Leve på polsk
Rømer
stammer?
Taler vi om roe-polakker, eller er udtrykket ældre ?
Dækker udtrykket andet end blot at leve i papirløst ægteskab?
Håber I kan hjælpe!
Leo
Bertel Lund Hansen
>Er der nogen, der har en idé om, hvorfra udtrykket "at leve på polsk"
>stammer?
>Taler vi om roe-polakker
Det var vist konklusionen sidst vi havde det oppe at vende.
>Dækker udtrykket andet end blot at leve i papirløst ægteskab?
Nej.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Ann Nielsen
> Er der nogen, der har en idé om, hvorfra udtrykket "at leve på polsk"
> stammer?
> Taler vi om roe-polakker, eller er udtrykket ældre ?
I min skoletids historietimer hed det at udtrykket stammer fra
Napoleonstiden.
Napoleon levede en tid sammen med Marie Valevska i Polen,
uden at de var gift.
Om det kun var min lærers idé skal jeg ikke kunne sige. Men
det lyder da meget sandsynligt.
--
Ann
Poul Erik Jørgensen
"Ann Nielsen" <cfp1...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9cotpb$29b9$1...@news.cybercity.dk...
> I min skoletids historietimer hed det at udtrykket stammer fra
> Napoleonstiden.
> Napoleon levede en tid sammen med Marie Valevska i Polen,
> uden at de var gift.
> Om det kun var min lærers idé skal jeg ikke kunne sige. Men
> det lyder da meget sandsynligt.
Nej.
PEJ
Kresten Nørgaard
Jep! Polakkerne var jo typisk katolikker, og der var ingen katolske præster
på Lolland-Falster. Selv om de kaldes roe-polakker var de her ikke kun i
roe-sæsonen, men ofte i årevis. Hvis et par unge polakker fattede kærlighed
for hinanden, levede de derfor ofte "på polsk", indtil de fik lejlighed til
at blive viet af en katolsk præst.
> Dækker udtrykket andet end blot at leve i papirløst ægteskab?
Nej
Kresten
Ann Nielsen
Poul Erik Jørgensen skrev
> > Om det kun var min lærers idé skal jeg ikke kunne sige. Men
> > det lyder da meget sandsynligt.
>
> Nej.
>
Nu har du formodentlig ikke kendt min lærer, så sandsynligheden af
hvad han kunne finde på, kan du vel næppe udtale dig så kategorisk om.
--
Ann
Poul Erik Jørgensen
Ann Nielsen skrev i meddelelsen <9cpikh$4i1$1...@news.cybercity.dk>...
>Nu har du formodentlig ikke kendt min lærer, så sandsynligheden af
>hvad han kunne finde på, kan du vel næppe udtale dig så kategorisk om.
Intet taler for at Napoleons eskapader med en polsk dame skulle smitte af i
et dansk udtryk. Pudsigt nok hedder "at leve på polsk" slet ikke noget med
polonais/ Pologne på fransk. Franskmændene burde dog være de nærmeste til at
annamme vendingen. Tyskere og englændere vil heller ikke kendes ved det
polske i den betydning. Så er der kun danskerne tilbage, der skulle synes,
at den polske dames vandel burde overleve i en dansk vending. Sandsynligt?
Nej.
Jeg skal i øvrigt henvise til den ikke eksisterende FAQ.
PEJ
Tom Wagner
wrote:
>Er der nogen, der har en idé om, hvorfra udtrykket "at leve på polsk"
>stammer?
T.Vogel-Jørgensen citerer ODS, der skriver, at udtrykket først er
anvendt på tryk i en gadevise fra 1865, hvori det hedder: "Du er
Lutheraner, og jeg er katholsk,/ Og derfor kan gjerne vi leve på
Polsk."
TV-J skriver, at udtrykket sikkert er ældre (han har en kilde, der
siger 1861), men at dets oprindelse er ukendt.
Teorien med roepolakkerne forekommer ikke usandsynlig.
Tom
Ann Nielsen
> Ann Nielsen skrev i meddelelsen
> >hvad han kunne finde på, kan du vel næppe udtale dig så kategorisk om.
>
>
> Intet taler for at Napoleons eskapader med en polsk dame skulle smitte af i
> et dansk udtryk. Pudsigt nok hedder "at leve på polsk" slet ikke noget med
> polonais/ Pologne på fransk. Franskmændene burde dog være de nærmeste til at
> annamme vendingen. Tyskere og englændere vil heller ikke kendes ved det
> polske i den betydning. Så er der kun danskerne tilbage, der skulle synes,
> at den polske dames vandel burde overleve i en dansk vending. Sandsynligt?
> Nej.
> Jeg skal i øvrigt henvise til den ikke eksisterende FAQ.
>
Vi taler vist om to forskellige ting. Det jeg mente var sandsynligt,
var at det var min lærers ide. Han var lidt af et pjattehoved. Og
det var den eneste påstand i mit indlæg. Men jeg kan da godt se
at det kunne misforstås.
--
Ann
Tom Wagner
<cfp1...@vip.cybercity.dk> wrote:
> Det jeg mente var sandsynligt,
>var at det var min lærers ide. Han var lidt af et pjattehoved.
Det var min også - har vi mon haft den samme?
Tom
Peter Brandt Nielsen
> T.Vogel-Jørgensen citerer ODS, der skriver, at udtrykket først er
> anvendt på tryk i en gadevise fra 1865, hvori det hedder: "Du er
> Lutheraner, og jeg er katholsk,/ Og derfor kan gjerne vi leve på
> Polsk."
> Teorien med roepolakkerne forekommer ikke usandsynlig.
Nu er jeg forvirret.
--
Peter Brandt Nielsen
ny hjemmesideadresse: http://brandtnielsen.adr.dk
Tom Wagner
<bra...@etklikherfra.dk> wrote:
>Nu er jeg forvirret.
Ja, men dog - det var ikke så godt. Du skriver desværre ikke hvorfor.
Når jeg skrev, at teorien med roepolakkerne ikke forekommer
usandsynlig, burde jeg måske have understreget, at det er mit eget
helt private bedste gæt, og at jeg ikke kan belægge det med nogen form
for dokumentation.
Hjalp det på din tilstand?
Hilsen
Tom
Ann Nielsen
Ann Nielsen skrev
>
> > Det jeg mente var sandsynligt,
> >var at det var min lærers ide. Han var lidt af et pjattehoved.
>
> Det var min også - har vi mon haft den samme?
>
Næppe. Jeg mener at vide at der findes mere end en fjantet skolelærer.
--
Ann
Peter Ole Kvint
Tom Wagner wrote:
Nå roepolakkerne kom først længe efter, at man havde lavet
sukkerfabrikker, som kunne lave sukker af roer. og dette skete først 1872.
Jeg vil gætte på at der var en polsk lov, som sagde noget i den retning:
at hvis en mand lever sammen med en kvinde i ni måneder, så er hun hans
kone (og han har forsøger-pligt over for børnene).
Næsten ligesom Jyske Lov.
Tom Wagner
wrote:
>Nå roepolakkerne kom først længe efter, at man havde lavet
>sukkerfabrikker, som kunne lave sukker af roer. og dette skete først 1872.
Det vidste jeg ikke - så falder den hypotese..
Tom
Bertel Lund Hansen
>Næppe. Jeg mener at vide at der findes mere end en fjantet skolelærer.
Bestemt, om end antallet blev reduceret med (mindst) én for et
par år siden.
Emil
>On Thu, 03 May 2001, Peter Ole Kvint >wrote:
>
>>Nå roepolakkerne kom først længe efter, at man havde lavet
>>sukkerfabrikker, som kunne lave sukker af roer. og dette skete først 1872.
>
>Det vidste jeg ikke - så falder den hypotese..
Her kommer så et citat fra "Sæder og skikke" afsnit
selskabsdansen:
I festlige lag kunne de knapt få spist færdig, før de bogstavelig
sprang ud i dansen. Regeringen udstedte i 1586 forbud mod at
kvinder der sad bag bordet (ind mod væggen) sprang over mad, fade
og kander for at være de første på gulvet.
Gang på gang berettes der om jomfruer og fruer, der dansede sig
ihjel. Polskdansen gav for fulde sluser afløb for
renæssancemenneskenes trang til den kraftigst mulige
livsudfoldelse.
Den blev yderligere interessant, da den efter 1580 gradvis
udviklede sig til en kyssedans; herren gik hen til damen og
inklinerede ved at kysse hende på hånden, damen rejste sig,
herren lagde sin arm om hendes liv helt oppe under skulderen og
kyssede hende, hvorpå de dansede ud, kind mod kind.
I england vakte denne variation forargelse, da kyssene
efterhånden blev trukket i langdrag. Om indtrykket herhjemme har
man bevaret en forestilling i udtrykkene "at være gift på polsk"
og "i polsk tiggergang"
Citat slut
m.v.h. Emil
Emil
>On Thu, 03 May 2001, Peter Ole Kvint >wrote:
>
>>Nå roepolakkerne kom først længe efter, at man havde lavet
>>sukkerfabrikker, som kunne lave sukker af roer. og dette skete først 1872.
>
>Det vidste jeg ikke - så falder den hypotese..
Jeg har vidst nok lavet lidt rod i mine indlæg. Men jeg prøver
igen at klarlægge begrundelsen for udtrykket "at være gift på
polsk"
Her kommer så et par citater fra "Sæder og skikke":
Og fra Polen bredte en ny par- og runddans sig som en pest over
landene. Denne nye dans frembød en lejlighed, som ikke lodes
ubenyttet af karlene, til at svinge pigerne, så det blev synligt
for alle, at det ikke hørte til tidens mode at bære benklæder.
Polskdansen gik sin gang med stigende voldsomhed; damerne var
endda blandt de ivrigste.
I festlige lag kunne de knapt få spist færdig, før de bogstavelig
sprang ud i dansen. Regeringen udstedte i 1586 forbud mod at
kvinder der sad bag bordet (ind mod væggen) sprang over mad, fade
og kander for at være de første på gulvet.
Gang på gang berettes der om jomfruer og fruer, der dansede sig
ihjel. Polskdansen gav for fulde sluser afløb for
renæssancemenneskenes trang til den kraftigst mulige
livsudfoldelse.
Den blev yderligere interessant, da den efter 1580 gradvis
udviklede sig til en kyssedans; herren gik hen til damen og
inklinerede ved at kysse hende på hånden, damen rejste sig,
herren lagde sin arm om hendes liv helt oppe under skulderen og
kyssede hende, hvorpå de dansede ud, kind mod kind.
I england vakte denne variation forargelse, da kyssene
efterhånden blev trukket i langdrag. Om indtrykket herhjemme har
man bevaret en forestilling i udtrykkene "at være gift på polsk"
og "i polsk tiggergang"
Citat slut
Så udtrykket kan stamme tilbage fra 1500-tallet.
m.v.h. Emil
Peter Brandt Nielsen
> Når jeg skrev, at teorien med roepolakkerne ikke forekommer
> usandsynlig, burde jeg måske have understreget, at det er mit eget
> helt private bedste gæt, og at jeg ikke kan belægge det med nogen form
> for dokumentation.
>
> Hjalp det på din tilstand?
Hovedårsagen til min påståede forvirring var, at jeg overså et u foran
sandsynlig. Eller et ikke foran usandsynlig.
Men med flere forskellige forklaringer i tråden kan man vel godt være
forvirret. Men jeg må måske blot lære at leve med, at jeg ikke er helt
sikker på, hvorfra udtrykket "at leve på polsk" stammer fra.
Uha, det bliver svært.
Robert Piil
<nosp...@lundhansen.dk> wrote:
>Bestemt, om end antallet blev reduceret med (mindst) én for et
>par år siden.
I'll raise you one.
--
Med venlig hilsen
Robert Piil
http://rpiil.dk
Per Erik Ronne
> Jeg vil gætte på at der var en polsk lov, som sagde noget i den retning:
> at hvis en mand lever sammen med en kvinde i ni måneder, så er hun hans
> kone (og han har forsøger-pligt over for børnene).
Det virker nu ganske usandsynligt, da vielsen i den romersk-katolske
kirke er et /sakramente/, mens det i lutherdommen kun er et rent
borgerligt arrangement. Oprindeligt ville den lutherske statskirke da
heller ikke have noget med bryllupper at gøre; det var kun et folkeligt
pres der førte til kirkebrylluppet.
Det er derfor let at forstå at man i 1700-tallet havde sædvaneægteskab.
Delte en mand og en kvinde i syv år bord og seng var de automatisk for
ægtefolk at regne.
En fortræffelig ordning, der ville have kunnet løst mange problemer
omkring papirløse parfohold, hvis den blev genindført.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes