Brisler og timian
Torben Frandsen
Både brislen og timian hedder thymus på læge-/botanikerlatin. Er der nogen
sammenhæng?
Byrial Jensen
> Nej, vi skal ikke futte til dk.kultur.mad+drikke ...
>
> Både brislen og timian hedder thymus på læge-/botanikerlatin. Er der nogen
> sammenhæng?
Johan Lange siger følgende om navnet timian:
Timian [og diverse varianter], alle gennem lat. thymiama og gr.
thymíama, røgelse (vel af Timian olgn. planter). og lat. thymus
fra et gr. navn til denne ell. en nærtstående art. (Fra Ordbog
over Danmarks Plantenavne).
Det botaniske thymus kommer altså tilsyneladende fra græsk. Jeg
ved intet om det zoologiske thymus (ud over at det er en kirtel i
hvirveldyrs brystkasse).
Merethe Nielsen
> Torben Frandsen skrev:
> >
> > Både brislen og timian hedder thymus på læge-/botanikerlatin. Er der nogen
> > sammenhæng?
>
> Johan Lange siger følgende om navnet timian:
> Timian [og diverse varianter], alle gennem lat. thymiama og gr.
> thymíama, røgelse (vel af Timian olgn. planter). og lat. thymus
> fra et gr. navn til denne ell. en nærtstående art. (Fra Ordbog
> over Danmarks Plantenavne).
Mit leksikon fortæller lidt mere om timian, men også lidt anderledes:
Fra gl. fransk "thym" som kommer fra latin "thymum" som kommer
fra græsk "thumon" som kommer fra "thuein" som skulle betyde "at
ofre noget ved at brænde det."
Samme bog siger mindre om brisler, men dog at det latinske thymus
kommer fra græsk ""thumos." Desværre står der ikke hvad det betyder.
Jeg lærte undervejs at mennesker også har disse kirtler i barndommen
og ungdommen, hvorefter de forsvinder mere eller mindre. Jeg tvivler
dog på at lægen ville tage én alvorligt hvis man bad ham om at checke
ens brisler.
Merethe
Byrial Jensen
> "Byrial Jensen" skrev:
>> Torben Frandsen skrev:
>> >
>> > Både brislen og timian hedder thymus på læge-/botanikerlatin. Er der nogen
>> > sammenhæng?
>>
>> Johan Lange siger følgende om navnet timian:
>> Timian [og diverse varianter], alle gennem lat. thymiama og gr.
>> thymíama, røgelse (vel af Timian olgn. planter). og lat. thymus
>> fra et gr. navn til denne ell. en nærtstående art. (Fra Ordbog
>> over Danmarks Plantenavne).
>
> Mit leksikon fortæller lidt mere om timian, men også lidt anderledes:
> Fra gl. fransk "thym" som kommer fra latin "thymum" som kommer
> fra græsk "thumon" som kommer fra "thuein" som skulle betyde "at
> ofre noget ved at brænde det."
Lange siger ikke at navnet skulle være kommet direkte fra latin -
faktisk dækker "[og diverse varianter]" også over svenske og tyske
former. Bl.a. oldhøjtysk "timian". Det første belæg på dansk (i
formen "timean") er fra ca. 1450.
Så mit umiddelbare gæt ville at vi har ordet fra tysk. Nudansk
ordbog (9. udgave, 1977) siger da også om timian: gennem tysk fra
græsk /thymaíama/ røgelse, afl. af /thýmon/ timian.
Men hvorom alting er, så ser vores kilder ud til at være enige om
en græsk oprindelse med betydningen røgelse.
> Samme bog siger mindre om brisler, men dog at det latinske thymus
> kommer fra græsk ""thumos." Desværre står der ikke hvad det betyder.
> Jeg lærte undervejs at mennesker også har disse kirtler i barndommen
> og ungdommen,
Javist, hvorfor skulle vi være en undtagelse fra andre hvirveldyr
mht. brisler?
> hvorefter de forsvinder mere eller mindre. Jeg tvivler
> dog på at lægen ville tage én alvorligt hvis man bad ham om at checke
> ens brisler.
Det kunne måske ellers være en ide. Salmonsen (Bind 4, 1916)
skriver at visse tilfælde af pludselig død hos børn har været sat
i forbindelse med en for stærk udvikling af brislen, men at
meningerne er delte.
Merethe Nielsen
> Merethe Nielsen skrev:
> >
> > hvorefter de forsvinder mere eller mindre. Jeg tvivler
> > dog på at lægen ville tage én alvorligt hvis man bad ham om at checke
> > ens brisler.
>
> Det kunne måske ellers være en ide. Salmonsen (Bind 4, 1916)
> skriver at visse tilfælde af pludselig død hos børn har været sat
> i forbindelse med en for stærk udvikling af brislen, men at
> meningerne er delte.
Det er nok for sent for mig. ;-)
Mon ikke de fleste menesker tænker på brisler som en ret, snarere
end som en del af mennesket? Det gør jeg, selv om jeg aldrig har
smagt det. Det er noget andet end når man hører ordene lever og
hjerte ude af sammenhæng.
Jeg læste også lige at dyrebrisler, brugt som mad, kaldes sweetbread
på engelsk, så nu er jeg virkelig begyndt at spekulere på hvordan det
smager.
Merethe
Tron Furu
Merethe Nielsen <a...@tiscali.dk> skrev i meldingsnyheter:sDy89.8722> Jeg
læste også lige at dyrebrisler, brugt som mad, kaldes sweetbread
> på engelsk, så nu er jeg virkelig begyndt at spekulere på hvordan det
> smager.
Utseende (hvit/grått/rosa) og konsistens er omtrent som torskelever, eller
tofu. Brissel er en kjertel, og altså ikke fibrete som kjøtt, men mer som
lever eller hjerne, men langt mindre fett enn hjerne.
Det er godt fordi det er sjeldent og dyrt, ikke omvendt ....
TF
Torben Frandsen
> Samme bog siger mindre om brisler, men dog at det latinske thymus
> kommer fra græsk ""thumos." Desværre står der ikke hvad det betyder.
Det er en fristende tanke at brisler har været et (måske endda udsøgt)
brændoffer til guderne.
> Jeg lærte undervejs at mennesker også har disse kirtler i barndommen
> og ungdommen, hvorefter de forsvinder mere eller mindre.
Det kunne jeg have sagt dig. Jeg stødte nemlig på ordet i min kones
anatomibøger.
Torben
Merethe Nielsen
> "Merethe Nielsen" <a...@tiscali.dk> wrote
>
> Det er en fristende tanke at brisler har været et (måske endda udsøgt)
> brændoffer til guderne.
Er du da sikker på at "thumon" og "thumos" har samme betydning?
> > Jeg lærte undervejs at mennesker også har disse kirtler i barndommen
> > og ungdommen, hvorefter de forsvinder mere eller mindre.
>
> Det kunne jeg have sagt dig. Jeg stødte nemlig på ordet i min kones
> anatomibøger.
Tja, man lærer noget nyt hver dag.
Merethe
Torben Frandsen
> Er du da sikker på at "thumon" og "thumos" har samme betydning?
Nej. Men det er vel ikke helt usandsynligt?
Torben
Merethe Nielsen
> "Merethe Nielsen" wrote:
>
> > Er du da sikker på at "thumon" og "thumos" har samme betydning?
>
> Nej. Men det er vel ikke helt usandsynligt?
Jeg ved intet om græsk grammatik, så det tør jeg ikke gætte på.
Pillede man noget så småt ud af et dyr for at ofre det? Det lyder
nærigt, medmindre kirtlerne også havde en anden betydning.
Mon man ikke fik mere velvilje fra guderne ved at ofre et helt dyr?
Merethe
Torben Frandsen
> Pillede man noget så småt ud af et dyr for at ofre det? Det lyder
> nærigt, medmindre kirtlerne også havde en anden betydning.
> Mon man ikke fik mere velvilje fra guderne ved at ofre et helt dyr?
Jeg kender heller ikke meget til de græske offerkulturer, men betragter du
Moseloven, er der flere eksempler på at det kun er bestemte dele af dyret
der skal ofres.
"Af vædderen skal du tage fedtet, fedthalen, det fedt, der dækker
indvoldene, leverlappen, de to nyrer med fedtet på dem og det højre
lårstykke, for det er en indsættelsesoffervædder." - 3. Mos. 3:4
Torben
Merethe Nielsen
>
> Jeg kender heller ikke meget til de græske offerkulturer, men betragter du
> Moseloven, er der flere eksempler på at det kun er bestemte dele af dyret
> der skal ofres.
>
> "Af vædderen skal du tage fedtet, fedthalen, det fedt, der dækker
> indvoldene, leverlappen, de to nyrer med fedtet på dem og det højre
> lårstykke, for det er en indsættelsesoffervædder." - 3. Mos. 3:4
Ja, men det er dele som har haft særlig betydning for menneskers ernæring,
eller som de har holdt mest af at spise. Man ofrer altid det bedste man har.
Jeg ved ikke om brisler falder ind under den betegnelse.
Efter at have læst Tron Furus beskrivelse, ville jeg ikke tilbyde brisler til
nogen gud, men folks smag er jo forskellig. Jeg har oplevet amerikanere
få kvalme ved tanken om stegte ål. ;-)
Merethe
Bertel Lund Hansen
>nogen gud, men folks smag er jo forskellig. Jeg har oplevet amerikanere
>få kvalme ved tanken om stegte ål. ;-)
Så prøv at fortælle dem hvad ålene lever af så kan de ikke holde
sig.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg søger en billig mobiltelefon, gerne brugt.
Britt Malka
wrote:
>Jeg læste også lige at dyrebrisler, brugt som mad, kaldes sweetbread
>på engelsk, så nu er jeg virkelig begyndt at spekulere på hvordan det
>smager.
O.T. - jeg ved det... men... de smager godt. De findes i almindelige
supermarkeders kølemontrer her i Frankrig, og specielt oksebrisler,
skåret i små tern, ristet på panden i kort tid sammen med lidt løg,
dernæst flamberet med madeira og tilsat persille og lidt crème fraiche
lige inden serveringen, er mums...
--
Med venlig hilsen
Britt Malka - www.malka.it/home/britt
Kan du høre, når din elskede sender dig mail? - The Bat! www.malka.it/programs
Britt Malka
wrote:
>Utseende (hvit/grått/rosa) og konsistens er omtrent som torskelever,
Lammebrisler har jeg set som hvide/rosa, men ellers er de mørke som
almindelig okselever her og har nogenlunde samme konsistens.
>Det er godt fordi det er sjeldent og dyrt, ikke omvendt ....
Sjovt :-) Her er det almindeligt og meget billigt.
Peter Græbe
> Jeg tvivler
> dog på at lægen ville tage én alvorligt hvis man bad ham om at checke
> ens brisler.
Jeg ville også studse.
Du/man har nemlig kun én brissel (placeret bag brystbenet). I
individets første leveår har brislen afgørende betydning for
etablering af immunforsvaret. Den er medvirkende til dannelsen af
T-lymfocytter (T for det latinske navn Thymus).
Fødes man uden brissel er man - ubehandlet - næsten på Herrens
Mark. Selv en normalt uskyldig infektion hos det spæde barn kan
blive livstruende.
Ved barnets fødsel vejer brislen omkring 15g.
Maksimal vægt på ca. 30g opnås i puberteten.
Efterfølgende skrumper brislen, den forsvinder dog aldrig helt.
Dens rolle i immunforsvaret bliver udspillet.
Dette har ikke meget at gøre med sprog.
Endnu mindre en madopskrift (med kalvebrisler). Så den er anbragt
i dk.kultur.mad+drikke:
<bbg7mucb6l32u1ioq...@4ax.com>
--
Peter Græbe
Merethe Nielsen
> "Merethe Nielsen" skrev:
>
> > Jeg tvivler
> > dog på at lægen ville tage én alvorligt hvis man bad ham om at checke
> > ens brisler.
>
> Jeg ville også studse.
> Du/man har nemlig kun én brissel (placeret bag brystbenet).
Pudsigt at mit leksikon påstår at mennesket har to.
Nu ville jeg gerne vide hvad der står i Torben Frandsens kones
anatomibøger. ;-)
Merethe
Ruth Nielsen
"Peter Græbe" skrev i en meddelelse
> Du/man har nemlig kun én brissel (placeret bag brystbenet). I
> individets første leveår har brislen afgørende betydning for
> etablering af immunforsvaret.
[...]
> Ved barnets fødsel vejer brislen omkring 15g.
> Maksimal vægt på ca. 30g opnås i puberteten.
> Efterfølgende skrumper brislen, den forsvinder dog aldrig helt.
> Dens rolle i immunforsvaret bliver udspillet.
Jeg har gået til en serie foredrag om kineseologi, yoga og andre
healingsrelaterede emner. Her fik vi at vide at man i flere tusind år har
vidst at det var vigtigt at bevare thymuskirtlens funktion, hvorfor man
havde brugt at banke med knoerne eller fingerspidserne op og ned ad
brystbenet et vist antal gange hver dag.
Det skulle også bl.a. være for at få blodet til at strømme gennem
thymuskirtlen at man har forskellige øvelser som opøver yogierne
i at stå på hovedet i kortere eller længere tid.
> Dette har ikke meget at gøre med sprog.
Det har at gøre med at klarlægge forskellige betydninger og oplysninger
om ordet 'thymus' og forbindelsen til både brisler og timian.
> Endnu mindre en madopskrift (med kalvebrisler). Så den er anbragt
> i dk.kultur.mad+drikke:
Netop kalvebrisler mener jeg blev regnet for en finere ret indtil for ca før
i tiden. Jeg synes bestemt ikke man kan sige som nævnt i begyndelsen af
tråden at det er både billigt og almindeligt.
Det er da muligt at det er blevet billigt nu, hvor det ikke er in, men jeg
synes aldrig det har været anset for hvad man almindeligvis kalder billig
mad.
Med venlig hilsen Ruth
Merethe Nielsen
> "Peter Græbe" skrev:
> > Du/man har nemlig kun én brissel (placeret bag brystbenet).
>
> Pudsigt at mit leksikon påstår at mennesket har to.
> Nu ville jeg gerne vide hvad der står i Torben Frandsens kones
> anatomibøger. ;-)
Jeg har lige læst andetsteds at tingesten består af to dele. Forfatteren
må have troet at de ikke er sammenhængende.
Finder man først én fejl i en bog, begynder man straks at tvivle på
alt hvad der står i den.
Merethe
Peter Græbe
> Jeg har gået til en serie foredrag om kineseologi, yoga og andre
> healingsrelaterede emner. Her fik vi at vide at man i flere tusind år har
> vidst at det var vigtigt at bevare thymuskirtlens funktion, hvorfor man
> havde brugt at banke med knoerne eller fingerspidserne op og ned ad
> brystbenet et vist antal gange hver dag.
>
> Det skulle også bl.a. være for at få blodet til at strømme gennem
> thymuskirtlen at man har forskellige øvelser som opøver yogierne
> i at stå på hovedet i kortere eller længere tid.
Jeg vil gerne fortsætte debatten i .helbred eller i .sundhed. Lav
selv et oplæg - jeg skal nok være der. Eller er det .alternativ?
- den gruppe har jeg ikke kikket på tidligere.
> Netop kalvebrisler mener jeg blev regnet for en finere ret indtil for ca før
> i tiden. Jeg synes bestemt ikke man kan sige som nævnt i begyndelsen af
> tråden at det er både billigt og almindeligt.
Hov! I Danmark er kalvebrisler ret dyre og besværlige at få i
hus. Sydpå er de billige. På niveau med -nyrer, -lever osv. Min
dyrekøbte erfaring (herunder splattede brisler) har gjort at jeg
i Danmark er meget omhyggelig med både slagter og tilberedning.
> Det er da muligt at det er blevet billigt nu, hvor det ikke er in, men jeg
> synes aldrig det har været anset for hvad man almindeligvis kalder billig
> mad.
Billigt? Hvem citerer du?
Taven bør nok ikke fortsætte ret længe i denne gruppe.
--
Peter Græbe
Peter Græbe
> Jeg har lige læst andetsteds at tingesten består af to dele. Forfatteren
> må have troet at de ikke er sammenhængende.
Tingesten består faktisk af to dele. En næsten rund del - kernen.
En aflang del - halsen. De hænger sammen. Kernen er den fine del.
Smagsmæssigt er der ikke den store forskel efter min mening.
> Finder man først én fejl i en bog, begynder man straks at tvivle på
> alt hvad der står i den.
Ja.
Dette er måske indledningen til en kilometerlang tråd.
Jeg håber at jeg har tid og mulighed for i weekenden at spinde
videre.
--
Peter Græbe
Ruth Nielsen
"Peter Græbe" skrev i en meddelelse
Jeg citerer Britt Malkas 2 indlæg, hvor hun svarer Tron Furu som
skriver om brisler at "Det er godt fordi det er sjældent og dyrt, ikke
omvendt."
Hertil svarer Britt Malka: (21.08 - kl. 14.04)
"Sjovt :-) Her er det almindeligt og meget billigt."
Nedenunder har Britt Malka så et indlæg mere hvoraf det fremgår at hun
åbenbart befinder sig i Frankrig. og det er jo så noget helt tredje.
Med h.t.et oplæg i helbred.sundhed så vil jeg helst skrive det i
dk.helbred.behandling.alternativ for den har jeg inde nu. Jeg skriver det nu
og former det nok som et spørgsmål.
Så vil jeg gå tilbage og kigge på det i morgen. Jeg tror ikke jeg går ind i
en debat lige nu. Det er der måske andre der gør.
Med venlig hilsen Ruth
Byrial Jensen
> healingsrelaterede emner. Her fik vi at vide at man i flere tusind år har
> vidst at det var vigtigt at bevare thymuskirtlens funktion, hvorfor man
>
> Det skulle også bl.a. være for at få blodet til at strømme gennem
> thymuskirtlen at man har forskellige øvelser som opøver yogierne
>
> Netop kalvebrisler mener jeg blev regnet for en finere ret indtil for ca før
Tilsyneladende kalder du organet for "thymuskirtel" hos mennesker,
og "brissel" hos kalve. Hvorfor denne forskel?
Byrial Jensen
> "Merethe Nielsen" <a...@tiscali.dk> skrev:
>
>> Jeg har lige læst andetsteds at tingesten består af to dele. Forfatteren
>> må have troet at de ikke er sammenhængende.
>
> Tingesten består faktisk af to dele. En næsten rund del - kernen.
> En aflang del - halsen. De hænger sammen.
Jeg kan ikke helt få din beskrivelse til at passe med mit leksikons
beskrivelse nedenfor af menneskets brissel. Hvilket dyrs brissel
beskriver du?
Den [brislen] opstaar tidlig i Fosterlivet som en parret (d. v.
s. af en højre og venstre Halvdel bestaaende), opr. hul, senere
kompakt Fremvækst af Epithelceller i 3. Gællespalte. Ved Fødslen
danner den hos Mennesket et af to Sidedele og et smallere
Midterparti dannet Organ, der er sammensat af talrige mindre
Lapper, og som bag Brystbenets øverste Del strækker sig ned
foran Luftrøret og foran den øverste del af Hjertet omtr. til 5.
Ribben.
Peter Græbe
> Jeg kan ikke helt få din beskrivelse til at passe med mit leksikons
> beskrivelse nedenfor af menneskets brissel. Hvilket dyrs brissel
> beskriver du?
Kalvens.
"Kalvebrisselen bestaar af 2 dele, der er af vidt forskellig Form
og Kvalitet. Den runde del kaldes 'Kærnen', den aflange 'Halsen'.
Heraf er 'Kærnen' den fineste."
(fra A. Escoffier's Store Kogebog)
Menneskets brissel er delt i to nogenlunde lige store dele
(ifølge en illustration i Lademanns Lægeleksikon).
--
Peter Græbe
Ruth Nielsen
"Byrial Jensen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen skrev:
> Tilsyneladende kalder du organet for "thymuskirtel" hos mennesker,
> og "brissel" hos kalve. Hvorfor denne forskel?
Det er helt klart fordi jeg altid er stødt på ordet brisler i forbindelse
med
madvarer. Allerede som barn hørte jeg min mor sige: Brisler, nej det skal
vi ikke spise, det er jo kirtler fra dyr. Senere da det var gået helt af
mode
fik jeg en nabo som af og til sagde at nu havde hun fået slagteren til at
skaffe hende nogle kalvebrisler, fordi hun skulle have gæster.
Men da jeg en periode gik hos en dygtig og effektiv zoneterapeut,
fortalte hun om et bestemt punkt som man kunne bruge til at aktivere
thymuskirtlen - og noget om at det var godt at gøre det, fordi det ville
gavne immunforsvaret etc ...
Først senere blev jeg klar over at brislen og thymuskirtlen er en og samme
kirtel, så nu falder det mig bare mest rigtigt at sige thymuskirtlen når det
drejer sig om helbredet, og brisler er så noget som jeg måske aldrig får
brug for at sige mere.
Med venlig hilsen Ruth