Korrekte danske grammatiske gengivelse
Søren
Dansk grammatisk gengivelse af det latinske=
præteritum
Søren
Thomas Widmann
> Dansk grammatisk gengivelse af det latinske = imperfektum
Datid.
> Dansk grammatisk gengivelse af det latinske= præteritum
Datid.
/Thomas
--
Thomas Widmann tw...@bibulus.org http://www.twid.bibulus.org
Flat 3/2, 54 Mavisbank Gardens, Glasgow G51 1HL, Scotland, EU
Søren
"Thomas Widmann" <tw...@bibulus.org> skrev i en meddelelse
news:m31xeww...@alcedo.bibulus.org...
Da de begge er datid, hvor består forskellen på dansk ?
Søren
Thomas Widmann
> "Thomas Widmann" <tw...@bibulus.org> skrev i en meddelelse
> news:m31xeww...@alcedo.bibulus.org...
>> "Søren" <sp...@hotmail.com> writes:
>>
>>> Dansk grammatisk gengivelse af det latinske = imperfektum
>>
>> Datid.
>>
>>> Dansk grammatisk gengivelse af det latinske= præteritum
>>
>> Datid.
>
> Da de begge er datid, hvor består forskellen på dansk ?
Der er ingen forskel på dansk.
Kasper Simonsen
Hvis sproget opererer med perfektivt og imperfektivt aspekt, hvad betyder
det da?
Imperfektum er på latin præsens-stammens fortid, og pluskvamperfektum er
perfektumstammens fortid. Er præteritum så en paraplybetegnelse for
fortiderne?
/Kasper
Rasmus Underbjerg Pinnerup
>Hvis sproget opererer med perfektivt og imperfektivt aspekt, hvad betyder
>det da?
Jeg skrev for nyligt en grundlæggende udrening af aspektbegrebet i
dk.kultur.sprog. For ikke at gentage mig selv unødigt, gengiver jeg den
her: (man er meget velkommen til at kommentere, hvis man har kommentarer
eller rettelser, Thomas ;)
------------------------------------------------------------------------
Jeg er ikke ekspert, men lad mig prøve:
Perfektiv er en aspektbetegnelse, andre aspektbetegnelser er
imperfektiv, progressive, iterativ, retrospektiv osv.
"Aspekt" er ligesom "tid" en kategori, der bruges til at beskrive
verbers betydningsindhold. I klassisk grammatisk tradition har man ikke
gjort meget ud af at skelne mellem aspekt og tid, og ofte sammenblandes
de to da også.
Tid, eller tempus, vedrører, *hvornår* en given verbalhandling fandt
sted (i forhold til en anden), medens aspekt (af latin "ad-spicio" - at
anskue) betegner den måde, *hvorpå* en verbalhandling anskues, ofte med
særligt hensyn til, om den betragtes som afsluttet eller ej.
De danske verber bøjes først og fremmest i tid:
han kommer = nutid, handlingen foregår nu/samtidig
han kom = datid, handlingen foregik tidligere
han er kommet = førnutid, handlingen foregår, før ngt. andet indtræder
han var kommet = førdatid, handlingen foregik, før ngt. andet indtrådte
Disse former har primært tidslig betydning, som illustreret ovenfor, men
de indebærer også forskellige aspekter. F.eks. vil nutidsformen
overvejende indebære, hvad man kan kalde et imperfektivt aspekt - den
betegner en ikke-afsluttet handling. "Peter leger" = "Peter er i gang
med at lege". Den kan dog også bruges om det iterative eller habituelle
"Peter besøger mig dagligt".
Omvendt vil førnutid og førdatid oftest indebære et perfektivt aspekt -
de beskriver afsluttede handlinger, fx "Peter har spist" eller "Ole
havde klædt sig på, da ...".
Den danske datid kan både anvendes perfektivt og imperfektivt, men som
hovedregel vil konteksten eller verbets betydning begrænse
tolkningsmulighederne. Et sætning som "Peter kom hjem ved otte-tiden"
kan f.eks. kun forstås perfektivt - som en punkthandling, der er
afsluttet så snart, den er nævnt, hvorimod verbet "så" i "Peter så
Lykkehjulet, da Ole kom forbi" næsten kun forstås imperfektivt (dvs.
"Peter var i færd med at se Lykkehjulet"). I denne sidste sætning er
"kom" selvfølgelig perfektivt (det skete på én gang, det var ikke en
process). Man *kan* godt læse "så" perfektivt, altså at Peter fik øje på
Lykkehjulet, da Ole kom, men det ville i udtalen kræve, at
sætningstrykket blev lagt på ordet "så" og ikke som normalt på
"Lykkehjulet" eller "Peter.
Ændring af prosodien er imidlertid ikke det eneste middel til at angive
en bestemt aspektuel tolkning af et verbum. Ofte bruger vi på dansk at
omskrive ved hjælp af udtryk som "Peter lå og så Lykkehjulet, da ...",
"Peter sad og spiste, da ..." eller "Peter var ved at klæde sig på, da
...". Ved hjælp af sådanne udtryk kan vi også få et imperfektivt aspekt
ind i de tider, som normalt ikke lader sig tolke imperfektivt. F.eks.
kan vi sige "han har siddet og spist hele dagen" og får således
kombineret førnutiden (at noget sker, før noget andet nu indtræffer) med
det imperfektive aspekt (at spisningen er udstrukket over tid og anskues
som en process snarere end en punktuel handling).
Engelsk har et andet system, hvor man bruger særlige perifrastiske
konstruktioner (is/was -ing) til at angive det imperfektive/progressive
aspekt. "Han spiste aftensmad" kan på dansk både være imperfektivt (dvs.
"han sad og spiste aftensmad, da ...") og perfektivt ("han spiste
aftensmad og gik straks derefter i seng"), men på engelsk ville man
klart skelne de to aspekter ved at sige enten "he was eating his supper"
eller "he ate his supper".
Ligeledes i de andre tider: Man kan skelne mellem "I'll come tomorrow"
(perfektivt, dvs. "i morgen sker det på et tidspunkt, at jeg indfinder
mig") og "I'll be coming tomorrow" (imperfektivt, dvs. "i morgen
ankommer jeg i løbet af et vist tidsrum").
På dansk og engelsk er det altså tidsbøjningen, der er den primære
morfologiske kategori - aspektskel markeres som regel ved særlige
perifrastiske konstruktioner. Det er imidlertid ikke universelt - andre
sprog kan bøje deres verber for aspekt, men ikke for tid.
Ligeledes er der intet, der tilsiger, at aspektbøjning nødvendigvis må
operere med netop en inddeling mellem disse to aspekter, "imperfektiv"
og "perfektiv". Det er blot det aspektskel, som vi kender bedst (bl.a.
fra russisk), men man kan sagtens også tale om andre aspekter. Oldgræsk
inddeler f.eks. sit verbalsystem i tre aspekter, ofte kaldet
imperfektiv, aorist og perfektiv. Imperfektiven betegner den
uafsluttede, vedvarende handling, perfektiven den helt fuldendte og nu
ophørte handling, medens aoristen bare betegner den enkeltstående
handling, der hverken varer ved har noget endegyldigt færdigt resultat,
således:
imperfektiv: »gráphein« - at være i færd med at skrive
aorist: »grápsai« - at skrive (en gang)
perfektiv: »gegraphénai« - at være færdig med at skrive
------------------------------------------------------------------------
>Imperfektum er på latin præsens-stammens fortid, og pluskvamperfektum er
>perfektumstammens fortid. Er præteritum så en paraplybetegnelse for
>fortiderne?
Præteritum dækker så vidt jeg ved over alle fortiderne, ja.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Det er min yndlings-RFC."
Thomas Widmann
> "Kasper Simonsen" <nuclear...@tdcadsl.dk> mælte sligt:
>
>>Hvis sproget opererer med perfektivt og imperfektivt aspekt, hvad betyder
>>det da?
>
> Jeg skrev for nyligt en grundlæggende udrening af aspektbegrebet i
> dk.kultur.sprog. For ikke at gentage mig selv unødigt, gengiver jeg den
> her: (man er meget velkommen til at kommentere, hvis man har kommentarer
> eller rettelser, Thomas ;)
> [...]
Nej, det ser skam fint ud.
>>Imperfektum er på latin præsens-stammens fortid, og
>>pluskvamperfektum er perfektumstammens fortid. Er præteritum så en
>>paraplybetegnelse for fortiderne?
>
> Præteritum dækker så vidt jeg ved over alle fortiderne, ja.
Det afhænger naturligvis af sproget. På dansk bruger man gerne
imperfektum og præteritum i flæng, og på spansk kalder man gerne de to
datider imperfektum og præteritum (sidstnævnte kaldes normalt
_indefinido_ på spansk).