dot eller punktum ??
Bertel Lund Hansen
>Selv om jeg normalt hører til i gruppen af Windows-hadere, må jeg rose
>de danske oversættere af Windows for at have brugt ordet "genvej".
Nåda. Hvad kalder de så den dims på desktoppen som vi andre
kalder en genvej?
Bertel
--
Denmark, Europe
http://home6.inet.tele.dk/blh/ (in Danish only)
Thorbjoern Ravn Andersen
> Nåda. Hvad kalder de så den dims på desktoppen som vi andre
> kalder en genvej?
Vi er et par stykker som, i forbindelse med oversættelse af KDE-1.1.1,
er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
er.
Der er blevet foreslået:
- skrivebord
- arbejdsplads
- arbejdsområde
Under KDE har man virtuelle desktops som kan være inddelt i flere
virtuelle "skærme". Hvad skal disse hedde for at folk forstår det,
samtidig med at det er et acceptabelt dansk (hvilket var grunden til
at vi startede på sagen).
Jeg har ikke angivet vores begrundelser da jeg godt vil have dugfriske
ufarvede meninger, men de skal nok komme.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus...Tubular Bells!"
http://www.bigfoot.com/~Thunderbear
Jonas Koch Bentzen
>
> b...@nospam.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>
> > Nåda. Hvad kalder de så den dims på desktoppen som vi andre
> > kalder en genvej?
>
> Vi er et par stykker som, i forbindelse med oversættelse af KDE-1.1.1,
> er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
> er.
>
> Der er blevet foreslået:
>
> - skrivebord
> - arbejdsplads
> - arbejdsområde
>
> Under KDE har man virtuelle desktops som kan være inddelt i flere
> virtuelle "skærme". Hvad skal disse hedde for at folk forstår det,
> samtidig med at det er et acceptabelt dansk (hvilket var grunden til
> at vi startede på sagen).
"Skrivebord" er det bedste bud efter min mening. Det er især vigtigt, at
man ikke begynder at kalde det noget med "virtuel", eftersom det bare
vil gøre brugerner forvirrede (det gjorde i hvert fald mig forvirret, da
jeg først startede med Linux).
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen
Jonas Koch Bentzen
>
> Jonas Koch Bentzen skrev:
>
> >Selv om jeg normalt hører til i gruppen af Windows-hadere, må jeg rose
> >de danske oversættere af Windows for at have brugt ordet "genvej".
>
> kalder en genvej?
Det kalder jeg et ikon! Jeg er udmærket klar over, at "genvej"
oprindeligt ikke var en oversættelse af "link", men derimod af "short
cut". Alligevel mener jeg, ordet "genvej" er som skabt til at bruge som
oversættelse af "link".
Bertel Lund Hansen
>Vi er et par stykker som, i forbindelse med oversættelse af KDE-1.1.1,
>er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
>er.
Jamen jeg skulle skam også lige vende den i hovedet før jeg skrev
"desktop", og jeg er tilbøjelig til at mene man skal beholde det
ord. Vi har ikke noget udenfor computerskærmen der svarer til en
"desktop". (Det blev en gang brugt om computeranlæg, men mon ikke
det snart er glemt?)
> - skrivebord
Nul. Mit skrive bord er 3*1 m stort, og jeg har ingen russiske
ikoner til at ligge og flyde.
> - arbejdsplads
Ditto.
> - arbejdsområde
Jeg er (pensioneret) lærer.
>Under KDE har man virtuelle desktops som kan være inddelt i flere
>virtuelle "skærme". Hvad skal disse hedde for at folk forstår det,
Jeg mener man er nødt til at beholde både "virtuelle" (det er vel
heller ikke noget problem?) og "desktop".
Bertel Lund Hansen
>cut". Alligevel mener jeg, ordet "genvej" er som skabt til at bruge som
>oversættelse af "link".
Det er det også ... hvis ikke det var blevet brugt til en
win-genvej i forvejen. Men den kan man måske kalde en winvej?
Per Erik Ronne
> Thorbjoern Ravn Andersen skrev:
>
> >Vi er et par stykker som, i forbindelse med oversættelse af KDE-1.1.1,
> >er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
> >er.
>
> Jamen jeg skulle skam også lige vende den i hovedet før jeg skrev
> "desktop", og jeg er tilbøjelig til at mene man skal beholde det
> ord. Vi har ikke noget udenfor computerskærmen der svarer til en
> "desktop". (Det blev en gang brugt om computeranlæg, men mon ikke
> det snart er glemt?)
>
> > - skrivebord
>
> Nul. Mit skrive bord er 3*1 m stort, og jeg har ingen russiske
> ikoner til at ligge og flyde.
Apple Danmark har hele tiden brugt ordet "skrivebord" - og det er trods
alt en Apple-opfindelse.
Apple Danmark får mig dog aldrig til at kalde en fil for et "arkiv" :-).
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj
Tlf. + fax: 43 73 00 15.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Erik Westergaard
<jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
>Selv om jeg normalt hører til i gruppen af Windows-hadere, må jeg rose
>de danske oversættere af Windows for at have brugt ordet "genvej".
Normalt er 'genvej' vist en oversættelse af det engelske 'shortcut'.
Om man i Internet Exploder oversætter 'link' med 'genvej', ved jeg
ikke, da jeg aldrig vil have det skidt ind på min maskine.
mvh
--
Who? Erik Westergaard
Where? e...@it.dk
Saywhat? Where, oh where, have my skeletons gone!?
Henning Makholm
> > Nul. Mit skrive bord er 3*1 m stort, og jeg har ingen russiske
> > ikoner til at ligge og flyde.
> Apple Danmark har hele tiden brugt ordet "skrivebord" - og det er trods
> alt en Apple-opfindelse.
Det er ikke en opfinders naturlige ret at bestemme hvilket ord der
fungerer bedst for hans opfindelse. Hans ord har naturligvis et
forspring idet det er det han bruger når han beskriver opfindelsen
over for andre. Men hvis det ikke virker, vil opfindelsen til syvende
og sidst blive kaldt noget andet.
--
Henning Makholm
Henning Makholm
> Nul. Mit skrive bord er 3*1 m stort,
Hvad er et skrivt bord?
--
Henning Makholm
Bertel Lund Hansen
>> Nul. Mit skrive bord er 3*1 m stort,
>Hvad er et skrivt bord?
Et konge rige for en stave kontrol! (og så vil det ikke en gang
hjælpe ...)
Jonas Koch Bentzen
>
> On Fri, 14 May 1999 00:10:29 +0200, Jonas Koch Bentzen
> <jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
>
> >Selv om jeg normalt hører til i gruppen af Windows-hadere, må jeg rose
> >de danske oversættere af Windows for at have brugt ordet "genvej".
>
> Normalt er 'genvej' vist en oversættelse af det engelske 'shortcut'.
> Om man i Internet Exploder oversætter 'link' med 'genvej', ved jeg
> ikke, da jeg aldrig vil have det skidt ind på min maskine.
Igen..."genvej" er i første omgang ikke blevet brugt til at oversætte
ordet "link", men jeg mener, det er det ord, der egner sig allerbedst
som oversættelse af "link".
Venlig hilsen
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
<374f534a...@news.inet.tele.dk>...
>Jonas Koch Bentzen skrev:
>
>>Selv om jeg normalt hører til i gruppen af Windows-hadere, må jeg rose
>>de danske oversættere af Windows for at have brugt ordet "genvej".
>
>kalder en genvej?
>
Bo Hansen
Og hvad er formålet med de virtuelle "skærme"?
mvh
Bo Hansen
Thorbjoern Ravn Andersen skrev i meddelelsen ...
>b...@nospam.dk (Bertel Lund Hansen) writes:
>
>> Nåda. Hvad kalder de så den dims på desktoppen som vi andre
>> kalder en genvej?
>
>Vi er et par stykker som, i forbindelse med oversættelse af KDE-1.1.1,
>er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
>er.
>
>Der er blevet foreslået:
>
> - skrivebord
> - arbejdsplads
> - arbejdsområde
>
>Under KDE har man virtuelle desktops som kan være inddelt i flere
>virtuelle "skærme". Hvad skal disse hedde for at folk forstår det,
>samtidig med at det er et acceptabelt dansk (hvilket var grunden til
>at vi startede på sagen).
>
Bo Hansen
Thorbjoern Ravn Andersen skrev i meddelelsen ...
>
>er blevet vildt uenige om hvad en _god_ dansk oversættelse af desktop
>er.
>
>Der er blevet foreslået:
>
> - skrivebord
> - arbejdsplads
> - arbejdsområde
>
Jeg går ud fra, at det er Windows' "bundflade" med genvejsikoner etc., vi
taler om, ikke?
Fra undervisning af voksne studerende er det min erfaring, at udtrykket /
analogien "skrivebord" ubesværet forstås af alle. (Det er egentlig ulogisk,
at man kan vælge "tapet" til skrivebordet; det burde vel snarere være "dug"
eller "skriveunderlag". Trods den haltende logik forstås tapet-konceptet
alligevel i praksis uden problemer).
"Arbejdsplads": Hele computeren er vel din "arbejdsplads", hvis vi tænker i
analogier til den fysiske verden.
"Arbejdsområde": I et almindelig Windows-program må arbejdsområdet være den
del af skærmfladen, hvorpå arbejdsobjektet (teksten, regnearket, billedet
etc.) befinder sig. Arbejdsområdet er altså den del af skærmen, der ikke er
optaget af titellinie, menulinie, værktøjslinier, statuslinie o.lign.
"Flydende " menuer kan dog godt ligge og rode rundt på arbejdsområdet og
oven på arbejdsobjektet (og det _gør_ de gudhjælpemig tit).
Summa summarum ser Windows-lagkagen altså sådan ud:
Bagest ligger skrivebordet.
Oven på skrivebordet kan vinduer* med forskellige applikationer foldes ud.
Hver applikation har et arbejdsområde, (eller evt. flere)
Arbejdsobjektet(/-erne) samt evt. flydende menuer og "værktøjskasser" ligger
på arbejdsområdet.
*) Ja, det er jo i virkeligheden også skørt med vinduer i eller på et bord.
Måske skulle skrivebordet have heddet "bagvæggen"?
Når vi nu er i gang...
Ordet "dialogboks" er efter min mening dybt dyt-båt. Det giver mig nogle
helt skæve religiøse associationer til "Dialogcentret" eller den katolske
kirkes skriftestole. Ud fra en mere logisk argumentation, kan man indvende
følgende:
– En dialog er en samtale frem og tilbage mellem to parter. I en dialogboks
er det computeren der spørger, og brugeren der svarer – altså
envejskommunikation, ikke dialog.
– En boks er noget rumligt, tredimensionalt. En dialogboks er flad.
Hvad skulle dialogbokse hedde i stedet? Måske "spørgeskemaer" eller
"valgvinduer"?
Bo Hansen
at jeg skriver despot!
Henning Makholm
> Igen..."genvej" er i første omgang ikke blevet brugt til at oversætte
> ordet "link", men jeg mener, det er det ord, der egner sig allerbedst
> som oversættelse af "link".
Hvad er der nu galt med et link?
Amerikanerne har ikke haft mulighed for at hente et udenlandsk ord
ind, saa de er noedt til at famle sig frem med mere eller mindre
uintuitive metaforer. Der er ikke nogen grund til i misforstaaet
solidaritet at give dansk samme problem. Vi har muligheden for at
indlaane et ord der saa bliver ganske praecis dansk betegnelse for et
faenomen der vitterlig ER helt nyt og IKKE har nogen god parallel ude
i den virkelige verden.
--
Henning Makholm
Bertel Lund Hansen
>Hvad er KDE-1.1.1?
En overbygning til Linux med grafisk styring (GUI -
windowslignende interface)
>Og hvad er formålet med de virtuelle "skærme"?
At du kan have en desktop der er mange gange større end din
monitor kan vise. Så tager du én desktop ad gangen, mens de andre
er skjult. Jeg kan sætte min desktop (under winNT eller win95) op
til at være knap dobbelt så stor som min monitor kan vise. Så kan
jeg styre mit monitorvindue rundt på desktoppen. Det er lidt det
samme, men ikke helt. Jeg kan kun få kun én desktop der bare er
stor. I KDE kan man have helt separate skærme.
PS. Vær venlig at skære citater ned til et par linier og skriv
kommentaren nedenunder.
Bertel Lund Hansen
>Fra undervisning af voksne studerende er det min erfaring, at udtrykket /
>analogien "skrivebord" ubesværet forstås af alle.
Hvis du samler en flok mennesker og de er forberedt på at de skal
lære om windows, så tror jeg såmænd næsten at du kunne kalde
desktoppen for "en gammel støvle" og blive forstået alligevel.
Jeg synes ikke det er et argument for at så tvivl om hvad
"skrivebord" er. Så snart vi har en ikke-undervisningssituation,
vil det være generende. Der er naturligvis en del eksempler hvor
det ikke kan misforstå ("Lav en genvej på skrivebordet" [1]), men
det er stadig ikke nok.
[1] Ved en senere gennemlæsning gik det op for mig at selv det
eksempel kan misforstås. På /mit/ skrivebord kunne det betyde at
jeg skulle bane en sti gennem alt rodet hen til f.eks. telefonen.
>"Arbejdsområde":
Et arbejdsområde er ikke så fast defineret i forvejen. Derfor kan
jeg bedre acceptere at man bruger det på den måde du angiver når
det fremgår af sammenhængen at man snakker om en plet på skærmen.
Men at tro at det kan gives en præcis definition som forstås af
alle er nok ikke realistisk.
>Ordet "dialogboks" er efter min mening dybt dyt-båt. Det giver mig nogle
>helt skæve religiøse associationer til "Dialogcentret" eller den katolske
>kirkes skriftestole.
Underligt at du ikke skriver noget tilsvarende om "skrivebord"?
>En dialog er en samtale frem og tilbage mellem to parter.
Der er jo også en minimal dialog: Computeren skriver "Det totale
sammenbrud er nært forestående!" og du svarer "Ok".
Men jeg foretrækker så afgjort "balladeboks", og det forstås nok
lige med det vuns - i hvert fald af dem der har brugt windows i
mere end fem minutter.
>– En boks er noget rumligt, tredimensionalt. En dialogboks er flad.
Hvor tyk er en postboks?
Jonas Koch Bentzen
> Hvad er der nu galt med et link?
>
> Amerikanerne har ikke haft mulighed for at hente et udenlandsk ord
> ind, saa de er noedt til at famle sig frem med mere eller mindre
> uintuitive metaforer. Der er ikke nogen grund til i misforstaaet
> solidaritet at give dansk samme problem. Vi har muligheden for at
> indlaane et ord der saa bliver ganske praecis dansk betegnelse for et
> faenomen der vitterlig ER helt nyt og IKKE har nogen god parallel ude
> i den virkelige verden.
Jeg mener ikke, der er nogen speciel fordel i at have et ord, der er
helt nyt. Kun, hvis der er stor risiko for forveksling, skal man kæmpe
for at finde et nyt ord, og i tilfældet "genvej" mener jeg ikke, der er
risiko for forveksling af "genvej" i den kendte betydning og "genvej" i
betydningen "link".
Jeg går ind for, at man bør navngive ting/fænomener på en måde, der
danner billeder/associationer i folks hoveder. Ordet "genvej" er hentet
fra den fysiske verden, og hjælper os til at forestille sig nettet som
en fysisk verden, hvilket gør den nemmere at fatte. "Genvej" spiller i
øvrigt også godt sammen med "netsted" - begge hjælper os til at forstå
og forestille os nettet som en fysisk verden.
Jonas Koch Bentzen
>
> Hvad er KDE-1.1.1? Jeg kan regne ud, at det må være et program, men hvilket?
KDE er ikke et program, men en samling af over 100 (200?) programmer.
Nogle siger, at det er en grafisk brugerflade til Linux/UNIX, men det
passer ikke - man kan sagtens have en grafisk brugerflade på Linux/UNIX
uden at have KDE. KDE er stort set (jeg sagde *stort set*, Jens Kristian
:-)) bare en stor samling af programmer, der har udseendet og
håndteringen (hvordan man bruger dem) til fælles. KDE findes til næsten
alle varianter af UNIX, deriblandt Linux, der er
blevet meget populært.
> Og hvad er formålet med de virtuelle "skærme"?
Man kan have fra een og helt op til...ja, jeg ved ikke hvor mange
skriveborde (virtuelle skærme), men i førnævnte KDE er standard fire.
Man har altså fire skriveborde, og hvis det ene skrivebord bliver fyldt
op med vinduer, ja, så rykker man bare nogle af de åbne programmer hen
til et andet skrivebord. I Windows skal man minimere og maksimere
vinduer hele tiden, hvis man har for mange programmer kørende samtidigt.
I Linux (eller andre varianter af UNIX) kan man selvfølgelig også
minimere og maksimere, men man kan altså også flytte nogle af de åbne
programmer hen til et andet skrivebord, hvilket gør, at man ikke behøver
maksimere og minimere hele tiden.
FUT: news:dk.edb.unix
Venlig hilsen
Jonas Koch Bentzen
--
Bertel Lund Hansen
>Jeg mener ikke, der er nogen speciel fordel i at have et ord, der er
>helt nyt.
Her tabte du mig helt på gulvet. Der kommer hele tiden nye ord,
og de er nødvendige til nye begreber. Ellers måtte vi jo nøjes
med "mad", "hule", "vand" og "kølle".
>Kun, hvis der er stor risiko for forveksling, skal man kæmpe
>for at finde et nyt ord,
Now you're talkin' ... men her behøver vi ikke en gang kæmpe.
"Link" er kommet til os fra oven, og alle forstår det. If it
ain't broke, don't fix it!
>Jeg går ind for, at man bør navngive ting/fænomener på en måde, der
>danner billeder/associationer i folks hoveder.
Det er lidt bagvendt. Ved "link" skal folk have et billede af en
rød understreget tekst i hovedet. Det får man altså ikke ved
genvej.
>Ordet "genvej" er hentet fra den fysiske verden, og hjælper os
>til at forestille sig nettet som en fysisk verden,
Det er da ingen fordel, men det er en fortærsket analogi.
>hvilket gør den nemmere at fatte.
Næ, tværtimod.
Thorbjoern Ravn Andersen
> Hvad er KDE-1.1.1? Jeg kan regne ud, at det må være et program, men hvilket?
> Og hvad er formålet med de virtuelle "skærme"?
KDE er en Windowslignende brugerflade til Unixoperativsystemer.
Altså med menuer, ikoner, og alt det der.
En virtuel "skærm" er at du har flere forskellige steder du kan have
vinduer åbne, du kan bare kun se en af dem ad gangen. Herved kan du
fx have en tekstbehandler på én skærm, og Netscape på en anden. Man
kan så skifte imellem de to skærme enten via et tastetryk eller et
museklik.
Thorbjoern Ravn Andersen
> Igen..."genvej" er i første omgang ikke blevet brugt til at oversætte
> ordet "link", men jeg mener, det er det ord, der egner sig allerbedst
> som oversættelse af "link".
Genvej er godt for "shortcut". For "link" mener jeg at henvisning er bedre.
Jens Kristian Søgaard
> > Hvad er KDE-1.1.1? Jeg kan regne ud, at det må være et program, men hvilket?
> KDE er ikke et program, men en samling af over 100 (200?) programmer.
Jeg har 269 filer liggende i mit /opt/kde/bin/ bibliotek. Men det kan
selvfølgelig ikke direkte anvendes som måling ;-)
> Nogle siger, at det er en grafisk brugerflade til Linux/UNIX, men det
> passer ikke - man kan sagtens have en grafisk brugerflade på Linux/UNIX
Øh, bare fordi der er valgmuligheder mellem flere forskellige grafiske
brugerflader, betyder det da ikke at KDE ikke er en grafisk
brugerflade ;-)
Kort sagt: Det er en grafisk brugerflade - men det er ikke _den_
grafiske brugerflade.
> uden at have KDE. KDE er stort set (jeg sagde *stort set*, Jens Kristian
> :-)) bare en stor samling af programmer, der har udseendet og
> håndteringen (hvordan man bruger dem) til fælles. KDE findes til næsten
Det mest grundlæggende i KDE er GUI toolkittet, som netop gør at alle
programmerne har et fælles udseende og en fælles håndtering. Derudover
kommer de mange (integrerede) programmer. Desuden (hvilket er vigtigt)
kommer al dokumentationen (hjælpe-filerne, etc.) og al omtanken på
brugervenlighed, ikoner + andre bitmaps, osv. som gør KDE til den
meget populære brugerflade som det er.
--
Jens Kristian Søgaard,
j...@soegaard.net -- http://soegaard.hypermart.net/
Jonas Koch Bentzen
> > Nogle siger, at det er en grafisk brugerflade til Linux/UNIX, men det
> > passer ikke - man kan sagtens have en grafisk brugerflade på Linux/UNIX
>
> Øh, bare fordi der er valgmuligheder mellem flere forskellige grafiske
> brugerflader, betyder det da ikke at KDE ikke er en grafisk
> brugerflade ;-)
Jeg mener stadig, at det er X, der leverer den grafiske brugerflade.
Vinduesstyrere og diverse biblioteker såsom Qt er bare endnu et lag
ovenpå - selve den grafiske brugerflades skelet er X, som så har et
udskifteligt "ansigt" (vinduesstyrerne).
> Kort sagt: Det er en grafisk brugerflade - men det er ikke _den_
> grafiske brugerflade.
KDE kalder det selv et "skrivebordsmiljø", og det dækker meget godt.
Vi futter lige over til news:dk.edb.unix
Henning Præstegaard
>>
Ingenting. Jeg slog lige link op i Gyldendals den røde og der var link
beskrevet med
bl.a. forbindelsesled og kæde.
>
>Jeg mener ikke, der er nogen speciel fordel i at have et ord, der er
>helt nyt. Kun, hvis der er stor risiko for forveksling, skal man kæmpe
>for at finde et nyt ord, og i tilfældet "genvej" mener jeg ikke, der er
>risiko for forveksling af "genvej" i den kendte betydning og "genvej" i
>betydningen "link".
>
Jeg synes ikke at det er så svært. Prøv at tænke i billeder og forestiller
sig
nettet og edb fysisk. Der skal startes en fil. Op med stifinder og jeg skal
komme
efter dig. Genvej... tryk og vi smutter bag om mejeriet.
Lige så link. Tryk og forbindelsesleddet viser vej.
Persontligt har jeg ikke noget i mod at short cut bliver over sat til genvej
og
har heller ikke noget mod at link bliver brugt i stedet for forbindelsesled.
mvh
Henning
Niels Bache
[...]
>Under KDE har man virtuelle desktops som kan være inddelt i flere
>virtuelle "skærme". Hvad skal disse hedde for at folk forstår det,
>samtidig med at det er et acceptabelt dansk (hvilket var grunden til
>at vi startede på sagen).
Kunne de ikke hedde "arbejdsflader"?
[...]
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk
Bo Hansen
Niels Bache skrev i meddelelsen <673.805T2...@post5.tele.dk>...
>Kunne de ikke hedde "arbejdsflader"?
>
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
>Hvis du samler en flok mennesker og de er forberedt på at de skal
>lære om windows, så tror jeg såmænd næsten at du kunne kalde
>desktoppen for "en gammel støvle" og blive forstået alligevel.
En dadaistisk vision, men vil du stege din høje hat, nuvel, så lad
vindfløjen falme. Så kunne jeg kalde menuerne for "andalusiske hunde",
markøren for "den spagfærdige sørgerand", ikonerne for "storladne
landskinker", værktøjslinien for "højvande ved Spangkuk" og dialogboksene
for "de larmende lakrøde lakridspiber"...
>Jeg synes ikke det er et argument for at så tvivl om hvad
>"skrivebord" er.
Mit ærinde var da også det stik modsatte. Jeg nævnte netop, at analogien
"skrivebord" ubesværet forstås af alle. Jeg kunne tilføje, at de studerende
også let og ubesværet _husker_ betydningen. Det er yderligere et argument
til fordel for ordet skrivebord.
Senere i mit indlæg kritiserede jeg udtrykket dialogboks. Min erfaring er,
at dette udtryk _meget sjældent_ huskes af selv de mest motiverede
studerende. Hvorfor? Fordi det ikke yder holdepunkt for let fattelige
analogier til fænomener i den fysiske verden. Dialogboks _er _ dada.
>
>snip<
>
>Et arbejdsområde er ikke så fast defineret i forvejen. Derfor kan
>jeg bedre acceptere at man bruger det på den måde du angiver når
>det fremgår af sammenhængen at man snakker om en plet på skærmen.
>Men at tro at det kan gives en præcis definition som forstås af
>alle er nok ikke realistisk.
I min betydning ikke en "plet" på skærmen men en flade eller et areal på
skærmen.
>>Ordet "dialogboks" er efter min mening dybt dyt-båt. Det giver mig nogle
>>helt skæve religiøse associationer til "Dialogcentret" eller den katolske
>>kirkes skriftestole.
>
>Underligt at du ikke skriver noget tilsvarende om "skrivebord"?
Det er nok fordi skriveborde også anvendes flittigt uden for klerikale
kredse, og fordi man sjældent går under bordet for at bekende sine synder,
selv om sandheden skal høres fra fulde folk.
På et mere seriøst niveau indvendte jeg faktisk, at "skrivebordet" måske
snarere burde hedde "bagvæggen", fordi det er ulogisk med vinduer i et bord.
Til gengæld har ordet skrivebord sine forståelsesmæssige fordele, fordi et
skrivebord i den fysiske verden bruges som det underlag, hvorpå ens
arbejdsmaterialer befinder sig – analogt til det windowsskrivebordets
funktion i den elektroniske verden.
>
>>En dialog er en samtale frem og tilbage mellem to parter.
>
>Der er jo også en minimal dialog: Computeren skriver "Det totale
>sammenbrud er nært forestående!" og du svarer "Ok".
>
>Men jeg foretrækker så afgjort "balladeboks", og det forstås nok
>lige med det vuns - i hvert fald af dem der har brugt windows i
>mere end fem minutter.
Det mere litterære men præcise udtryk "point of no return" falder mig også
ind som en mulighed.
Men dialogbokse bruges nu også til meget andet; ofte er der flere
afkrydsningsmuligheder, som brugeren skal vælge mellem for at meddele
programmet, hvordan en bestemt opgave ønskes udført.
>>– En boks er noget rumligt, tredimensionalt. En dialogboks er flad.
>
>Hvor tyk er en postboks?
På mit lokale posthus kan man leje bostbokse i tre forskellige størrelser.
De er ikke tykke, men har forskellige dybder og højder. De er også både
rumlige og tredimensionale, ellers kunne postfunktionærerne jo ikke proppe
brevene ind i dem.
Tyk er sjældent det modsatte af flad (undtagen når det gælder maver).
Modsætningen går oftere mellem flad og dyb, jævnfør f.eks. tallerkener.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
>
>PS. Vær venlig at skære citater ned til et par linier og skriv
>kommentaren nedenunder.
Den kanoniserede praksis er ikke ens i alle ng'er. Nogle steder skal hele
smøren helst med, og det nye øverst. I dk.kultur.sprog er det dog ganske som
du nævner. Jeg skal prøve at huske det.
Jonas Koch Bentzen
> En dadaistisk vision, men vil du stege din høje hat, nuvel, så lad
> vindfløjen falme. Så kunne jeg kalde menuerne for "andalusiske hunde",
> markøren for "den spagfærdige sørgerand", ikonerne for "storladne
> landskinker", værktøjslinien for "højvande ved Spangkuk" og dialogboksene
> for "de larmende lakrøde lakridspiber"...
Vi har en poet iblandt os! :-)
Bertel Lund Hansen
>En dadaistisk vision,
Jo, men der var lidt alvor bag, selv om et nonsensnavn åbenbart
slog diskussionen ud af kurs. Hvordan kan det være at både,
"bagvæg", "tapet", "skrivebord" og "vindue" forstås med det samme
om det samme fænomen? Det kan ikke skyldes nogen slående lighed
med den fysiske verden, men det forhold at man er motiveret for
at lære og acceptere lærerens betegnelser - uanset om de er
logiske.
>Mit ærinde var da også det stik modsatte. Jeg nævnte netop, at analogien
>"skrivebord" ubesværet forstås af alle.
Det synes jeg ikke er noget vægtigt argument for at spolere
ordets normale betydning.
>Jeg kunne tilføje, at de studerende også let og ubesværet _husker_ betydningen.
De ville utvivlsomt også straks huske "skærmflade". Det skal ikke
forstås som et godt forslag, blot som et argument for at et væld
af gloser ville huskes med det samme.
>Det er nok fordi skriveborde også anvendes flittigt uden for klerikale
>kredse,
Jo, men jeg mente at du argumenterer imod dialogboks ved at
henvise til de betydninger der allerede ligger i ordet. Dem
ignorerer du ved "skrivebord".
>Til gengæld har ordet skrivebord sine forståelsesmæssige fordele, fordi et
>skrivebord i den fysiske verden bruges som det underlag, hvorpå ens
>arbejdsmaterialer befinder sig – analogt til det windowsskrivebordets
>funktion i den elektroniske verden.
Jeg har nu aldrig opfattet det som noget underlag. Der gik lang
tid før jeg fattede hvad "desktop" er, og jeg er stadig lidt
forundret over at man vil give det et navn. Det sorte tomme hul i
dos har aldrig haft noget navn andet end "skærm" til trods for at
det var underlaget for alt dosarbejde.
>Men dialogbokse
Vi kan godt blive enige om at det ord ikke er godt. Men igen
undrer det mig lidt at du går så højt op i en boks' fysiske
forhold, men blæser højt og flot på de samme størrelser ved et
skrivebord.
Per Erik Ronne
Og som Mac-bruger vil jeg stadig finde det mest naturligt at bruge
vendingen "skrivebord" - kalder Microsoft i øvrigt ikke også deres
desktop for "skrivebord", og vil du ikke i CDE/KDE under XWindows snakke
om skrivebordet ?
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj
Tlf. + fax: 43 73 00 15.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Jonas Koch Bentzen
> Og som Mac-bruger vil jeg stadig finde det mest naturligt at bruge
> vendingen "skrivebord" - kalder Microsoft i øvrigt ikke også deres
> desktop for "skrivebord", og vil du ikke i CDE/KDE under XWindows snakke
> om skrivebordet ?
Jo.
Nis Jorgensen
wrote:
>
>Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
><37544b5e...@news.inet.tele.dk>...
>>
>>PS. Vær venlig at skære citater ned til et par linier og skriv
>>kommentaren nedenunder.
>
>Den kanoniserede praksis er ikke ens i alle ng'er. Nogle steder skal hele
>smøren helst med, og det nye øverst.
Hvilke? Jeg har aldrig mødt nogen grupper, hvor det var anbefalet af
gruppens "øverste". Omend jeg, særligt i internationale grupper, har
været ude for at folk ikke længere gad rette på synderne.
Med venlige hilsner
Nis Jørgensen, Albertslund
--
Dette er ikke en signatur.
Bertel Lund Hansen
>gruppens "øverste". Omend jeg, særligt i internationale grupper, har
>været ude for at folk ikke længere gad rette på synderne.
Næ, og jeg gad ikke svare på den påstand om at det er
normalt/accepteret. Jeg giver snart op over for roderiet.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
>Nis Jorgensen skrev:
>
>>gruppens "øverste". Omend jeg, særligt i internationale grupper, har
>>været ude for at folk ikke længere gad rette på synderne.
>
>Næ, og jeg gad ikke svare på den påstand om at det er
>normalt/accepteret. Jeg giver snart op over for roderiet.
>
>Bertel
Jamen uhada. Så lad os da bare for husfredens skyld sige, at I har ret. Hvem
ønsker at lægge sig ud med De Øverste. Jeg lover at skrive hundrede gange:
"Svar altid øverst. Citater skæres ned til et par linier". Emnet er efter
min mening lige så ophidsende og betydningsfuldt som diskussionen om,
hvorvidt en toiletrulle skal rulle indad eller udad, eller hvorvidt
blødkogte æg skal stå i æggebægret med den spidse eller den runde ende opad.
Og så vil jeg ellers gå videre i denne gruppe med at læse og skrive indlæg
om sprog.
Bo Hansen
Bo Hansen skrev i meddelelsen <7hoh9i$p5p$1...@news101.telia.com>...
>Jeg lover at skrive hundrede gange:
>"Svar altid øverst. Citater skæres ned til et par linier".
Hjælp, der smuttede sgu' en freudiansk fortalelse! Det skulle selvfølgelig
være:
"Jeg lover at skrive hundrede gange: "Svar altid _nederst_. Citater skæres
ned til et par linier".
Undskyld, Øverste, undskyld
Med venlig hilsen
Bo Hansen
Klaus Ole Kristiansen
>Jeg mener ikke, der er nogen speciel fordel i at have et ord, der er
>helt nyt. Kun, hvis der er stor risiko for forveksling, skal man kæmpe
>for at finde et nyt ord, og i tilfældet "genvej" mener jeg ikke, der er
>risiko for forveksling af "genvej" i den kendte betydning og "genvej" i
>betydningen "link".
"Genvej" er så vidt jeg ved Windows' navn for det, der i UNIX hedder
et link? Eller rettere et "soft link".
Mac'ens "alias" har den fordel, et det er meget nemt at oversætte.
Klaus O K
Per Erik Ronne
Henvisning.
I øvrigt er en henvisning mere avanceret end en genvej. Windows' genveje
virker jo kun så længe man ikke flytter originalen ;-(.
Bo Hansen
Bertel Lund Hansen skrev i meddelelsen
>>En dadaistisk vision,
>
>Jo, men der var lidt alvor bag, selv om et nonsensnavn åbenbart
>slog diskussionen ud af kurs.
Selv om jeg ikke vil nægte, at det var skægt at finde på nonsensordene, var
der nu også alvor bag fra min side. Gennem eksemplet ønskede jeg at vise, at
du måske har ret i, at et enkelt begreb kan være "skævt" (skrivebord =
gammel støvle) uden, at det hæmmer indlæringen, men hvis et større antal
begreber er nonsens, så bliver det altså vanskeligt.
Det er min grundlæggende overbevisning, at umiddelbart forståelige
betegnelser og analogier i høj grad letter den første indlæringsfase.
Senere, når man som rutineret bruger har fået begreberne ind på rygraden,
betyder det mindre.
> Hvordan kan det være at både,
>"bagvæg", "tapet", "skrivebord" og "vindue" forstås med det samme
>om det samme fænomen?
Jeg har nu ikke sagt at disse begreber skulle dække over samme fænomen. Jeg
foreslog, at "skrivebord" eventuelt kunne kaldes "bagvæg". "Tapet" og
"vindue" er to helt andre ting.
>Det kan ikke skyldes nogen slående lighed
>med den fysiske verden, men det forhold at man er motiveret for
>at lære og acceptere lærerens betegnelser - uanset om de er
>logiske.
>
Det letter i hvert fald mig, at jeg til nybegyndere f.eks. kan sige:
"Her ser I det, der i Windows kaldes "skrivebordet". Forestil jer det som en
bordplade, som I kan lægge de ting på, som I arbejder med.
Jeg tror på, at indlæring af nyt fremmes, når den nye erkendelse kan hæftes
op på eller jævnføres med allerede kendte fænomener. Analogisering – eller
parallelisering om du vil – er et fundamentalt pædagogisk redskab.
>>Jeg nævnte netop, at analogien
>>"skrivebord" ubesværet forstås af alle.
>
>Det synes jeg ikke er noget vægtigt argument for at spolere
>ordets normale betydning.
Jeg kan ikke se, at den normale betydning spoleres. Ingen vil i praksis
blande de to ting sammen. Hvis jeg siger "tryk på knappen" er der heller
næppe nogen af mine studerende, der finder på at trykke på deres bukseknap.
>>Jeg kunne tilføje, at de studerende også let og ubesværet _husker_
betydningen.
>
>De ville utvivlsomt også straks huske "skærmflade". Det skal ikke
>forstås som et godt forslag, blot som et argument for at et væld
>af gloser ville huskes med det samme.
Enig. Helt enig.
>du argumenterer imod dialogboks ved at
>henvise til de betydninger der allerede ligger i ordet. Dem
>ignorerer du ved "skrivebord".
Der er den forskel, at ordet "boks" er en direkte reference til fænomenets
tredimensionale _form_. En boks' vigtigste kendetegn er, at den er
boksformet, så at sige. Og en dialogboks _er_ altså ikke rumlig og ser ikke
rumlig ud.
Ordet skrivebord derimod har fået sit navn fra bordets _funktion_ – et bord
du skriver ved. Selvfølgelig er et skrivebord rumligt i virkelighedens
verden, men det er betydningsmæssigt en lavt rangerende egenskab. I den
engelssproget Windows hedder "skrivebordet" "desktop" og refererer dermed
mere direkte til den plane bordflade, og det er da en mere logisk parallel.
Men, da "skrivebordsbordplade" lyder kluntet på dansk må "skrivebord" være
en rimelig oversættelse.
>
>>Til gengæld har ordet skrivebord sine forståelsesmæssige fordele, fordi et
>>skrivebord i den fysiske verden bruges som det underlag, hvorpå ens
>>arbejdsmaterialer befinder sig – analogt til det windowsskrivebordets
>>funktion i den elektroniske verden.
>
>Jeg har nu aldrig opfattet det som noget underlag. Der gik lang
>tid før jeg fattede hvad "desktop" er, og jeg er stadig lidt
>forundret over at man vil give det et navn. Det sorte tomme hul i
>dos har aldrig haft noget navn andet end "skærm" til trods for at
>det var underlaget for alt dosarbejde.
Selv ser jeg også dos' baggrund som et "hul". Men netop på dette område
adskiller Windows sig jo afgørende fra dos. I Windows er ideen om, at ting
kan lægges "oven på" og "bagved" hinanden et helt fundamentalt koncept.
Ikoner og mapper kan således "lægges" på skrivebordet uden at de falder ned
i et hul.
>>Men dialogbokse
>
>Vi kan godt blive enige om at det ord ikke er godt. Men igen
>undrer det mig lidt at du går så højt op i en boks' fysiske
>forhold, men blæser højt og flot på de samme størrelser ved et
>skrivebord.
Se ovenfor.
Bertel Lund Hansen
>Jamen uhada. Så lad os da bare for husfredens skyld sige, at I har ret.
Jeg har lige nu 3900 indlæg i de grupper jeg følger. Det svarer
til 550 om dagen. Dem har jeg læst alle sammen. Jeg har også læst
nogle flere, nemlig dem som jeg har sat Ignore på. Hvis de alle
sammen er sat forskelligt op så tager det en evighed at læse dem,
plus at der går tid med at blade tilbage for at finde sammenhæng
hvis den ikke fremgår af indlægget. En logisk og konsekvent
opsætning er ligesom retstavning: Uendelig ligegyldig i sig selv,
men et middel til enkel og let kommunikation.
Det har været, og er, nedslående at se hvordan kvaliteten af
indlæg og grupper er stærkt på vej ned ad bakke, og hvor hidsige
diskussioner dét kan udløse, som en gang blot blev registreret
med et skuldertræk "Nå, er det sådan man skal gøre? O.k.".
>Hvem ønsker at lægge sig ud med De Øverste.
Hvem ønsker at det skal være nemt og fornøjeligt for andre at
læse ens indlæg?
====
- Pludselig vandt den ene
- To drenge væddede om hvem der kunne læne sig længst ud af et
vindue på femte sal.
====
Jonas Koch Bentzen
>
> Jonas Koch Bentzen <jonas.koc...@understroem.dk> writes:
>
> >Jeg mener ikke, der er nogen speciel fordel i at have et ord, der er
> >helt nyt. Kun, hvis der er stor risiko for forveksling, skal man kæmpe
> >for at finde et nyt ord, og i tilfældet "genvej" mener jeg ikke, der er
> >risiko for forveksling af "genvej" i den kendte betydning og "genvej" i
> >betydningen "link".
>
> "Genvej" er så vidt jeg ved Windows' navn for det, der i UNIX hedder
> et link? Eller rettere et "soft link".
Det er sådan set ligegyldigt. Jeg bruger selv *kun* Linux på min
computer, så det er ikke, fordi jeg er blevet hjernevasket af hr. Gates,
at jeg foretrækker ordet "genvej". Mit forslag går, som tidligere nævnt
i denne tråd, ud på, at man bruger ordet "genvej" der, hvor man normalt
bruger ordet "link" - også selvom ordet "genvej" i Windows-terminologi
hentyder til noget andet end det, vi normalt kender som "link".
Jonas Koch Bentzen
> Henvisning.
Hvis jeg henviser til Politiken fra mit netsted, så skriver jeg: "Jeg
kender en god avis på nettet - den hedder Politiken, og ligger på
politiken.dk". Hvis jeg derimod har en *genvej* til Politiken på mit
netsted, så skriver jeg: "Se <a href="http://politiken.dk">Politikens
netsted</a>."
Ser I forskellen? Et link er ikke en henvisning, men er en direkte
genvej til et andet netsted. Det er en genvej, fordi man hurtigere
kommer til netstedet ved at klikke på genvejen end ved selv at indtaste
netstedet adresse i browserens adressefelt.
> I øvrigt er en henvisning mere avanceret end en genvej. Windows' genveje
> virker jo kun så længe man ikke flytter originalen ;-(.
Som før nævnt: Glem det med Windows og "short cuts"! Jeg bruger ikke
ordet "genveje" om "short cuts", jeg bruger det om "link".
Henning Makholm
> Der er den forskel, at ordet "boks" er en direkte reference til fænomenets
> tredimensionale _form_. En boks' vigtigste kendetegn er, at den er
> boksformet, så at sige. Og en dialogboks _er_ altså ikke rumlig og ser ikke
> rumlig ud.
Men så er hovedproblemet vel at den er undersat fra engelsk "box" der
jo vitterlig godt (ligesom den rigtige oversættelse "kasse") kan
betyde et rektangel på en todimensionel flade:
I dette diagram over uddannelsens opbygning svarer hver kasse til
et kursus.
- her vil ingen undre sig over at det diagram som lysarket, sliden,
transparenten eller stordiaset faktisk viser indeholder rektangler
i stedet for rumlige kasser.
--
Henning Makholm
Per K. Nielsen
<bo.sy...@adr.dk> wrote:
>Jeg kan ikke se, at den normale betydning spoleres. Ingen vil i praksis
>blande de to ting sammen.
Nånå.
Prøv at forklare en usikker windows-bruger noget om hans
skrivebord over telefonen.
--
Per K. Nielsen
http://image.dk/~pnielsen/
Per Erik Ronne
> - Pludselig vandt den ene
> - To drenge væddede om hvem der kunne læne sig længst ud af et
> vindue på femte sal.
Er der ikkke noget om at der engang i Danmark var to 14-års drenge der i
skolegården væddede om, hvem der kunne holde vejret længst.
De døde begge ...
Per Erik Ronne
> Ser I forskellen? Et link er ikke en henvisning, men er en direkte
> genvej til et andet netsted. Det er en genvej, fordi man hurtigere
> kommer til netstedet ved at klikke på genvejen end ved selv at indtaste
> netstedet adresse i browserens adressefelt.
Når jeg hører ordet genvej husker jeg altid på et Tolkien-opfundet fast
udtryk:
"Genvej er sen vej" :-).
Hobbitterne i Ringenes Herre er på vej ud af Herredet, og Frodo finder
på at slå en genvej, hvor vejen slår et sving.
Gennem en bunke buskadser og småbakker ...
Sven Johansen
Per Erik Ronne wrote:
>
> Jonas Koch Bentzen <jonas.koc...@understroem.dk> wrote:
>
> Når jeg hører ordet genvej husker jeg altid på et Tolkien-opfundet fast
> udtryk:
>
> "Genvej er sen vej" :-).
"Hastværk er lastværk"
Mvh Sven
Thorbjoern Ravn Andersen
> Og som Mac-bruger vil jeg stadig finde det mest naturligt at bruge
> vendingen "skrivebord" - kalder Microsoft i øvrigt ikke også deres
> desktop for "skrivebord", og vil du ikke i CDE/KDE under XWindows snakke
> om skrivebordet ?
NEJ! Det er nemlig ikke oversat til dansk.
Dog er det muligvis oversat til svensk (på Solaris) men i betragtning
at de kalder programmel for "mjukvara" så er jeg ikke sikker på at vi
vil finde det bedre.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "...plus...Tubular Bells!"
http://www.bigfoot.com/~Thunderbear
Jonas Koch Bentzen
Netværk er slet værk! :-)
Nis Jorgensen
wrote:
>Er der ikkke noget om at der engang i Danmark var to 14-års drenge der i
>skolegården væddede om, hvem der kunne holde vejret længst.
>
>De døde begge ...
Hedder det ikke "væddemålet er endnu ikke afgjort"? Og for øvrigt:
nej, det er der ikke noget om.
Nis Jorgensen
wrote:
>Når jeg hører ordet genvej husker jeg altid på et Tolkien-opfundet fast
>udtryk:
>
>"Genvej er sen vej" :-).
Oversat fra hvilket engelsk udtryk? Bevingede ord har "genvej bliver
ofte omvej" med henvisning til Peder Laale.
Jesper Juellund Jensen
> Hvis jeg derimod har en *genvej* til Politiken på mit netsted, så skriver
> jeg: "Se <a href="http://politiken.dk">Politikens netsted</a>."
Når jeg hører om en genvej til Politiken, har jeg altså svært ved at
forestille mig andet end en rent fysisk genvej gennem København til
bygningen, hvor Politiken hører til.
> Et link er ikke en henvisning, men er en direkte genvej til et andet
> netsted.
En genvej er en let vej, der forbinder to steder. Men det er jo egentlig
ikke det, man har med et link på en side. Man har en "pil", der peger på
Politiken. Der er altså ikke tale om en "vej" (men en henvisning...).
Det lyder da også helt skørt at sige »klik på genvejen«. Jeg synes, at
henvisning er meget bedre... :-)
> Det er en genvej, fordi man hurtigere kommer til netstedet ved at klikke
> på genvejen end ved selv at indtaste netstedet adresse i browserens
> adressefelt.
En "genvej" er i sagens natur noget usædvanligt, noget hurtigere end den
sædvanlige vej. Hvis ordet genvej skal bruges om link, så kræver det
altså, at links er en usædvanlig måde at navigere på, at der er en anden
måde, der er mere almindelig eller mere "naturlig". Selv at indtaste
netstedets adresse er nok langsommere, men langt fra mere almindeligt!
--
Jesper Juellund Jensen
E-mail: j...@cyrk.dk
http://www.cyrk.dk/jjj/
Jonas Koch Bentzen
> En genvej er en let vej, der forbinder to steder. Men det er jo egentlig
> ikke det, man har med et link på en side. Man har en "pil", der peger på
> Politiken. Der er altså ikke tale om en "vej" (men en henvisning...).
Jo, der er netop tale om en vej, fordi man bliver *ført* til Politiken
og ikke bare *vist hen* til Politiken.
Henning Makholm
> > En genvej er en let vej, der forbinder to steder. Men det er jo egentlig
> > ikke det, man har med et link på en side. Man har en "pil", der peger på
> > Politiken. Der er altså ikke tale om en "vej" (men en henvisning...).
> Jo, der er netop tale om en vej, fordi man bliver *ført* til Politiken
> og ikke bare *vist hen* til Politiken.
Når jeg skyder på et link i min browser, flytter jeg mig ikke en
tomme. Den viser bare noget andet tekst end den der stod der i forvejen.
--
Henning Makholm
Jonas Koch Bentzen
Nåja, hvis vi skal være ordkløvere, så kan vi da også sige, at der ved
en "henvisning" ikke står en lille mand og peger hen på et andet
netsted.