Guitar solo -improvisation
Martin Jørgensen
-------
Jeg har ofte følt og syntes at mit solo-spil på guitar manglede en smule
mere variation og har før spurgt om det samme spørgsmål, men syntes ikke
rigtig at jeg har fået et ordentligt svar.
Jeg har spillet i 8-9 år, men i de sidste par år er der ikke sket megen
fornyelse i mit spil. Dvs. jeg hænger stadig fast i den traditionelle
pentatonskala + durskalaen (8 modes) og mangler inspiration...
Jeg var til koncert på DTU i går og hørte en fed guitarist spille soloer,
hvor jeg kan høre at tonerne rammer lidt udenfor hvad jeg traditionelt
spiller?
Nogle der har forslag til hvad jeg skal lære at spille af skalaer?
Håber at nogle kan give et godt svar!
Mvh.
Martin Jørgensen.
[ingen tag]
Leon Jessen
Det problem du beskriver er et ALLE guitarister løber ind i på et eller
ander tidspunkt! Der er kun en ting at gøre, øv dig, øv dig, øv dig. Start
med at lære din dur-skala med udgangspunkt alle steder på gribebrættet.
Begynd derefter at tage fat på kirketonearterne en efter en. Når du har øvet
dig længe nok vil en ny verden åbenbare sig ;o)
Håber du kan bruge det!
--
Med venlig hilsen
Leon Jessen
mail: emailADFornavnEfternavnDOTdk
Gå ikke glip af http://www.leonjessen.dk
Henrik Veber Madsen
Det er meget væsentligt hvor ambitiøs du er; fortstået på den måde, at
hvis du vil være tilfreds med et drys ny krydderi på dit nuværende
udtryk, så er det da muligt at du bare skal lære nogle nye skalaer.
I så fald kan du sikkert finde noget du kan bruge i gamle numre af
Guitar Player Magazine, eller det væld af sites på nettet, som helt
gratis tilbyder den type instruktion.
Men, hvis du godt vil tage meget længere skridt, så må du til at
*leve_din_musik* med en ny, mere kvalitativt orienteret indstilling.
Hvordan du vil tage dine skridt i din udvikling, er meget op til dig
selv, men hvis du vil frem til at udtrykke noget der er mere ægte, mere
vedkommende, mere udsagn fra din livsoplevelse, mere dig, så tror jeg at
du må glemme gængse teoretiske tilgange, og holde dig for god til at
spille noget, der ikke lyder som ren, blændende musik i dine ører.
Det betyder ikke, at du ikke skal gøre brug af al din viden i din
kreative proces, men du må hellere finde på nyt, på de områder hvor du
er begyndt at kede dig selv. Til at begynde med er det en masse
*arbejde*, indtil at du har formået at skabe en ny indstilling for dig
selv.
De mest beundrede guitarister er fortsat dem, der holder sig langt fra
præfabrikerede formler, og hvis de beskæftiger sig med en traditionel
form, f.eks. Blues, eller ballader, eller Reggae, eller Funk, etc., så
tilføjer de noget nyt til formen, påstempler deres originale bidrag.
Jimmy Page opfinder nye, usete skalaer(Achilles Last Stand, f.eks.), når
han har brug for dem, Jimi Hendrix kombinerede skalaer, men var ikke
teoretisk bevidst overhovedet. Eric Johnson er meget teoretisk bevidst,
men understreger, at når musikken spiller, så skal man spille fra
hjertet, og ikke fra hovedet.
Det indlysende udgangspunkt for dem, og mange andre dybt originale
guitarister, er komposition. Når man skriver *nyt*, er man engageret i
at det skal indeholde *det_rigtige*, og ikke kun det foreskrevne
"logiske". Og selv om du måske ikke har forestillinger om at fremføre
egne sange, så vil det i det længere løb være meget, meget gavnligt for
dit udtryk hvis du skriver nogle, evt. også laver demoer af dem.
hvm
--
"...I am no Guitar Hero; I want to be a guitar's hero!"
--- Steve Hillage – 'New Age Synthesis (Unzipping The Zype)'
Dan Armstrong discreet 9-way Strat rewiring:
http://inet.uni2.dk/~i33745/rewire.htm
Finn Holbek
intet sker i årevis. Det kan dog altid betale sig at øve. Prøv f.eks at
blive bedre til at spille det du kan. Sæt tempoet op, prøv at spille det
samme i shuffel, samba og swing. Lyt til andre, og jam med fremmede når du
kan komme til det, og prøv at lure deres småtricks. Øs til gengæld ud af
dine erfaringer når du har mulighed for det. Man kan nemmelig godt blive
klogere af at formulere sine ting præcist så andre kan forstå det. Lån
tilfældige sangbøger på biblioteket, find nogle nye spændende akkorder, og
prøv at integrere dem i dit spil. Sæt din yndlingsmusik på, og prøv at skriv
det ned. Køb en syntherseizer eller andet tangentur og få et bedre harmonisk
overblik...
Der er masser af muligheder, men til syvende og sidst drejer det sig om at
øve, øve og atter øve. Har selv arbejdet med det i de sidste 32 år, og der
bliver ved med at være noget der kan forbedres, og heldigvis for det!
Belønningen er at der indimellem er andre end min mor der synes jeg er
god;-P))))))
Mvh. Finn Holbek
Martin Jørgensen <mar...@tbkol.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3d832a2c$0$57353$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
/ / dentro / /
news:RdGg9.74061$ww6.5...@news010.worldonline.dk...
|| Begynd derefter at tage fat på kirketonearterne en efter en.
kirketonearterne?
/ / dentro / /
Ulrik Lauritzen
"/ / dentro / /" <ke...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3d839258$0$35484$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
= de modale skalaer: jonisk, dorisk, frygisk, lydisk, mixolydisk, æolisk og
øhh..kryptisk... nej, jeg kan ikke lige huske den sidste... John Lord
(hammond i Deep Purple) var uddannet organist og brugte meget
kirketonearter - det var nærmest et varemærke for hans måde at spille sine
soli på.
/Ulrik
Henrik Veber Madsen
Lokrisk var den du manglede; og de er lige så lidt kirkelige som Moses
Freakshow - det er en misforståelse tilbage fra 1500-tallet...
Søren Petersen
> Freakshow - det er en misforståelse tilbage fra 1500-tallet...
Hvorfor er de ikke kirkelige? Det var da der de opstod, oven i købet også
før 1500-tallet.
Mvh.
Søren
Henrik Veber Madsen
Ja og nej - Henricus Glareanus nedfældede den teori vi benytter idag, en
reform af de Gregorianske tonearter fra 600-tallet; og fordi han var
munk, og kirken havde vidensmonopolet, så begyndte man fra midten af det
sekstende århundrede at kalde Henricus' tonearter for "kirkelige". De er
faktisk sekulære, og havde været det lige siden Pythagoras og
Aristoteles etablerede den basale musikteori i 5-600-årene f.Kr.
De græske navne, som Henricus fæstede på tonearterne, var fri fantasi
fra hans side, de referer ikke til noget egentligt; han mente bare at de
burde bære græske betegnelser.
hvm
Ricki
Nu er jeg ganske vist bassist, MEN det som i sin tid hjalp mig på vej var at
lytte til og kopiere soloer og melodistykker fra andre instrumenter end
guitaren. Eksempelvis saxofon-soloer af Charlie Parker ( fås også på noder
på dit lokale bibliotek ). Hvadsomhelst der falder i din smag kan bruges.
Jeg ved at der vil være fare for at dit spil kommer til at ligge meget tæt
op ad den kopierede kunstner, men hen ad vejen vil du helt sikkert skabe din
egen stil med udgangspunkt i de ting du selv synes virker godt og lyder
godt. Det er jo i bund og grund en smagssag hvad man synes er godt. Der er
masser af de store stjerner der har benyttet denne fremgangsmåde igennem
tiden, og det med stort held.
Jeg håber at dette kan bruges til noget.
Med venlig hilsen
Ricki
Martin Jørgensen
Been there, done that. Læs mit andet svar.
Mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jørgensen
> ander tidspunkt! Der er kun en ting at gøre, øv dig, øv dig, øv dig. Start
> med at lære din dur-skala med udgangspunkt alle steder på gribebrættet.
> Begynd derefter at tage fat på kirketonearterne en efter en. Når du har
øvet
> dig længe nok vil en ny verden åbenbare sig ;o)
durskalaen
+ de 8 modes - altså netop kirketone-arterne - det forhold at nye skalaer
optræder, når
man flytter grundtonen...... Men jeg syntes at det lyder for "rent eller for
perfekt"
at spille sådan lige efter bogen...
- De skæve toner - De kan sateme få en fed guitar-solo til at rykke syntes
jeg...
Men selvfølgelig krydret med de traditionelle kirke-tone-arter... Jeg savner
egentlig
bare lidt inspiration og kunne godt tænke mig at høre helt konkret hvad i
andre spiller efter,
når i IKKE spiller gængse kirketone-arter + dur/mol-pentaton, men mere
eksotiske skalaer?
(fordi det må i da gøre, jer der er mere erfarne, ik? -:)
Ellers tusind mange tak for mange fede svar...
Håber at der er nogle der fortsætter tråden lidt videre...
mvh.
Martin Jørgensen.
Ulrik Lauritzen
> man flytter grundtonen...... Men jeg syntes at det lyder for "rent eller
for
> perfekt"
> at spille sådan lige efter bogen...
Jamen idéen er jo også, at du skal flytte kirketonearterne/de 8 "modes"
rundt, så at sige. Altså er hovedtonearten A, hvorfor så ikke forsøge at
spille A mixolydisk i stedet for? Eller A-frygisk? Eller bla bla bla... Så
har du da rigelig toner. Hvis du, igen over A (altså omkring 4.-8. bånd),
tænker de 7 kirketonearter og bluesskala, ja så har du _alle_ toner
involveret, altså en kromatisk skala. Så kan du vel ligesom ikke ønske dig
mere at arbejde med eller?????
> - De skæve toner - De kan sateme få en fed guitar-solo til at rykke syntes
> jeg...
> Men selvfølgelig krydret med de traditionelle kirke-tone-arter... Jeg
savner
> egentlig
Traditionelle... tja, hvis du tager en blues i A og spiller A frygisk, så
virker den ikke særlig traditionel længere...
> bare lidt inspiration og kunne godt tænke mig at høre helt konkret hvad i
> andre spiller efter,
> når i IKKE spiller gængse kirketone-arter + dur/mol-pentaton, men mere
> eksotiske skalaer?
> (fordi det må i da gøre, jer der er mere erfarne, ik? -:)
Du kan ikke se skoven for bare træer. Du har alle de skalaer der "behøves"
efter min opfattelse; du mangler blot en masse fantasi til at sætte dem
sammen og i din rådvildhed tror du, at en masse nye skalaer kan rette op på
det... jeg tror ikke på det og det skrev jeg også sidste gang, du havde en
tråd med samme spørgsmål. Det lader dog ikke til at du overhovedet har taget
nogen af idéerne fra den gang til dig. Jeg forklarede dig også idéen med at
flytte de modale skalaer ud af deres vante positioner, men jeg tror stadig
ikke helt, at du er med på den del...sådan lyder det ikke på dig i hvert
fald, eftersom du omtaler modale skalaer som "traditionelle".
/Ulrik
Finn Holbek
lure hvad andre folk laver. Find en fed solo og tag tonerne en for en så du
til sidst kan den udenad. Start evt med at synge dem! Det er lidt nemmere
næste gang, og sidegevinsten er at du til sidst får en "indbygget guitar i
hovedet", hvilket gør det muligt at komponere når du sidder i S- toget eller
tandlægen;-)
Kirketonearter er da meget gode som træning, men det er orientalske
tonearter også, eller tyrkerpolka, Mozart eller Joe Satriani;-P
Mvh. Finn Holbek
Martin Jørgensen <mar...@tbkol.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3d858797$0$66792$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Mikkel Bech-Petersen
"Martin Jørgensen" skrev
>
> Jeg har spillet i 8-9 år, men i de sidste par år er der ikke sket megen
> fornyelse i mit spil. Dvs. jeg hænger stadig fast i den traditionelle
> pentatonskala + durskalaen (8 modes) og mangler inspiration...
> Jeg var til koncert på DTU i går og hørte en fed guitarist spille soloer,
> hvor jeg kan høre at tonerne rammer lidt udenfor hvad jeg traditionelt
> spiller?
> Nogle der har forslag til hvad jeg skal lære at spille af skalaer?
>
Mit bedste råd er nok at prøve at finde frem til nogle cd'er med
guitarister, der lyder inspirerende - altså i den retning du gerne vil gå
(hvilken stilart er du til????). Derefter er det i gang med den gode gamle
lytten soloer af, men prøv også at lytte akkorderne af, og analyser dig frem
til, hvad guitaristen laver i forhold til akkorderne - hvilke
skalaer/arpeggioer bruger han/hun. Hvis du er heldig kan du oven i købet
finde bøger med stilstudier af den pågældende guitarist's stil.
Desuden har de en hel bunke af fede ting på biblioteket -
undervisnings-video'er og bøger
Men prøv at forklar hvor det er du vil hen, så er det måske lidt nemmere at
give specifikke retningslinjer.
MVH
Mikkel
Torsten Matthiessen
> guitarister, der lyder inspirerende - altså i den retning du gerne vil gå
> (hvilken stilart er du til????). Derefter er det i gang med den gode gamle
> lytten soloer af, men prøv også at lytte akkorderne af, og analyser dig
frem
> til, hvad guitaristen laver i forhold til akkorderne - hvilke
> skalaer/arpeggioer bruger han/hun.
Nemlig. Lytte, lytte og lytte!
Og lad vær' med at tro at du får det samme ud af at finde tingene på tab's.
Det lærer du ikke noget af. Lyt det hele af selv. Det er guld.
Her er nogen af mine absolutte favoritter:
Mike Stern's solo på Jean Pierre (Miles Davis: We wan't Miles)
do's solo på i Swunk på albummet Mike Stern - 'Is what it is'
Mikkel Nordsø's soli i Mescalito (Mikkel Nordsø band Live - jeg husker ikke
albummets navn)
Bjarne Roupé solo i 'House of the Swan' på albummet Ocean Fables - Havblik.
Jeff Beck i nummeret 'What mamma said' fra albummet 'Who Else'
Generelt alt med Mikkel Nordsø. Han spiller altid konge-guiter :-))
/torsten/
Mikkel Bech-Petersen
> Generelt alt med Mikkel Nordsø. Han spiller altid konge-guiter :-))
>
Enig - jeg så ham i øvrigt med Moussa Diallo for et par måneder siden. Phew,
der fik han virkelig lov at strække sig i alle mulige retninger. For vildt!
/megl
Torsten Matthiessen
Jeff Beck numret er IKKE "what mama said", men "Brush with the blues"
/torsten/
Robert B Andersen
"Dur/Mol" tone du er i - det lyder overfedt .-)
Robert
"Torsten Matthiessen" <barf...@mail.tele.dk> wrote in message
news:3d865e64$0$7390$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Ole Pettersson
er det fedt!!!
mvh
Ole P
Henrik Veber Madsen
>
> Prøv at lytte til Richard Thompson - han spiller sgu bare - og gud hvor
> er det fedt!!!
Amen til det! Og prøv at tage 'Drunk With Passion' af The Golden
Palominos frem, og hør Thompson, Laswell, Mould og Skoplitis oma. på
samme plade...hvis man ikke kommer på gode idéer af at høre dét, må man
hellere skynde sig og checke om man stadig har en puls...!!
Martin Jorgensen
Tak for dit svar.
For at kommentere det lidt så har jeg quotet lidt:
> Jamen idéen er jo også, at du skal flytte kirketonearterne/de 8 "modes"
> rundt, så at sige. Altså er hovedtonearten A, hvorfor så ikke forsøge at
> spille A mixolydisk i stedet for? Eller A-frygisk? Eller bla bla bla... Så
Sådan som jeg spiller, er det absolut ikke ligegyldigt om du spiller
A-frygisk eller
A-mixolydisk - de passer bedst til hhv. en A-mol akkord og en A-dur akkord,
så der
er i mine øjne ikke så stor valgfrihed i lige netop DET tilfælde, som du
måske gerne
så det... Men jeg ynder selv at skifte mellem dur, lydisk og mixolydisk (i
en A-dur) -
helst ikke noget med molskalaer (f.eks. frygisk) til en dur akkord.
> har du da rigelig toner. Hvis du, igen over A (altså omkring 4.-8. bånd),
> tænker de 7 kirketonearter og bluesskala, ja så har du _alle_ toner
> involveret, altså en kromatisk skala. Så kan du vel ligesom ikke ønske dig
> mere at arbejde med eller?????
- Ja, og du kan jo også bare tage og spille nogle tilfældige toner på
gribebrættet fra den
kromatiske skala, men det lyder jo absolut ikke fedt. Altså kromatik mellem
enkelte toner
i en skala er okay, syntes jeg men ellers kan den kromatiske skala godt nok
ikke bruges til megen
melodi-spil.
> Traditionelle... tja, hvis du tager en blues i A og spiller A frygisk, så
> virker den ikke særlig traditionel længere...
Hvorfor ikke? En A-frygisk lyder da som en frygisk skala altid har gjort...
Om du så spiller den til samba eller rock, så lyder den da stadig
frygisk-traditionel i mine ører.
> Du kan ikke se skoven for bare træer. Du har alle de skalaer der "behøves"
> efter min opfattelse; du mangler blot en masse fantasi til at sætte dem
> sammen og i din rådvildhed tror du, at en masse nye skalaer kan rette op
på
Jaaah, fordi jeg går til koncerter og jeg hører indspilninger, hvor
solisterne rammer skæve
toner og det lyder meget "utraditionelt fedt", hvor det er det traditionelle
jeg ikke kan lide...
> det... jeg tror ikke på det og det skrev jeg også sidste gang, du havde en
> tråd med samme spørgsmål. Det lader dog ikke til at du overhovedet har
taget
Jaah, jeg følte mig lidt misforstået sidste gang - syntes ikke rigtig at jeg
fik meget svar på spørgsmålet
- Nu derimod ser det meget bedre ud....
> nogen af idéerne fra den gang til dig. Jeg forklarede dig også idéen med
at
> flytte de modale skalaer ud af deres vante positioner, men jeg tror stadig
> ikke helt, at du er med på den del...sådan lyder det ikke på dig i hvert
> fald, eftersom du omtaler modale skalaer som "traditionelle".
Men sagen er at det er jeg! Jeg er fuldstændig med på ideen om at flytte
skalaerne udfra deres vante
positioner - Det er faktisk det eneste jeg har lavet de sidste par år - og
uden at lære nye skalaer...
Jeg spiller altid skalaer af til musik jeg hører i radioen og det jeg lærte
fra sidste gang jeg spurgte
nogenlunde samme spørgsmål (her i NG´en) var, at en guitarist skrev at han
altid bare flyttede fingrene
sådan lidt "tilfældigt" rundt på gribebrættet når han spillede og så
improviserede videre på det - Og det
lød/lyder fedt, hvilket jeg vil give ham 100% ret i. Det syntes jeg lyder
virkelig fedt og det var et virkeligt godt
råd jeg der fik...
Men Ulrik, du lyder lidt som om at du er træt af at jeg igen prøver at få
startet en tråd op om det, fordi
i din verden så er blues+kirketone-arterne (deraf afledt af dur, mol,
etc.etc.) det eneste her i verden der
duer, men jeg er lidt mere nysgerrig end at "det er bare det der er
løsningen til alt".
Du skal ikke tro at jeg ikke fik noget ud af svarene fra sidste gang - du
prøver at få det til at lyde som
om at jeg ikke har forstået noget som helst af det hele, eftersom jeg
"omtaler de modale skalaer som tradionelle".
- Hvis de ikke er tradionelle, så ved jeg bare ikke rigtig hvad jeg så skal
kalde dem, for utraditionelle - Det er
de sateme/ihvertfald ikke.
Mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
"Robert B Andersen" <rba...@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:am7fa4$ra4$1...@sunsite.dk...
> Øv kirketonearterne og spil dem konsekvent en halvtone ved siden af den
> "Dur/Mol" tone du er i - det lyder overfedt .-)
Det er fandeme sådan et svar jeg vil have!
Mvh.
Martin Jørgensen.
Martin Jorgensen
> Mit bedste råd er nok at prøve at finde frem til nogle cd'er med
> guitarister, der lyder inspirerende - altså i den retning du gerne vil gå
> (hvilken stilart er du til????). Derefter er det i gang med den gode gamle
Jeg elsker lead-rock: Alle de store - Yngwie M, Zack W, Iron Maiden,
Steve Vai, Stevie Ray Vaughan, men har desværre pga. studiet ikke så meget
tid til at høre (analysere) musikken.
> lytten soloer af, men prøv også at lytte akkorderne af, og analyser dig
frem
> til, hvad guitaristen laver i forhold til akkorderne - hvilke
> skalaer/arpeggioer bruger han/hun. Hvis du er heldig kan du oven i købet
> finde bøger med stilstudier af den pågældende guitarist's stil.
Jaja, det gør jeg jo også - det skal man jo gøre...
> Desuden har de en hel bunke af fede ting på biblioteket -
> undervisnings-video'er og bøger
Ja, det er rigtigt. Lidt reklame skal de danske folke-biblioteker også have.
> Men prøv at forklar hvor det er du vil hen, så er det måske lidt nemmere
at
> give specifikke retningslinjer.
Det er lidt svært at forklare, men skriv igen hvis der er noget.
> MVH
>
> Mikkel
Mvh.
Martin Jørgensen.
Torsten Matthiessen
> > rundt, så at sige. Altså er hovedtonearten A, hvorfor så ikke forsøge at
> > spille A mixolydisk i stedet for? Eller A-frygisk? Eller bla bla bla...
Så
> Sådan som jeg spiller, er det absolut ikke ligegyldigt om du spiller
> A-frygisk eller
> A-mixolydisk - de passer bedst til hhv. en A-mol akkord og en A-dur
akkord,
> så der
> er i mine øjne ikke så stor valgfrihed i lige netop DET tilfælde, som du
> måske gerne
> så det... Men jeg ynder selv at skifte mellem dur, lydisk og mixolydisk (i
> en A-dur) -
> helst ikke noget med molskalaer (f.eks. frygisk) til en dur akkord.
Jamen så spil da frygisk med en stor terts (1, b2, 3, 4, 5, b6, b7) også
kaldet 'mixolydisk b9, b13'
Prøv at spille over en enkelt akkord ex. A7 (a, c# og g - fuck kvinten :-)
evt. A7#9
Då kan du faktisk slippe afsted med at spille stort set alt!!
mol-pentaton (1,b3,4,5,b7)
dur-pentaton (1,2,3,5,6)
mol-blues (1,b3,4,b5,5,b7)
dur-blues (1,2,b3,3,5,6)
eller den lede blues blanding (1,2,b3,b,4,b5,5,6,b7)
dorisk (1,2,b3,4,5,6,b7)
mixolydisk (1,2,3,4,5,6,b7)
mixolydisk b9 (1,b2,3,4,5,6,b7)
mixolydisk b9,b13 (1,b2,3,4,5,b6,b7)*
ottetoneskala (1,b2,#2,3,#4,5,6,b7)*
heltoneskala (1,2,3,#4,#5,b7)*
altereret (1,b2,#9,3,b5,b6,b7)*
lydisk dominant (1,2,3,#4,5,6,b7)*
etc....
Som du nok kan se så er den eneste tone der gennemgående IKKE er med den
store septim g#.....
....den kan man jo så passende bruge som ledetone
dobbelt harmonisk (1,b2,3,4,5,b6,7)
lad evt som om at du spiller dominantskalaer over E (selvom det faktisk er A
du spiller over)
spil også nogle arpeggier:
evt. Adim (a,c,eb,gb)
eller C#dim (c#,e,g,bb) - faktisk et A7b9 arpeggio
éller hvad med A-dur og Eb dur arpeggier blandet sammen (a,c#,e,eb,g,bb) -
det er lidt fedt :-) - jeg plejer at kalde de tritonusskala.
find selv på mere.......
/torsten/
Martin Jorgensen
(jeg cutter lige lidt i dit svar, håber det er ok...*)
> mol-pentaton (1,b3,4,5,b7)
> dur-pentaton (1,2,3,5,6)
> mol-blues (1,b3,4,b5,5,b7)
> dur-blues (1,2,b3,3,5,6)
> eller den lede blues blanding (1,2,b3,b,4,b5,5,6,b7)
Du mener vel: (1,2,b3,b4,b5,5,6,b7), så gør du ikke?
> dorisk (1,2,b3,4,5,6,b7)
> mixolydisk (1,2,3,4,5,6,b7)
> mixolydisk b9 (1,b2,3,4,5,6,b7)
> mixolydisk b9,b13 (1,b2,3,4,5,b6,b7)*
> ottetoneskala (1,b2,#2,3,#4,5,6,b7)*
> heltoneskala (1,2,3,#4,#5,b7)*
> altereret (1,b2,#9,3,b5,b6,b7)*
> lydisk dominant (1,2,3,#4,5,6,b7)*
> etc....
Kan du bare det sådan lige i hovedet, eller slår du det op???
Hvor mange af skalaerne bruger du når du spiller? Otte-tone/heltone-skala,
eksempelvis?
> Som du nok kan se så er den eneste tone der gennemgående IKKE er med den
> store septim g#.....
> ....den kan man jo så passende bruge som ledetone
ja...
> dobbelt harmonisk (1,b2,3,4,5,b6,7)
>
> lad evt som om at du spiller dominantskalaer over E (selvom det faktisk er
A
> du spiller over)
ja...
> spil også nogle arpeggier:
>
> evt. Adim (a,c,eb,gb)
> eller C#dim (c#,e,g,bb) - faktisk et A7b9 arpeggio
> éller hvad med A-dur og Eb dur arpeggier blandet sammen (a,c#,e,eb,g,bb) -
> det er lidt fedt :-) - jeg plejer at kalde de tritonusskala.
Ok... Det vil jeg gøre.
En af mine tidligere arbejdskollegaer var vildt fascineret af noget han
kaldte for dim-
skalaen.
Jeg har forsigtigt prøvet at spille den over noget forskelligt musik, men
undrer mig over at
den står i 2 versioner i den bog, jeg sidder med her... Du lyder som om at
du har rimeligt
tjek på de ting her - måske du kan fortælle om det er noget du bruger?
Version 1: 1, b2, b3, 3, b5, 5, 6, b7.
Version 2: 1, 2, b3, 4, b5, b6, 6, 7
> find selv på mere.......
Jo tak, og mange tak for dit svar.
>
> /torsten/
Mvh.
Martin Jørgensen.
Mikkel Bech-Petersen
"Martin Jorgensen" wrote>
> En af mine tidligere arbejdskollegaer var vildt fascineret af noget han
> kaldte for dim-
> skalaen.
> Jeg har forsigtigt prøvet at spille den over noget forskelligt musik, men
> undrer mig over at
> den står i 2 versioner i den bog, jeg sidder med her... Du lyder som om at
> du har rimeligt
> tjek på de ting her - måske du kan fortælle om det er noget du bruger?
>
> Version 1: 1, b2, b3, 3, b5, 5, 6, b7.
> Version 2: 1, 2, b3, 4, b5, b6, 6, 7
>
Version 1 kaldes også halvtone-heltone skalaen (fordi den er bygget op af
først en halv og så en hel og så en halv osv) og version 2
heltone-halvtone-skalaen, og de har hver især masser af applikationer. Det
er i øvrigt version 1 Torsten refererer til som ottetoneskalaen - kært barn,
mange navne ;-)
Prøv fx at få fat i bogen 'The Blues and Beyond' med Robben Ford - han giver
en masse fede eksempler på brugen af dem på den medfølgende cd.
MVH
Megl
Torsten Matthiessen
> > eller den lede blues blanding (1,2,b3,b,4,b5,5,6,b7)
> Du mener vel: (1,2,b3,b4,b5,5,6,b7), så gør du ikke?
Faktisk mente jeg (1,2,b3,3,4,b5,5,6,b7). tyrkfejl :-)
> > dorisk (1,2,b3,4,5,6,b7)
> > mixolydisk (1,2,3,4,5,6,b7)
> > mixolydisk b9 (1,b2,3,4,5,6,b7)
> > mixolydisk b9,b13 (1,b2,3,4,5,b6,b7)*
> > ottetoneskala (1,b2,#2,3,#4,5,6,b7)*
> > heltoneskala (1,2,3,#4,#5,b7)*
> > altereret (1,b2,#9,3,b5,b6,b7)*
> > lydisk dominant (1,2,3,#4,5,6,b7)*
> > etc....
> Kan du bare det sådan lige i hovedet, eller slår du det op???
> Hvor mange af skalaerne bruger du når du spiller? Otte-tone/heltone-skala,
> eksempelvis?
heltoneskala og mixo(b9) bruger jeg sjældnere, men det sker. De andre bruger
jeg meet ofte. ...og ja, jeg kan det ud af hovedet ... teori-nørd :-)))
> > evt. Adim (a,c,eb,gb)
> > eller C#dim (c#,e,g,bb) - faktisk et A7b9 arpeggio
> > éller hvad med A-dur og Eb dur arpeggier blandet sammen
(a,c#,e,eb,g,bb) -
> > det er lidt fedt :-) - jeg plejer at kalde de tritonusskala.
> Ok... Det vil jeg gøre.
>
> En af mine tidligere arbejdskollegaer var vildt fascineret af noget han
> kaldte for dim-
> skalaen.
> Jeg har forsigtigt prøvet at spille den over noget forskelligt musik, men
> undrer mig over at
> den står i 2 versioner i den bog, jeg sidder med her... Du lyder som om at
> du har rimeligt
> tjek på de ting her - måske du kan fortælle om det er noget du bruger?
>
> Version 1: 1, b2, b3, 3, b5, 5, 6, b7.
> Version 2: 1, 2, b3, 4, b5, b6, 6, 7
version 1 - ottetone (b9)
Bruges er FED til 13b9 akkorder el. lign.
version 2 - ottetone (¤9) ¤=opløsningstegn
normalt bruges til dim akkorder.
apropos kirketonearter og omvendinger, så bli'r det aldrig right hipt :-)
Det sjove begynder først med omvendinger af melodisk mol.
ex:
altereret til 7(b9,#9,b5,#5,b13) akkorder (vælg selv blandt
alterationerne) - 1,b2,#2,3,4,b5,b6,b7
lydisk dominant - lydisk (b7) til 7(9,#11,13) akkorder (vælg selv...) -
1,2,3,#4,5,6,b7
lokrisk (¤2) til m7b5 akkorder - 1,2,b3,4,b5,b6,b7
/torsten/