mener, det hedder velformuleret også her.

Jeg ville til enhver tid sige velformulerende.

Manden er jo ikke velformuleret, det han _siger_ kan
imidlertid godt være velformuleret.

Bo H.

Bertel Lund Hansen

unread,
Nov 28, 2002, 1:40:42 PM11/28/02
to
Rømer skrev:

>Jo, men så er det jo også mandens selv, der er berejst - det er jo hans
>tale, der er velformuleret.

Kunne du ikke sige om ham at "Han formulerer sig godt/klart/..."?

Det lyder som om du kun vil sige "Han formulerer sin tale godt".

Tom Wagner

unread,
Nov 28, 2002, 2:00:01 PM11/28/02
to

Jeg forsøger blot at besvare dit oprindelige spørgsmål:

"Spørgsmålet er så, hvad man kalder taleren.
Jeg vil mene, at man kalder ham/hende velformulerende.
Andre mener, det hedder velformuleret også her.
Hvad er korrekt?"

Om det er "korrekt" eller ej, kan være svært at svare på. Men at det
bruges er sikkert!

Børge Dissing og Sigrid Helles Gyldendals røde ordbog Dansk-dansk:
"velformuleret (to) om en tekst, der er godt affattet, også om en
person, der udtrykker sig godt".

Tom

Bo Hansen

unread,
Nov 28, 2002, 2:05:08 PM11/28/02
to

Bertel Lund Hansen skrev i en meddelelse

> Kunne du ikke sige om ham at "Han formulerer sig godt/klart/..."?

Jo, men du kan ikke sige "Han er formuleret godt".



> Det lyder som om du kun vil sige "Han formulerer sin tale godt".

Nej.

Bo H.

jackm...@gmail.com

unread,
Jan 27, 2014, 6:42:06 AM1/27/14
to
Velformulerende er i dag godkendt, fordi så mange har lavet fejlen... Men det betragtes som dårligt sprogbrug, og er i sagens natur meget uheldigt at benytte, da man ikke er velformuleret, såfremt man benytter ordet velformulerende.

Martin Bak

unread,
Jan 27, 2014, 6:50:25 AM1/27/14
to

<jackm...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:85114fb6-446b-40eb...@googlegroups.com...
Jeg er uenig. En tekst kan være velformuleret. En person der formulerer
noget kan være velformulerende.

Før i tiden brugte jeg også "velformuleret" i begge tilfælde, men det er jeg
efter logisk ræsonnement holdt op med.

--
Martin




Peter Brandt Nielsen

unread,
Jan 27, 2014, 7:15:10 AM1/27/14
to
jackmail79 skrev:

> Velformulerende er i dag godkendt, fordi så mange har lavet fejlen... Men det betragtes som dårligt sprogbrug, og er i sagens natur meget uheldigt at benytte, da man ikke er velformuleret, såfremt man benytter ordet velformulerende.

Det er begrænset, hvor godkendt eller anerkendt det er. Så vidt jeg kan
se, står det hverken i Retskrivningsordbogen eller Nudansk Ordbog.

Det står i Den Danske Ordbog med standardbemærkningen "denne brug regnes
af nogle for ukorrekt".

--
Peter

Bertel Lund Hansen

unread,
Jan 27, 2014, 1:51:08 PM1/27/14
to
jackm...@gmail.com skrev:

> Velformulerende er i dag godkendt, fordi så mange har lavet
> fejlen...

Hvorfor er det en fejl? Jeg vil ikke kalde det en fejl, men jeg
synes at "velformuleret" er bedre når man beskriver en person.

--
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_sachs

Bertel Lund Hansen

unread,
Jan 27, 2014, 1:53:07 PM1/27/14
to
Martin Bak skrev:

> Før i tiden brugte jeg også "velformuleret" i begge tilfælde,
> men det er jeg efter logisk ræsonnement holdt op med.

Uha, det er et skråplan.

Han er skam udmærkende.

--
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_sachs

Martin Bak

unread,
Jan 27, 2014, 2:22:12 PM1/27/14
to

"Bertel Lund Hansen" <kanon...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:52e6aadc$0$302$1472...@news.sunsite.dk...
> Martin Bak skrev:
>
>> Før i tiden brugte jeg også "velformuleret" i begge tilfælde,
>> men det er jeg efter logisk ræsonnement holdt op med.
>
> Uha, det er et skråplan.
>
> Han er skam udmærkende.
>
Det er han vel, hvis han udmærker noget. (hvordan man så gør det)

--
Martin


Bertel Lund Hansen

unread,
Jan 27, 2014, 2:55:30 PM1/27/14
to
Martin Bak skrev:

>> Han er skam udmærkende.

> Det er han vel, hvis han udmærker noget. (hvordan man så gør det)

Kunne du ikke sige:

Han er udmærket.

--
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_sachs

Vidal

unread,
Jan 27, 2014, 3:07:08 PM1/27/14
to
Den 27-01-2014 20:55, Bertel Lund Hansen skrev:

> Han er udmærket.

Ja, nu om dage siger man jo, han er udemærket.

Tom Wagner

unread,
Jan 27, 2014, 3:54:03 PM1/27/14
to
Den 27-01-2014 19:51, Bertel Lund Hansen skrev:

>> Velformulerende er i dag godkendt, fordi så mange har lavet
>> fejlen...

> Hvorfor er det en fejl? Jeg vil ikke kalde det en fejl, men jeg
> synes at "velformuleret" er bedre når man beskriver en person.

Hvis det drejer sig om en handling, personen udfører, passer det da
meget godt med lange tillægsform: Han er udfordrende/han er udfordret;
han er frastødende/han er frastødt.

Hilsen Tom

Bertel Lund Hansen

unread,
Jan 28, 2014, 3:35:53 AM1/28/14
to
Tom Wagner skrev:

>> Hvorfor er det en fejl? Jeg vil ikke kalde det en fejl, men jeg
>> synes at "velformuleret" er bedre når man beskriver en person.

> Hvis det drejer sig om en handling, personen udfører, passer
> det da meget godt med lange tillægsform: Han er
> udfordrende/han er udfordret; han er frastødende/han er
> frastødt.

Ja - hvis man glemmer den etablerede sprogbrug.

--
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_statens_salg_af_dong_til_goldman_sachs

"Poul E. Jørgensen"

unread,
Jan 28, 2014, 12:25:57 PM1/28/14
to
Den 27-01-2014 21:07, Vidal skrev:
> Den 27-01-2014 20:55, Bertel Lund Hansen skrev:

> Ja, nu om dage siger man jo, han er udemærket.

Så kan man heller ikke så godt høre når han skriger.

--
Fjern Z hvis du svarer per e-mail.
Remove the Z if replying by e-mail.
0 new messages