Alle folk kalder det for "gaffatape", men er det korrekt? Jeg har en teori
om, at det i virkeligheden hedder "gaffer-tape", med henvisning til en
gaffer, som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
filmset?).
En google-søgning på danske sider efter "gaffertape" giver 50 resultater,
mens "gaffatape" giver ca. 800, så jeg er i mindretal, men har jeg ret
alligevel?
Mvh.
Mikkel
--
"At first just a rustle of canvas
And the gentlest breath on my face
But a galloping line of white horses
Said that soon we were in for a race"
Sting - The Wild Wild Sea
>Hvad hedder den brede båndtape, der nærmest er flettet, og som kan bruges
>til alt fra smadrede kofangere til utætte vandrør?
>
>Alle folk kalder det for "gaffatape", men er det korrekt? Jeg har en teori
>om, at det i virkeligheden hedder "gaffer-tape", med henvisning til en
>gaffer, som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
>filmset?).
>
>En google-søgning på danske sider efter "gaffertape" giver 50 resultater,
>mens "gaffatape" giver ca. 800, så jeg er i mindretal, men har jeg ret
>alligevel?
Ja, du har ret. Det kommer af "gaffer tape" eller "gaffer's tape".
Selv kunne jeg ikke drømme om at skrive andet end "gaffertape", men
formen "gaffatape" er efterhånden den fremherskende herhjemme, fordi
folk ikke kender etymologien og tanketomt efteraber hinanden. Det
ender nok med at blive den eneste godkendte form, da det nuværende
sprognævn retter sig mere efter udbredelse end korrekthed.
Vi havde faktisk en grundig diskussion om ordet her i gruppen for
nogle år siden.
Mvh
Niels Søndergaard
> gaffatape
Jeg vil, efter at have konsulteret div. opslagsværker, mene, at det må være
en fordanskning af "gaffer tape", hvor det engelske 'gaffer' kan være
forskellige former for cheffunktion, sjakbajs, vært, men måske (?) her kun:
belysningsmester (underforstået på en film, koncert, teater eller lignende).
Gaffer, mener opslagsværkerne, kommer af grandfather, godfather i
betydningen "gammel mand" (analogt til 'gammer' af godmother; gammel
morlil").
- måske har belysningsmester traditionelt været en gubbe?
Anyway: korrekt (i forstanden: mest, næsten enerådende anvendt) på dansk er
gaffatape, men på engelsk er gaffer tape er rigtigt.
> på dansk er gaffatape, men på engelsk gaffer tape rigtigt.
- der er heller ikke enighed i den engelsksprogede verden, se fx denneher
Ved ikke, men har altid set en sammenhæng mellem musikfolk (det bruges til
at hæfte kabler til gulvet på musikscener) og musikbladet Gaffa.
Det er måske forkert - og måske måske en fejl fra bladets side - de har
simpelthen hørt forkert: "Gaffa" DET lyder fedt, det skal vi hedde"
> som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
> filmset?).
med "e"
--
venligst
Ralph
Jeg tror nu, at tapen kom først...
> Det er måske forkert - og måske måske en fejl fra bladets side - de
> har simpelthen hørt forkert: "Gaffa" DET lyder fedt, det skal vi
> hedde"
Det tror jeg faktisk! Betyder "gaffa" i det hele taget noget?
>> som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
>> filmset?).
Ja, men så er det jo et engelsk låneord. Hvad hedder så et "filmset" på
dansk? Altså stedet, hvor man optager en film, men en bredere definition end
"filmstudie", som kun er indendørs.
> Det tror jeg faktisk! Betyder "gaffa" i det hele taget noget?
googl på "gaffa tape", du får masser af hits fra engelsksprogede sites.
Jeg kalder det gaffa. Den betegnelse har jeg altid hørt brugt i lydbranchen.
> Alle folk kalder det for "gaffatape", men er det korrekt? Jeg har en teori
> om, at det i virkeligheden hedder "gaffer-tape", med henvisning til en
> gaffer, som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
> filmset?).
Ja, det er deraf det kommer.
> En google-søgning på danske sider efter "gaffertape" giver 50 resultater,
> mens "gaffatape" giver ca. 800, så jeg er i mindretal, men har jeg ret
> alligevel?
Ret og ret. De folk i lydbranchen jeg kender kalder det gaffa. Om man altid
har kaldt det gaffa-tape herhjemme eller om det er kommet hen ad vejen skal
jeg ikke kunne sige.
Mvh
John
> googl på "gaffa tape", du får masser af hits fra engelsksprogede sites.
>
> http://www.bath.ac.uk/~su2bc/cgi/gaffer/start.pl
>
endnu en interessant een; prøv at nærlæs, hvad står på rullen
>> googl på "gaffa tape", du får masser af hits fra engelsksprogede
>> sites.
Ja, det ser ud til, at de heller ikke kender ordets oprindelse, eller hvad?
> endnu en interessant een; prøv at nærlæs, hvad står på rullen
HAHAHA! Der kan man da tale om inkonsekvens! Medmindre "gaffa" simpelthen er
en accepteret form af "gaffer", en slags slang, der er blevet almindeligt
udbredt... Mystikken breder sig.
>Ved ikke, men har altid set en sammenhæng mellem musikfolk (det bruges til
>at hæfte kabler til gulvet på musikscener) og musikbladet Gaffa.
Jo da. Gaffa har taget sit navn fra tapen.
>Det er måske forkert - og måske måske en fejl fra bladets side - de har
>simpelthen hørt forkert: "Gaffa" DET lyder fedt, det skal vi hedde"
De behøver ikke have hørt forkert. Som sagt hedder det gaffatape
på dansk, og på engelsk hedder det begge dele.
>> som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
>> filmset?).
>med "e"
Ja, det ord er der ingen tvivl om.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Mystikken breder sig.
-og så allligevel: Det er almindelig amerikansk brugt i andre ord, at der
trives en bevidst jegskiderpåretstavning for lignende ord.
Man ser det meget i hiphop-verden. Nede på studiet rev vi en væg ned, og
under rockwoolen var på kridtpladerne skrevet med kuglepen "Bygget af Wall
Mahstaz Svend & Per". Væggen blev opført for i omegnen af ti år siden.
Jeg synes efterhånden, gaffa/gaffer ser ud til at ligne. I starten gik jeg
ellers ud fra, at gaffa var kun dansk.
> Jeg synes efterhånden, gaffa/gaffer ser ud til at ligne.
Og desuden ser det ud til at "Gaffa" er et, formodentlig indregistreret,
varemærke - for et bestemt mærke af gaffer tape (der altså på dansk hedder
gaffatape.
PS. Er der iøvrigt andre end mig, som stadig i visse tilfælde kan høre
'klisterbånd' ud af egen mund, selvom 'tape' ellers har erobret markedet?
>Som sagt hedder det gaffatape
>på dansk
Niksen. Jeg skriver gaffertape. Jeg bøjer mig ikke, før det er optaget
i RO med din stavemåde.
Mvh
Niels Søndergaard
Og du har mere ret end Bertel? Nåja, selvfølgelig har du da det, for ord der
ikke står i RO, findes ikke, og det ved du alt om, da du oversætter film.
/Hauge
Discovery sender et programt der hedder "Scrapheap". Her anvendes der en del
sådan tape. De britiske deltagere kalder tapen for "Ducktape"!
--
Med venlig hilsen
Helmut Lotti
Nej, det er noget andet. Mikkel tænker klart på gaffa. Du tænker på "duct
tape", som ikke har noget med rapænder at gøre. "Duct" betydet kanal eller
rør eller ledning. (mon ikke det er det samme som i dansk viadukt?)
Duct tape er iflg. div opslagsværker oprindelig beregnet til at tætne
ventilationskanaler, varmerør og den slags. Jeg ved ikke hvad det hedder på
dansk, men måske er det det, jeg bare kalder elektrikertape?
> måske er det det, jeg bare kalder elektrikertape?
Nę, det er det ikke, for beskrivelsen her passer ikke på elektrikertape;
minder mere om gaffa:
duct tape: A usually silver adhesive tape made of cloth mesh coated with a
waterproof material, originally designed for sealing heating and
air-conditioning ducts
Ja, det ord har jeg også hørt. Troede også, at det var "duck tape", selvom
det ikke giver meget mening, men jeg kan se af thomas t's svar, at det er
"duct tape".
Jeg tror nok, at "duct tape" er det jeg kalder for gaffertape/gaffatape.
Og det er det sørme også! På
http://www.growell.co.uk/p/0770/Roll_of_Gaffa_Duct_Tape.html kalder de det
"Gaffa duct tape".
Mon der så findes andre former for "duct tape"?
Nej for søren, det kan ikke hedde gaffatape, de kloge hoveder i tråden her,
siger det hedder gaffertape. ;-)
/Hauge
> Mikkel Z. Herold <mikkel[at]mzh[dot].dk> typed:
>> Jeg tror nok, at "duct tape" er det jeg kalder for gaffertape/gaffatape.
>
> Og det er det sørme også! På
> http://www.growell.co.uk/p/0770/Roll_of_Gaffa_Duct_Tape.html kalder de det
> "Gaffa duct tape".
Så havde Helmut ret.
Måske er gaffer tape helt synonymt med duct tape?
> Mon der så findes andre former for "duct tape"?
Eller kantænkes, at det gaffa duct tape på billedet skal forstås som "duct
tape af mærket Gaffa"?
Læs tråden. Det hedder begge dele. klik på de givne links og se selv.
Tak for rettelsen. Det kan i skyndingen være svært at høre forskel på
"Ducktape" og "Ducttape"!
> Duct tape er iflg. div opslagsværker oprindelig beregnet til at tætne
> ventilationskanaler, varmerør og den slags. Jeg ved ikke hvad det hedder
på
> dansk, men måske er det det, jeg bare kalder elektrikertape?
Det passer fint med, hvad de bruger det til i programmet!
Teksteren har valgt at oversætte det til Gaffa-/Gaffertape.
Jeg fatter ikke, du kan blive så echaufferet over, at man nægter at
stave et ord forkert.
Mvh
Niels Søndergaard
Det var nu mere din måde, hvorpå du skrev at du absolut kun ville stave det
på den, og kun den ene måde, da alle andres tåbelige måde at stave det på,
var forkert.
Men din er jo åbenbart lige så forkert/rigtig, som alle andres.
/Hauge
> Jeg fatter ikke, du kan blive så echaufferet over, at man nægter at
> stave et ord forkert.
Du har såmænd selv været frapperende altereret, nærmest pikeret, når det
gjaldt dine egne katatyme petitesser.
Hilsen Tom
>"Niels Søndergaard" <n...@post.cybercitypunktumdk> skrev i en meddelelse
>news:v8oha0p0bcf8om15l...@4ax.com...
>Du har såmænd selv været frapperende altereret, nærmest pikeret, når [...]
Nåhr, vel bare brystholden ...
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
Hihihi... :)
/David
Jo. Også konduktør og induktion. For slet ikke at nævne dukat.
>>Du har såmænd selv været frapperende altereret, nærmest pikeret, når [...]
>Nåhr, vel bare brystholden ...
Det skal man vel ikke brøste sig af?
>Det var nu mere din måde, hvorpå du skrev at du absolut kun ville stave det
>på den, og kun den ene måde, da alle andres tåbelige måde at stave det på,
>var forkert.
Jeg har på intet tidspunkt beskyldt ynderne af staveformen "gaffatape"
for at være tåbelige. Det værste, jeg har svunget mig op til, er at
beskrive deres sprogbrug som "tanketom efteraben", hvilket såmænd også
kan begås af højt begavede mennesker, der blot lider af manglende
etymologisk indsigt på netop dette felt. Men det koster at spise af
Kundskabens Træ, og for dem, der kender ordets historie, kan der efter
min mening kun være én rigtig stavemåde. Og dem hører du jo også til
nu.
>Men din er jo åbenbart lige så forkert/rigtig, som alle andres.
Netop. Det afhænger af, om man hælder til den etymologisk korrekte
stavemåde, eller om man mener, at flertallet altid har ret, selv når
de ikke har det. Hvad er ender med at blive "korrekt", afgøres
formentlig på et eller andet tidspunkt af Sprognævnet.
Mvh
Niels Søndergaard
>Peter Loumann skrev:
>>Nåhr, vel bare brystholden ...
>Det skal man vel ikke brøste sig af?
Jeg går ind i kosteskabet!
>Men det koster at spise af
>Kundskabens Træ, og for dem, der kender ordets historie, kan der efter
>min mening kun være én rigtig stavemåde. Og dem hører du jo også til
>nu.
Lidt ligesom der for dem, der kender ordets historie, kun kan være én
rigtig måde at stave ordet chauffeur på?
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"But what is Evil anyway? Is there reason to the rhyme?
Without Evil there can be no Good,
so it must be good to be evil sometimes?"
Tja, og når man så oven i købet har en afstemning på det først nævnte
site, så er det vel ikke så mystisk, at vi kan komme i tvivl om, hvad
det egentlig skal hedde. ;-)
Jeg stemte (for en enkelt gangs skyld som flertallet) på "Gaffa", fordi
det er det, jeg altid har hørt (uden hensyntagen til den egentlige
oprindelse).
--
Froggy
--------------------------------------------------
Der er bedre at vide lidt om meget
end at vide meget "om lidt" (J.N.)
Jo da, vi bruger ordet "klisterbånd" for "tape" på linie med ordet
"sommerkondom" for elastik, altså når vi vil være sjove for sjov...
(sorry)
Honnest, vi bruger rent faktisk ordet "klisterbånd" om den gammeldags
type, hvor der skal vand eller en spytklat på, for at det kan klistre,
og kan også finde på at sige "det forbandede klisterbånd", når tape skal
pilles af en eller anden pakke, der er modtaget med posten, hvorimod det
vi selv overklistrer pakker med, helt selvfølgelig bare er "bred tape".
LOL - egentlig en ret morsom analyse af, hvad man selv gør hvornår og
hvorfor...
Det må svare til det, som Harald Nyborg før forhandlede under
betegnelsen "tætningsbånd" eller "tætningstape". Et opslag i det nyeste
katalog viser imidlertid, at det nu er erstattet af (citat): "DANA
Rep-Bånd - selvklæbende bitumenbaseret til tætning, sammenklæbning og
isolering af tagrender, ovenlys, skotrender, tagplader, blyindfatninger,
afløbsrør m.m." (citat slut)
OT: Bwadr, en tåbelig reklametekst - hvem f..... har brug for at isolere
sine tagrender?
>Niels Søndergaard <n...@post.cybercitypunktumdk> mælte sligt:
>
>>Men det koster at spise af
>>Kundskabens Træ, og for dem, der kender ordets historie, kan der efter
>>min mening kun være én rigtig stavemåde. Og dem hører du jo også til
>>nu.
>
>Lidt ligesom der for dem, der kender ordets historie, kun kan være én
>rigtig måde at stave ordet chauffeur på?
Nej, chauffør staves som det andet ord i denne linje. Det gør det,
fordi det står i Retskrivningsordbogen, så hvad det angår, er slaget
tabt. Men gaffertape er ikke kommet i RO endnu, så jeg har stadig lov
til at slås for min sag.
Mvh
Niels Søndergaard
> vi bruger rent faktisk ordet "klisterbånd" om den gammeldags
> type, hvor der skal vand eller en spytklat på
Altså a la frimærker? Kender den ikke.
Næ, jeg tænker på den almindelige husholdnings-type. Ca en centimeter bredt,
helt gennemsigtigt. Sådan noget havde vi i køkkenskuffen, det hed
klisterbånd. Nu kalder man det "tape" - en spøjs anglificering.
Der blev benyttet klisterpapir i mit barndomshjem (1960erne).
Det skulles vædes. Med tungen. Yædrk.
> Altså a la frimærker? Kender den ikke.
Har man i øvrigt ikke benyttet ordet gummi om klæbestoffet på frimærker
('gummieret')? Vel fra 'g. arabicum'.
> Næ, jeg tænker på den almindelige husholdnings-type. Ca en centimeter bredt,
> helt gennemsigtigt. Sådan noget havde vi i køkkenskuffen, det hed
> klisterbånd. Nu kalder man det "tape" - en spøjs anglificering.
Betydningsmæssigt kolliderer det vel også med...eh magnetbånd til
spolebåndoptagere (RIP).
--
Med venlig hilsen
Peter Græbe
>> vi bruger rent faktisk ordet "klisterbånd" om den gammeldags
>> type, hvor der skal vand eller en spytklat på
>Altså a la frimærker? Kender den ikke.
Næ, den er gået af mode, men det var nu slet ikke dårligt. Man
kunne få holdere med automatisk fugtebørste - de lignede nymodens
tapeholdere (naturligvis).
>Næ, jeg tænker på den almindelige husholdnings-type. Ca en centimeter bredt,
>helt gennemsigtigt. Sådan noget havde vi i køkkenskuffen, det hed
>klisterbånd. Nu kalder man det "tape" - en spøjs anglificering.
Næ, den er ikke spor spøjs. "Klisterbånd" var jo noget andet, så
vi var nødt til at tage et nyt ord ind til det nye fænomen.
I dag kunne man selvfølgelig godt gå tilbage til "klisterbånd".
> Nej, chauffør staves som det andet ord i denne linje. Det gør
> det, fordi det står i Retskrivningsordbogen, så hvad det angår,
> er slaget tabt.
"Chauffør" er da egentlig også en lettere bizar form. Den minder
lidt om formen "mayonnæse" jeg har set i en ordbog fra 1952.
Ved at undlade at fordanske -au- har man selvfølgelig helt omgået
problemet med om det skulle være sja-, sjo- eller noget helt
tredje.
Hvor mange halvt fordanskede staveformer har vi mon?
--
Torsten
> Selv kunne jeg ikke drømme om at skrive andet end "gaffertape", men
> formen "gaffatape" er efterhånden den fremherskende herhjemme, fordi
> folk ikke kender etymologien og tanketomt efteraber hinanden. Det
Altså ligesom cubatest/kubertest/cooper-test?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be
>> Næ, jeg tænker på den almindelige husholdnings-type. Ca en centimeter bredt,
>> helt gennemsigtigt. Sådan noget havde vi i køkkenskuffen, det hed
>> klisterbånd. Nu kalder man det "tape" - en spøjs anglificering.
>
> Betydningsmæssigt kolliderer det vel også med...eh magnetbånd til
> spolebåndoptagere (RIP).
A hva? Næ, det kan ikke passe. Jeg glemte vist (i det citerede) at skrive,
at klisterbånd skam har klister på den ene side. (det skal magnet jo helst
ikke have). Klisterbånd var absolut samme fænomen, der stort set udelukkende
kaldes "tape" nu. Man hiver en strimmel ud, hapser den af, og fæstner den
til emnet, der fx kan være en seddel, man vil klistre ind i en bog.
Kan det tænkes, at vor familie var den enste, der kaldte det "klisterbånd"?
Det kaldtes også "klæbebånd", men det ord brugte vi ikke.
>> Nu kalder man det "tape" - en spøjs anglificering.
>
> Næ, den er ikke spor spøjs. "Klisterbånd" var jo noget andet, så
> vi var nødt til at tage et nyt ord ind til det nye fænomen.
Jo, den var aldeles spøjs for mig; jeg havde ikke fået oplyst, at
"klisterbånd" var et andet fænomen. Nu har tråden her ændret mit udsyn.
Måske det var derfor, man også hørte ordet klæbebånd -- det kan have været
et dansk ord for det nye fænomen. Som efterhånden gik over til (udelukkende)
at benævnes "tape".
> Hvor mange halvt fordanskede staveformer har vi mon?
Alle danske ord har vel danske staveformer, så spørgsmålet kan kun besvares,
hvis du nærmere definerer, hvad du mener.
De fleste fremmedord er vel "mere eller mindre halvt" (hm!) fordanskede.
Hilsen Tom
> Hvor mange halvt fordanskede staveformer har vi mon?
Hć, jeg kan da i hvert fald komme i tanker om een:
engelsk hi-hat > RO-dansk hihat.
>Måske det var derfor, man også hørte ordet klæbebånd -- det kan have været
>et dansk ord for det nye fænomen. Som efterhånden gik over til (udelukkende)
>at benævnes "tape".
Jeg *tror* at "klæbebånd" var et andet ord for "klisterbånd" som
bare ikke blev/bliver brugt ret meget. Der er mere tagfat over
"klister-" end over "klæbe-" selv om "klæbrig" er et fint
tillægsord..
Jo tak, jeg kan næsten smage det, bare ved tanken :-P
- men når vi skulle bruge meget af det på en gang, så benyttede vi som
regel en våd svamp...
>> Altså a la frimærker? Kender den ikke.
Det er også næsten umuligt at få fat i nu, men det _kan_ fås i
specialbutikker, det er f.eks. det eneste der kan bruges i forbindelse
med korrekt indramning (på bagsiden) af gamle malerier, tegninger
o.lign., da de selvklæbende limstoffer vil ødelægge kunstværkerne.
(Alternativt benytter jeg selv almindeligt brunt papir med påmalet gummi
arabicum - små klumper, der først skal opløses i vand).
> Har man i øvrigt ikke benyttet ordet gummi om klæbestoffet på
> frimærker ('gummieret')? Vel fra 'g. arabicum'.
Just præcis! - det var i hvert fald gummi arabicum, der blev benyttet
(og det er det vist endnu).
På et tidspunkt var der endda et forsøg med at tilsætte bl.a.
jordbærsmag til netop det klister, men det slog totalt fejl, for så
slikkede folk al klisteret af, så mærkerne ikke kunne hænge fast på
brevene.
>> Næ, jeg tænker på den almindelige husholdnings-type. Ca en
>> centimeter bredt, helt gennemsigtigt. Sådan noget havde vi i
>> køkkenskuffen, det hed klisterbånd. Nu kalder man det "tape" - en
>> spøjs anglificering.
>
> Betydningsmæssigt kolliderer det vel også med...eh magnetbånd til
> spolebåndoptagere (RIP).
Det er vel derfor, man ofte i engelske/amerikanske tekster ser
betegnelsen "sticky tape"...
> thomas t skrev:
>
>> Måske det var derfor, man også hørte ordet klæbebånd -- det kan have været
>> et dansk ord for det nye fænomen. Som efterhånden gik over til (udelukkende)
>> at benævnes "tape".
>
> Jeg *tror* at "klæbebånd" var et andet ord for "klisterbånd" som
> bare ikke blev/bliver brugt ret meget.
Det var vist fortrinsvis familiens ældre, der brugte ordet. Jeg er næsten
sikker på, at min gamle onkel sagde klæbebånd helt frem til sin død ved
årtusindskiftet. Han sagde også gummibånd om de almindelige tynde brune,
"elastik" brugte han vist kun i fx "elastisk" og "elasticitet".
>Det var vist fortrinsvis familiens ældre, der brugte ordet. Jeg er næsten
>sikker på, at min gamle onkel sagde klæbebånd helt frem til sin død ved
>årtusindskiftet. Han sagde også gummibånd om de almindelige tynde brune,
>"elastik" brugte han vist kun i fx "elastisk" og "elasticitet".
"Gummibånd" brugte vi og andre skam lystigt da jeg var barn.
Hvad brugte i dem så til? Sommerkondom?
/Hauge
>>Det var vist fortrinsvis familiens ældre, der brugte ordet. Jeg er næsten
>>sikker på, at min gamle onkel sagde klæbebånd helt frem til sin død ved
>>årtusindskiftet. Han sagde også gummibånd om de almindelige tynde brune,
>>"elastik" brugte han vist kun i fx "elastisk" og "elasticitet".
> "Gummibånd" brugte vi og andre skam lystigt da jeg var barn.
>
Der hvor jeg kommer fra skelnede vi mellem 'gummibånd' og 'elastik'.
Gummibånd var de brede og elastik var de smalle.
--
MVH Finn Der vil forsøge at samle links til alle de
Sjatbilleder der ligger på nettet. Så har du billeder på din side
som vi andre må se, så send mig et link, så skal jeg forsøge
at holde en side opdateret.
Det der nymodens selvklæbende, gennemsigtige 'klisterbånd'
kaldte vi "klæbestrimmel", da jeg lærte det at kende i 1950'erne.
Men i Danmark blev det vistnok markedsført under varemærket
"Cellotape".
I Tyskland var det varemærket "Tesafilm" som gik ind i sproget.
(Det er ligesom med pulverkaffe; vi var nær endt med at bruge
varemærket "Nescafe" som typenavn for produktet).
Hvad kaldte vi egentlig det brune papirklisterbånd i sin tid?
Jeg hørte engang lidt om at klisteret var lavet af selvdøde dyr
og den slags, hvilket fik mig til omhyggeligt at bruge en "væder",
når jeg, som lærling i det gamle manufakturfirma i Ribe, skulle
emballere postpakker.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- som ikke skulle nyde noget 'klisterbånds-slik'
> På et tidspunkt var der endda et forsøg med at tilsætte bl.a.
> jordbærsmag til netop det klister, men det slog totalt fejl, for så
> slikkede folk al klisteret af, så mærkerne ikke kunne hænge fast på
> brevene.
He he. Jeg kan næsten se det for mig.
>> "Gummibånd" brugte vi og andre skam lystigt da jeg var barn.
>
> Hvad brugte i dem så til?
har du ikke skudt med kramper?
Nå ja! Dét sagde nogle af de voksne også.
> Men i Danmark blev det vistnok markedsført under varemærket
> "Cellotape".
Som vistnok er det almindelige betegnelse i USA. Eller er det kun i UK -- i
al fald hedder den magiske udgave "spello tape" i Harry Potter.
> (Det er ligesom med pulverkaffe; vi var nær endt med at bruge
> varemærket "Nescafe" som typenavn for produktet).
Det siger jeg stadig, men jeg bruger farmands udtale, næs + kaffe.
Ikke noget med é hér.
> Froggy skrev:
>
>> På et tidspunkt var der endda et forsøg med at tilsætte bl.a.
>> jordbærsmag til netop det klister, men det slog totalt fejl, for så
>> slikkede folk al klisteret af, så mærkerne ikke kunne hænge fast på
>> brevene.
>
> He he. Jeg kan næsten se det for mig.
i underskolens formningstimer havde vi limstifte, der lugtede meget
tillokkende af marcipan. Så alle havde hørt historien om, at et par elever
var døde af at spise det.
Hehe, joeh det har jeg godtnok, men det er nu en del år siden, havde helt
glemt det ;)
/Hauge
>Herluf Holdt, 3140 at herlufho...@privat.dk:
>
>> Det der nymodens selvklæbende, gennemsigtige 'klisterbånd'
>> kaldte vi "klæbestrimmel"
>
>Nå ja! Dét sagde nogle af de voksne også.
>
>> Men i Danmark blev det vistnok markedsført under varemærket
>> "Cellotape".
>
>Som vistnok er det almindelige betegnelse i USA. Eller er det kun i UK -- i
>al fald hedder den magiske udgave "spello tape" i Harry Potter.
Det er nok mest i UK. I USA bruger man mest "scotch tape" om det der
på dansk kaldes "tape". Også "scotch tape" er oprindeligt et
handelsnavn, i øvrigt på en lidt anderledes variant.
Ja, "scotch tape" fra "3M" (Minnesota Mining and Manufactoring
Co.). De var også først med den transparente selvklæbende tape.
Den variant du nævner, er den tape som skulle være "arkivegnet"
(langtidsholdbar), og den er mat, så man ikke blændes af genskin
o.s.v.
Samme foretagende laver også den fantastiske "englehud",
som jeg bruger til vabler, småskrammer m.m. - Og den er altid
"med på rejsen".
Nu bruger jeg meget dobbeltklæbende tape (klart, smalt og selvklæbende
ganske som alm. tape, det har bare klæbestof på begge sider), og jeg vil
da nødig skulle til at sige: "Dobbeltklæbende klæbebånd" eller
"dobbeltklæbende klisterbånd".
Det fungerer lidt på samme måde som tæppe-tape, dog uden papirstrimmel.
Der findes også en type, hvor det kun er selve det selvklæbende
materiale, der bliver siddende på f.eks. papiret. Først sætter man
"tapen" på emnet, derpå fjernes strimlen - og kun limen sidder tilbage
uden nogen form for bærefolie. Ret smart, når to meget tynde emner skal
samles "usynligt".
I daglig tale har den type fået navnet "den der tape uden tape", og alle
ved, hvad der menes.
Vi bruger også en del "Pelikan Roll-Fix" eller "Pritt glue-it", det er
også selvklæbende men smallere og i små holdere, der automatisk ruller
bærepapiret af. Der har begge firmaer (Pelikan og Pritt) åbenbart også
manglet en dansk betegnelse for "tape uden tape" eller "klister på rulle
uden bånd" - hmmm?
Det er nemlig rigtigt - og netop det navn blev vel opfundet, fordi det
kunne relateres til "cellofan", for at gøre det 'klart' (thi, hi) for
folk, at "Cellotape" var lige så gennemsigtigt som "cellofan".
[klip]
> Hvad kaldte vi egentlig det brune papirklisterbånd i sin tid?
Tror at det en overgang blev kaldt "brunt papir-tape" og "brun
pakke-tape"
> Jeg hørte engang lidt om at klisteret var lavet af selvdøde dyr
> og den slags, hvilket fik mig til omhyggeligt at bruge en "væder",
> når jeg, som lærling i det gamle manufakturfirma i Ribe, skulle
> emballere postpakker.
Det var vist en skrøne, som jeg også har hørt. Det klister var nu med
98% sikkerhed planteproduktet gummi arabicum ;-)
> Jens Brix Christiansen skrev:
>> [...] I USA bruger man mest "scotch tape" om det der på
>> dansk kaldes "tape". Også "scotch tape" er oprindeligt et
>> handelsnavn, i øvrigt på en lidt anderledes variant.
>
> Ja, "scotch tape" fra "3M" (Minnesota Mining and Manufactoring
> Co.). De var også først med den transparente selvklæbende tape.
Altså = almindeligt klisterbånd øh, tape på dansk?
> Den variant du nævner, er den tape som skulle være "arkivegnet"
> (langtidsholdbar), og den er mat, så man ikke blændes af genskin
Det lyder som det, jeg kalder papirklisterbånd. Jeg har en rulle lige her.
Den er på en lys blå plastic-midte, den er lidt bredere end alm. tape.
Desuden er den, udover de egenskaber du nævner, nemmere at få fat på med
neglen, når man skal have et nyt stykke af.
> jeg vil da nødig skulle til at sige: "Dobbeltklæbende klæbebånd" eller
> "dobbeltklæbende klisterbånd".
2-sidet klisterbånd, tror jeg nok, jeg kaldte det som lille.
>2-sidet klisterbånd, tror jeg nok, jeg kaldte det som lille.
Man kunne vel også sige "dobbeltklæbende bånd".
> thomas t skrev:
>
>> 2-sidet klisterbånd, tror jeg nok, jeg kaldte det som lille.
>
> Man kunne vel også sige "dobbeltklæbende bånd".
eller bare dobbeltklæbebånd (eller dobbeltklæbestrimmel -- kan godt lide
'-strimmel'; det psser jo).
> > Jeg hørte engang lidt om at klisteret var lavet af selvdøde dyr
> > og den slags, hvilket fik mig til omhyggeligt at bruge en "væder",
> > når jeg, som lærling i det gamle manufakturfirma i Ribe, skulle
> > emballere postpakker.
> Det var vist en skrøne, som jeg også har hørt. Det klister var nu med
> 98% sikkerhed planteproduktet gummi arabicum ;-)
Man skal jo ikke hoppe på den første den bedste limpind, men lim
fremstilledes faktisk ved at koge hud, brusk, ben m.m. fra fx køer og
kalve. Om det også gjaldt klisteret/klisteret på klisterbånd og frimærker,
ved jeg intet om.
Hilsen Tom
> [lim fremstilledes ved at koge hud, brusk, ben m.m. ...] Om det også gjaldt
> klisteret/klisteret på klisterbånd og frimærker, ...
Hvad skulle der have stået?
> > klisteret/klisteret på klisterbånd og frimærker, ...
> Hvad skulle der have stået?
Der skulle have stået klisteren/klisteret, tak!
Hilsen Tom
> Hvad hedder den brede båndtape, der nærmest er flettet, og som kan bruges
> til alt fra smadrede kofangere til utætte vandrør?
>
> Alle folk kalder det for "gaffatape", men er det korrekt? Jeg har en teori
> om, at det i virkeligheden hedder "gaffer-tape", med henvisning til en
> gaffer, som vistnok er en elektriker på et filmsæt (eller hedder det et
> filmset?).
>
I disse internettider kunne man kalde det bredbåndstape ;-)
Torsten
> Jeg hørte engang lidt om at klisteret var lavet af selvdøde dyr
> og den slags, hvilket fik mig til omhyggeligt at bruge en "væder",
> når jeg, som lærling i det gamle manufakturfirma i Ribe, skulle
> emballere postpakker.
Hvad var det egentlig, at husblas var lavet af i de gode gamle dage?
Hvorfor pokker hedder fromage fromage på dansk?
Hvad hedder desserten på fransk?
>Hvad var det egentlig, at husblas var lavet af i de gode gamle dage?
Noget fra svin - huden vist nok.
>>Hvad var det egentlig, at husblas var lavet af i de gode gamle dage?
> Noget fra svin - huden vist nok.
Fra tid til anden kan googling være underholdende.
Jeg har lige søgt på 'kollagen husblas' (uden hjælpetegn).
Til højre på skærmbilledet kom der et link, som hedder 'Hudforyngelse'.
> Peter Græbe skrev:
>>Hvad var det egentlig, at husblas var lavet af i de gode gamle dage?
> Noget fra svin - huden vist nok.
I de gode gamle dage var husblas lavet af svømmeblæren fra stør. I dag
skræller man svin.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #76: We've got some ideas for you too: some new tools we need,
some better service. Stuff we'd be willing to pay for. Got a minute?
- Cluetrain Manifesto
>I de gode gamle dage var husblas lavet af svømmeblæren fra stør. I dag
>skræller man svin.
Er der ikke husblas der laves af tang?
> Er der ikke husblas der laves af tang?
Det er der sikkert, men en lille udflugt til køkkenskabet afslører at
husets husblas har én ingrediens, nemlig animalsk gelatine.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #62: Markets do not want to talk to flacks and hucksters. They
want to participate in the conversations going on behind the corporate
firewall. - Cluetrain Manifesto
Jo. Det hedder dog ikke husblas, men "agar".
Vegetarer bruger det i stedet for husblas/gelatine.
Det udvindes af cellevægge fra forskellige rødalger.
> Ole Andersen skrev:
>
>> I de gode gamle dage var husblas lavet af svømmeblæren fra stør. I dag
>> skræller man svin.
>
> Er der ikke husblas der laves af tang?
Du tænker måske på Kuzu. Jeg ved nu ikke af, at det er en havplante. Kaldes
muligvis for Vild Arrowroot, for det står der ialfald på posen. (Pilerod?)
Det er sådan noget snehvidt pulver, man rører ud i suppen for at tykne.
> Bertel Lund Hansen skrev:
>> Er der ikke husblas der laves af tang?
>
> Jo. Det hedder dog ikke husblas, men "agar".
Jeg har set den skrevet "agar agar", i mange af de skrivelser, hvor jeg ser
det.
> Jeg har set den skrevet "agar agar", i mange af de skrivelser, hvor jeg ser
> det.
- men jeg vidste ikke, hvad det var (min husker er ringere end min lęser).
Sådan kaldte min vegetarveninde det også, og man forstod mig
også straks, da jeg bad om "agar agar" i en butik i Helsingborg.
Det var noget pulver i løs vægt, og der blev skrevet "agar agar"
på en etiket.
SDE nøjes med at skrive navnet en enkelt gang. :·)
"Herluf Holdt, 3140" <herlufho...@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:40abe5ed$0$177$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Sådan kaldte min vegetarveninde det også, og man forstod mig
> også straks, da jeg bad om "agar agar" i en butik i Helsingborg.
> Det var noget pulver i løs vægt, og der blev skrevet "agar agar"
> på en etiket.
>
> SDE nøjes med at skrive navnet en enkelt gang. :·)
>
> --
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
>
Det sømmer sig da ikke for en pæn herre som dig at købe et ukendt pulver i
en butik i et andet land.
Tog du derefter pulveret med til Danmark? Og sagde du til de danske toldere
at det bare var "agar agar"?
M.v.h.
xxx
Hmmm ;-)
--
Froggy
--------------------------------------------------
Uden at vide det med sikkerhed mener jeg, at det er mange år siden man
har brugt det som klister. Jeg kan dog huske, at vi omkring 1960 selv
blandede limfarve til væggene i mine forældres sommerhus - og jeg blev
sendt af sted på cykel til farvehandleren efter mere benlim, der blev
forhandlet under navnet "perlelim". Det skulle så vidt jeg husker stå i
blød i vand natten over og derpå koges og afkøles, inden det var klar
til at blive blandet med farvepigment.
I dag bliver de afkogte ben og huder vist primært anvendt som
stivelsesmiddel i slik og fødevarer. Bl.a. bliver husblas i dag
(gelatine) fremstillet af animalsk affald. (Husblas blev oprindeligt
fremstillet af en bestemt slags fiskeblære, men det blev vist enten for
kostbart eller forbudt?).
Er der nogen, der vil ha' en vingummi lige nu? LOL
Jo, det hedder "agar agar" eller vist endda "agaragar"
Det er noget helt andet, Kuzu skal koge før end det jævner - det kan
nærmest sammenlignes med Maizenamel, hvorimod agar agar er klart som
husblas og sagtens kan opløses i kolde væsker, og i øvrigt er ganske
fint at røre i marmelade, der er stået og blevet lidt tynd (behøver
ingen opvarmning for at stivne igen).
> Er der nogen, der vil ha' en vingummi lige nu? LOL
nogle muhamedanere, eventuelt?
Er den bedre, jo flere gange "agar", der er i den?
I så fald skal jeg da til at holde udkig efter agar agar agar. :-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #28: Most marketing programs are based on the fear that the
market might see what's really going on inside the company.
- Cluetrain Manifesto
Enhver står naturligvis frit for at stave (usammensatte) ord der ikke er
optaget i RO på sin egen måde.
Men er du helt sikker på "gaffer" etymologien? Jeg synes også den virker
indlysende, nærmest besnærende, men jo mere jeg tænker over det, jo mere
usandsynligt forekommer det mig at et slang-udtryk for chef-elektrikere ved
filmoptagelser, skulle kunne få indflydelse på et produkt der bruges i SÅ
mange brancher i hele verden. Almindelige elektrikere, blikkenslagere,
håndværkere, roadies, murere, tømrere, malere, dekoratører, tæppemontører,
ja alle brancher har langt flere repræsentanter end filmbranchens
chef-elektrikere, og alligevel skulle den være ansvarlig for navngivningen
af duct-tape - især i den del af verden, hvor en gaffer ikke kaldes en
gaffer... Amerikanerne kalder det så vidt jeg forstår, stadig mestendels for
duct-tape, og de kalder iøvrigt deres gaffere for "chief electricians" når
man læser nyere rulletekster.
Jeg har aldrig før denne diskussion hørt det omtalt som "gaffertape" og jeg
er vis på at størstedelen af dine læsere (når du tekster film) vil opfatte
det som en stavefejl (selv om det ikke er - endnu). Men har du noget
overbevisende materiale for gaffer-etymologien? Jeg har ikke selv kunnet
finde andet end en enkelt liste over lyd-teknik udtryk (som er kopieret i et
væld af udgaver over hele nettet.
Mvh
Peter Lind
-der da gerne vil overbevises, men tillader sig at tvivle ...
>thomas t wrote:
>
>> Herluf Holdt, 3140 at herlufho...@privat.dk:
>>>Bertel Lund Hansen skrev:
>>>>Er der ikke husblas der laves af tang?
>>>Jo. Det hedder dog ikke husblas, men "agar".
>> Jeg har set den skrevet "agar agar", i mange af de skrivelser, hvor jeg ser
>> det.
>
>Er den bedre, jo flere gange "agar", der er i den?
>I så fald skal jeg da til at holde udkig efter agar agar agar. :-)
Agar er et malajisk ord, der betyder tang. Pluralisformen dannes ved
fordobling af ordet.
Mvh
Niels Søndergaard
>Jeg har aldrig før denne diskussion hørt det omtalt som "gaffertape" og jeg
>er vis på at størstedelen af dine læsere (når du tekster film) vil opfatte
>det som en stavefejl (selv om det ikke er - endnu). Men har du noget
>overbevisende materiale for gaffer-etymologien? Jeg har ikke selv kunnet
>finde andet end en enkelt liste over lyd-teknik udtryk (som er kopieret i et
>væld af udgaver over hele nettet.
Prøv en google-søgning efter gaffer tape eller gaffer's tape.
I 70'erne arbejdede jeg som lys- og lydmand på et teater, og da satte
vi altid ledningerne fast med netop sådan noget tape, for at folk ikke
skulle falde over dem. Hvornår ordet gaffatape har bidt sig fast på
dansk, ved jeg ikke, men dengang eksisterede det ikke. Jeg tror, jeg
hørte det første gang sidst i firserne.
I øvrigt kunne jeg ikke drømme om at skrive hverken gaffatape eller
gaffertape i en oversættelse. Det første er forkert, og det andet viol
blive opfattet som forkert. Jeg skriver mig udenom de sjældne gange,
det optræder.
Jeg har det på samme måde med ordet "lodden", som bør staves "lådden"
ligesom før i tiden, men det har Sprognævnet jo forbudt. De er rodne i
roen, er de.
Mvh
Niels Søndergaard
Muligvis på malajisk. Men ifølge RO er agar og agar-agar det samme, og
det har ingen pluralisform.
Med venlig hilsen
Jette
>ordet "lodden", som bør staves "lådden"
>ligesom før i tiden, men det har Sprognævnet jo forbudt.
Wabba!? Det var li'godt utroligt. "Lodden" er sgu da en fisk i bestemt
form ental. Noget låddent er da låddent - det andet er råddent.
--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://pedalo.dk/thailand/
> Agar er et malajisk ord, der betyder tang. Pluralisformen dannes ved
> fordobling af ordet.
Ah. Lige som durian durian.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
When the going gets weird, the weird turn pro.
- Hunter S. Thompson
>Niels Søndergaard wrote:
>>
>> Agar er et malajisk ord, der betyder tang. Pluralisformen dannes ved
>> fordobling af ordet.
>
>Muligvis på malajisk.
Netop.
Mvh
Niels Søndergaard
Duran Duran?
/David
> Ole Andersen wrote:
>> Niels Søndergaard wrote:
>>> Agar er et malajisk ord, der betyder tang. Pluralisformen dannes ved
>>> fordobling af ordet.
>> Ah. Lige som durian durian.
> Duran Duran?
Nej. Durian (encyklopædien kalder den durio) er en bagindisk frugt, der
stinker forfærdeligt.
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
"Anyone who is capable of getting themselves made President should on
no account be allowed to do the job."
- Douglas Adams, "The Restaurant at the End of the Universe"
>Hej
>Niels Søndergaard wrote:
>> Niksen. Jeg skriver gaffertape. Jeg bøjer mig ikke, før det er optaget
>> i RO med din stavemåde.
>
>Og du har mere ret end Bertel? Nåja, selvfølgelig har du da det, for ord der
>ikke står i RO, findes ikke, og det ved du alt om, da du oversætter film.
Jeg ved slet ikke, hvor du vil hen. Jeg har på intet tidspunkt
benægtet, at ordet findes. Det er stavemåden, der er diskussion om.
Mvh
Niels Søndergaard
> Nåhr, vel bare brystholden ...
Det lyder ellers som en hyggelig ting ;-)
--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
There is only one religion, though there are a hundred versions of it.
- George Bernard Shaw