Noget om Helte
Mikkel Bierberg-Petterson
helte.
Pfh tak
Mikkel
Kjers Kommunikation
Mikkel Bierberg-Petterson <m...@kvl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:8744ol$e7o$1...@news.net.uni-c.dk...
> Noget om
> helte.
Wilhelm Hansen: Sangbogen side 95
Egtved: 151 Andre sange nr. 59
Men prøv helst:
Halfdan Rasmussen: Tosserier side 161 - Der får du alle versene med - også
de med konen, som går og trækker, sådan lidt til husbehov
Venlig hilsen
Hans Stokholm Kjer
www.andelsbil.dk
www.kjers.com
Jonas Koch Bentzen
>Ved nogen hvor man kan finde teksten til Halfdan Rasmussens vise Noget om
>helte.
I Højskolesangbogen, vil jeg tro.
JUMBO
Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø.
For en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.
Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.
Samson gik og styrted templer, Peter Freuchen knak sit ben,
Ak, mod disse to eksempler er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd blir bistre syns jeg det er synd for mig.
Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak
vil jeg pusle med rødbeder selleri og pastinak.
Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte som er danske hele dagen,
og går rundt og spænder bælte mens de råber: “fy for faen”.
Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel’re slå min plæne end slå løs på pæne folk.
Livet er en dejlig gave, jorden et en herlig jord.
Der er øller i min mave, der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille verdens mindste heltekvad.
Kjers Kommunikation
JUMBO <tom...@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:7Gol4.841$k37....@news.get2net.dk...
> Ikke så meget pjat, her er teksten med venlig hilsen fra Tommy i Odense
Hej Jumbo
Når jeg ikke gengav teksten i sin fulde længde, men henviste til bøger, er
det for at undgå at forbryde mig mod lov om ophavsret.
Desuden mangler du også verset, hvor konen går og trækker.....
Det tyder på, at du har hentet teksten i enten Sangbogen eller 151.
JUMBO
Når jeg skrev "ikke så meget pjat" var det fordi manden fik nogle
forskellige svar, som han alligevel ikke kan bruge til noget her og nu, og
når jeg nu mente at have teksten.
Jeg har i dag modtaget den nye arbejdersangbog, og i den er der ikke mindre
end ni vers, og da jeg ikke tror, at Halfdan Rasmussen protesterer, har jeg
lagt den ind i denne NG lige under første indlæg.
Hilsen Tommy
Kjers Kommunikation skrev i meddelelsen ...
JUMBO
Med venlig hilsen Tommy
Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø.
For en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.
Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.
Der er nok som går og sysler med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha skærmydsler og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder for at gi hinanden lak
vil jeg pusle med rødbeder selleri og pastinak.
Jeg vil ikke slås med bisser, jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser kan man roligt lide på.
Og de sølle penge rækker til lidt mer end skattesjov,
når ens kone går og trækker, sådan lidt til husbehov.
Gulerødder kan hun trække og af jordens automat,
Hvor de står på rad og række mellem bønner og salat.
Og hvis jeg er træt og gnaven, og det sker jo af og til,
Kan vor muldvarp grave haven, hvad den sikkert gerne vil.
Samson gik og styrted templer, Peter Freuchen knak sit ben,
Ak, mod disse to eksempler er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre eller haft et ben af træ.
Og når stærke mænd blir bistre går jeg fra Thermopylæ.
Tiden går og tiden hverver store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne blot jeg skær mig på en dolk
og vil hel’re slå min plæne end slå løs på pæne folk.
Hvorfor skal man slå på tæven eller bruge tæveord?
Jeg vil trykke folk på næven, jeg er ingen tævedor.
Lad dem tæve på hinanden, der har tæv behov endnu.
Jeg vil ikke klinke kanden, før jeg ser den er itu.