Forfærdentlig
Per Vadmand
der ellers var en så godt som perfekt staver, konsekvent stavede ordet
"forfærdelig" som "forfærdentlig". Han stammede fra Nordjylland.
Er der andre her i gruppen, der er stødt på denne stavemåde/udtale? Eller
drejer det sig måske om en privat, indforstået vits?
Bare nysgerrig og en smule mystificeret.
Min far brugte i øvrigt bolle-å og små begyndelsesbogstaver i substantiverne
allerede dengang. Var altså meget bevidst om sit skriftsprog, så en eller
anden forklaring på den særprægede stavemåde af netop dette ord må der jo
være.
Hilsen
Per V.
Bertel Lund Hansen
>Er der andre her i gruppen, der er stødt på denne stavemåde/udtale?
Jeg har mødt "forfærnligt", og det kan man stadig høre af og til.
Det (og andre n-variationer) lyder forfærdeligt.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Flemming Lindblad Johansen
> [...] "forfærdentlig".
>
> Er der andre her i gruppen, der er stødt på denne stavemåde/udtale?
Jeg er aldrig stødt på stavemåden, men udtalen er ret udbredt i
Vendsyssel.
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
I øvrigt mener jeg at "Søndagsavisen" bør lukkes.
Søren Thuesen
> I øvrigt mener jeg at "Søndagsavisen" bør lukkes.
Tør jeg i min uendelige nysgerrighed spørge hvorfor? Og hvis det er
off-topic ;-), kunne du måske maile mig et svar?
mvh
--
Søren Thuesen
Per Vadmand
Bertel Lund Hansen <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ga7eftof3kec7k013...@sunsite.auc.dk...
> Per Vadmand skrev:
>
> >Er der andre her i gruppen, der er stødt på denne stavemåde/udtale?
>
> Jeg har mødt "forfærnligt", og det kan man stadig høre af og til.
> Det (og andre n-variationer) lyder forfærdeligt.
>
Hvor har du mødt den? Og er den dialektal? For i så fald er æstetiske
vurderinger vel irrelevante...? Ved nærmere granskning har jeg bemærket, at
min farogså konsekvent udelader -t-bøjning i adverbielle -lig-endelser, også
hvor de efter min sprogsans skulle være. Et klart (nord)jysk(t) træk.Det er
i øvrigt et af de få områder, hvor jeg selv føler mig en smule sprogligt
usikker (min far ville have skrevet "sproglig usikker") Er der nogen, der
har en tommelfingerregel for, hvornår det t skal være der eller ej?
Hilsen
Per V.
Bertel Lund Hansen
>> Det (og andre n-variationer) lyder forfærdeligt.
>Hvor har du mødt den?
Jeg husker den fra Odense, men jeg har også hørt det her i
Horsens.
>Og er den dialektal?
Jeg ved det ikke, men jeg tror det ikke.
>For i så fald er æstetiske vurderinger vel irrelevante...?
Overhovedet ikke.
>Ved nærmere granskning har jeg bemærket, at
>min farogså konsekvent udelader -t-bøjning i adverbielle -lig-endelser, også
>hvor de efter min sprogsans skulle være. Et klart (nord)jysk(t) træk.
Måske. Det er en tendens der kan opleves over hele landet, også i
rigsdansk (jf. RO), men måske er den mere udbredt i det jyske?
>Det er i øvrigt et af de få områder, hvor jeg selv føler mig en smule sprogligt
>usikker (min far ville have skrevet "sproglig usikker") Er der nogen, der
>har en tommelfingerregel for, hvornår det t skal være der eller ej?
Der skal være t, når det er et adverbium. Godt nok er der som
regel valgfrihed, men sætter du t på, vil du sjældent lave fejl.
Jeg er sprogligt usikker.
Udtalelsen blev fremsat af en sprogligt kompetent person.
Hvis det er et tillægsord, er det en anden sag. Så følger
bøjningen navneordets køn:
En sproglig student
Et sprogligt problem
Per Vadmand
PV
Bertel Lund Hansen
... men monsterciterede desværre også. Husk lige at barbere
citaterne.
Byrial Jensen
>Det er
>i øvrigt et af de få områder, hvor jeg selv føler mig en smule sprogligt
>usikker (min far ville have skrevet "sproglig usikker") Er der nogen, der
>har en tommelfingerregel for, hvornår det t skal være der eller ej?
Se RO § 38 om biord dannet af tillægsord som ender på -ig eller
-lig.
Normalt er -t obligatorisk når ordet betegner en måde (f.eks.
sprogligt usikker), mens det i visse tilfælde er frivilligt når
ordet er en gradsangivelse (f.eks. forfærdelig(t) usikker).
RO anbefales for detaljer.