At blive bundet en historie på ærmet
Peter Sindrup
Er der nogen af jer kloge hoveder der ved hvor udtrykket "at binde nogen en
historie på ærmet" stammer fra?
Jeg har et par gode kolleger der også interessere sig for det danske sprog
og dets udvikling, og siden vi diskuterede oprindelsen af ovennævnte udtryk,
har det "kværnet" rundt i hovederne på os uden nogen af os har kunne finde
en forklaring.
På forhånd tak
Peter Sindrup
Esther Selig
<ne...@psi.avic.dk> wrote:
> Er der nogen af jer kloge hoveder der ved hvor udtrykket "at binde nogen en
> historie på ærmet" stammer fra?
hej selv. jeg kan måske hjælpe jer lidt på vej. Udtrykket er omtalt hos
Peder Syv, men menes også at have international oprindelse og skal ses
i forbindelse med et andet gammelt udtryk "huskeseddel" (som altså er
andet og mere end den fedtede lap vi bener rundt med nede i
supermarkedet om lørdagen).
(flg citat fra Bevingede Ord): "Huskeseddel" bruger Luther i sin
bibeloversættelse i Malakias Bog 3,16. Udtrykket havde i oldjødiske
skikke en særlig betydning, som forklares i 5. Mosebog 6,8, hvor det
påbydes at de 10 bud skal "du binde som et tegn om din hånd, de skal
være som et erindringsmærke på din pande". Påbudet om disse
erindringsmærker, som de kaldes i den danske oversættelse, blev taget
bogstaveligt: Pergamentstrimler med fyndord som skulle huskes blev -
anbragt i en lille æske eller kapsel - bundet om venstre arm (hvoraf
det internationale "binde en noget på ærmet" kan være opstået) eller
til panden, hvor æsken da var placeret midt mellem øjnene. Omtales
bl.a. i 2. Mosebog 13,9-16, 5. Mosebog 6,4 og 11,13-15.
Dette forklarer dog ikke hvordan "binde på ærmet" er kommet til at
betyde "bilde en noget ind". Her kan andre måske supplere?
Hilsen Esther
Peter Bjerre Rosa
> Dette forklarer dog ikke hvordan "binde på ærmet" er kommet til at
> betyde "bilde en noget ind". Her kan andre måske supplere?
Ludvig Holdberg skriver følgende i fortalen til Niels Klim:
"De tvende første af disse Vidner vide vi at have været samtidige med
vor Helt, de øvrige have levet nær ved hans Tider, og alle ere de
almindeligen bekiendte som Folk af gammel Dyd og Ærlighed, der ikke lode
sig binde noget paa Ærmet, og aldrig gave andre Limstangen at løbe med."
--
Mvh. Peter
"When I first heard that Marge was joining the police academy, I
thought it would be fun and zany, like that movie - Spaceballs. But
instead it was dark and disturbing. Like that movie - Police Academy."
Bertel Lund Hansen
>almindeligen bekiendte som Folk af gammel Dyd og Ærlighed, der ikke lode
>sig binde noget paa Ærmet
Mit gæt er at det bare er gledet fra at være neutralt (man kan få
både sandhed og løgn bundet på ærmet) til at få negativ
betydning. Der er større chance for at man kritiserer nogen for
at lyve end der er for at man roser dem for at tale sandt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Ernie Ramaker
>Er der nogen af jer kloge hoveder der ved hvor udtrykket "at binde nogen en
>historie på ærmet" stammer fra?
Citat fra Falk og Torp, Etymologisk ordbog over det norske og det danske
sprog:
| "binde en noget paa ærmet" stammer fra æ. nht. _einem etw. auf den
| Aermel binden_ "indbilde en noget", hvis ældste og i moderne tysk endnu
| brugelige form er _einem etw. aufbinden_, hvor _aufbinden_ er blit til
| _auf den Aermel (auf die Nase) binden_, saaledes er _aufbinden_ som
| gjengivelse af lat. _imponere_ "paalægge som pligt" blit udvidet til
| _einem etw. auf die Seele (auf 's Gewissen) binden_. Ved den førstnævnte
| tilføielse har man vistnok tænkt paa de papirlapper el. lign. som unge
| mennesker ofte for spas fester til en persons ærmer og saa lar ham gaa
| omkring med.
Henry Vest
> være som et erindringsmærke på din pande". Påbudet om disse
> erindringsmærker, som de kaldes i den danske oversættelse, blev
> taget bogstaveligt: Pergamentstrimler med fyndord som skulle huskes
> blev - anbragt i en lille æske eller kapsel - bundet om venstre arm
> (hvoraf det internationale "binde en noget på ærmet" kan være
> opstået) eller til panden, hvor æsken da var placeret midt mellem
> øjnene. Omtales bl.a. i 2. Mosebog 13,9-16, 5. Mosebog 6,4 og
> 11,13-15.
Det praktiseres stadig af ortodokse jøder.
/Henry
Bo Hansen
> "at binde nogen en historie på ærmet"
Jeg har en god ven, som konsekvent siger
"at _bilde_ [nogen noget] på ærmet".
Denne misforståede udgave er ikke så sjælden endda,
viser en googling.
( http://makeashorterlink.com/?W5F821F81 )
Her åbenbares konstruktioner som:
"måske prøver Sami bare at bilde en lille
fortælling på ærmet"
"hun fejrede sin bror Noels fødseldag [sic!]
med at bilde redaktionen en lille løgn på ærmet!"
"Næsten alt hvad han fremfører er et forsøg
på at bilde befolkningen noget på ærmet"
Et andet udtryk, som ofte forvanskes, er "at kende
sin besøgelsestid", der bliver til "at kende sin
besøgstid".
Google søgte sider på dansk "kende sin
besøgelsestid".
Resultat 38.
Google søgte sider på dansk "kende sin
besøgstid".
Resultat 16.
Kender I, kære gruppemedlemmer, andre udtryk, som
ofte forvanskes?
Bo H.
Thomas Thorsen
> Kender I, kære gruppemedlemmer, andre udtryk,
> som ofte forvanskes?
Vi har for nylig snakket om "et gran salt der bliver til "et gram salt".
TT
Byrial Jensen
Og vi snakker jævnligt om "syn for sagn" der bliver til "syn for
sagen".
Niels Søndergaard
skør kule > skør kugle
gå i spand > gå i spænd
en saga blott > en saga blot
--
Niels Søndergaard
Besøg Bøfsiden: http://www.titlevision.dk/boeuf.htm
Suveræn samling af sproglige smuttere
Bo Hansen
Niels Søndergaard skrev
> skør kule > skør kugle
Overraskende! Jeg anede ikke, at den oprindelige
form var "kule". Hvad er mon baggrunden?
Nudansk Ordbog accepterer dog begge former. Med
eller uden "g".
> en saga blott > en saga blot
Jah, det er en lidt anden sag. Jeg ville selv
skrive "en saga blott", men kan "...blot..." kaldes
en forvanskning?
Udtrykket stammer fra et digt af svenskeren Esaias
Tegnér, men det er vel o.k. at oversætte citater?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Jeg har en god ven, som konsekvent siger
>"at _bilde_ [nogen noget] på ærmet".
Så ødelægger man udtrykket.
>Et andet udtryk, som ofte forvanskes, er "at kende
>sin besøgelsestid", der bliver til "at kende sin
>besøgstid".
Hvorfor gør det noget?
Bertel Lund Hansen
>Jeg har en god ven, som konsekvent siger
>"at _bilde_ [nogen noget] på ærmet".
Jeg kan ikke finde den anden tråd om ødelagte udtryk, så jeg
fortsætter her:
Jeg fik sendende et eksempel fra Jyllands-Pesten hvor en tyv var
grebet på "fast gerning".
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Jeg søger en billig mobiltelefon, gerne brugt.
Vadmand
"Byrial Jensen" <bje...@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnam3iao....@ask.ask...
"Have noget på hjerte" bliver til " ...på hjertet."
"Raget uklar" bliver til "røget uklar."
"Almenvellet" bliver til "almenvældet." Og "kollisionskurs" til
"koalitionskurs". De to sidste eksempler er egentlig lidt sørgelige, fordi
både "almenvældet" og "koalitionskurs" ville være brugbare ord i sig selv.
Apropos "E(u)ropa"-diskussionen - hvor tit hører I egentlig ordet "auktion"
udtalt korrekt og ikke enslydende med "aktion"? I modsætning til i
Europa-tilfældet er der her virkelig mulighed for forveksling, da begge
ordene findes.
Per V.
Vadmand
"Bertel Lund Hansen" <nos...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:o2t3mucjvpvkvo2bb...@news.telia.dk...
> Bo Hansen skrev:
>
> >Jeg har en god ven, som konsekvent siger
> >"at _bilde_ [nogen noget] på ærmet".
>
> Så ødelægger man udtrykket.
>
> >Et andet udtryk, som ofte forvanskes, er "at kende
> >sin besøgelsestid", der bliver til "at kende sin
> >besøgstid".
>
> Hvorfor gør det noget?
for øvrigt er det en forarmelse af sproget, hver gang et idiomatisk udtryk
bliver reduceret til vrøvl.
Per V.
Thomas Thorsen
> Apropos "E(u)ropa"-diskussionen - hvor tit hører I egentlig ordet
> "auktion" udtalt korrekt og ikke enslydende med "aktion"?
Sjældent.
> I modsætning til i Europa-tilfældet er der her virkelig mulighed
> for forveksling, da begge ordene findes.
Normalt vil det fremgå af sammenhængen, men jeg er enig i at dette er
"værre" end Europaudtalen uden u. Her kan man, selv om meningen måtte
være klar, være i tvivl om at taleren ved hvilket ord vedkommende
bruger.
TT
Bertel Lund Hansen
>Apropos "E(u)ropa"-diskussionen
I Station 2 var der et interview med den betjent der ofte har
været med i "Nu genopfører vi lige et par spændende forbrydelser"
eller hvad det nu hedder. Han sagde vist nok rent "eropa", men
jeg var ikke forberedt på det, og han gentog ikke ordet.
Tom Wagner
<lisbe...@post.tele.dk> wrote:
>Apropos "E(u)ropa"-diskussionen - hvor tit hører I egentlig ordet "auktion"
>udtalt korrekt og ikke enslydende med "aktion"?
DR1 udsendelsen "Hvad er det værd" kl. 19.30 i dag handlede bl.a. om
muligheden for at gøre et godt køb på en auktion.
Studieværten, der af gode grunde gentog ordet mange gange, sagde
konsekvent aktion.
Auk ja, auk ja,
Tom
Torsten
> Jeg fik sendende et eksempel fra Jyllands-Pesten hvor en tyv
> var grebet på "fast gerning".
Han var vel vaneforbryder ...
--
Torsten
Sebastjan in Malta
> >
> Kender I, kære gruppemedlemmer, andre udtryk, som
> ofte forvanskes?
>
1. Tilfælde hvor blot en enkelt person (eller en familie eller
arbejdsplads) bruger den forvanskede form.
2. Forvanskninger som er mere udbredte - rimeligvis fordi fejlen er
nærliggende - men som ikke accepteres af mere omhyggelige
sprogbrugere.
3. Forvanskninger som har fået borgerret i sproget.
Nogle spredte eksempler:
Når jeg som barn uopfordret forsynede mig ved bordet, blev der sagt
"Mig få lov!" - vist en omdannelse af "Med forlov!"
I J. Paludans roman Jørgen Stein taler en person om "havtorden" (dvs.
"Hawthorne", vist en æblesort).
G.V.Th. Borries (1947) påpeger at patienter ofte sagde "det virker"
for "det værker" (= gør ondt).
Hedder det "en" eller "et" grønsvær/flæskesvær? RO tillod, i hvert
fald indtil for nylig, kun "en", hvad der historisk også er det
korrekte. (Det hedder entydigt "at være død i sværen"!) Ikke desto
mindre træffer man ofte på tryk, selv hos gode forfattere,
"grønsværet", "det friske grønsvær" og "et flæskesvær". Der er uden
tvivl tale om indflydelse fra det helt ubeslægtede "et sværd".
Er der nogen som har et bud på oprindelsen til udtrykket "du store
kineser"? (ODS hjælper ikke.)
Venlige hilsner, Sebastjan
Bertel Lund Hansen
>G.V.Th. Borries (1947) påpeger at patienter ofte sagde "det virker"
>for "det værker" (= gør ondt).
Der er vel også egne hvor man ikke kan høre forskel?
Thomas Thorsen
> > "det virker" for "det værker" (= gør ondt).
> Der er vel også egne hvor man ikke kan høre forskel?
Normalt vil dialekterne have [ver-] evt. i moderne dialekt [viR-] vs.
[vær-] el. moderne [vaR-]. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til
dialekter hvor jeg ville forvente sammenfald af den normale
lydudviklings vej. Men ordene kan selvfølgelig være faldet sammen til et
verbum lokalt. (Det er også i sidste ende samme oprindelse, men 'virke'
er lånt fra tysk).
TT
Vadmand
"Sebastjan in Malta" <sebas...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>
> Er der nogen som har et bud på oprindelsen til udtrykket "du store
> kineser"? (ODS hjælper ikke.)
"Du store ineser, som alle ting ved
Giv mig en mand, der er tyk og fed.
Men har du kun én, der er mager og fæl?
Store kinesr, behold ham sæl!"
Per V.
Peter Bjerre Rosa
> Hedder det "en" eller "et" grønsvær/flæskesvær? RO tillod, i hvert
> fald indtil for nylig, kun "en", hvad der historisk også er det
> korrekte.
RO tillader stadig kun -en. Jeg har nu heller aldrig hørt "et grønsvær".
Til gengæld har jeg altid opfattet "flæskesvær" som intetkøn.
Fejlagtigt, lader det til.
--
Mvh. Peter
"In your face, Space Coyote!"
Thomas Thorsen
> Til gengæld har jeg altid opfattet "flæskesvær" som intetkøn.
Siger/skriver du virkelig 'flæskesværet'?
Jeg tænkte først det kan da godt være jeg siger 'et flæskesvær', men da
jeg prøvede med den bestemte form 'flæskesværet', og sætninger 'er
sværet sprødt?' kunne jeg klart afkræfte det.
Der er ét hit på Google med 'flæskesværet', tre med 'et flæskesvær'. I
fælleskøn er tallene 14 og 15.
TT
Peter Bjerre Rosa
>> Til gengæld har jeg altid opfattet "flæskesvær" som intetkøn.
> Siger/skriver du virkelig 'flæskesværet'?
Jeg ved det faktisk ikke, for det er uhyre sjældent, jeg har
sagt/skrevet det. Faktisk forbinder jeg mest flæskesvær med chipstypen i
poser, og her er jeg næsten sikker på, at jeg ville kalde én chip (?)
for et flæskesvær. Når folk har sagt "flæskesværen", har jeg muligvis
hørt det som en flertalsform ("flæskesværene").
--
Mvh. Peter
"Er der en, der har koden til uendeligt liv?"
Niels Bache
> Thomas Thorsen skrev:
[...]
> > Siger/skriver du virkelig 'flæskesværet'?
>
> Jeg ved det faktisk ikke, for det er uhyre sjældent, jeg har
> sagt/skrevet det. Faktisk forbinder jeg mest flæskesvær med chipstypen i
> poser, og her er jeg næsten sikker på, at jeg ville kalde én chip (?)
> for et flæskesvær.
[...]
Når jeg nu tænker over det, så tror jeg nærmest jeg bruger intetkøn om
en enkelt strimmel af varen - hvad enten den er taget lige fra stegen
eller kommer fra en pose - og fælleskøn om hele laget på en steg. Jeg
siger altså "Sværen på mors flæskesteg er lige så sprød som den plejer
at være" men "Må jeg få et flæskesvær til?".
Tja, det er vel ikke særlig konsekvent.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@mail.dk
Bo Hansen
Niels Bache skrev
> "Sværen på mors flæskesteg er lige så sprød som den plejer
> at være" men "Må jeg få et flæskesvær til?".
Jeg skrev engang en sang til en julerevy.
En af linierne i sangen lød:
"Rullepølse, grisetær, flæskesteg med sprøde svær"
Han, der skulle synge sangen, hævede hårdnakket, at det
korrekte var "flæskesteg med sprød svær", hvilket uheldigvis
ikke passede med versefødderne.
Hvad mener I?
Bo H.
Sebastjan in Malta
'(ved sammenblanding m. (ell. som overkorrekt form for) "værke") i
udtr. for, at man føler smerte et sted i kroppen ...'. Der anføres kun
ét citat, fra H.C. Andersen, Improvisatoren (1835):
"han har brugt Spaden, saa det virker i hans Arme".
Da romanen optryktes i 1866, blev "virker" rettet til "værker".
Endvidere henviser ODS til den allerede anførte bemærkning af Borries.
Sebastjan
Sebastjan in Malta
> "Sebastjan in Malta" <sebas...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> >
> > Er der nogen som har et bud på oprindelsen til udtrykket "du store
> > kineser"? (ODS hjælper ikke.)
> En veninde til min søster skrev engang i hendes poesibog:
>
>
Må jeg foreslå følgende forklaring: Ligesom man på engelsk, for ikke
at tage guddommens navn forfængeligt, siger "Great Scott!" (for: Great
God), siger man på dansk "Du store kineser!" (for: Du store Kristus).
Til støtte herfor kan jeg anføre at J.L. Heiberg i en vaudeville lod
en person sige "Du store chinesiske Gud!", hvad der faldt
teaterdirektionen for brystet (og muligvis blev ændret ved
opførelsen). Endvidere husker jeg at jeg for længe siden på tryk har
set udtrykket "Jøsses Kaneser!"
Sebastjan
Olav M.J. Christiansen
> Må jeg foreslå følgende forklaring: Ligesom man på engelsk, for ikke
> at tage guddommens navn forfængeligt, siger "Great Scott!" (for: Great
> God), siger man på dansk "Du store kineser!" (for: Du store Kristus).
Flere eksempler: 'Sørens' i stedet for 'Satans', 'Jøsses' i stedet for
'Jesus', 'Helgoland' eller 'Hækkenfeldt' i stedet for 'Helvede'.
På engelsk har jeg hørt 'fricking' (usikker på stavemåde) i stedet for
'fucking'.
M.v.h.
Olav
Thomas Thorsen
> Flere eksempler: 'Sørens' i stedet for 'Satans', 'Jøsses' i stedet for
> 'Jesus', 'Helgoland' eller 'Hækkenfeldt' i stedet for 'Helvede'.
'Jøsses' synes jeg ikke hører *helt* ind her. Det er faktisk en lydret
udvikling på dansk af "Jesus" og ikke et helt andet ord.
TT
Bertel Lund Hansen
>Han, der skulle synge sangen, hævede hårdnakket, at det
>korrekte var "flæskesteg med sprød svær", hvilket uheldigvis
>ikke passede med versefødderne.
Han har ret.
Ruth Nielsen
"Bo Hansen" skrev i en meddelelse
>
> Jeg skrev engang en sang til en julerevy.
> En af linierne i sangen lød:
> "Rullepølse, grisetær, flæskesteg med sprøde svær"
> Han, der skulle synge sangen, hævede hårdnakket, at det
> korrekte var "flæskesteg med sprød svær", hvilket uheldigvis
> ikke passede med versefødderne.
>
> Hvad mener I?
Idet jeg læste ordene 'sprøde svær' så jeg automatisk for mig alle de svære
der bliver delt ud til hver især og følte det fint nok at sprøde var
flertal.
Af den grund synes jeg ikke der er noget at kritisere, for man gør jo hvad
man kan for at få ordene til at passe til melodien. MEN ellers kunne der
selvfølgelig have stået 'med sprøden svær'. Det er jeg bare ikke sikker på
jeg ville være kommet i tanker om hvis jeg selv havde siddet og spekuleret
over hvordan man kunne få det til at passe, det dukker lettere op når man
gennemlæser hvad en anden har skrevet.
Med venlig hilsen Ruth
Nis Jorgensen
<lisbe...@post.tele.dk> wrote:
>
>"Du store ineser, som alle ting ved
>Giv mig en mand, der er tyk og fed.
>Men har du kun én, der er mager og fæl?
>Store kinesr, behold ham sæl!"
Skal det ikke være "Du store kineser" igen i sidste linje? Det passer
bedre med "mine" fødder.
Jeg tror for øvrigt at jeg ville opfatte det som et egennavn og skrive
"du Store Kineser". Derudover er Navneord vel alligevel altid med
stort i Poesibøger ...
--
Nis Jørgensen, eksilbornholmer
Tidsperiodens hollandske ord: bui
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Bo Hansen skrev:
>
> >Han, der skulle synge sangen, hævede hårdnakket, at det
> >korrekte var "flæskesteg med sprød svær", hvilket uheldigvis
> >ikke passede med versefødderne.
> Han har ret.
Ja.
Men er det ikke accepteret at når man genbruger en melodi fra en
anden sang, kan det til nød gå an at med en meget lille ændringe af
et enkelt ord.?
Med venlig hilsen Ruth
Bertel Lund Hansen
>Men er det ikke accepteret at når man genbruger en melodi fra en
>anden sang, kan det til nød gå an at med en meget lille ændringe af
>et enkelt ord.?
Ok jo. Jeg svarede med normalsprog som udgangspunkt.
Bo Hansen
Ruth Nielsen skrev
> > "Rullepølse, grisetær, flæskesteg med sprøde svær"
>
> > Han, der skulle synge sangen, hævede hårdnakket, at det
> > korrekte var "flæskesteg med sprød svær", hvilket uheldigvis
> > ikke passede med versefødderne.
> ellers kunne der selvfølgelig have stået
> 'med sprøden svær'
Man kan vel godt sige: "Giv mig lige nogle flæskesvær
fra posen"?
Nuvel. Jeg foreslog i stedet: "flæskestegens sprøde svær".
Er det i orden i jeres øren?
Bo H.
Ruth Nielsen
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Ok jo. Jeg svarede med normalsprog som udgangspunkt.
Okay.
Med venlig hilsen Ruth
Merethe Nielsen
>
> På engelsk har jeg hørt 'fricking' (usikker på stavemåde) i stedet for
> 'fucking'.
Ja, men ordet er en anelse mildere. Det staves frigging. Bare hvis du
skulle få brug for det en anden gang.
Merethe
Søren Olsen
>
>Ja, men ordet er en anelse mildere. Det staves frigging. Bare hvis du
>skulle få brug for det en anden gang.
>
>
Mener I ikke 'freaking'? Jeg har hørt en jazzguitarists sound betegnet
som "freaking good" ...
--
Søren O
"Min viden er begrænset til det lidt jeg ved."
>
Bertel Lund Hansen
>Ja, men ordet er en anelse mildere.
Er det ikke bare en afholdsed, altså meningsløs i sig selv ud
over en svag lighed med et sjofelt ord?
Bertel Lund Hansen
>Mener I ikke 'freaking'?
Nej, "freak" og afledninger deraf er normale ord. "Frigging" er
en afholdsed.
[tjekke, tjekke]
Næh, det er det sørme ikke, men lidt alligevel (se slutningen):
Merriam-Webster Main Entry: frig
Pronunciation: 'frig
Function: intransitive verb
Inflected Form(s): frigged; frig·ging
Etymology: Middle English fryggen to wriggle
Date: 1598
usually vulgar : COPULATE -- sometimes used in the
present participle as a meaningless intensive
Bertel Lund Hansen
>Mener I ikke 'freaking'?
Jeg glemte lige "freak" betød oprindeligt "end der var langt ude"
eller anderledes, f.eks. en den langskæggede dame. Senere blev
det til hippier der var "freaked out", og i dag er det normalt og
kan f.eks. betyde "afficionado".
Bertel Lund Hansen
>Nuvel. Jeg foreslog i stedet: "flæskestegens sprøde svær".
>Er det i orden i jeres øren?
Ja.
Merethe Nielsen
> Merethe Nielsen skrev:
>
> >Ja, men ordet er en anelse mildere.
>
> Er det ikke bare en afholdsed, altså meningsløs i sig selv ud
> over en svag lighed med et sjofelt ord?
Collins dictionary of the English language har skilt det ud:
frigging (adj.) Taboo slang.(intensifier, used as a milder word for
fucking: You frigging idiot.
Og så er der:
frig (vb.) frigs, frigging, frigged. Taboo slang.
1. to have sexual intercourse with.
2. to masturbate.
3. (intr.; foll. by around, etc.) to behave foolishly or aimlessly.
Merethe
Bo Hansen
Ruth Nielsen skrev
> > > det korrekte var "flæskesteg med sprød svær"
> > Han har ret.
>
> Ja.
Forklar mig venligst, hvorfor det er korrekt
at sige "der er nogle sprøde flæskesvær i posen",
mens det ikke er korrekt at sige "flæskesteg med
sprøde [underforstået flæske-] svær"?
Bo H.
Bertel Lund Hansen
>Forklar mig venligst, hvorfor det er korrekt
>at sige "der er nogle sprøde flæskesvær i posen",
>mens det ikke er korrekt at sige "flæskesteg med
>sprøde [underforstået flæske-] svær"?
En steg har én svær der er snittet i. Dem der ligger i en pose,
hedder (mange) flæskesvær. Hvis jeg kunne lide flæskesvær fra en
steg, kunne jeg evt. bede om et stykke mere deraf, ikke om en
svær mere.
Vadmand
set flere gange på tryk, bl.a. i Information!
Per V.
Torben Frandsen
> Endnu et forvansket udtryk: "Vel og mærket" i stedet for "vel at mærke" -
> set flere gange på tryk, bl.a. i Information!
Er "bide mærke (i)" oprindelig en forvanskning af "bemærke"?
Torben
Bo Hansen
Torben Frandsen skrev
> Er "bide mærke (i)" oprindelig en forvanskning af "bemærke"?
Nej.
Bo H.
Peter Brandt Nielsen
> Endnu et forvansket udtryk: "Vel og mærket" i stedet for "vel at
> mærke" - set flere gange på tryk, bl.a. i Information!
Også set i Information: "At have noget på hjertet." Har jeg ikke ret
i, at det som regel hedder "på hjerte"?
--
Peter Brandt Nielsen / http://brandtnielsen.adr.dk
»og så sagde hun bare "undskyld"! / og bad mig holde op med at være sur
men dinosauren var der stadig / man kan da ikke bare sige undskyld
og så regne med / at alting er i orden«
Bertel Lund Hansen
>Også set i Information: "At have noget på hjertet." Har jeg ikke ret
>i, at det som regel hedder "på hjerte"?
Jo. Ellers snakker man om fedtaflejringer.
Vadmand
"Peter Brandt Nielsen" <peterbran...@hotmail.com> skrev i en
meddelelse news:ak8n4k$kko$6...@sunsite.dk...
> Vadmand skrev:
> > Endnu et forvansket udtryk: "Vel og mærket" i stedet for "vel at
> > mærke" - set flere gange på tryk, bl.a. i Information!
>
> Også set i Information: "At have noget på hjertet." Har jeg ikke ret
> i, at det som regel hedder "på hjerte"?
>
korrekturen væk for 15-20 år siden.
Per V.
Peter Brandt Nielsen
>> Også set i Information: "At have noget på hjertet." Har jeg ikke ret
>> i, at det som regel hedder "på hjerte"?
>>
> Jo. Det eneste, man kan have på hjertet, er fedt. Information sparede
> korrekturen væk for 15-20 år siden.
Og alligevel fornemmer jeg, at avisens læsere hårdnakket forventer,
at den holder sig bedre på retskrivningsområdet end andre aviser.
Hvis jeg har ret, er det et usædvanligt stærkt image, de har som
seriøs avis. - Er det mon også sådan en forventning, der gemmer
sig bag dit udråbstegn i indlægget om "vel at mærke"?
Vadmand
> Vadmand skrev:
> >> Også set i Information: "At have noget på hjertet." Har jeg ikke ret
> >> i, at det som regel hedder "på hjerte"?
> >>
> > Jo. Det eneste, man kan have på hjertet, er fedt. Information sparede
> > korrekturen væk for 15-20 år siden.
>
> Og alligevel fornemmer jeg, at avisens læsere hårdnakket forventer,
> at den holder sig bedre på retskrivningsområdet end andre aviser.
> Hvis jeg har ret, er det et usædvanligt stærkt image, de har som
> seriøs avis. - Er det mon også sådan en forventning, der gemmer
> sig bag dit udråbstegn i indlægget om "vel at mærke"?
>
Ja. Jeg synes, det er beskæmmende, at den stort set eneste danske avis, der
er il at holde ud at læse for voksne mennesker, har en så sløset og
ligegyldig sprogpolitik.
Per V.