Jeg undrer mig lidt over udtrykket "på nær". Nær opfatter jeg som "tæt
på" eller "tæt ved"?
Er der umiddelbare substitutter på udtrykket "på nær"?
mvh
--
Morten Snedker
http://www.planprojekt.dk
> "De var der alle, på nær Bitten".
[...]
> Er der umiddelbare substitutter på udtrykket "på nær"?
"Undtagen"?
--
http://peter.makholm.net/ | Perhaps that late-night surfing is not such a
pe...@makholm.net | waste of time after all: it is just the web
| dreaming
| -- Tim Berners-Lee
> Jeg undrer mig lidt over udtrykket "på nær". Nær opfatter jeg som "tæt
> på" eller "tæt ved"?
>
> Er der umiddelbare substitutter på udtrykket "på nær"?
"Undtagen" eller "bortset fra". Mener du virkelig, at du ikke kender det
helt almindelige dagligdags udtryk "på nær"?
--
Mvh. Peter
>"De var der alle, på nær Bitten".
>
>Jeg undrer mig lidt over udtrykket "på nær". Nær opfatter jeg som "tæt
>på" eller "tæt ved"?
Ja, det er jo også det det oprindeligt betyder. Inspireret af ODS er
her mit bud på hvordan den betydning af "på nær" er kommet i stand.
(A) Vi sejlede forbi Saltholm; vi kom øen på 300 m nær.
(B) Afstanden fra mit hjem til Hovedbanegården er 2km på 100 m nær.
(C) Der er et fuldt fodboldhold på to spillere nær.
(D) Der er et fuldt fodboldhold på nær to spillere.
(E) Hele holdet stillede på nær Søren.
I (A) er den oprindelige betydning af "nær" tydelig. I (B) kan den
stadig spores, men betydningen "idet der dog mangler" er nu også til
stede. I (C) er betydningen "idet der dog mangler" blevet den
primære. I (D) er ordstillingen blevet moderne. Og i (E) er
udviklingen ajour.
I (B) er det for mig som moderne sprogbruger ikke umiddelbart klart om
afstanden så i virkeligheden er 1900 m eller 2100 m; det er kun fordi
jeg ved hvad "på nær" er kommet til at betyde, at det er klart for
mig.
Er der nogen der tager afsæt i denne tråd og forklarer "fornærme"?
Jo jo, jeg kender fint udtrykket og ved hvad det betyder. Men kigger
man på de to ord adskilt, "på nær", så har jeg svært ved at se, at de
kan give en betydning af nogen/noget, som mangler. To forholdsord, der
i sammensætning får betydningen "mangler"...eller er det kun inde i
mit hoved, det er underligt?
Mit spørgsmål på substitutter er lidt mudret tankespind, som vi vidst
bare skal se bort fra. :-)
Hm.
> Jeg undrer mig lidt over udtrykket "på nær".
Se ODS:
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=n%E6r&submit=S%F8g
under pkt. 6.4).
> Jo jo, jeg kender fint udtrykket og ved hvad det betyder. Men kigger
> man på de to ord adskilt, "på nær", så har jeg svært ved at se, at de
> kan give en betydning af nogen/noget, som mangler. To forholdsord, der
> i sammensætning får betydningen "mangler"...eller er det kun inde i
> mit hoved, det er underligt?
Næh, men "på nær" betyder jo også stort set tæt på. Det var jo tæt på,
at alle var der, for det var jo kun Bitten, der manglede.
> Er der nogen der tager afsæt i denne tråd og forklarer
> "fornærme"?
Det gør DEO:
*fornærme* v.; dannet c. 1700 til udtr. som /gå for nær/
og /nærme (sig)/; sv. /förnärma/ (eft. 1800) er vist
lånt fra da.
--
Herluf
Det skulle også betyde "gå for nær".
Det er et ret nyt ord (fra ca. 1700). Kalkar
http://www.hist.uib.no/kalkar/indeks.htm kender det ikke.
Hvad sagde Holberg egl.? Offendere?
Nu vi er i gang - er det ikke noget der hedder "fornæret" på
rigsdansk? Det står ikke i ODS.
Eller er det "bare" jysk? Det står i Jysk Ordbog
http://www.jyskordbog.dk/ordbog/
Poul Erik J.
--
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
> Nu vi er i gang - er det ikke noget der hedder "fornæret"
> på rigsdansk? Det står ikke i ODS.
> Eller er det "bare" jysk? Det står i Jysk Ordbog
> http://www.jyskordbog.dk/ordbog/
Fornæret er både med i RO og NDO82.
--
Herluf
2 planeter chatter på "planettet":
Planet 1: »Åh, jeg har det så skidt. Jeg har fået mennesker«.
Planet 2: »Bare rolig. Det går over«.
>> Er der nogen der tager afsæt i denne tråd og forklarer "fornærme"?
>
> Det skulle også betyde "gå for nær".
> Det er et ret nyt ord (fra ca. 1700). Kalkar
> http://www.hist.uib.no/kalkar/indeks.htm kender det ikke.
>
> Hvad sagde Holberg egl.? Offendere?
Ja, her er et eksempel fra "Moralske Tanker":
Jeg kand dog ikke approbere de Cyniske Philosophorum Talemaader og
Gierninger, holder iligemaade for, at man maa forbyde Ungdommen visse gamle
Poeters Læsning, formedelst den Uhømskhed, hvormed de ere opfyldte. Thi
derudi findes adskillige Ting, som ikke alleene offendere høviske Øren, men
som ogsaa ophidse til Løsagtighed.
--
Poul
"Offendere" er heller ikke med i Kalkar - det har muligvis været
sjældent eller for sent til at ordbogen har det med..
I middelalderlatin betød "offendere" gøre vred, skade, gøre ondt,
såre - mens den konkrete klassisklatinske betydning (støde mod noget)
synes forsvundet.
Når Holberg altså griber til et middellatinsk ord, skyldes det jo nok
at man ikke havde et ord for "offendere" på dansk.
Men hvorfor dukker "fornærme" egl. først op i 1700-tallet? Måske er
det en følelse man hidtil ikke har kunnet sætte ord på. Vi må ikke
glemme at i 1700-tallets litteratur, specielt i anden halvdel af
århundredet, vrimler det med forfinede sjælebeskrivelser, så det kan
være grunden.
Det tyske "beleidigen", der i dag betyder fornærme, dukker op omkring
1500 i betydningen "tilføje skade" (det er jo afledt af Leid =
lidelse). Det ligner i betydningen middellatin "offendere".
Den moderne betydning af beleidigen = fornærme dukker på tysk også
først op i 1700-tallet! Så der må være en sammnhæng mellem
betydningens opkomst i dansk og tysk.
Hvad med "krænke"?
Per V.
> er det ikke noget der hedder "fornæret" på rigsdansk?
Jo da!
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk
> Men hvorfor dukker "fornærme" egl. først op i 1700-tallet? Måske er
> det en følelse man hidtil ikke har kunnet sætte ord på. Vi må ikke
> glemme at i 1700-tallets litteratur, specielt i anden halvdel af
> århundredet, vrimler det med forfinede sjælebeskrivelser, så det kan
> være grunden.
Jeg trur at 'fornærme' som idé og metafor er mye eldre, men at meninga
har blitt spesialisert til bare noen få typer krenkelser. Kan det ha
skjedd samtidig med at ord som "legemsfornærmelse" fant veien inn i
lovspråket?
Den kjente folkevisa Olav og Kari er et eksempel på gammel bruk av
bildet: <http://oaks.nvg.org/ma3ra6.html>.
Kort oppsummering: Olav er lykkelig gift med Kari. Mora til Olav
forteller at Kari flyr ute om nettene. Olav blir vred. Kari nekter. Olav
dreper Kari. Kari kommer til Himmerik og ber for mannen og svigermora
hos Vårherre. Olav får komme til Himmerik, men svigermor må til Helvete.
Visa fins i to hovedvarianter med forskjellig refreng, og det er den ene
som er interessant for oss. Kvinnene synger innstevet "Trø meg inkje for
nære" og mennene etterstevet "På vollen dansar mi jomfru". Det blir vel
knapt klarere av at jeg begynner å forklare hvordan det skal forstås,
men jeg vil si at de to omkvedslinjene står for konas og mannens krav
til hverandre, livet, verden eller skjebnen: "La meg ha hemmelighetene
mine i fred" og "La meg ha illusjonene mine i fred". Innstevet har gått
inn i norsk som et fast uttrykk.
Og relevans for oss? Kari blei trådd for nære -- "fornærma" -- da
svigermora la seg opp i saker som burde fått være hennes innerste
hemmeligheter. Om det var sant eller ikke er for så vidt uinteressant.
I det siste har vi klart å finne opp uttrykket på nytt som diverse
varianter av "overskride grensene for intimsfæren". Se så mye klarere
språket blir av at det får flere og mere presise ord.
--
Trond Engen
- syns det har vært for lite ballade på d.k.s.
Igen et tysk låneord.
Oprindelsen er ældre tysk krank = svag, og verbet dertil krænke = gøre
svag, svække.
Kalkar, der har ordbetydninger til ca. 1700, kender ikke krænke =
fornærme, men kun betydningerne som på ældre tysk.
Formentlig følger det danske låneord moderne tysk
betydningsforskydning svække --> fornærme i 1700-tallet.
Der skulle stå:
> og verbet dertil kränken = gøre svag, svække.
PEJ
Jeg må indrømme, at jeg også har svært ved at godkende krænke og
fornærme som synonymer. Jeg ved godt det bliver brugt sådan af og til
af visse slags mennesker ("jeg følte mig meget krænket"), men det
plejer som regel at resultere i, at de får minuspoint på min indre
lystavle for at forsøge at overdramatisere og få en simpel
fornærmelse til at lyde som en krænkelse. En krænkelse er et
overgreb, enten fysisk eller psykisk, en alvorlig sag, og det har en
fornærmelse sjældent karakter af. Sådan står der i min indre ordbog.
Sådan står det *også* i min indre ordbog.
Men den anden betydning = fornærme eksisterer samme sted.
Til gengæld fornemmer jeg en vis forskel mellem fornærme og krænke.
Jeg fornemmer ordet krænke (bl. a.) som noget der går dybere.
"min datter blev fornærmet over at hun skulle rydde op" - her passer
krænke ikke.
"ministeren følte sig krænket over avisens udtalelser om hans
embedsførelse". Her kunne stå fornærmet. Men dette ord kommer let til
at lyde som en mopset adfærd.