Vinterhalvår/sommerhalvår
Peter J
"I vinterhalvåret skal altangangene være helt ryddet"
Jeg synes ikke helt rigtigt, at jeg har kunnet google mig frem til en
entydig definition af hvilke måneder "vinterhalvåret" præcist består af.
Det må jo næsten være en periode på 6 måneder, så de tre vintermåneder
strækker ikke helt.
Kan ikke rigtig finde nogle officielle beskrivelser af de 2 termer.
Forskellige beskrivelser af åbningstider på diverse hjemmesider bruger
vidt forskellige måneder når de bruger de 2 termer.
Så, findes der en officiel definition på "vinterhalvåret" henholdsvis
"sommerhalvåret"?
Eller spurgt på en anden måde: Hvornår må jeg stille mit lille cafébord
og kuglegrill ud på min altangang igen? :)
Peter J
Andreas Andersen
> I bygningen jeg bor i har vi en ordensregel der siger:
>
> "I vinterhalvåret skal altangangene være helt ryddet"
>
> Jeg synes ikke helt rigtigt, at jeg har kunnet google mig frem til en
> entydig definition af hvilke måneder "vinterhalvåret" præcist består af.
>
> Det må jo næsten være en periode på 6 måneder, så de tre vintermåneder
> strækker ikke helt.
>
> Kan ikke rigtig finde nogle officielle beskrivelser af de 2 termer.
> Forskellige beskrivelser af åbningstider på diverse hjemmesider bruger
> vidt forskellige måneder når de bruger de 2 termer.
>
> Så, findes der en officiel definition på "vinterhalvåret" henholdsvis
> "sommerhalvåret"?
Den eneste rimelige definition må være afgrænset af efterårsjævndøgn og
forårsjævndøgn.
--
Andreas
kjaer
I gamle dage var en karl/medhjælper i landbruget ansat for et halvt år af
gangen. Enten sommer-halvåret fra maj til november eller vinter-halvåret fra
november til maj. Om det kan kaldes en officiel definition ved jeg ikke.
Poul E. Jørgensen
news:4d74677a$0$23758$1472...@news.sunsite.dk...
Det skal nok være rigtigt.
Er der en tendens til at vinterhalvår/ sommerhalvår er blevet hyppigere?
Blinkenberg/ Thiele: Dansk-fransk ordbog fra 1937 kender kun vinter- og
sommerhalvår i betydningen universitetssemester.
Ordbog over det danske Sprog http://ordnet.dk/ods kender dem slet ikke.
Bindet med V er fra 1954.
Man har dengang blot sagt vinter/ sommer.
Muligvis har begreberne vintertid og sommertid spillet ind.
--
Poul E. Jørgensen
Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's if replying by e-mail.
Poul E. Jørgensen
news:9b5b4$4d74936a$5b96e0a8$75...@news.jay.net...
> Muligvis har begreberne vintertid og sommertid spillet ind.
- altså for den "hyppige" brug i dag af vinterhalvår/ sommerhalvår.
Karin Trabolt
> Ordbog over det danske Sprog http://ordnet.dk/ods kender dem slet
> ikke. Bindet med V er fra 1954.
> Man har dengang blot sagt vinter/ sommer.
Sommerhalvår/vinterhalvår er heller ikke med i supplementet til ODS eller
Nye ord i Dansk 1955-1998.
Men de er begge med i DDO:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sommerhalvår
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vinterhalv%C3%A5r&search=S%C3%B8g
Begreberne er også med i min nyeste udgave af NDO fra 2005, men er ikke med
i de tidligere udgaver.
--
Karin Trabolt
Uffe Kousgaard
news:4d743aed$0$23757$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Eller spurgt på en anden måde: Hvornår må jeg stille mit lille cafébord og
> kuglegrill ud på min altangang igen? :)
Når foråret er halvvejs overstået, dvs. 16. april?
Jens Brix Christiansen
> "I vinterhalvåret skal altangangene være helt ryddet"
> Eller spurgt på en anden måde: Hvornår må jeg stille mit lille cafébord
> og kuglegrill ud på min altangang igen? :)
De der har forfattet skiltet, har nok ikke tænkt nærmere over det. Prøv
at spørge bestyrelsen.
--
Jens Brix Christiansen
b...@gvdnet.dk
> Poul E. J rgensen skrev:
> > Ordbog over det danske Sproghttp://ordnet.dk/ods kender dem slet
> > ikke. Bindet med V er fra 1954.
>
> Sommerhalvår/vinterhalvår er heller ikke med i supplementet til ODS eller
> Nye ord i Dansk 1955-1998.
Det må være en del ældre end 1998. Muligvis er det ikke med i nye ord,
fordi
det har eksisteret i årtier, godt nok i en anden betydning.
Se fx http://2dgf.dk/xpdf/dgfaars1985-47-57.pdf - eksempel fra 1986.
Cykelturisme fra 1996 kender sommer/vinterhalvår, se
http://www.crt.dk/media/Cykelturisme.pdf
Ligeledes Søfartsstyrelsens virksomhedsregnskab 1996, se
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=2231&reprid=0&filid=10&iarkiv=1
Går man længere tid tilbage, begynder siderne at blive norske.
Det er jo interessant - hvis nogen orker at følge det op.
Johansen
> Men de er begge med i DDO:
>
> http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sommerhalvår
Det er også den definition jeg spontant ville give: at "halvårene" skal
forstås bogstaveligt - som april-september og oktober-marts.
Hvad skal man egentlig også med "forår" og "efterår"?!
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
> Eller spurgt på en anden måde: Hvornår må jeg stille mit
> lille cafébord og kuglegrill ud på min altangang igen? :)
Du kan jo vælge datoen for forårsjævndøgn, i år mandag
21. marts, eller du kan vælge datoen for sommertids
begyndelse, søndag den 27.marts.
Det er forresten pudsigt at da vi sidst fik genindført
sommertid i Danmark (i 1980), var begge perioder
næsten lige lange. Nu varer sommertiden næsten 7
måneder og "normaltiden" kun 5 måneder. Det er
som om det "normale" er ved at være det "særlige".
--
Herluf :·)
Andreas Andersen
> Nu varer sommertiden næsten 7
> måneder og "normaltiden" kun 5 måneder. Det er
> som om det "normale" er ved at være det "særlige".
Man burde indføre sommertid hele året. Eller endnu bedre: Skubbe både
vintertid og sommertid en time frem. Det der lys om morgenen er
overvurderet.
--
Andreas
Johansen
> Den 07-03-2011 20:53, Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Nu varer sommertiden næsten 7
>> måneder og "normaltiden" kun 5 måneder. Det er
>> som om det "normale" er ved at være det "særlige".
>
> Man burde indføre sommertid hele året.
Ja! (Eller vintertid - bare vi undgår de skift.)
/Johansen
Herluf Holdt, 3140
> Man burde indføre sommertid hele året.
Det er jeg meget enig i. Vi ville hurtigt vænne os til det.
> Eller endnu bedre: Skubbe både vintertid og sommertid
> en time frem. Det der lys om morgenen er overvurderet.
Tidligere mente jeg også at man kunne skubbe begge
tider en time, men så skulle den to timers forskubbede
sommertid nok kun vare i selve sommerferieperioden.
--
Herluf :·)
Isachsen
Det harmonerer iallfall med "tidsånden". Det "normale" er kjedelig, A-4,
trivielt og jeg vet ikke hva. Da er det noget annet med, som du sier,
det "særlige", det abnorme - for ikke å si det perverse. Dét er
verdifullt, det.
Sommertid ble visst først foreslått på den "store" revolusjons tid, men
slo ikke igjennom. Det gjorde heller ti dagers uken. Som et krisetiltak
ble sommertiden innført under den første verdenskrig - av hensyn til
produksjonen - elektrisk belysning var ikke så utbredt da.
For øvrig minner sommertids-syndromet meg om den indianeren, som klippet
av en bit av sitt ullteppe i den ene enden, og sydde det på igjen i den
andre - forat det skulle bli lengre.
Uansett - god sommer.
Isachsen
Isachsen
Vi - iallfall her nord - har jo alltid operert med 4 årstider. Det kunne
kanskje like gjerne ha vært "forårs-" og "efterårs"-halvåret. Men de
fire "kvartaler" er jo også nærmest forsvunnet i praksis. I
erhvervslivet støter man oftere på "tertialer" enn kvartaler. Hvordan
lyder "sommertertialen"?
Isachsen
Uffe Kousgaard
news:4d7520b8$0$23765$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Det er også den definition jeg spontant ville give: at "halvårene" skal
> forstås bogstaveligt - som april-september og oktober-marts.
Dette er så de lyseste henh. mørkeste måneder.
De varmeste er maj - oktober. Faktisk ret præcist. 28. spril og 27. okt har
nemlig omtrent samme gennemsnitstemperatur, 8 grader.
Poul E. Jørgensen
news:ff0fbac2-6234-43fc...@u12g2000vbf.googlegroups.com...
Ja, ovenstående var fra mig.
Jeg kunne i flere timer ikke komme ind på dk.kultur.sprog via min normale
server, så jeg prøvede at sætte google nyhedsgrupper op.
Det blev lidt rodet. E-mail-adressen eksisterer ikke længere.