Case sensitive
Jesper Stocholm
"Bogstav-størrelses følsom", vel ?
:)
--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk
Synes du også, at Britney trods alt er meget lækker - men dog
på grænsen til det kvalmende ? http://stocholm.dk/britney.txt
Jørgen Grandt
> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ?
Det ved jeg søreme ikke. Men jeg ved der normalt skrives
www i en hjemmesideadresse - i hvert fald hvis man vil ha'
besøg....
--
Mvh.: Jørgen / www.hamigen.dk
Peter Loumann
<Unst...@ButOnCable.dk> wrote:
>jeg ved der normalt skrives
>www i en hjemmesideadresse - i hvert fald hvis man vil ha'
>besøg....
Pjat!
>Mvh.: Jørgen / www.hamigen.dk
Mvh.: pelo / http://pedalo.dk
Peter Loumann
<spam2...@stocholm.dk> wrote:
>Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ?
Jeg tror, du er nødt til at omskrive til en sætning, f.eks.
is case sensitive -> gør forskel mellem store og små bogstaver
>Det kan vel ikke hedde "Bogstav-størrelses følsom", vel ?
;oD , nej
hilsen pelo
Dan MOrtensen
<Unst...@ButOnCable.dk> wrote:
>Men jeg ved der normalt skrives
>www i en hjemmesideadresse - i hvert fald hvis man vil ha'
>besøg....
Næ, hvorfor det? Den adresse Jesper gav, virker da fint!
Jeg plejer f.eks. at sige:
Det du skriver i Password-feltet, er følsomt overfor store og små
bogstaver.
Der skelnes mellem store og små bogstaver.
/Dan MOrtensen
Klaus Alexander Seistrup
> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ? Det kan vel
> ikke hedde "Bogstav-størrelses følsom", vel ?
"Vi" plejer vist at bruge "versalfølsom" her i gruppen.
// Klaus
--
><> vandag, môre, altyd saam
Byrial Jensen
> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ?
Versalfølsom.
Martin Schou
>
> Versalfølsom.
ansigtsudtryk, når man siger "versal" og den anden halvdel får det fårede
ansigtsudtryk ved "følsom" ;-)
//Martin Schou
Jens Axel Søgaard
"Jesper Stocholm" <spam2...@stocholm.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns91C3DAB7896C...@192.38.208.81...
> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ? Det kan vel ikke hedde
> "Bogstav-størrelses følsom", vel ?
"Versalitetetsgrad er betydende"
"Majuskiliteten er betydende"
Hmm. Jeg opper tanten:
Find et dansk udtryk, som bevarer forkortelsen "cs".
NB: Der er tråd her i gruppen fra '98. Paul (i Montreal) nævnte:
> "Case," as in upper case and lower case, is a special century-old
> typographical term. It wasn't all that well known outside the printing
and
> publishing trades until the PC revolution changed everything.
Og i et andet indlæg:
> Som I sikkert ved, "case" kommer fra den kasse eller skuffe hvor
> blybogstaverne lå: De små i den nederste skuffe og de store i "the
upper
> case."
Så hvad med:
"Kassestørrelsen er betydende"
Byrial havde forresten en guldbemærkning:
> Hvad så med at lade sig inspirere af sættekassen ligesom på engelsk,
> og bruge "kassabel"?
Er der nogen, der ved hvad, man bruger i Tyskland, Sverige eller Norge?
--
Jens Axel Søgaard -- http://www.jensaxel.dk
Uffe Holst
In an article of 28 Feb 2002 Klaus Alexander Seistrup wrote:
> "Vi" plejer vist at bruge "versalfølsom" her i gruppen.
Ja, flot lyder det, men hvor mange dødelige danskere kender til ordet
"versal"? Okay, det får de så selvfølgelig mulighed for at lære.
Du vil nok opnå et bedre resultat ved at skrive, at der "skelnes
mellem store og små bogstaver" eller lignende.
--
Uffe Holst
Eliasen
Jørgen, prøv lige at skrive 'hamigen.dk' og ikke andet i din browser. Se så
hvad der sker. Sjovt, ikke? :-)
--
Eliasen
Martin Schou
> > blybogstaverne lå: De små i den nederste skuffe og de store i "the
>
> Så hvad med:
>
> "Kassestørrelsen er betydende"
Er det ikke nærmere "kasseplaceringen er betydende"? Der antydes ikke, at
der skulle være forskel på størrelsen af kasserne.
//Martin Schou
Jonas Koch Bentzen
> Jesper Stocholm <spam2...@stocholm.dk> skrev:
>> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ?
>
> Versalfølsom.
Nå, du bruger også KDE? : )
--
Jonas Koch Bentzen
Jørgen Grandt
> Jørgen, prøv lige at skrive 'hamigen.dk' og ikke andet i din browser.
> Se så hvad der sker. Sjovt, ikke? :-)
Det er ikke ordet. Takker og beklager!
Per K. Nielsen
<ingen.ema...@eksempel.dk> wrote:
>> Versalfølsom.
>
>Nå, du bruger også KDE?
Ordet "versalfølsom" er, hvis ikke jeg husker meget galt, opfundet her
i gruppen.
--
Per K. Nielsen
Jørgen Grandt
> (...) halvdelen af den danske befolkning får et fåret
> ansigtsudtryk, når man siger "versal" og den anden halvdel
> får det fårede ansigtsudtryk ved "følsom" ;-)
Om nogen af os her i gruppen hører til nogen af de to
halvdele? Næ-æ-æ-æhhh!
Jesper Harder
> Jonas Koch Bentzen <ingen.ema...@eksempel.dk> wrote:
>
>>> Versalfølsom.
>>
>>Nå, du bruger også KDE?
>
> Ordet "versalfølsom" er, hvis ikke jeg husker meget galt, opfundet her
> i gruppen.
Det tror jeg også. Lur mig om det ikke er Byrial, der lavet den
oversættelse i KDE.
Byrial Jensen
> Per K. Nielsen <pnie...@image.dk> writes:
>> Jonas Koch Bentzen <ingen.ema...@eksempel.dk> wrote:
>>
>>>> Versalfølsom.
>>>
>>>Nå, du bruger også KDE?
Jeg var ikke klar at over at det mest bruges i KDE, men det ser ud
til at du ret:
$ (cd /usr/share/locale/da/LC_MESSAGES; grep -ilE versalf..?lsom *)
gideon.mo
kab.mo
kate.mo
kbabel.mo
kcmnewsticker.mo
kdelibs.mo
kdesktop.mo
kdevelop.mo
kfindpart.mo
kmail.mo
koffice.mo
konqueror.mo
kppp.mo
$
De oversættelsesfiler stammer alle fra KDE.
>> Ordet "versalfølsom" er, hvis ikke jeg husker meget galt, opfundet her
>> i gruppen.
>
> Det tror jeg også. Lur mig om det ikke er Byrial, der lavet den
> oversættelse i KDE.
Jeg har så vidt jeg husker, aldrig haft brug for det i en
programoversættelse, men versalfølsom er skam den anbefalede
oversættelse af case sensitive i Linux/frie programmer. Se
<http://klid.dk/dansk/ordlister/ordliste.html>.
Bertel Lund Hansen
>Ja, flot lyder det, men hvor mange dødelige danskere kender til ordet
>"versal"? Okay, det får de så selvfølgelig mulighed for at lære.
Der skal ikke ret meget aktivitet til før man har gættet hvad det
betyder. Hvor mange har mon slået "case sensitive" op i en
ordbog?
>Du vil nok opnå et bedre resultat ved at skrive, at der "skelnes
>mellem store og små bogstaver" eller lignende.
Ja - hvis der er plads.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
O-V R:nen
> Er der nogen, der ved hvad, man bruger i Tyskland, Sverige eller Norge?
"Skiftlägeskänslig" er vel nogenlunde halvetableret på svensk (hvis
man altså absolut skal bruge ét ord).
Jens Axel Søgaard
sensitive".
Det er dog et problem, at "versal" ikke betyder det samme som "case".
Følgende citater er alle fra samme side af R5RS (afsnit 6.3) :
The following examples assume that the implementations standard case is
lower case.
Case is significant in #\<character>, but not in in #\<character name>.
If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters in
the string
returned will be the same as the case in the string that was passed to
string->symbol.
Er der nogen bud?
--
Jens Axel
Uffe Holst
In an article of 3 Mar 2002 Jens Axel Søgaard wrote:
> Er der nogen bud?
Hmmm... jeg ville måske vælge "bogstavsstørrelse". Bemærk måske'et.
Sidespørgsmål: hvis store bogstaver hedder versaler, hvad hedder så små
bogstaver?
--
Uffe Holst
Søren Olsen
>
>
> Sidespørgsmål: hvis store bogstaver hedder versaler, hvad hedder så små
> bogstaver?
>
>
Minuskler.
Versaler kan (kunne) også hedder 'majuskler'.
Har ikke læst hele tråden her, men i fald det ikke har været nævnt:
Grafikere skelner imellem at skrive en tekst med versaler og at skrive en
tekst 'med store og små' (forkortet s.o.s.).
--
Søren O
Det er utroligt vigtigt ...
Peter Bjerre Rosa
> Grafikere skelner imellem at skrive en tekst med versaler og
> at skrive en tekst 'med store og små' (forkortet s.o.s.).
Og desuden kan man skrive en tekst med kapitæler, der er noget helt
tredje.
--
Mvh. Peter
Niels Søndergaard
>Uffe Holst wrote:
>> Sidespørgsmål: hvis store bogstaver hedder versaler, hvad hedder så små
>> bogstaver?
>>
>Minuskler.
>Versaler kan (kunne) også hedder 'majuskler'.
Jamen så er det rette ord jo "-uskelfølsom", som man af praktiske
grunde vel kan skrive uden streg som "uskelfølsom".
Gad vide, om uskelfølsomhed medfører uskelsmerter...?
--
Mvh
Niels Søndergaard
Uffe Holst
In an article of 4 Mar 2002 Søren Olsen wrote:
> Minuskler.
> Versaler kan (kunne) også hedder 'majuskler'.
Sjovt. Så har jeg lært to nye ord i dag. Det er ellers noget der sker
sjældent. Takker.
--
Uffe Holst
Uffe Holst
In an article of 4 Mar 2002 Niels Søndergaard wrote:
> Jamen så er det rette ord jo "-uskelfølsom", som man af praktiske
> grunde vel kan skrive uden streg som "uskelfølsom".
Hehe... det var uden tvivl et nyt ord.
--
Uffe Holst
Niels Bache
> Jeg har næsten købet ordet "versalfølsom" som oversættelse for "case
> sensitive".
> Det er dog et problem, at "versal" ikke betyder det samme som "case".
[...]
Når nu vi er derude hvor vi tillader os at opfinde nye ord: Hvad med
"versalitet"?
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Bo Hansen
Jesper Stocholm skrev
> Hvad pokker hedder "Case sensitive" på dansk ? Det kan vel ikke hedde
> "Bogstav-størrelses følsom", vel ?
Jeg har tidligere foreslået, at beskrive det i kort form således :
ABC = abc
ABC =/= abc
(Ikke-lig-med-tegnet findes desværre ikke i ascii).
Bo H.
Peter B. Juul
> ABC =/= abc
>
> (Ikke-lig-med-tegnet findes desværre ikke i ascii).
Og derfor er der tradition for - i hvert fald bland dataloger - at
bruge "!".
Altså ABC != abc
--
Peter B. Juul, o.-.o "Har nogen lagt mærke til, hvordan de tre Back to the
The RockBear. ((^)) future-film hænger sammen? Det er helt vildt sejt, og
I speak only 0}._.{0 man skal næsten se dem i sammenhæng, for at få det hele
for myself. O/ \O med." - bruger på Laserdiskens forum.
Klaus Alexander Seistrup
> Når nu vi er derude hvor vi tillader os at opfinde nye ord:
> Hvad med "versalitet"?
Det kunne jeg godt finde på at bruge.
Bertel Lund Hansen
>Og derfor er der tradition for - i hvert fald bland dataloger - at
>bruge "!".
Det er ikke nemt at forstå uden forudsætninger.
Peter Makholm
> Det er ikke nemt at forstå uden forudsætninger.
Det er vel lige så nemt som =/=, hvor de fleste nok vil begynde med at
læse /'et som et ordinært enten eller-tegn.
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
Bo Hansen
Peter Makholm skrev
> Det er vel lige så nemt som =/=, hvor de fleste nok vil begynde med at
> læse /'et som et ordinært enten eller-tegn.
Jamen hov. Min idé er ikke at skrive "=/=" i ascii-verdenen.
Det var en markering af, at jeg her ville bruge et "rigtigt"
ikke-lig-med-tegn.
Nu om dage er størstedelen af al skriftlig kommunikation _ikke_
underlagt asciis begrænsede dogme-tegnsæt.
Bo H.
Uffe Holst
In an article of 5 Mar 2002 Bertel Lund Hansen wrote:
> >Og derfor er der tradition for - i hvert fald bland dataloger - at
> >bruge "!".
>
> Det er ikke nemt at forstå uden forudsætninger.
Sandt nok, men er "=/=" nemmere at forstå end "!="?
Jeg synes også, at jeg i en eller anden forbindelse har set "<>" benyttet
til ligesom at byde "ikke lig med" eller "kan både være mindre end eller
større end, men ikke lig med". Men jeg kan ikke lige huske i hvilken
forbindelse.
--
Uffe Holst
Peter Makholm
> Jeg synes også, at jeg i en eller anden forbindelse har set "<>" benyttet
> til ligesom at byde "ikke lig med" eller "kan både være mindre end eller
Algol brugt denne notation hvilket Pascal overtog. Mon ikke du har
været udsat for Pascal på et eller andet tidspunkt?
O-V R:nen
> > Jeg synes også, at jeg i en eller anden forbindelse har set "<>" benyttet
> > til ligesom at byde "ikke lig med" eller "kan både være mindre end eller
> Algol brugt denne notation hvilket Pascal overtog. Mon ikke du har
> været udsat for Pascal på et eller andet tidspunkt?
Det gjorde fx Commodores basic også, i hvert fald dér kunne lige
så godt skrive "><".
Rigtige (TM) programmeringssprog bruger ingen af de hidtil nævnte,
Lisp bruger nemlig "/="[1] og FORTRAN ".NE.".
[1]: I Scheme kan man sikkert kun sige "(not (= a b))" eller noget
i den stil men det var jo Rigtige (TM) sprog det drejede sig om.
Henning Makholm
> Rigtige (TM) programmeringssprog bruger ingen af de hidtil nævnte,
Jo. Standard ML bruger <>. Ikke videre intuitivt (for operatoren
virker også på andre lighedstyper end tal), men sådan er det.
--
Henning Makholm "Hell, every other article you read
is about the Mars underground, and how
they're communists or nudists or Rosicrucians --"
Bo Hansen
Uffe Holst skrev
Sandt nok, men er "=/=" nemmere at forstå end "!="?
Alternativ kunne man i ascii skrive:
ABC = abc
ABC =|= abc
eller
ABC = abc
ABC <|> abc
Bo H.
Peter Bjerre Rosa
> ABC <|> abc
Hvorfor ikke bare <>? Den kode bruger man da ofte i programmeringssprog.
Er der forskel?
--
Mvh. Peter
Bo Hansen
Peter Bjerre Rosa skrev
> > ABC <|> abc
>
> Hvorfor ikke bare <>? Den kode bruger man da ofte i programmeringssprog.
> Er der forskel?
Programmeringssprog er kun kendt af et nørdet mindretal. Jeg er på jagt
efter en kort notation, som umiddelbart forstås af lægmand. Den lodrette
streg markerer visuelt, at to ting ikke "hører sammen".
Bo H.
Peter Bjerre Rosa
> Programmeringssprog er kun kendt af et nørdet mindretal. Jeg
> er på jagt efter en kort notation, som umiddelbart forstås af
> lægmand.
Jeg er ikke sikker på, at lægmand umiddelbart forstår nogen af
forslagene.
> Den lodrette streg markerer visuelt, at to
> ting ikke "hører sammen".
Den lodrette streg kan jo lige så godt betyde, at to ting *hører*
sammen. Jeg skriver manualer for tiden. Der kunne jeg godt finde på at
skrive: "To quit the application, choose File|Exit".
--
Mvh. Peter
Jesper Harder
> Rigtige (TM) programmeringssprog bruger ingen af de hidtil nævnte,
> Lisp bruger nemlig "/="[1] og FORTRAN ".NE.".
Nu om dage kan man også bruge "/=" i Fortran.
--
I'm a Lisp variable -- bind me!
Uffe Holst
In an article of 5 Mar 2002 Peter Makholm wrote:
> > Jeg synes også, at jeg i en eller anden forbindelse har set "<>" benyttet
> > til ligesom at byde "ikke lig med" eller "kan både være mindre end eller
>
> Algol brugt denne notation hvilket Pascal overtog. Mon ikke du har
> været udsat for Pascal på et eller andet tidspunkt?
Åh nej, nu har du lige rodet op i ét af mine traumer.
Hvordan nogen kan synes om Pascal er mig en gåde.
--
Uffe Holst
Bo Hansen
Peter Bjerre Rosa skrev
> Den lodrette streg kan jo lige så godt betyde, at to ting *hører*
> sammen.
Den stod jo ikke alene, men var ledsaget af < og >. Sådan: ABC <|> abc.
> Jeg skriver manualer for tiden. Der kunne jeg godt finde på at
> skrive: "To quit the application, choose File|Exit".
Jeg kunne godt finde på at skrive "File > Exit".
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Hvordan nogen kan synes om Pascal er mig en gåde.
Hvorfor det?
Bertel Lund Hansen
>Programmeringssprog er kun kendt af et nørdet mindretal.
Jo, men <|> er slet ikke kendt af nogen. Derfor er <> bedre.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> > Programmeringssprog er kun kendt af et nørdet mindretal.
>
> Jo, men <|> er slet ikke kendt af nogen. Derfor er <> bedre.
<|> forstås intuitivt.
Bo H.
O-V R:nen
> Nu om dage kan man også bruge "/=" i Fortran.
Fortran .NE. FORTRAN!
Per K. Nielsen
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
>Nu om dage er størstedelen af al skriftlig kommunikation _ikke_
>underlagt asciis begrænsede dogme-tegnsæt.
Det har det aldrig været.
--
Per K. Nielsen
Per K. Nielsen
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
> Den lodrette
>streg markerer visuelt, at to ting ikke "hører sammen".
En lodret tegn i matematik betyder "eller".
--
Per K. Nielsen
Bo Hansen
Per K. Nielsen skrev
> Det har det aldrig været.
Det har du ret i.
Bo H.
Bo Hansen
Per K. Nielsen skrev
> > Den lodrette
> >streg markerer visuelt, at to ting ikke "hører sammen".
>
> En lodret tegn i matematik betyder "eller".
Og så?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
><|> forstås intuitivt.
Ja, absolut. Men hvad skal vi med et symbol for en pejleantenne?
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> hvad skal vi med et symbol for en pejleantenne?
Du tager fejl.
Dette er en pejleantenne:
)|(
|
Bo H.
Per K. Nielsen
<ihnxlt...@sneakemail.com> wrote:
><|> forstås intuitivt.
Mener du at kvinder forstår det?
Jeg gjorde ikke.
--
Per K. Nielsen
Bo Hansen
Per K. Nielsen skrev
> > intuitivt.
>
> Mener du at kvinder forstår det?
Ja, naturligvis. Og børn.
Bo H.
Stefan Holm
> En lodret tegn i matematik betyder "eller".
Hvilken gren? Vi plejer at bruge v som "eller". | betyder "går op i".
--
"Per er skrynteren."
Uffe Holst
In an article of 5 Mar 2002 Bertel Lund Hansen wrote:
> >Hvordan nogen kan synes om Pascal er mig en gåde.
>
> Hvorfor det?
Fordi der findes bedre og mere behagelige alternativer, der er lige så
nemme at gå til. Jeg har endnu ikke mødt en eneste person, som ikke mente,
at Pascal var et dårligt sprog, efter at de havde lært at C kende
Men denne diskussion hører vist ikke rigtig hjemme her.
--
Uffe Holst
Bertel Lund Hansen
>Fordi der findes bedre og mere behagelige alternativer, der er lige så
>nemme at gå til.
Det gør det da vel ikke til en gåde at andre kan lide Pascal?
Synes du også at det er en gåde folk taler kinesisk når dansk er
så meget lettere?
>Jeg har endnu ikke mødt en eneste person, som ikke mente,
>at Pascal var et dårligt sprog, efter at de havde lært at C kende.
Tillykke. Du kan nu skrive den første på din liste.
Min vurdering af Pascal har ikke ændret sig efter at jeg har lært
C. C er et stærkere sprog, mere udbredt, og jeg kan producere
hurtigere programmer dermed. Men Pascal er nemmere at arbejde
med.
>Men denne diskussion hører vist ikke rigtig hjemme her.
Vrøvl. Det er jo en sproggruppe.
Bertel Lund Hansen
>> En lodret tegn i matematik betyder "eller".
>Hvilken gren? Vi plejer at bruge v som "eller". | betyder "går op i".
Nemlig. Jeg tror at Per tænker på C/C++/Java-grenen.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev
> >Men denne diskussion hører vist ikke rigtig hjemme her.
>
> Vrøvl. Det er jo en sproggruppe.
Selv vrøvl.
Ikke fordi det generer mig, men nu var det jo dig selv,
der ville have §2 afskaffet. Og så står der faktisk følgende
i dk.kultur.sprogs fundats:
Må man også snakke om andre sprog end dansk?
[...]
Ja, alle sprog er velkomne emner. Dog kun sprog i
den normale betydning af ordet. Diskussion af matematiske
og datalogiske sprog, herunder programmeringssprog,
henvises til dk.videnskab- og dk.edb-hierarkierne.
www.usenet.dk/oss/dk.kultur.sprog/generelt.html#fundats
Bo H.
Uffe Holst
In an article of 5 Mar 2002 Bertel Lund Hansen wrote:
> >Fordi der findes bedre og mere behagelige alternativer, der er lige så
> >nemme at gå til.
>
> Det gør det da vel ikke til en gåde at andre kan lide Pascal?
Jo, det er mig uforståeligt.
> Synes du også at det er en gåde folk taler kinesisk når dansk er
> så meget lettere?
Det kommer jo i høj grad an på, hvad målet er.
Dansk/kinesisk er talesprog, og jeg mener ikke, at talesprog kan
sammenlignes med computersprog, såsom C og Pascal.
Målet med et programmeringssprog er en applikation af en art, og jeg
må indrømme, at enhver tænkelig applikation kan laves lige så smertefrit
med C som med Pascal -- eller hvilket mere ofte er tilfældet -- mere
smertefrit.
> Min vurdering af Pascal har ikke ændret sig efter at jeg har lært
> C. C er et stærkere sprog, mere udbredt, og jeg kan producere
> hurtigere programmer dermed. Men Pascal er nemmere at arbejde
> med.
Jeg skal ikke afvise, at det kan afhænge af mine mål og min omgangskreds'
mål. Er målene simple, så er Pascal en simpel tilgang til løsning af målet,
men bliver målene mere komplekse, så mener jeg (og min omgangskreds altså
også), at Pascal er et dårligt valg som værktøj, idet det sætter en række
begrænsninger (hvilket C ikke gør), hvilket gør implementeringsfasen
vanskeligere.
> >Men denne diskussion hører vist ikke rigtig hjemme her.
>
> Vrøvl. Det er jo en sproggruppe.
Tjah... jeg vil nu mene, at den hører hjemme et sted i dk.edb.*
--
Uffe Holst
Bertel Lund Hansen
> > Vrøvl. Det er jo en sproggruppe.
>Tjah... jeg vil nu mene, at den hører hjemme et sted i dk.edb.*
Det var også en joke. Evt. yderligere programmeringsdiskussion
kan foregå i dk.edb.programmering som jeg følger løbende.
Én ting er at du ikke bryder dig om Pascal. Noget andet er at du
tager så stor afstand fra det at du kalder det en gåde at andre
ikke ringeagter det. Det var egentlig det der undrede mig.
Uffe Holst
In an article of 6 Mar 2002 Bertel Lund Hansen wrote:
> Én ting er at du ikke bryder dig om Pascal. Noget andet er at du
> tager så stor afstand fra det at du kalder det en gåde at andre
> ikke ringeagter det. Det var egentlig det der undrede mig.
Det kommer måske lidt an på, hvordan du og jeg opfatter udtrykket "det er
mig en gåde". Det er mig også en gåde, at nogen mennesker kan lide lever.
Men derfor må de naturligvis for min skyld gerne spise det, ligesom de
også godt på programmere i Pascal, hvis de vil. For mig betyder udtrykket
blot, at det er mig uforståelig, og både med hensyn til lever og Pascal er
det mig uforståeligt.
--
Uffe Holst
Per K. Nielsen
<nos...@lundhansen.dk> wrote:
>Nemlig. Jeg tror at Per tænker på C/C++/Java-grenen.
Egentlig ikke. En erindringsforskydning der måske skyldes noget fra
gamle dage. AmigaOS?
--
Per K. Nielsen
Per K. Nielsen
>> En lodret tegn i matematik betyder "eller".
>
>Hvilken gren? Vi plejer at bruge v som "eller". | betyder "går op i".
Korrekt.
Erindringsforskydning.
--
Per K. Nielsen
Niels Bache
[...]
> Egentlig ikke. En erindringsforskydning der måske skyldes noget fra
> gamle dage. AmigaOS?
Tænkeligt. Den bruges i hvert fald bl.a. i de filnavnsmønstre man kan
danne af noget der ligner regulære udtryk, og bruge fx i en AmigaShell.
Eksempel:
list (a|b)x?
- oplister alle filer i det aktuelle katalog hvis navne begynder med a
eller b (eller A eller B), har et x (X) som andet tegn og er tre tegn
lange.
Hvis man skulle have sådan nogle...
Men pipe-tegnet bruges da vist også, i samme rolle, i de "ortodokse"
regulære udtryk.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Rune Zedeler
> Når nu vi er derude hvor vi tillader os at opfinde nye ord: Hvad med
> "versalitet"?
Sejt ord (det mener jeg!). Jeg kan desværre ikke helt gennemskue, hvad
det skulle betyde.
Pesonligt bruger "versering" når jeg omtaler brug af store/små
bogstaver. F.eks. "`Davs Med Dig' og `DAVS MED DIG' er verseret
forskelligt". Ville du sige "`Davs Med Dig' og `DAVS MED DIG' har
forskellig versalitet"?
-Rune
Rune Zedeler
> | betyder "går op i".
Eller "hvorom det gælder". Altså som i { x i R | x>10 } = ]10;oo[
-Rune
Stefan Holm
> Eller "hvorom det gælder". Altså som i { x i R | x>10 } = ]10;oo[
Eller "absolut værdi begynd/slut".
--
"Because it's a killer snot monster from outer space."
Per K. Nielsen
>Tænkeligt. Den bruges i hvert fald bl.a. i de filnavnsmønstre man kan
>danne af noget der ligner regulære udtryk, og bruge fx i en AmigaShell.
Ja, det var der.
Dem savner jeg på min pc. '*' og '?' er fattige...
--
Per K. Nielsen
Bertel Lund Hansen
>Pesonligt bruger "versering" når jeg omtaler brug af store/små
>bogstaver.
Der er for kort.
>F.eks. "`Davs Med Dig' og `DAVS MED DIG' er verseret forskelligt".
Nej, de er versaliseret forskelligt. Der verserer nogle rygter om
at "versere" allerede er optaget med en anden betydning. Det kan
også være at nogle digtere gerne vil lægge billet ind på ordet.
Thomas Thorsen
> Rune Zedeler skrev:
>
> >"versering"
>
> Der er for kort.
Ja. Versaler har brug for endelsen -al. Hvis man smider den væk, er det
der markerer betydningen "store bogstaver" væk.
> versaliseret
Meget bedre, og den mest logiske måde at danne en verbalendelse til
versal.
Thomas T.
Rune Zedeler
> >Pesonligt bruger "versering" når jeg omtaler brug af store/små
> >bogstaver.
>
> Der er for kort.
ISC. (Jaja, en ÅTF)
Er der forresten en god fordanskning af ISC (I Stand Corrected)?
-Rune
Niels Bache
> Niels Bache wrote:
>
> > Når nu vi er derude hvor vi tillader os at opfinde nye ord: Hvad med
> > "versalitet"?
>
> Sejt ord (det mener jeg!). Jeg kan desværre ikke helt gennemskue, hvad
> det skulle betyde.
Den egenskab ved bogstaver som giver sig udslag i om de er "store"
(majuskler, versaler) eller "små" (minuskler).
Jeg synes stadig selv det skurrer lidt at bruge sådan et ord om en
"binær" egenskab (enten store eller små bogstaver, ikke grader
derimellem).
Det er jo beslægtet med fx "kvalitet", "genialitet", "invaliditet",
"musikalitet", som alle dækker over mere eller mindre målelige begreber
med mange mulige størrelser; man taler jo fx ligefrem om
invaliditetsgrader i forbindelse med ulykkesforsikringer.
Omvendt har vi jo også "legalitet". Det dækker jo (blandt retskafne
borgere) kun over to mulige tilstande: Enten er noget lovligt, eller
også er det ulovligt. Så måske er "versalitet" også acceptabelt.
[...]
> Ville du sige "`Davs Med Dig' og `DAVS MED DIG' har
> forskellig versalitet"?
Ja, det er sådan jeg forestiller mig det brugt.
Rune Zedeler
> Jeg synes stadig selv det skurrer lidt at bruge sådan et ord om en
> "binær" egenskab (enten store eller små bogstaver, ikke grader
> derimellem).
Det er da ikke en binær egenskab. Alle Fire Sætninger I Denne Besked Har
F.Eks Forskellig Versalitet. SÅLEDES KAN MAN IKKE KALDE EGENSKABEN
BINÆR. (JaH, vI kAn GoDt BlIvE eNiGe Om At DeT kUn Er Et FåTaL aF dIsSe
VeRsAlItEtEr, DeR eR pRaKtIsKt AnVeNdElIgE)
-Rune
Bertel Lund Hansen
>Er der forresten en god fordanskning af ISC (I Stand Corrected)?
"Du har ret"?
Det går op for mig at jeg fornemmer at "I stand corrected" har en
tone af underdanighed. Er det kun noget jeg forestiller mig,
eller gælder det også engelsktalende? Det er kombinationen af
"stand" og "correct" der får mig til at tænke på en elev der står
foran en lærer.
Niels Søndergaard
>Rune Zedeler skrev:
>
>>Er der forresten en god fordanskning af ISC (I Stand Corrected)?
>
>"Du har ret"?
>
>Det går op for mig at jeg fornemmer at "I stand corrected" har en
>tone af underdanighed. Er det kun noget jeg forestiller mig,
>eller gælder det også engelsktalende? Det er kombinationen af
>"stand" og "correct" der får mig til at tænke på en elev der står
>foran en lærer.
"Jeg bøjer mig beskæmmet".
--
Mvh
Niels Søndergaard
Niels Bache
Det har du selvfølgelig ret i. Der er ikke to, men tre versaliteter,
hvis man vel at mærke ser på mere end ét tegn ad gangen. På engelsk
hedder de "upper", "lower" og "mixed case".
"Flydende versalitet"? Naahhh...
Niels Bache
> Bertel Lund Hansen <nos...@lundhansen.dk> skrev:
[...]
> >Det går op for mig at jeg fornemmer at "I stand corrected" har en
> >tone af underdanighed. Er det kun noget jeg forestiller mig,
> >eller gælder det også engelsktalende? Det er kombinationen af
> >"stand" og "correct" der får mig til at tænke på en elev der står
> >foran en lærer.
>
> "Jeg bøjer mig beskæmmet".
Og ligesom dette er der over det engelske udtryk en antydning af stolt
ironi: Ved at udtrykke sin retræte overdrevent høfligt og akademisk
formfuldendt kan man nå at redde lidt af det ansigt man ellers er ved at
tabe.
Sådan opfatter jeg det i hvert fald - også.
Byrial Jensen
Jeg savner nu ikke noget i den henseende på min pc.
'ls [aAbB][xX]?' i en bash-shell (f.eks.) gør det samme som den
beskrevne AmigaShell-kommando.
Rune Zedeler
> Det har du selvfølgelig ret i. Der er ikke to, men tre versaliteter,
> hvis man vel at mærke ser på mere end ét tegn ad gangen. På engelsk
> hedder de "upper", "lower" og "mixed case".
Hmm, det synes jeg altså ikke at du har Ret i. Hvad vil du f.eks. kalde
denne Versalitet? Mixed case? Det bliver Tyskerne nok kede af. Men du
vil vel heller ikke sige, at vi bruger samme Versalitet (lower) som
Tyskerne? Mener du, at ColorCode3D og CoLoRcOdE3D er i samme Versalitet?
-Rune
Niels Bache
Den sammenhæng vi startede i, er den der findes i et edb-program som
giver mulighed for søgning efter en tekststreng, og hvor søgningen kan
indstilles til at gøre forskel på store og små bogstaver eller ej.
I den sammenhæng er de oprindeligt omtalte to "versaliteter" nok.
Der er også den beslægtede situation hvor programmet tillader et bestemt
inddata at bestå af store bogstaver, små bogstaver eller en valgfri
kombination af store og små. Der får vi så brug for den tredje
"versalitet". Alle dine eksempler passer i denne situation ind i én af
de tre.
Hvis du vil skelne yderligere, er vi ovre i en helt anden gren af
sprogvidenskaben. Den kan da også være relevant, men den har ikke meget
med det oprindelige problem at gøre ("Hvad skal vi oversætte case
til?").
Jesper Harder
> Mener du, at ColorCode3D og CoLoRcOdE3D er i samme Versalitet?
Det er versalkriminalitet -- studlycaps er *HÆSLIGT*.
Jeppe Stig Nielsen
Nej,DetErDaTværtimodSupersmart,SåSlipperManHeltForMellemrum.VækErOgså-
AlleFidusoproblemer,NuBliverProblemetTilGengældHvilkeStavelserDerSkal-
SkrivesMedStort.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
Bertel Lund Hansen
>Nej,DetErDaTværtimodSupersmart,SåSlipperManHeltForMellemrum.VækErOgså-
>AlleFidusoproblemer,NuBliverProblemetTilGengældHvilkeStavelserDerSkal-
>SkrivesMedStort.
Naturligvis er det hæsligt, men det er lidt forbavsende at det
ikke er sværere at læse.
Jens Axel Søgaard
Hvilken oversættelse foretrækker I?
> The following examples assume that the implementations
> standard case is lower case.
1.
De følgende eksempler antager, at implementationens standardversalitet
er små bogstaver.
2.
De følgende eksempler antager, at implementationens standard-case
er små bogstaver.
3.
De følgende eksempler antager, at implementationens standard-case
er lower case.
Hvordan vil I oversætte:
If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters in
the string returned will be the same as the case in the string that was
passed to
string->symbol.
--
Jens Axel Søgaard
Bertel Lund Hansen
>Hvilken oversættelse foretrækker I?
> > The following examples assume that the implementations
> > standard case is lower case.
I de følgende eksempler antages det at der skrives med
små bogstaver.
I de følgende eksempler antages det at
standardversaliteten er små bogstaver.
Eksempler kan ikke antage noget.
> If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters in
> the string returned will be the same as the case in the string that was
> passed to string->symbol.
Der returneres (el. string->symbol returnerer) en streng med
samme versalitet som den der angives som parameter.
Jens Axel Søgaard
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:idq69us0s13s9n99v...@sunsite.auc.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >Hvilken oversættelse foretrækker I?
>
> > > The following examples assume that the implementations
> > > standard case is lower case.
> I de følgende eksempler antages det at der skrives med
> små bogstaver.
Det lyder dejlig mundret, men er ikke helt det, der menes.
Standardversaliteten refererer til, hvordan den aktuelle implementation
af programmeringssproget repræsenterer navne internt. Det varierer
implementationerne imellem, så det er vigtigt at få med.
(Hvilket selvfølgelig ikke var nemt at vide.)
> I de følgende eksempler antages det at
> standardversaliteten er små bogstaver.
Jeg har problemer med, at en versalitet består af bogstaver;
ellers lyder det jo godt nok. Min oversættelse har samme problem.
Er dette bedre?
I de følgende eksempler antages det, at standardversaliteten er lille.
> Eksempler kan ikke antage noget.
Enig.
> > If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters
in
> > the string returned will be the same as the case in the string that
was
> > passed to string->symbol.
>
> Der returneres (el. string->symbol returnerer) en streng med
> samme versalitet som den der angives som parameter.
Har en streng en versalitet?
På engelsk mener jeg, at man taler om et tegns case. Formuleringen i
den engelske standard er jo også "the case of chararacters in the string"
i modsætning til "the case of the string".
Meningen er, at den individuelle versalitetet af hvert tegn i strengen
bevares.
--
Jens Axel Søgaard -- http://www.jensaxel.dk
Bertel Lund Hansen
>Det lyder dejlig mundret, men er ikke helt det, der menes.
Det tænkte jeg nok, men jeg kendte ingen sammenhæng.
>> I de følgende eksempler antages det at
>> standardversaliteten er små bogstaver.
>Er dette bedre?
> I de følgende eksempler antages det, at standardversaliteten er lille.
Nej, det mener jeg ikke. Andre -teter der kan være store eller
små, kan variere trinløst. En versalitet kan ikke være stor eller
lille. Den er der bare og omfatter store eller små bogstaver
(eller kombinationer).
Måske vil det med tiden blive nok at skrive "stor/lille
versalitet", men så længe ordet er ukendt, dur det i hvert fald
ikke. Folk kunne f.eks. ellers spekulere sig over hvor lille
versaliteten må blive før det bliver et problem.
>> Der returneres (el. string->symbol returnerer) en streng med
>> samme versalitet som den der angives som parameter.
>Har en streng en versalitet?
Det synes jeg godt man kan sige. Den kan f.eks. enten være ren
eller blandet.
>På engelsk mener jeg, at man taler om et tegns case.
Jeg ville uden at spekulere nærmere over det også tale om en
strengs case. Google giver præcis 349 træffere på "case +of +the
string" ved søgning på engelske sider.
>Meningen er, at den individuelle versalitetet af hvert tegn i strengen
>bevares.
Ja, og det må være det samme som at bevare strengens versalitet,
f.eks. hvis LillePeter bliver til StoreKlaus.
Jens Axel Søgaard
For nu at tage det i omvendt rækkefølge.
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8nt69u88l26758j4e...@sunsite.auc.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
> >Har en streng en versalitet?
>
> Det synes jeg godt man kan sige. Den kan f.eks. enten være ren
> eller blandet.
>
> >På engelsk mener jeg, at man taler om et tegns case.
>
> Jeg ville uden at spekulere nærmere over det også tale om en
> strengs case. Google giver præcis 349 træffere på "case +of +the
> string" ved søgning på engelske sider.
349 er ikke ret mange. Ud af disse 349, hvormange antager at alle tegnene
i strengen har samme versalitet? Jeg kan godt gå med til at anvende ordet om
en streng, hvis det betyder, at alle tegnene har samme versalitet.
Sidebemærkning
-----------------
En søgning på >"case of the characters"< giver
1360 træffere. Heller ikke mange. Et hurtigt kig i jargon-filen afslører,
at "case", "lower case" og "upper case" ikke er med.
Webster benytter "lowercase" udelukkende på tegnniveau
(jeg kunne finde noget på "case" alene).
> >Er dette bedre?
> > I de følgende eksempler antages det, at standardversaliteten er
lille.
>
> Nej, det mener jeg ikke. Andre -teter der kan være store eller
> små, kan variere trinløst. En versalitet kan ikke være stor eller
> lille. Den er der bare og omfatter store eller små bogstaver
> (eller kombinationer).
Så ligger betydningen af versalitet ikke tilstrækkelig tæt på case.
> Måske vil det med tiden blive nok at skrive "stor/lille
> versalitet", men så længe ordet er ukendt, dur det i hvert fald
> ikke. Folk kunne f.eks. ellers spekulere sig over hvor lille
> versaliteten må blive før det bliver et problem.
Hm. Man skal selvfølgelig altid tænke på læseren. Jeg tror, fordelene
ved at bruge ordet versalitet, er mindre end ulemperne. I første
omgang kan man blive snydt af, at en versal kun er et stort bogstav.
Når ordet "case" ikke betyder noget på engelsk (jævnfør kassehistorien)
behøver
det heller ikke at betyde noget på dansk. Derfor er en rimelig løsning
i mit tilfælde vist at måtte "nøjes" med at anvende ordet "case".
--
Jens Axel
Niels Bache
[...]
> Hvilken oversættelse foretrækker I?
Her er mine bud:
> > The following examples assume that the implementations
> > standard case is lower case.
"I de følgende eksempler forudsættes det at implementationen som
standard benytter små bogstaver."
[...]
> If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters in
> the string returned will be the same as the case in the string that was
> passed to
> string->symbol.
"Hvis symbolet blev returneret af string->symbol, svarer indholdet af
små og/eller store bogstaver i den returnerede streng til indholdet af
små hhv. store bogstaver i den streng der blev givet som parameter til
string->symbol."
Denne sætning er godt nok noget mere knudret end forlægget, men jeg
synes ikke det ville blive bedre ved at man forsøgte sig med
"versalitet" eller lignende. Det ord ville jeg kun bruge som nødløsning"
når begrebet skal forstås i en meget kort sammenhæng, fx på en knap
eller i et menupunkt.
I mere fuldstændige sætninger som de her viste er der ingen grund til at
gribe til kunstord.
(Ja, jeg ved godt det var mig selv der fandt på ordet, men det betyder
ikke at jeg er begejstret for det.)
Jens Axel Søgaard
"Niels Bache" <nba...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:w2.r2.aI2CMJ...@mail.dk...
> Den 16/03-2002 kl. 16:41:24 skrev Jens Axel Søgaard (use...@soegaard.net):
> > If the symbol was returned by string->symbol, the case of characters
in
> > the string returned will be the same as the case in the string that
was
> > passed to
> > string->symbol.
>
> "Hvis symbolet blev returneret af string->symbol, svarer indholdet af
> små og/eller store bogstaver i den returnerede streng til indholdet af
> små hhv. store bogstaver i den streng der blev givet som parameter til
> string->symbol."
Det er ikke helt tosset - jeg ville dog nok stryge "indholdet af".
> Denne sætning er godt nok noget mere knudret end forlægget, men jeg
> synes ikke det ville blive bedre ved at man forsøgte sig med
> "versalitet" eller lignende. Det ord ville jeg kun bruge som nødløsning"
> når begrebet skal forstås i en meget kort sammenhæng, fx på en knap
> eller i et menupunkt.
>
> I mere fuldstændige sætninger som de her viste er der ingen grund til at
> gribe til kunstord.
Men det gør det sværere at oversætte på samme måde hver gang.
Eksempler kommer alle fra samme side i standarden for Scheme
(der er i øvrigt flere anvendelser end de tre nævnte på den side),
og i standarder er vigtigt, med faste vendinger.
> (Ja, jeg ved godt det var mig selv der fandt på ordet, men det betyder
> ikke at jeg er begejstret for det.)
:-)
--
Jens Axel