Latin undervisning
Christian Henriksen
Jeg blev færdig med Latin på C-niveau her for en måneds tid siden, og siden
eksamenskulleren er ved at have lagt sig, vil jeg nu gerne til, at lære lidt
mere. Problemet er blot, at der faktisk ikke er de store muligheder, for at
tage det på B eller A niveau i Århus efter hvad jeg har undersøgt.
Derfor vil jeg gerne spørge jer, findes der en forening eller gruppe, som
støtter hinanden i at lære latin eller som laver opgaver til hinanden eller
lignende?
Alt har interesse...
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen, Brabrand
Per Rønne
> Jeg blev færdig med Latin på C-niveau her for en måneds tid siden, og siden
> eksamenskulleren er ved at have lagt sig, vil jeg nu gerne til, at lære lidt
> mere. Problemet er blot, at der faktisk ikke er de store muligheder, for at
> tage det på B eller A niveau i Århus efter hvad jeg har undersøgt.
Frederiksberg Studenterkursus udbyder latin på A og B-niveau. B-niveau
tager et år [og indeholder det minimale C-nivaeu, du har i forvejen, og
som efter alle solemærker at dømme er betydeligt ringere end
folkeskolens gamle »lille latinprøve«], 5,75 timer om ugen, A-niveau
yderligere et år med fem timer om ugen. Der er her også muligt at tage
græsk på B-niveau [fem timer om ugen i et år], og til A-niveau på
yderligere et år [seks timer om ugen].
Der findes også et studenterkursus i Århus, når du nu bor der:
Og her kan du tilsyneladende tage latin som valgfag til B-niveau med tre
timer om ugen, sandsynligvis fordi C-niveauet forudsættes bestået.
I øvrigt må nutidens A-niveau i latin vel svare til 70ernes
obligatoriske latinniveau for sproglige. De skulle nemlig have det i 1.
og 2. gymnasieklasse, og den folkeskolens lille latinprøve [fire timer i
2. realklasse, tidligere 4. mellemskoleklasse] var adgangsbetingelse til
gymnasieskolens sproglige linie.
Ja, tilsyneladende /må/ det faglige niveau kun gå i en retning. Nedad.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Jeg blev færdig med Latin på C-niveau her for en måneds tid siden, og siden
> eksamenskulleren er ved at have lagt sig, vil jeg nu gerne til, at lære lidt
> mere. Problemet er blot, at der faktisk ikke er de store muligheder, for at
> tage det på B eller A niveau i Århus efter hvad jeg har undersøgt.
Frederiksberg Studenterkursus udbyder latin på A og B-niveau. B-niveau
tager et år [og indeholder det minimale C-nivaeu, du har i forvejen, og
som efter alle solemærker at dømme er betydeligt ringere end
folkeskolens gamle »lille latinprøve«], 5,75 timer om ugen, A-niveau
yderligere et år med fem timer om ugen. Der er her også muligt at tage
græsk på B-niveau [fem timer om ugen i et år], og til A-niveau på
yderligere et år [seks timer om ugen].
Der findes også et studenterkursus i Århus, når du nu bor der:
Og her kan du tilsyneladende tage latin som valgfag til B-niveau med tre
timer om ugen, sandsynligvis fordi C-niveauet forudsættes bestået.
I øvrigt må nutidens A-niveau i latin vel svare til 70ernes
obligatoriske latinniveau for sproglige. De skulle nemlig have det i 1.
og 2. gymnasieklasse, og folkeskolens lille latinprøve [fire timer i
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gh2244.645saeigs3kyN%sp...@husumtoften.invalid...
> Frederiksberg Studenterkursus udbyder latin på A og B-niveau.
B-niveau
> tager et år [og indeholder det minimale C-nivaeu, du har i forvejen,
og
> som efter alle solemærker at dømme er betydeligt ringere end
> folkeskolens gamle »lille latinprøve«],
og hvoraf slutter du dette? Den gamle latinprøve for sproglige studenter
ekvivalerer med B-niveau og den "lille latinprøve" ekvivalerer svjv
meget godt med C-niveau.
>
> I øvrigt må nutidens A-niveau i latin vel svare til 70ernes
> obligatoriske latinniveau for sproglige.
Nix - den propædeutiske prøve på universitetet for at læse fx latin og
græsk forudsætter A-niveau, og det var det niveau, man havde på den
såkaldt klassisk-sproglige gren - den nysproglige havde kun latin på
B-niveau.
> Ja, tilsyneladende /må/ det faglige niveau kun gå i en retning.
Nedad.
Det er igen en påstand, du gentager i en uendelighed uden
dokumentation - kunne du ikke være rar at forklare, hvorfra du har denne
viden om niveau i stedet for blot at postulere det?
--
ahw
Per Rønne
> "Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1gh2244.645saeigs3kyN%sp...@husumtoften.invalid...
> > Frederiksberg Studenterkursus udbyder latin på A og B-niveau. B-niveau
> > tager et år [og indeholder det minimale C-nivaeu, du har i forvejen,
> > og som efter alle solemærker at dømme er betydeligt ringere end
> > folkeskolens gamle »lille latinprøve«],
> og hvoraf slutter du dette? Den gamle latinprøve for sproglige studenter
> ekvivalerer med B-niveau og den "lille latinprøve" ekvivalerer svjv
> meget godt med C-niveau.
Jeg snakker faktisk jævnligt med klassiske filologer og andre
humansiter, som underviser i det sproglige gymnasium. Derudover har jeg
et par gange været til orienteringsmøder for kommende elever på
gymnsieskoler, og har her bl.a. snakket med den lærer og de elever, der
stod ved latinbordet; et halvt år inden i latinundervisningen kunne
eleverne ikke oversætte de to første sætninger i latinbogen til dansk.
Sætninger à la »Italia terra est. Sardinia insula est«; de to første
sætninger i Mikkelsens gamle latinbog fra 2. real [ja, jeg slog lige
op].
En god del af teksterne til latin, C-niveau, læses mig bekendt i øvrigt
i dansk oversættelse ...
> > I øvrigt må nutidens A-niveau i latin vel svare til 70ernes
> > obligatoriske latinniveau for sproglige.
> Nix - den propædeutiske prøve på universitetet for at læse fx latin og
> græsk forudsætter A-niveau, og det var det niveau, man havde på den
> såkaldt klassisk-sproglige gren - den nysproglige havde kun latin på
> B-niveau.
De nysproglige havde latin i tre år, idet de også skulle have haft det i
folkeskolen. De klassisk-sproglige i tre år. Et opslag på Frederiksberg
Studenterkursus hjemmeside:
Afslører så hvor mange timer latin ligger på. 5,75 timer i til B-niveau
i et år, yderligere 5 timer til A niveau i et år.
> > Ja, tilsyneladende /må/ det faglige niveau kun gå i en retning.
> > Nedad.
> Det er igen en påstand, du gentager i en uendelighed uden
> dokumentation - kunne du ikke være rar at forklare, hvorfra du har denne
> viden om niveau i stedet for blot at postulere det?
Hvis du nu snakkede med lærerne på en gymnasieskoles lærerværelse, så
ville du få at vide at hele 1. gymnasieklasse efter deres opfattelse går
med at få eleverne op på et fagligt niveau, der svarer til den gamle 2.
realklasse - eller 4. mellem. Niveauet efter 9. klasse ligger nemlig
ikke på 2. reals niveau, men på 9. klasses [ikke-bogligt] niveau.
Min erfaring som lærervikar siger mig i øvrigt at man ikke bare kan hæve
det faglige niveau i folkeskolen; der ville være alt for mange børn der
ville blive tabt. I en ganske almindelig 4. klasse kunne jeg endda se at
nok var der hele tre sikre 11-taller [en enkelt dog med et sikkert
13-tal i engelsk, sprogfærdighed på 3g-niveau], men der lå også en stor
klump på 5-6 stykker, der skiftedes til at få en af de tre
specialundervisningspladser, der var tildelt klassen.
Det er ganske simpelt hverken lærere eller børn der er noget galt med,
men lovgivningen.
Men igen, dette er dk.kultur.sprog. Hvis vi skal diskutere skole, bør
det ske i dk.undervisning[.folkeskoe] eller dk.politik. Ikke her.
Derfor:
EOD.
PS. 13-tallet i engelsk skyldtes at et søskendepar, der gik i to
parallelklasser, havde gået på en international skole i Grækenland.
Ingen af dem fulgte engelsk-undervisningen; i stedet sad de og læste
engelsksprogede »juvenile phantasy« bøger, der sprogligt lå på netop 3g
niveau. Begge lå i /alle/ fag helt i top. Og naturligvis fik børnene
ikke karakterer i 4. klasse; derfor kan man dog godt bedømme dem.
--
Per Erik Rønne
Kevin Edelvang
> En god del af teksterne til latin, C-niveau, læses mig bekendt i øvrigt
> i dansk oversættelse ...
Det er ikke kun på c-niveau. Det er ganske almindeligt, at man indenfor
(især klassiske) sprog arbejder med en oversættelse ved siden af. Hvad
skulle der være galt i det?
Mvh
Kevin Edelvang
Bent Jensen
> Der findes også et studenterkursus i Århus, når du nu bor der:
>
> http://www.aarhusakademi.dk/
>
> Og her kan du tilsyneladende tage latin som valgfag til B-niveau med tre
> timer om ugen, sandsynligvis fordi C-niveauet forudsættes bestået.
Jeg har altid fundet det pudsigt, når personer fra
undervisningsetablissementet talte om sprogundervisning på det og det
niveau. Hvis man nu har lært f.eks. spansk på C-niveau og skal tale
med en spanier, skal man så bede ham om at skifte til C-niveu? Hvad
hvis han ikke har nogen omskrifter?
For mit eget vedkommende blev niveauet fra starten lagt ved, at jeg
skulle kunne læse og forstå, hvad der stod i artiklerne i
spansksprogede aviser som El País, El Mundo og La Nación. De læses af
spaniere og argentinere, så jeg tror, man kan kalde det spansk på
brugerniveau.
Bent
.
oversættelse; men det, du skal forstå, er, at det ikke siger noget om den
læsendes eventuelle kundskaber til at ville kunne læse det på tysk også. -
Og den der kan læse latin fra bladet uden hjælpemidler, er da længere fremme
i sit studium end den, der skal bruge hjælpemidler, og en
paralleloversættelse er da det, der fjerner flest sten fra vejen.
Gamle pens. lektor Ørberg i Grenå underviser stadig i latin pr.
korrespondance. Ring til ham på tel. 86 32 19 58 og kig på hans hjemmeside:
http://users.cybercity.dk/~bbe6711/ - ja, jeg får ikke procenter! - Mvh S.
Prik.
"Kevin Edelvang" <erer> skrev i en meddelelse
news:40f9d024$0$24803$1472...@news.sunsite.dk...
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Jeg snakker faktisk jævnligt med klassiske filologer og andre
> humansiter, som underviser i det sproglige gymnasium.
dur ikke som argument - "jeg snakker jævnligt med klassiske filologer" -
det kan enhver komme og påstå - og især at påstå at de siger noget andet
end det, der er et faktum - det kan godt være at nogen mener at niveauet
er faldet, og det gælder ikke kun latin, men også opfattelsen når det
drejer sig om kravene i folkeskolen til dansk, matematik m.v. - men den
holder altså ikke ifølge de "officielle personer" jeg jævnligt snakker
med inden for ministeriet. Så er vi altså lige vidt med den del.
Derudover har jeg
> et par gange været til orienteringsmøder for kommende elever på
> gymnsieskoler, og har her bl.a. snakket med den lærer og de elever,
der
> stod ved latinbordet; et halvt år inden i latinundervisningen kunne
> eleverne ikke oversætte de to første sætninger i latinbogen til dansk.
> Sætninger à la »Italia terra est. Sardinia insula est«; de to første
> sætninger i Mikkelsens gamle latinbog fra 2. real [ja, jeg slog lige
> op].
Det er ikke noget argument - kun et eksempel på at du har fundet nogle
dårlige elever.
>
> En god del af teksterne til latin, C-niveau, læses mig bekendt i
øvrigt
> i dansk oversættelse ...
nej! Da min datter gik i gymnasiet var der ikke tale om danske
oversættelser af de latinske tekster og det fremgår heller ikke af
hendes latinbog.
>
> > > I øvrigt må nutidens A-niveau i latin vel svare til 70ernes
> > > obligatoriske latinniveau for sproglige.
>
> > Nix - den propædeutiske prøve på universitetet for at læse fx latin
og
> > græsk forudsætter A-niveau, og det var det niveau, man havde på den
> > såkaldt klassisk-sproglige gren - den nysproglige havde kun latin på
> > B-niveau.
>
> De nysproglige havde latin i tre år, idet de også skulle have haft det
i
> folkeskolen. De klassisk-sproglige i tre år. Et opslag på
Frederiksberg
> Studenterkursus hjemmeside:
>
> http://www.frberg-kursus.dk/
Det kan du ikke bruge til noget. Det handler om årsværk, om sideantal
m.v.
Der er ingen specifikke adgangskrav til at læse teologi, latin eller
græsk på KU.
Før reformerne i 1991 - som jeg er uddannet efter - gjaldt der
følgende:
http://www.ku.dk/sa/optag/ hvoraf det fremgår at man i 1991 vurderet ud
fra nutidens krav, ville være at betragte som at have B-niveau, hvis man
var gået på sproglig linie, nysproglig gren. samt kunne have det som
matematisk student -hvorimod A-niveau alene er forbeholdt klassisk
sproglig linie. Du kan selv se efter - og det er, Per, i modsætning til
dine vage forklaringer om, hvem du har talt med, fakta, der er til at
tage at føle på!
Så det er altså et faktum at man før 1991 betragter studentereksamens
nysproglige del med latin som værende på B-niveau i dag = mellemniveau
og klassisk sproglig linie som værende på A-niveau= højt niveau. På HF
kunne man kun tage det som tilvalg og altså på C-niveau-
> Afslører så hvor mange timer latin ligger på. 5,75 timer i til
B-niveau
> i et år, yderligere 5 timer til A niveau i et år.
Det er ikke korrekt, Per - A-niveau handler om studentereksamen på HØJT
niveau - som det i dag hedder på gymnasiet -(indtil reformen træder i
kraft) - B-niveau er mellemniveauet og C-niveauet er stadig det
obligatoriske niveau til sproglig studentereksamen. Hvad der sker med de
nye optag næste år ved jeg ikke.
>
> > > Ja, tilsyneladende /må/ det faglige niveau kun gå i en retning.
> > > Nedad.
>
> > Det er igen en påstand, du gentager i en uendelighed uden
> > dokumentation - kunne du ikke være rar at forklare, hvorfra du har
denne
> > viden om niveau i stedet for blot at postulere det?
>
> Hvis du nu snakkede med lærerne på en gymnasieskoles lærerværelse, så
> ville du få at vide at hele 1. gymnasieklasse efter deres opfattelse
går
> med at få eleverne op på et fagligt niveau, der svarer til den gamle
2.
> realklasse - eller 4. mellem. Niveauet efter 9. klasse ligger nemlig
> ikke på 2. reals niveau, men på 9. klasses [ikke-bogligt] niveau.
Og jeg har også snakket med gymnasielærere og de siger at det er noget
sludder - hvor vil du hen med det? Det eneste vi kan forholde os til er
hvad der officielt ligger på bordet, og det er altså ikke de rene
idioter, der har lavet disse niveaudelinger. Du kan ikke uden videre
sammenligne den gamle realeksamen med 9.klasse - det er dog forbløffende
som du er et træhovede på dette område. Jeg vil til enhver tid kunne
sætte en hvilken som helst gymnasielærer til vægs, der måtte påstå at
realeksamen i dansk eller i engelsk var på et højere niveau end i dag.
Den holder simpelthen ikke. Jeg kan gøre det fordi jeg netop da du
påstod noget lignende for nogle år siden henvendte mig til ministeriet
og fik en fyldestgørende forklaring på tingene. Desuden har jeg selv
frekventeret realskolen og har papirer fra den tid og kravene er
anderledes, ikke bedre end i dag.
Engelsk var f.eks. ganske enkelt at klare: det bestod af en oplæsning,
en oversættelse og et lille stykke ekstemporal som også skulle
oversættes - det skete med forberedelse og kunne man blot de ganske få
sider man skulle op i uden ad, så var topkarakteren sikret. Selv fik jeg
13 i engelsk: jeg brugte læseferiens få dage til at læse alle stykkerne
højt for mig selv, oversætte dem i en uendelighed til jeg kunne det
udenad og derefter var det en smal sag at klare den del af det uden
problemer. I dag er der intet pensum i folkeskolen og dermed kan man
ikke forberede sig på bestemte tekster på forhånd - der er 20 minutters
forberedelse i engelsk før man bliver eksamineret´, og det sker med
ukendte tekster, så kravende er meget større. Forberedelsen består i at
man skal læse ca. 1 A4-side, lytte til et bånd af 1½-4 minutter og til
eksaminationen referere det læste og det hørte samt drage paralleller
til den tekst man har læst gennem tiden, samt relatere og perspektivere
til samfundsforhold i engelsktalende lande. Disse krav var der bestemt
ikke da jeg gik i realen, så jeg vil hævde at kravene er større i dag
end dengang. Men det er som sagt en fornemmelse, akkurat som dine
gymnasiekolleger mener at niveauet er faldet, så mener jeg at det er
steget, kravene er blevet skrappere og kravene til at relatere til
samfundsforhold er blevet skærpet.
>
> Min erfaring som lærervikar siger mig i øvrigt at man ikke bare kan
hæve
> det faglige niveau i folkeskolen; der ville være alt for mange børn
der
> ville blive tabt. I en ganske almindelig 4. klasse kunne jeg endda se
at
> nok var der hele tre sikre 11-taller [en enkelt dog med et sikkert
> 13-tal i engelsk, sprogfærdighed på 3g-niveau], men der lå også en
stor
> klump på 5-6 stykker, der skiftedes til at få en af de tre
> specialundervisningspladser, der var tildelt klassen.
Nu har jeg jo gennem flere år diskuteret med dig -den gang -før du blev
lærervikar, var du så skråsikker på hvordan folkeskolens niveau kunne
hæves, for så vidt der er tale om at der er noget, der skal hæves- Så
blev du vikar, og nu oplevede du på din egen krop at så enkelt var det
alligevel ikke.
Jeg diskuterede med dig om pædagogik og sagde at hvis du var til eksamen
hos mig i det fag, ville du uvægerlig dumpe med dine påstande - og det
skete også, da du skulle til pædagogikum. Så ærlig talt, Per - mon det
ikke var på tide at du lærte noget ud fra disse erfaringer fremfor
stædigt at fremture med de forkerte påstande om niveausænkning her og
hisset og måske lytte mere til, hvad mere erfarne og vidende folk kommer
frem med af ting? Jeg ville i dine sko tro det.
Der er 1. ingen niveausænkning i folkeskolen -tværtimod er kravene
blevet skrappere end de var da realafdelingen eksisterede.
2. Den gamle nysproglige studentereksamen havde det vi i dag kalder for
B-niveau - jf. mit link til Københavns universitets hjemmeside og
forklaringer.
> Det er ganske simpelt hverken lærere eller børn der er noget galt
med,
> men lovgivningen.
Selvom man kan ønske sig en bedre lovgivning, så er der altså intet i
lovgivningen der tilsiger en niveausænkning - tværtimod - at du ønsker
den gamle realskole genindført har du nu fremturet med så mange gange,
at jeg er holdt op med at tælle det - der var udmærkede kvaliteter også
der, men der er ikke tale om at niveauet i de forskellige fag er sænket
i forhold til denne -tværtimod er det steget. Realafdelingen havde sine
fortalere og sit sigte, og det var ikke gymnasieskolen eksplicit, men
handelslivet - i dag er 10. klasse indrettet på anden måde end den gamle
3.real. Mellemskolen var en skoleform der eksisterede fra 1903 til 1958
i de
danske købstæder - dvs.i byer og bylignende bebyggelser.
> Men igen, dette er dk.kultur.sprog. Hvis vi skal diskutere skole, bør
> det ske i dk.undervisning[.folkeskoe] eller dk.politik. Ikke her.
> Derfor:
>
> EOD.
Hvorfor sætter du så ikke et FUT?
>
> PS. 13-tallet i engelsk skyldtes at et søskendepar, der gik i to
> parallelklasser, havde gået på en international skole i Grækenland.
> Ingen af dem fulgte engelsk-undervisningen; i stedet sad de og læste
> engelsksprogede »juvenile phantasy« bøger, der sprogligt lå på netop
3g
> niveau. Begge lå i /alle/ fag helt i top. Og naturligvis fik børnene
> ikke karakterer i 4. klasse; derfor kan man dog godt bedømme dem.
Jeg havde en elev, der var indfødt englænder -han fik 10 til
afgangsprøven i 10.klasse - hvorfor? jo, han talte udmærket engelsk, men
hans viden om samfundsforhold og engelsktalende lande, hans evne til at
perspektivere etc. var yderst ringe - det er ikke nok blot at kunne
engelsk i folkeskolens afgangsklasser - man skal også have mere at byde
på end netop dette.
Derimod gav jeg som censor 13 til en pige, der talte med amerikansk
accent, have en gevaldig indsigt i samfundsforhold, og som kunne
perspektivere fremragende ud fra emnet - og som parerede ethvert forsøg
fra vores side med at få hende på hende på glatis.
Så Per -jeg tvivler på at du kan bedømme en elev i 4. klasse ud fra dine
gymnasiale kriterier - der skal andet og mere til, siger jeg som lærer
og censor i faget i mere end 10 år.
FUT dk.undervisning.folkeskole
Arne H. Wilstrup
"." <d...@d.su> skrev i en meddelelse
news:40fa595c$0$267$edfa...@dread11.news.tele.dk...
du aner ikke hvor glad jeg er for din oplysning - jeg deltog nemlig i et
korrespondencekursus fabrikeret af selvsamme Ørberg, tror jeg - det hed
"Latin efter naturmetoden" og var i virkeligheden en hel bogserie alene
skrevet på latin. Undertitlen hed -svjh - Lingua Latina rationem naturam
explicata - eller noget i den "henretning" - da jeg ser på hans
hjemmeside, virker det som om han har benyttet noget af det samme
materiale fra den gang, så jeg skrev straks til ham for at høre nærmere,
da jeg mangler en bog eller to fra den tid, som jeg gerne vil have
fingrene i, hvis det er muligt.
Nu får vi se, hvad han svarer.
Endnu en gang, tak! :-)
--
ahw
Arne H. Wilstrup
"Bent Jensen" <kong...@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.04071...@posting.google.com...
> Jeg har altid fundet det pudsigt, når personer fra
> undervisningsetablissementet talte om sprogundervisning på det og det
> niveau. Hvis man nu har lært f.eks. spansk på C-niveau og skal tale
> med en spanier, skal man så bede ham om at skifte til C-niveu? Hvad
> hvis han ikke har nogen omskrifter?
>
> For mit eget vedkommende blev niveauet fra starten lagt ved, at jeg
> skulle kunne læse og forstå, hvad der stod i artiklerne i
> spansksprogede aviser som El País, El Mundo og La Nación. De læses af
> spaniere og argentinere, så jeg tror, man kan kalde det spansk på
> brugerniveau.
Din undren er forståelig, men desværre ikke helt fair opfattet. Man
bliver nødt til i vort samfund at have en vis parameter for, hvordan
folk behersker et fremmedsprog på, når der er tale om videregående
uddannelser. Du ville formentlig heller ikke bryde dig om at levere en
vital tekst ind til et oversættelsesbureau og så opdage at oversættelsen
er helt hen i vejret.
Mange danskere taler engelsk på et brugerniveau, men det betyder ikke at
de behersker det godt iht. grammatik og syntaks
Jeg har en onkel i Finland - han lærte finsk via naturmetoden, men min
tante siger at jeg - som har lært det meste via lærebog og undervisning,
taler bedre finsk end min onkel (også når vi fratager det sædvanlige
smiger -:-) ) -
Når man altså vurderer folk der skal læse et fag på en videregående
institution, bliver man nødt til at have nogle kriterier for hvilket
niveau personen kan faget på. Der er stor forskel på den, der har boet i
Frankrig hele sit liv og som taler flydende fransk, men ikke kan stave,
ikke kender noget til grammatik m.v. og så den der ikke taler det
flydende, men dog har styr på grammatik, stavning, begreber osv.
Der er altså alene tale om et vurderingskriterium,hvor man siger at for
at læse spansk på universitetet skal man kunne latin på C-niveau, medens
man ikke behøver det, hvis man vil læse latin, teologi etc. Det er der
nogle undervisningsmæssige og politiske grunde til - men at læse et
sprog på en videregående uddannelse handler ikke så meget om at kunne
tale sproget, som at kende til sprogets finurligheder, dets opbygning og
samfundsforhold.
Du ville sikkert heller ikke være tilfreds med at få dit
blindtarmsvedhæng fjernet af en professionel slagter, vel?
Men du har da ret i at de forskellige niveauer blot er et udtryk for
nogle kriterier som man har sat på forhånd: så og så mange sider med det
og det lix-tal skal til for at kunne bestå et årsværk i et fag, så og så
mange ord, grammatiske betegnelser, grammatiske forklaringer skal til
for at bestå en eksamen etc.
Selv talte jeg svensk som barn, lærte finsk, engelsk, tysk og fransk,
men fri og bevar mig vel for i dag at skulle undervise i andre af de
sprog end netop engelsk, som jeg har studeret mere indgående.
Der må være nogle krav til alle fag, men om de er de rigtige, er et
spørgsmål om "politik".
--
ahw
Bent Jensen
> Din undren er forståelig, men desværre ikke helt fair opfattet. Man
> bliver nødt til i vort samfund at have en vis parameter for, hvordan
> folk behersker et fremmedsprog på, når der er tale om videregående
> uddannelser. Du ville formentlig heller ikke bryde dig om at levere en
> vital tekst ind til et oversættelsesbureau og så opdage at oversættelsen
> er helt hen i vejret.
Når der er tale om thailandske oversættelsesbureau, får jeg stort set
aldrig anden tilbagemelding, end at man har sat oversættelseshonoraret
ind på min bankkonto. Årsagen hertil er den, at jeg fra dem sjældent
får andet oversættelsesarbejde end det, der er for svært til, at de
kan klare det selv, og altsså også for svært til, at de kan kommentere
det.
Mere interessant er eventuelle tilbagemeldinger fra private klienter.
Det er ganske overvejende datterselskaber af engelske, canadiske og
australske virksomheder og advokatkontorer, hvor de dominerende
personer er indfødte englændere eller australiere, der behersker
engelsk til fuldkommenhed og derfor er i stand til selvstændigt at
vurdere, om en thai-engelsk oversættelse er på the Queen's English, og
i samarbejde med de thailandske ansatte, om den er korrekt som
oversættelse betragtet. Det er på dette felt, jeg tager kegler. En
engelsk solicitor har gennem lang tid været min mest hjælpsomme og
trofaste klient.
> Mange danskere taler engelsk på et brugerniveau, men det betyder ikke at
> de behersker det godt iht. grammatik og syntaks
Så kan man dårligt kalde det brugerniveau.
> Jeg har en onkel i Finland - han lærte finsk via naturmetoden, men min
> tante siger at jeg - som har lært det meste via lærebog og undervisning,
> taler bedre finsk end min onkel (også når vi fratager det sædvanlige
> smiger -:-) ) -
Jeg har aldrik kunnet finde ud af, hvor det naturlige holder op, og
det kunstige begynder, når der er tale om bestræbelser på
sprogtilegnelse.
> Der er stor forskel på den, der har boet i
> Frankrig hele sit liv og som taler flydende fransk, men ikke kan stave,
> ikke kender noget til grammatik m.v. og så den der ikke taler det
> flydende, men dog har styr på grammatik, stavning, begreber osv.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor ophold i Frankrig skulle vanskeliggøre
tilegnelsen af stavefærdigheder i fransk og det franske sprogs
grammatik. Jeg kan bedre forstå, at det kan være vanskeligt at lære
fransk i Danmark. Jeg mener dog nok, det med de tekniske hjælpemidler,
man har til rådighed i dag, kan lade sig gøre at lære sproget ganske
godt uden for dets miljø, men næppe inden for murene af en
undervisningsinstitution.
> Der er altså alene tale om et vurderingskriterium,hvor man siger at for
> at læse spansk på universitetet skal man kunne latin på C-niveau,
Jeg tror, det er noget nær spild af tid at begynde at lære latin, hvis
målet er at lære spansk.
> medens
> man ikke behøver det, hvis man vil læse latin, teologi etc. Det er der
> nogle undervisningsmæssige og politiske grunde til
På et eller andet tidspunkt må sådanne mennesker vel lære latin.
> - men at læse et
> sprog på en videregående uddannelse handler ikke så meget om at kunne
> tale sproget, som at kende til sprogets finurligheder, dets opbygning og
> samfundsforhold.
Det ville vøre en fordel, hvis de også kunne tale sproget.
> Du ville sikkert heller ikke være tilfreds med at få dit
> blindtarmsvedhæng fjernet af en professionel slagter, vel?
Ikke hvis det kun var en butikssvend.
Jeg ville også finde det utilfredsstillende, hvis min blindtarm skulle
bortopereres af den unge læge, der på et københavnsk hospital
forbyttede tarmenderne ved en kolostomioperation med det resultat, at
patienten led en meget smertefuld død et par dage senere. En af mine
bekendte, som dengang var på lægestudiets sidste fase og derfor havde
insider viden, fortalte mig, at overlægen tilslørede fejlen ved at
skrive noget vildledende i journalen. Jeg synes, man i vort samfund
bør have et parameter for, hvor meget anatomi, man i dert mindste skal
kunne, før man får lov til at kirurgere. Man bør også sikre sig, at
sådanne personer kender forskel på højre og venstre.
> Men du har da ret i at de forskellige niveauer blot er et udtryk for
> nogle kriterier som man har sat på forhånd: så og så mange sider med det
> og det lix-tal skal til for at kunne bestå et årsværk i et fag, så og så
> mange ord, grammatiske betegnelser, grammatiske forklaringer skal til
> for at bestå en eksamen etc.
Det siger ikke rigtigt noget om den pågældendes
kommunikationsfærdigheder på det pågældende sprog. Lad ham i stedet
udveksle emails med en ægte franskmand i Frankrig og gennemgå derpå
korrespondancen. Så får man et indtryk af, hvor dygtig han faktisk er
til skriftlig fransk.
> Der må være nogle krav til alle fag, men om de er de rigtige, er et
> spørgsmål om "politik".
Jeg skønner, at det er politik, der i den sidste ende er årsagen til,
at Danmark ikke har translatører i en række eksotiske sprog, som
vanskeligt kan læres ordentligt uden for deres miljø, bl.a. thai.
Bent
Poul Erik Jørgensen
> målet er at lære spansk.
Enig. Det har ikke noget formål.
Jeg har i årevis undervist gymnasieelever, der ikke kunne en lyd latin, i
fransk - og det er gået fortræffeligt. Den helt store støtte er - også for
de sproglige - engelsk.
Poul Erik Jørgensen
--
Remove NNN from my e-mail address when replying.
Enlevez NNN de mon adresse électronique pour me répondre.
Arne H. Wilstrup
"Bent Jensen" <kong...@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:9a3bbfb0.04071...@posting.google.com...
> at Danmark ikke har translatører i en række eksotiske sprog, som
> vanskeligt kan læres ordentligt uden for deres miljø, bl.a. thai.
Vi har fx folk fra universitetsmiljøerne der er tolke i kinesisk - det
var ikke tidligere et krav at man havde været i Kina - men de kunne
alligevel kinesisk.
Du ser ud til at ville degradere uddannelse til noget tilfældigt
tilegnet fra virkelighedens verden, jeg ønsker at man i høj grad
ensretter de forskellige uddannelser således at man har en forholdsvis
ensartet bedømmelse af hvad folk kan - jeg går ikke ind for at man skal
opholde sig x antal år i et land for at kunne tale sproget, men det er
naturligvis ikke en dårlig ting også at have opholdt sig i det
pågældende land.
Det er min opfattelse at man bliver nødt til at lære et fremmedsprog
ordentlig før man kan tages seriøst i forbindelse med oversættelses- og
undervisningsarbejde. Jeg går ikke ind for tilfældigheden som princip.
--
ahw
Bent Jensen
> Vi har fx folk fra universitetsmiljøerne der er tolke i kinesisk - det
> var ikke tidligere et krav at man havde været i Kina - men de kunne
> alligevel kinesisk.
Det offentlige undervisningsvæsen i Danmark stiller ikke og har aldrig
stillet noget krav om, at man skulle have sat sine ben i Kina eller
bare talt med en kineser for at kunne gi' den som ekspert i kinesisk.
Noget tilsvarende gælder også for andre sprogs vedkommende.
Danmark har ingen translatør i kinesisk. For over en snes år siden, da
jeg skulle have oversat mit studentereksamensbevis til thai, ringede
jeg til translatørforeningen og bad om at få anvist en translatør, der
kunne gøre det. Foreningen svarede, at en sådan havde man ikke.
Undervisningsministeriet var heller ikke i stand til at pege på nogen
men oplyste, at hvis man ville være translatør i thai, burde man
tilmelde sig thai-studiet ved Københavns Universitet. Der må ikke være
nogen, der har tilmeldt sig, for jeg kan stadigvæk ikke finde en
translatør i det sprog. Eller også er der tale om evighedsstuderende.
Jeg kan godt forestille mig, at det tager en evighed at lære sproget
så langt væk fra, hvor det tales. Det er lige som at bygge skibe i
flasker. Nu er jeg naturligvis selv i stand til at oversætte
eksamensbeviset. Jeg har i tidens løb oversat en bunke eksamensbeviser
til thai for folk, der skulle arbejde i Thailand. Men jeg ville gerne
have sådan et fint, rødt, ovalt translatørgummistempel med en
kongekrone på oversættelsen.
> Du ser ud til at ville degradere uddannelse til noget tilfældigt
> tilegnet fra virkelighedens verden,
Nej, jeg ville gerne opgradere undervisning i sprog til noget mere
sikkert. Som jeg tidligere har sagt, tror jeg, at Peter Bjerre Rosa
gør det på den rigtige måde, når han lærer kinesisk (vel mandarin) i
Kina, hvor han er sikker på at modtage rigtige kinesiske sprogindtryk
i alle døgnets vågne timer.
> jeg ønsker at man i høj grad
> ensretter de forskellige uddannelser således at man har en forholdsvis
> ensartet bedømmelse af hvad folk kan
Hvis det er en ensartet bedømmelse af, hvad folk kan, du ønsker, så er
det bedømmelsesprocessen, altså eksamensbetingelser og –forhold, du
skal sørge for er de samme fra den ene studerende til den anden
studerende. For eksempel duer det slet ikke, at nogle studerende skal
opgive et større pensum end andre studerende til den samme eksamen.
- jeg går ikke ind for at man skal
> opholde sig x antal år i et land for at kunne tale sproget, men det er
> naturligvis ikke en dårlig ting også at have opholdt sig i det
> pågældende land.
Kunne du så ikke i stedet gå ind for, at man skulle kunne opholde sig
X år i det pågældende land for at kunne kunne sproget?
> Det er min opfattelse at man bliver nødt til at lære et fremmedsprog
> ordentlig før man kan tages seriøst i forbindelse med oversættelses- og
> undervisningsarbejde. Jeg går ikke ind for tilfældigheden som princip.
Nej, der er masser af englændere, amerikanere og australiere, der
underviser i engelsk i Thailand, selv om de ikke har lært thai (eller
noget andet fremmedsprog) og således egentlig savner forudsætninger
for at undervise thailændere. Det er naturligvis rigtigt, at sådanne
monolinguals ikke kan udføre oversættelsesarbejde.
Bent
Thomas Widmann
> du aner ikke hvor glad jeg er for din oplysning - jeg deltog nemlig
> i et korrespondencekursus fabrikeret af selvsamme Ørberg, tror jeg -
> det hed "Latin efter naturmetoden" og var i virkeligheden en hel
> bogserie alene skrevet på latin. Undertitlen hed -svjh - Lingua
> Latina rationem naturam explicata - eller noget i den "henretning" -
> da jeg ser på hans hjemmeside, virker det som om han har benyttet
> noget af det samme materiale fra den gang, så jeg skrev straks til
> ham for at høre nærmere, da jeg mangler en bog eller to fra den tid,
> som jeg gerne vil have fingrene i, hvis det er muligt.
Nu til dags hedder serien "Lingua latina per se illustrata", og den
starter med "Familia romana" og fortsætter med "Roma aeterna". En
virkeligt fremragende lærebogsserie!
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
*** Ny gruppe om spillet Nomic: europa.rec.nomic ***
Christian Henriksen
Nogen der kender til et sted hvor jeg kan tage Latin på B eller A niveau?
Der kom en debat, men af ukendt årsag endte den med at flyde i den forkerte
retning.
Til den venlige Per Rønne som kom med et bud, kan jeg efter nærmere
undersøgelse af Århus Akademi samt Frederiksberg oplyse, at de da ikke har
Latin på mere end c niveau, hvor har du set det?
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gh2244.645saeigs3kyN%sp...@husumtoften.invalid...
Per Rønne
> Til den venlige Per Rønne som kom med et bud, kan jeg efter nærmere
> undersøgelse af Århus Akademi samt Frederiksberg oplyse, at de da ikke har
> Latin på mere end c niveau, hvor har du set det?
For Frederiksberg Studenterkursus vedkommende ved jeg det positivt; de
havde det i hvert fald for få år siden.
Og når det drejer sig om begge studenterkurser,så er jeg gået ind på
deres hjemmesider som siger:
http://www.aarhusakademi.dk/ Århus Akademi:
Vælg Studenterkursus->Fagene på stud.kurs.->Valgfag->Sproglig
linie->Latin B.
Husk på at det kun er Latin C der er obligatorisk, og dermed er det kun
kun det der nævnes hvis du går direkte ind på Sproglig linie, som med:
Vælg Studenterkursus->Fagene på stud.kurs.->Sproglig linie->Latin C.
For Frederiksberg Studenterkursus vedkommende bliver resultatet:
http://www.frberg-kursus.dk/ Frederiksberg Studenterkursus
faginfo->samtlige fag->Latin og:
enkeltfag->sprogfag->Latin hvor du kan læse:
Sprogfag
Her på studenterkursus har vi mange forskellige sprogfag og niveauer -
her kan du få et overblik over hvad vi tilbyder for øjeblikket - men
kontakt os endelig hvis du har forslag til andre. Vi glæder os til at
høre fra dig!
Niveau A,B,C- Timer Timer
niveau daghold aftenhold
Engelsk obl B 5 (mat.) 5 (mat.)
obl B 7 (sprogl.) 7 (sprogl.)
høj A 5 5
Begyndersprog obl C 7 7
(Tysk, fransk, høj B 5 5
spansk,
italiensk
og russisk).
Fortsættersprog obl B 7 7
(Tysk, fransk, høj A 5 5
spansk,
italiensk
og russisk).
Latin obl C 2 3/4 2 3/4
- (mat.) mellem C 3 3
- (sprogl.) mellem B 3 3
høj A 5 3/4 - 5 5 3/4 - 5
Græsk høj A 5 - 6
NB! Spansk, italiensk og russisk A-niveau er forsøgsfag.
===
Det forekommer mig her at der er sket visse ændringer siden sidste år.
Tilsyneladende kan B-niveau ikke længere tages på ét år; C-niveau kræves
først klaret, og forløbet til A-niveau vil altså tage hele tre år. Og
græsk B-niveau kaldes nu A-niveau, mens det gamle A-nivaeu er afskaffet.
Men du kan jo prøve at ringe til skolerne; deres telefonnumre står på
hjemmesiderne, og de skulle have åbent i denne uge. Undervisningen
skulle i det mindste starte i næste uge for »2. års elever«; »de små
nye« venter yderligere en uge:-).
--
Per Erik Rønne
Christian Henriksen
Spørgsmålet er så om de tager andre ind, når det er et studenterkursus -
altså om jeg kan komme ind. Jeg tog nemlig Latin på C-niveau på GSK
(Gymnasielt Supplerings Kursus)(tog HF tidligere forrige år) men efterhånden
er jeg så afklaret at jeg sågar vil tage det som selvstuderende, hvis det så
er muligt.
Det må jeg finde ud af
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ghkf3o.2vq2uu98ecy0N%sp...@husumtoften.invalid...
Søren Hindsholm
Hvis du har mulighed for at følge Frederiksberg Kursus, bør du gøre det.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du spørge et gymnasium om det
undtagelsesvist vil optage dig som enkeltfagsstuderende. Det gør vi
MEGET sjældent i det almene gymnasium, men for et år siden optog jeg en
pige, som tidligere havde taget studentereksamen ved vores skole, så hun
kunne følge fysik til A-niveau. Hun kunne nemlig ikke få det på Aalborg
Studenterkursus, som ellers var den oplagte løsning, fordi de havde for
få elever til at oprette et sådant hold. Hun skulle bruge niveauet for
at komme ind på et bestemt universitetsstudium; det påvirkede også min
beslutning. Hvis det var et rent con amore-foretagende, ved jeg ikke
hvad jeg havde svaret, mest sandsynligt nej.
Hvis du mangler oplysninger om hvilke gymnasier der har latin på B- og
A-niveau, kan du skrive til mig. Hvis rektor vil optage dig, og jeg
understreger at det er rektors suveræne afgørelse, må du være forberedt
på at timerne vil ligge spredt over mange af ugens dage.
/Hindsholm
Nørresundby
Per Rønne
> Spørgsmålet er så om de tager andre ind, når det er et studenterkursus -
> altså om jeg kan komme ind. Jeg tog nemlig Latin på C-niveau på GSK
> (Gymnasielt Supplerings Kursus)(tog HF tidligere forrige år) men efterhånden
> er jeg så afklaret at jeg sågar vil tage det som selvstuderende, hvis det så
> er muligt.
> Det må jeg finde ud af
De tager enkeltfagselever ind, helt klart. På Frederiksberg
Studenterkursu har de dog tilsyneladende fået den fejlagtige opfattelse
at det koster 300 per fag; det koster 300 for første fag og 100 for
hvert af de øvrige. Der er nemlig forskel på VUC-reglerne og
studenterkurser, som anses som værende mere seriøse.
Men ring nu til dem!
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Hvis du mangler oplysninger om hvilke gymnasier der har latin på B- og
> A-niveau, kan du skrive til mig. Hvis rektor vil optage dig, og jeg
> understreger at det er rektors suveræne afgørelse, må du være forberedt
> på at timerne vil ligge spredt over mange af ugens dage.
Det er de også på studenterkurserne; også her sker optagelsen på
almindelige hold, med holdkammerater der går der fuld tid. De fleste
elever på studenterkurserne er i øvrigt i alderen 17-25 år [nogle lidt
for gamle til at rektorerne vil optage dem i det almene gymnasium], men
eksempelvis Frederiksberg Studenterkursus har faktisk også haft en
pensioneret gymnasierektor som enkeltfagselev; han syntes lige at han
ville lære de nye fag der var kommet til i løbet af hans lærertid ...
På aftenkurserne kan også opleves gymnasielærere i eksempelvis
matematik, som skal have en klasse med til Italien, og som inden lige
vil lære noget italiensk ...
--
Per Erik Rønne
Søren Hindsholm
> Søren Hindsholm <hind...@mail1.stofanetREMOVEXXX.dk> wrote:
>
>
>>Hvis du mangler oplysninger om hvilke gymnasier der har latin på B- og
>>A-niveau, kan du skrive til mig. Hvis rektor vil optage dig, og jeg
>>understreger at det er rektors suveræne afgørelse, må du være forberedt
>>på at timerne vil ligge spredt over mange af ugens dage.
>
>
> Det er de også på studenterkurserne; også her sker optagelsen på
> almindelige hold, med holdkammerater der går der fuld tid.
Jeg skal ikke gøre mig klog på de kurser Rønne kender, men her i byen
ligger timerne på ASK mere samlet over ugen, og der er flere
enkeltfagsfolk på holdene end på et almindeligt gymnasium.
/Hindsholm
Per Rønne
Lad mig så tage skemaet for Gentofte Studenterkursus, tysk fortsætter
til B-niveau:
Mandag: 9:55-11:30.
Tirsdag: 12:00-13:35. [lige uger].
Torsdag: 12:00-13:35.
Fredag: 9:55-11:30.
Og det tilsvarende for fransk begynder:
Mandag: 8:05- 9:45.
Tirsdag: 13:45-15:20.
Onsdag: 8:05- 9:45.
Fredag: 13:45-15:20. [ulige uger].
Altså i begge tilfælde 3-4 dage om ugen, 6-8 timer om ugen. 1. og 2.
gymnasieklasses stof taget på ét år. Med det færre antal timer til latin
og græsk, så kan det nok klares på færre ugedage.
I øvrigt virker det som om kontorerne først åbner i morgen, 28. juli.
--
Per Erik Rønne
Per Rønne
> Jeg skal ikke gøre mig klog på de kurser Rønne kender, men her i byen
> ligger timerne på ASK mere samlet over ugen,
Forkortelsen virker lidt forvirrende. Da jeg kom til at kigge tilbage i
tråden kunne jeg se at du kom fra Ålborg; i København plejer
forkortelsen at stå for »Akademisk Studenterkursus«.
--
Per Erik Rønne
Søren Hindsholm
Ja, det burde jeg have tænkt på: Aalborg StudenterKursus = ASK.
/Søren
Christian Henriksen
Tak for de mange gode input, jeg er virkelig glad for dem.
Jeg har desværre ikke mulighed for at benytte Frederiksberg, da jeg bor i
Århus, men vil da høre mig for, ved at ringe en tur rundt i morgen.
Ellers burde der være forskellige muligheder for at tage det som
selvstuderende, så er der jo kun een tur frem og tilbage - den afgørende
nemlig. Derved kommer jeg heller ikke til at "invadere" en fast sammentømret
klasse, hvilket måske kunne lette beslutningen om at lade mig komme med.
Det er såmænd ikke ren con amore jeg ønsker at søge ind på. Jeg arbejder pt.
som handicaphjælper, men benytter min fritid på at opkvalificere mig samt
blive opklaret mht. hvilken profession, jeg helst vil vælge i mit fremtidige
liv. Jeg havde Latin på C-niveau afsluttet her til sommer, og det rykkede
bare så utroligt meget for mig. Der var så mange brikker, der faldt på
plads.
Nå, men kort fortalt, så har jeg overvejet klassisk filologi, som en af mine
topprioriteter i valg af uddannelse og kunne derfor godt ønske mig at læse
lidt mere end blot C-niveau - også for at se om lidenskaben holder, om det
kærligheds bånd som optændes i mig, ved sprogets velklingende lyd kan briste
eller bære.
Derfor kan man til dels se det som en tilfredsstillelse af min
vidensinteresse, min ophobning af informationer der bygger det fremtidige
mig - en i og for sig indholdsløs beskæftigelse, da masseophobning af
information i dag varetages suverænt af computere, men også til dels som en
meget ved hjertet liggende sag, som kan blive afgørende for hvordan mit livs
resterende år vil udarte sig.
Hmmm, bedre kan jeg vidst ikke forklare det.
Christian Henriksen
[SIC!] Praeterea censeo Carthaginem esse delendam
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ghktow.gotdqg1ceb9s7N%sp...@husumtoften.invalid...
Per Rønne
> Ellers burde der være forskellige muligheder for at tage det som
> selvstuderende, så er der jo kun een tur frem og tilbage - den afgørende
> nemlig. Derved kommer jeg heller ikke til at "invadere" en fast sammentømret
> klasse, hvilket måske kunne lette beslutningen om at lade mig komme med.
Der vil under ingen omstændigheder være tale om en »fast sammentømret
klasse«, selv ikke hvis det drejer sig om en gymnasieskole, da det
drejer sig om et hold sammensat af elever fra mange sproglige klasser,
da latin kun er obligatorisk i 1g [C-niveau].
På studenterkurser er det vist mere normen end undtagelsen at der er en
del enkeltfagselever i alle timer. Så ej heller der ville du være den
eneste.
--
Per Erik Rønne
David Rasmussen
>
> Nå, men kort fortalt, så har jeg overvejet klassisk filologi, som en af mine
> topprioriteter i valg af uddannelse og kunne derfor godt ønske mig at læse
> lidt mere end blot C-niveau - også for at se om lidenskaben holder, om det
> kærligheds bånd som optændes i mig, ved sprogets velklingende lyd kan briste
> eller bære.
>
Hvad er et "kærligheds bånd" og hvordan kan et bånd optændes? :-)
/David
Christian Henriksen
Kærlighedens bånd og optændelsen heraf, er poetens frihed udi det danske
sprogs mangfoldige kringelkroge ;-)
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"David Rasmussen" <david.r...@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:41071e4b$0$158$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Arne H. Wilstrup
"Christian Henriksen" <demos...@demosthene.dk> skrev i en meddelelse
news:ytANc.27750$Vf.15...@news000.worldonline.dk...
> Hejsa
>
>
> Nå, men kort fortalt, så har jeg overvejet klassisk filologi, som en af
mine
> topprioriteter i valg af uddannelse og kunne derfor godt ønske mig at læse
> lidt mere end blot C-niveau - også for at se om lidenskaben holder, om det
> kærligheds bånd som optændes i mig, ved sprogets velklingende lyd kan
briste
> eller bære.
Jamen, det kunne du da have fortalt straks - du behøver ikke at betale i
dyre domme for at komme til at læse klassisk filosofi på Universitetet, når
du har C-niveau fra gymnasiet. Du kan - hvis du optages - uden videre
begynde at læse det pågældende fag på studiet på Århus Universitet. Jeg
citerer fra deres hjemmesíde:
"Klassisk filologi er den traditionelle betegnelse for studiet af de
klassiske sprog, dvs. græsk og latin, og af den græske og latinske
litteratur, som er bevaret fra antikken. Studiet giver også indblik i andre
sider af oldtiden end de sproglige og litterære; man kan her nævne
discipliner som politisk historie, institutions-, samfunds- og
kulturhistorie, mentalitetshistorie, religionshistorie, filosofi, retorik,
arkæologi og kunsthistorie.
De bedste forudsætninger for studiet har man, hvis man har haft både græsk
og latin på højeste niveau i gymnasiet. Det er dog ikke nogen betingelse for
at begynde studiet. Vi udbyder propædeutiske kurser i græsk og latin, som de
studerende kan følge sideløbende med, at de begynder på det egentlige
studium, idet der i starten af studiet er discipliner, der ikke forudsætter
sprogkundskaber.
Den propædeutiske undervisning består af et kursus på to semestre, der
afsluttes med en prøve. De to semestre svarer ikke til gymnasialt højniveau,
men de giver tilstrækkeligt grundlag for at gå over til det egentlige
fagstudium af det pågældende sprog. Hvis man vælger kun at studere det ene
sprog, skal man i det andet sprog (for at nå gymnasialt højniveau)
yderligere følge et semesters undervisning og aflægge prøve i en poetisk
tekst. For hvert sprog er propædeutikken normeret til et halvt årsværk og
berettiger til tilsvarende ekstra SU.
I de seneste år har størstedelen af de nye studerende begyndt studiet uden
at have forkundskaber i græsk og latin. Selv om det er hårdt at starte helt
fra bunden, viser erfaringen alligevel, at de fleste hænger ved, når blot
interessen er der. Studiet er krævende, og de færreste gennemfører det på
normeret tid, men det er oftest fagets mangfoldighed og fristelsen til at
fordybe sig, der virker studietidsforlængende.
I en bacheloruddannelse med græsk eller latin som eneste studiesprog udgør
de to første studieår grundfaget, der omfatter følgende discipliner:
a.. et etsemesters kursus i græsk, og romersk arkæologi i 1. semester
b.. et tosemestres introduktionskursus (Introduktion til studiet) i 1. og
2. semester
c.. et tosemestres kursus i videnskabsteori i 2. og 3. semester
d.. et tosemestres kursus i græsk sprogkundskab
e.. et tosemestres kursus i latinsk sprogkundskab
f.. en prøve i græsk tekstlæsning
g.. en prøve i latinsk tekstlæsning
h.. et etsemesters kursus med prøve i en realdisciplin i 3. semester
i.. projektet (en større skriftlig hjemmeopgave) i 4. semester
j.. en prøve i græsk tekstforståelse prosa
k.. en prøve i græsk tekstforståelse poesi
l.. en prøve i latinsk tekstforståelse prosa
m.. en prøve i latinsk tekstforståelse poesi
Man har ikke faget klassisk filologi på Københavns universitet
--
ahw
David Rasmussen
> Hej David
>
> Kærlighedens bånd og optændelsen heraf, er poetens frihed udi det danske
> sprogs mangfoldige kringelkroge ;-)
>
Åh. Men burde det så ikke hedde "kærlighedsbånd" og ikke "kærligheds bånd"?
Det kommer måske an på hvor optændt det er...
/David
Torsten Poulin
> Christian Henriksen wrote:
>> Kærlighedens bånd og optændelsen heraf, er poetens frihed udi det danske
>> sprogs mangfoldige kringelkroge ;-)
> Åh. Men burde det så ikke hedde "kærlighedsbånd" og ikke "kærligheds bånd"?
Prøv at genlæse teksten du citerede. Særligt det første ord ...
--
Torsten
David Rasmussen
>
> Prøv at genlæse teksten du citerede. Særligt det første ord ...
>
Mener du "Kærlighedens bånd" fra sidste indlæg jeg svarede på, eller
"kærligheds bånd" fra det oprindelige indlæg jeg svarede på?
/David
Torsten Poulin
Det første. Jeg gik ud på at dit svar var relateret til det du citerede.
--
Torsten
David Rasmussen
>
> Det første. Jeg gik ud på at dit svar var relateret til det du citerede.
>
Det var det også. Læs evt. tråden. Et indlæg skal ses i den sammenhæng
det indgår i :)
/David
Torsten Poulin
> Et indlæg skal ses i den sammenhæng det indgår i :)
Det er nu stadig en god idé at bevare nok kontekst til at ens
svar giver mening. (Ikke at jeg altid overholder det selv)
--
Torsten
Christian Henriksen
Jeg har netop her til formiddag talt med en studievejleder på klassisk
filologi, her har jeg fundet ud af at jeg kan komme ind på noget der hedder
tompladsordningen.
Tilmeldelsesfrist 1 August, så jeg kan lige nå det.
Af forskellige årsager ønsker jeg ikke pt. at starte på uddannelsen, og har
hermed fundet det, som jeg tror, er det rette for mig.
Tak for jeres mange bud og forslag, rart, at vide, at man kan finde hjælp
her.
Mht. diskussionen, som åbenbart stadig kører mht. mine mere "poetiske"
udtalelser - så vil jeg da gerne indrømme, at jeg nok kom til at kludre i
det i min entusiastiske ordudfoldelse - siden det lader til at gå så mange
på, vil jeg da undskylde mange gange *GG*
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"Arne H. Wilstrup" <ka...@utroligsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:4107762c$0$174$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Jeg har netop her til formiddag talt med en studievejleder på klassisk
>filologi, her har jeg fundet ud af at jeg kan komme ind på noget der hedder
>tompladsordningen.
Jeg havde tænkt på at nævne tompladsordningen, men undlod, da det så vidt
jeg ved koster mange penge. Er det ikke noget i stil med 2,000 kroner for
at følge undervisning i et år og afslutte med eksamen?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
... som p.t. er på ferie i Kbh., men til hverdag læser religionsvidenskab
og besynderlige sprog i Århus, herunder lejlighedsvis latin.
Per Rønne
> On Wed, 28 Jul 2004 12:27:20 +0200, Christian Henriksen wrote:
> >Jeg har netop her til formiddag talt med en studievejleder på klassisk
> >filologi, her har jeg fundet ud af at jeg kan komme ind på noget der hedder
> >tompladsordningen.
> Jeg havde tænkt på at nævne tompladsordningen, men undlod, da det så vidt
> jeg ved koster mange penge. Er det ikke noget i stil med 2,000 kroner for
> at følge undervisning i et år og afslutte med eksamen?
Det var rigtignok dyrt.
På studenterkurser koster det 300 for første fag og 100 derefter.
Undervisningen varetages af almindelige gymnasielærere.
Klasseundervisning. Og ikke noget med forelæsninger, der på
universiteterne får folk til at falde fra. Mødepligten på
studenterkurserne holder i øvrigt også frafaldet nede.
--
Per Erik Rønne
Christian Henriksen
http://www.au.dk/da/evu/enkelthum.htm#udbud
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1gho6t9.j6ksml19893eaN%sp...@husumtoften.invalid...
Arne H. Wilstrup
"Christian Henriksen" <demos...@demosthene.dk> skrev i en meddelelse
news:In6Oc.28250$Vf.16...@news000.worldonline.dk...
> Fik at vide at det er 3500 kr. - da de hver tæller for ½ års ects point.
og jeg spørger igen: hvis man er student og vil læse latin på universitetet,
så er der ikke nogen særlige krav til det - man kan sagtens komme ind og
deltage i den gratis propædeutiske undervisning og via denne opnå a-niveau
på et år.
--
ahw
Per Rønne
Det er ikke nok at være student. Man skal også optages på studiet [have
årskort]. Det er nemlig kun for studerende at det er gratis.
De 3500 må være for enkeltfagselever på universitetet. Det tilsvaerende
beløb på studenterkurser er 300 for første fag og 100 for hvert af de
øvrige. På VUC, HF, 300 for hvert fag uden rabat.
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ghozg2.1tutvun1ao3tnjN%sp...@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <ka...@utroligsmart.dk> wrote:
>
> > "Christian Henriksen" <demos...@demosthene.dk> skrev i en meddelelse
> > news:In6Oc.28250$Vf.16...@news000.worldonline.dk...
point.
> >
> > og jeg spørger igen: hvis man er student og vil læse latin på
universitetet,
> > så er der ikke nogen særlige krav til det - man kan sagtens komme ind og
> > deltage i den gratis propædeutiske undervisning og via denne opnå
a-niveau
> > på et år.
>
> Det er ikke nok at være student. Man skal også optages på studiet [have
> årskort]. Det er nemlig kun for studerende at det er gratis.
javist, men jeg har forstået på manden at han havde dette ønske, og med en
studentereksamen i baghånden og med muligheden for eftertilmelding så er det
ikke noget problem. Der er ingen særlige krav for at komme til at studere
latin udover at man skal have bestået en studentereksamen eller tilsvarende.
Man kan muligvis prøve på åbent universitet - her er priserne anderledes end
dem, du nævner her.
--
ahw
Per Rønne
> javist, men jeg har forstået på manden at han havde dette ønske, og med en
> studentereksamen i baghånden og med muligheden for eftertilmelding så er det
> ikke noget problem. Der er ingen særlige krav for at komme til at studere
> latin udover at man skal have bestået en studentereksamen eller tilsvarende.
Han kan have nogle andre problemer, vi ikke ved om.
På studenterkurser kan han optages uden problemer, også hvis han får
dagpenge; han skal bare have under 20 lektioner om ugen.
Optages han på universitetet kan han ikke få hverken dagpenge eller
bistandhjælp. Ditto hvis han vil være enkeltfagselev - men der sætter
prisen på 3.500 i forvejen en bom op.
Og det er ikke sikkert at han kan basere sin økonomi på SU, eller om han
overhovedet kan få SU. Vi ved jo ikke engang om han er 20 eller 70!
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
Det har du da så evig ret i, men vi kan vel kun svare úd fra de spørgsmål
han stiller - hvis vi skulle tage alle mulige forbehold hver gang, kunne vi
jo få nok at lave. Folk får de svar, de efterlyser - så må de selv vælge,
hvad de vil bruge dem til.
Vedkommende har blot fået en gang forbrugeroplysning - hvad han vil gøre ved
dem afhænger jo af ham selv.
--
ahw
Rasmus Underbjerg Pinnerup
> Fik at vide at det er 3500 kr. - da de hver tæller for ½ års ects point.
>
> http://www.au.dk/da/evu/enkelthum.htm#udbud
Ja, det er helt uhyre dyrt. Når du allerede er student, kan du - som PER
skriver - bare tilmelde dig studiet og så nøjes med at følge dette ene fag.
Så er det gratis.
Christian Henriksen
starte på studiet.
For det første er jeg 22 år, ikke at det er en årsag, men der var en der
spurgte til det.
Men jeg er i den situation at jeg arbejder som handicaphjælper på fuld tid,
et job jeg er meget glad for og som giver mig mulighederne for at have et
heltidsstudie ved siden af.
Ulempen herved er, at jeg hvis jeg startede på studiet og pludselig mistede
mit job (usandsynligt, men man kan jo aldrig vide...) - ville være uden
muligheder for at få dagpenge fra a-kassen, med mindre jeg stoppede på
studiet, da man ikke kan være arbejdsledig i a-kassernes forståelse, hvis
man går på et fuldtidsstudium (ret logisk ift. almindelige 8-4 jobs).
Naturligvis kunne man så argumentere for, at jeg blot kunne gå over på SU,
men den vil ikke strække i mit tilfælde, da jeg sidder i en ejerlejlighed og
derfor (som flere af jer sikkert ved) har de faste udgifter at tænke på, og
de kan ikke betales med en SU.
Jeg kan ud over det også se en fordel i at jeg kommer ind under denne
ordning (tompladsordningen), jeg kan bruge det til at blive yderligere
afklaret med om klassisk filologi er noget for mig. Det er jo ikke sikkert,
at mine evner strækker, selv om jeg fik 13 i Latin C-niveau (omend det giver
mig et godt lille forspring på latin delen) eller at jeg overhovedet er
universitets-mindet - så jeg føler mig på den helt rette hylde - og er også
villig (læs: har muligheden) til at betale hvad det må koste :-)
Håber, at jeg tilfredsstillede jeres nysgerrighed :-)
Med Venlig Hilsen
Christian Henriksen
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev i en
meddelelse news:qth2krdw312h.13...@40tude.net...
Per Rønne
> Men jeg er i den situation at jeg arbejder som handicaphjælper på fuld tid,
> et job jeg er meget glad for og som giver mig mulighederne for at have et
> heltidsstudie ved siden af.
> Ulempen herved er, at jeg hvis jeg startede på studiet og pludselig mistede
> mit job (usandsynligt, men man kan jo aldrig vide...) - ville være uden
> muligheder for at få dagpenge fra a-kassen, med mindre jeg stoppede på
> studiet, da man ikke kan være arbejdsledig i a-kassernes forståelse, hvis
> man går på et fuldtidsstudium (ret logisk ift. almindelige 8-4 jobs).
Men så kan du jo altså gå på studenterkursus, og endda tage både latin
og græsk. Og hvad du i øvrigt måtte have lyst til. Så længe antallet af
lektioner holder sig under 20. Men tilmeldingen skal altså ske /nu/.
Du kan under ingen omstændigheder lovligt følge undervisning på
universitetet, uanset om du er indskrevet som almindelig studerende
eller ej, og samtidig få dagpenge eller bistandshjælp. Og så gælder der
i øvrigt nogle særlige regler for unge som ikke gælder for voksne [der
er i lovgivningen to aldersgrænser mellem ung og voksen: ved 25 og 30].
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
"Christian Henriksen" <demos...@demosthene.dk> skrev i en meddelelse
news:_AeOc.28449$Vf.16...@news000.worldonline.dk...
jeg er nu ikke det mindste nysgerrig omkring dine private forhold - jeg
læste dine indlæg som om du ønskede at få at vide, hvilke muligheder du har,
og dem fik du svar på :
studenterkursus - åbent universitet -propædeutik på universitetet - hvilke
du benytter, om nogen, er så op til dig.
--
ahw
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ghpy5n.1hivl7116q0oxeN%sp...@husumtoften.invalid...
>
> Du kan under ingen omstændigheder lovligt følge undervisning på
> universitetet, uanset om du er indskrevet som almindelig studerende
> eller ej, og samtidig få dagpenge eller bistandshjælp. Og så gælder der
> i øvrigt nogle særlige regler for unge som ikke gælder for voksne [der
> er i lovgivningen to aldersgrænser mellem ung og voksen: ved 25 og 30].
Det er muligt at loven er lavet om igen, men der var for en lang række år
siden en studerende der vandt en sag ved Højesteret (eller var det kun ved
landsretten?) fordi han modtog bistandshjælp samtidig med at han studerede
ved et universitet. Dengang sagde bistandsloven at man ikke kunne afvise en
borger, der ellers var til rådighed for arbejdsmarkedet og hvor der var tale
om social nød - man kunne altså ikke med hjemmel i lovgivningen hævde at en
universitetsstuderende ikke pr. automatik var til rådighed for
arbejdsmarkedet. Man sagde i retten, at bestemmelsen, der var et
"skuffecirkulære", kun var møntet på studerende der alene på grund af deres
studier ikke kunne klare at studere på almindelig studenterydelse.
Der skal altså være tale om en social begivenhed før man kan få hjælp - og
det er ikke en social begivenhed at man studerer - her henvises man til SU.
Hvad angår SU så kan man også supplere med lån, ligesom man
vel kan tage lån i lejligheden hvis man absolut vil studere - det kan da
dække udgifterne for en kort stund.
Så hvis man altså ønsker brændende at få en uddannelse, som der kan være
mange gode grunde til, betyder det at man må prioritere.
Jeg blev i sin tid opfordret til at gå videre med ph.d.-uddannelsen, men
måtte sige nej, fordi jeg ikke som familiefar og med ejerbolig havde råd til
det - det var så min prioritering.
I dag studerer jeg engelsk på Åbent Universitet - det er forholdsvis
billigt - ca. 1600 kr. for 1/4 årsværk - og niveauet er det samme som på det
ordinære, pensum er det samme og man kan få meritoverført disse fag, hvis
man senere vil være kandidat.
--
ahw
Per Rønne
> "Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1ghpy5n.1hivl7116q0oxeN%sp...@husumtoften.invalid...
> > Du kan under ingen omstændigheder lovligt følge undervisning på
> > universitetet, uanset om du er indskrevet som almindelig studerende
> > eller ej, og samtidig få dagpenge eller bistandshjælp. Og så gælder der
> > i øvrigt nogle særlige regler for unge som ikke gælder for voksne [der
> > er i lovgivningen to aldersgrænser mellem ung og voksen: ved 25 og 30].
> Det er muligt at loven er lavet om igen, men der var for en lang række år
> siden en studerende der vandt en sag ved Højesteret (eller var det kun ved
> landsretten?) fordi han modtog bistandshjælp samtidig med at han studerede
> ved et universitet. Dengang sagde bistandsloven at man ikke kunne afvise en
> borger, der ellers var til rådighed for arbejdsmarkedet og hvor der var tale
> om social nød - man kunne altså ikke med hjemmel i lovgivningen hævde at en
> universitetsstuderende ikke pr. automatik var til rådighed for
> arbejdsmarkedet. Man sagde i retten, at bestemmelsen, der var et
> "skuffecirkulære", kun var møntet på studerende der alene på grund af deres
> studier ikke kunne klare at studere på almindelig studenterydelse.
Faktisk er bistandsloven helt afskaffet. I stedet har man fået
»serviceloven«:
http://www.flere-penge.dk/Serviceloven%20som%20helhed.htm
> Der skal altså være tale om en social begivenhed før man kan få hjælp - og
> det er ikke en social begivenhed at man studerer - her henvises man til SU.
> Hvad angår SU så kan man også supplere med lån, ligesom man
> vel kan tage lån i lejligheden hvis man absolut vil studere - det kan da
> dække udgifterne for en kort stund.
Når man sidder som 22-årig i en ejerlejlighed, så er der næppe friværdi
i den til at låne på. I øvrigt bør man så hurtigt som muligt søge at
blive gældfri; så sidder man til gengæld også billigt.
> Så hvis man altså ønsker brændende at få en uddannelse, som der kan være
> mange gode grunde til, betyder det at man må prioritere.
> Jeg blev i sin tid opfordret til at gå videre med ph.d.-uddannelsen, men
> måtte sige nej, fordi jeg ikke som familiefar og med ejerbolig havde råd til
> det - det var så min prioritering.
> I dag studerer jeg engelsk på Åbent Universitet - det er forholdsvis
> billigt - ca. 1600 kr. for 1/4 årsværk - og niveauet er det samme som på det
> ordinære, pensum er det samme og man kan få meritoverført disse fag, hvis
> man senere vil være kandidat.
Ja, tidligere var det gratis;-(.
--
Per Erik Rønne
Arne H. Wilstrup
"Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> > > I dag studerer jeg engelsk på Åbent Universitet - det er forholdsvis
> > billigt - ca. 1600 kr. for 1/4 årsværk - og niveauet er det samme som på
det
> > ordinære, pensum er det samme og man kan få meritoverført disse fag,
hvis
> > man senere vil være kandidat.
>
> Ja, tidligere var det gratis;-(.
virkelig? Det vidste jeg ikke - men jeg konstaterer at selv et besøg på
nationalmuseet ikke er gratis med mindre man tropper op på en bestemt
ugedag, og at mandagene er der lukket. Det går skam ned ad bakke med vor
adgang til undervisning og kultur- kun de rigeste kan være med efterhånden.
--
ahw
Per Rønne
> "Per Rønne" <sp...@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1ghqrm7.dy8aj1vhcs2nN%sp...@husumtoften.invalid...
> > > I dag studerer jeg engelsk på Åbent Universitet - det er forholdsvis
> > > billigt - ca. 1600 kr. for 1/4 årsværk - og niveauet er det samme som
> > > på det ordinære, pensum er det samme og man kan få meritoverført disse
> > > fag, hvis man senere vil være kandidat.
> > Ja, tidligere var det gratis;-(.
> virkelig? Det vidste jeg ikke
Du skal tilbage til tiden hvor statsministeren hed Anker, og Poul
Schlüter stadig var Erhards evige viceborgmester i Gladsaxe:-).
Ordningen blev ændret af daværende undervisningsminister Bertel Haarder.
--
Per Erik Rønne
Froggy
[klip]
> virkelig? Det vidste jeg ikke - men jeg konstaterer at selv et besøg
> på nationalmuseet ikke er gratis med mindre man tropper op på en
> bestemt ugedag, og at mandagene er der lukket. Det går skam ned ad
> bakke med vor adgang til undervisning og kultur- kun de rigeste kan
> være med efterhånden.
Sørgeligt men sandt - det går tydeligvis i den retning.
I formiddags havde vi besøg i 'biksen' af 30-35 svenske turister, og
rejselederen spurgte efter mit lille historiske foredrag med tilhørende
skærmshow - efterfulgt af en 'arbejdende værksteds-demo' (real life),
hvor meget det kostede pr. person. Hmmm ...
De var på 3-dages rundtur i Danmark (på vej hjem d.d.), og vores 'biks'
var det første og eneste sted de havde besøgt, hvor de ikke skulle
betale entre.
Jeg kunne sikkert ha' scoret 25-30 kr. pr. næse - (på jysk), og de ville
ha' været godt tilfredse alligevel. - Hvis det er blevet så almindeligt
at ta' penge for den slags, så er det sgi nok mig, der er for dum.
--
Froggy
--------------------------------------------------
Det er bedre at være en optimist, der tager fejl,
end at være en pessimist, der har ret...
Arne H. Wilstrup
"Froggy" <fro...@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:41168f5e$0$19930$1472...@news.sunsite.dk...
> Jeg kunne sikkert ha' scoret 25-30 kr. pr. næse - (på jysk), og de
ville
> ha' været godt tilfredse alligevel. - Hvis det er blevet så
almindeligt
> at ta' penge for den slags, så er det sgi nok mig, der er for dum.
Med mindre du ligefrem lever af det, så synes jeg bestemt ikke du er for
dum - det kan godt være en tilfredsstillelse at hjælpe eller informere
andre uden at man derved får penge for det - prøv fx at se i denne
gruppe: man kan sagtens blive generet uden at få en øre for det ;-)
--
ahw
Froggy
> Med mindre du ligefrem lever af det, så synes jeg bestemt ikke du er
for
Jamen det er jo netop det, der er problemet - jeg har en butik, der
helst skulle gi' omkring halvdelen af mit firmas samlede indtægt - og er
så naiv, at jeg håber, at folk måske køber lidt mere, hvis de får en go'
historie med på vejen rundt i 'biksen' - og det tror jeg da stadig på.
Jeg snakker ofte en go' handel igennem (vel at mærke uden at pådutte
folk noget, som de senere vil fortryde, at de har købt her), men når et
turistselskab ligefrem bestiller et egentligt foredrag, så burde jeg
måske ta' lidt for det. Det har jo trods alt kostet tid og arbejde, at
indsamle den viden - og at lave det tilhørende "billed-sjov".
> ... det kan godt være en tilfredsstillelse at hjælpe eller informere
> andre uden at man derved får penge for det - prøv fx at se i denne
> gruppe: man kan sagtens blive generet uden at få en øre for det ;-)
Ork, ja ;-)