Sei & habe på dansk

[Dieter Britz]

På tysk, når man siger at nogen mener eller påstår eller
noget hedder, at nogen er eller har noget, så siger man
"sei" og "habe" i stedet for "ist" og "hat". Fx "Man sagt
er habe abgeschrieben", osv. Det udtrykker at det er en
påstand skriveren ikke nødvendigvis selv er enig i.

Tysk og dansk er jo ret stærkt beslægtet, så findes der
en dansk ækvivalent form, måske forældet?
--
Dieter Britz

[Bertel Lund Hansen]

Dieter Britz skrev:

> På tysk, når man siger at nogen mener eller påstår eller
> noget hedder, at nogen er eller har noget, så siger man
> "sei" og "habe" i stedet for "ist" og "hat". Fx "Man sagt
> er habe abgeschrieben", osv. Det udtrykker at det er en
> påstand skriveren ikke nødvendigvis selv er enig i.

Det siges at han har skrevet af.

> Tysk og dansk er jo ret stærkt beslægtet, så findes der
> en dansk ækvivalent form, måske forældet?

Vi har ikke (længere) en konjunktiv på dansk ud over i visse
faste udtryk. Vi bruger datidsformen i hypotetiske sætninger, og
hovedverbet er ofte et mådesverbum.

Det skulle vist være svært, men det tog mig kun fem minutter.

I dit eksempel ligger det hypotetiske ikke kun i verbets bøjning.
Kan man finde et tysk eksempel hvor kun verbet viser at der er
tale om noget hypotetisk? Jeg kan ikke lige komme i tanker om
noget.

Den 'betingede konjunktiv' oversættes med "hvis":

Wäre er in Polen geboren, hätte er Polnish sprechen können.

Hvis han var (blevet) født i Polen,
ville han have kunnet tale polsk.

Man kan godt forsøge sig med en konjunktivisk datid:

Var han (blevet) født i Polen, kunne han tale polsk.

Det er ikke egentlig forkert, men det er en usædvanlig måde at
sige det på.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

[Jens Brix Christiansen]

Formen betegnes konjunktiv (termen er hugget fra latin). Den fandtes i
oldnordisk, men på nær islandsk er den (næsten) forsvundet i alle de
sprog der stammer fra oldnordisk. De skriftlige kilder gør det lidt
svært at tidsfæste hvornår den forsvandt.

Jeg skriver "næsten" ovenfor, fordi der er visse spor af den uden for
islandsk:

På svensk findes "vore", som er præteritum (datid) konjunktiv af "att
vara" (da: at være). Det bruges i helt almindelig tale, bl.a. i denne
sangtekst: "Jag skulle äga miljoner om tårar vore guld." Andre stærke
svenske verber har tilsvarende særlige former, som ikke bruges så
hyppigt mere, men der er dog udtryk som "om jag finge välja ..." (da:
hvis jeg skulle vælge (hvad jeg altså ikke skal)); "finge" er en
bøjningsform af verbet "att få".

Derudover er der stivnede ønskemåder (optativ), som i "Danmark længe leve".

Vi havde en tråd om emnet for 5½ år siden. Dengang nåede vi vist nok
frem til at konjunktiv var forsvundet ud af dansk i slutningen af
vikingetiden eller i begyndelsen af middelalderen.

--
Jens Brix Christiansen

[Jens Brix Christiansen]

Bertel Lund Hansen skrev (2011-12-26 15:42):

> Den 'betingede konjunktiv' oversættes med "hvis":
>
> Wäre er in Polen geboren, hätte er Polnish sprechen können.
>
> Hvis han var (blevet) født i Polen,
> ville han have kunnet tale polsk.

For at tiderne skal passe sammen, skal man vel have enten:

Hvis han var født i Polen, ville han kunne tale polsk.

eller:

Hvis han var blevet født i Polen, ville han have kunnet tale polsk.

> Man kan godt forsøge sig med en konjunktivisk datid:
>
> Var han (blevet) født i Polen, kunne han tale polsk.

Man er nok stadig nødt til at af fortsætte med "ville han ...".

> Det er ikke egentlig forkert, men det er en usædvanlig måde at
> sige det på.

Man kan stort set altid erstatte "hvis han var ..." med "var han ...".
Forskellen ligger måske især i stillejet. Jeg har noteret mig at
jurister har det med at bruge former som "var han ..." når de udtrykker
sig fagligt. Under alle omstændigheder er der ingen særlig grund til at
kalde den form for konjunktivisk - de indgående finitte verber bøjes
stadig i indikativ, og det hypotetiske (eller irrelle) udtrykkes i begge
tilfælde ved tidsbøjning.

--
Jens Brix Christiansen

[Johansen]

Man kan i nogle sammenhænge bruge konstruktioner med "skulle". Fx: "Han skal
være flyttet til Sverige (siger rygtet)." Til gengæld duer det ikke med fx:
"Han siger at han skal være tilfreds."

Den tyske konjunktiv har en del fordele som man ind imellem kan savne når
man skriver danske tekster. Omvendt synes jeg også det kan være anstrengende
at læse længere passager med den (det bliver meget skriftsprogsagtigt og
unaturligt).

/Johansen