"Som at være der selv" - sikke nu noget pis at fyre af!

[Kurt Hansen]

Undskyld min provokerende overskrift, men jeg mener det faktisk. Siden
stereoens barndom har man forsøgt at bilde folk ind, at med "den-og-den"
teknik er det som at være der selv.

For pop og rock kan det sikkert godt være rigtigt ... og dog. Alt det
uden om selve musikken får man jo ikke med og dermed mister man
kontakten med totaloplevelsen.

Jeg udtaler mig i det følgende udelukkende om klassisk musik. Jeg har
gennem mange år været flittig gæst i Århus Musikhus. Helt fra starten og
til nu i den store symfoniske sal, hvor der er en rigtig god akustik.

I dag havde vores gode nabo, som i mange år har været kirkeorganist og
orgelkonsulent for kirkeministeriet, inviteret os til en lille intim
koncert i Sortebrødre kirke i Viborg, kan for min kone og jeg. Orglet er
bygget i 1986 af Bruno Christensen. Ikke nødvendigvist i World Top 10,
men et rigtig godt og gedigent orgel.

Jeg har aldrig før være oppe på "førstesalen" i en kirke. Jeg blev
straks overrasket over størrelsen/omfanget af sådan et høved. Nede fra
kirkegulvet ser man jo kun facaden og den er jo endda i nogle tilfælde
kun til pynt. Selve "maskinen" sidder inde bagved og den er intet mindre
en imponerende.

Vores ven gav et bredt udvalg fra Buxetuden og Johann Sebastian Tobak
(hans egne udtryk) til et godt stykke op i vor tid.

Jeg har hørt mange rigtig gode stereoanlæg i min tid, men jeg har ALDRIG
hørt noget lignende som det vi oplevede i dag. Og så er det jo ikke kun
et spørgsmål om at høre, men også at mærke vibrationerne, når organisten
tramper i pedalerne. Mageløst!

Stik den, HiFi-nørder :-)
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen

[Torben F]

"Kurt Hansen" <ku...@invalid.dk> skrev i meddelelsen
news:pil9v3$q01$1...@dont-email.me...

En hel masse om live oplevelsen af musik ;-)

> Jeg har hørt mange rigtig gode stereoanlæg i min tid, men jeg har ALDRIG
> hørt noget lignende som det vi oplevede i dag. Og så er det jo ikke kun et
> spørgsmål om at høre, men også at mærke vibrationerne, når organisten
> tramper i pedalerne. Mageløst!
>
> Stik den, HiFi-nørder :-)

Kan nok ikke stikke den, men tæt på ;-) Live oplevelsen i stuen er
selvfølgelig mere end selve musikken - atmosfæren er lidt svær at få med og
hele lydspektret sætter almindelige HiFi anlæg til vægs. Man skal mange
klasser op før det begynder at ligne noget - men det findes (godt nok min
personlige mening).
Jeg har personligt hørt et anlæg til en Hi-Fi presentation hvor der sad 3
strygere og spillede et eller andet klassisk stykke (Ikke lige min
gengre ) - men i mens de spillede blev der blendet over til et anlæg, husker
ikke mærket, uden man bemærkede det før de lagde instrumenterne fra sig og
gik ; -) under stort bifald. Det var så min første oplevelse med rigtig
Hi-Fi og en overbevisende præsentation af hvad der var muligt dengang, det
er så en del år siden nu.

Senere var jeg så heldig at blive ansat i et dansk firma der lavede absolut
High-End anlæg der lå langt over min og de fleste alm dødliges pengepung ;-(
Vi snakker priser lig med en lille bil og opefter.

Til en demo i fimaet blev vi presenteret for nogle originale masterbånd af
intime liveoptagelser af klassisk guitar og lukkede man øjnene var man
pludselig i til stede under optagelsen. Men det siger jo ikke så meget
anlæggets formåen i hele spektret den hel dybe del får man jo ikke fra en
guitar. Men senere kom der dog nogle mere bredspektret demoer bla. et nummer
med gruppen Osibisa der starter med regn og tordenskrald der fik hele rummet
til at vibrere, ubeviste kiggede man ud af vinduet for se om der vitterlig
var regn og torden.

(Det skal lige nævnes at der blev spillet på en forforstæker til ca. 60.000
igennem en 150 Watts ren klasse A effektforstærker til ca 100.000 og 100 kg.
ud i 2X2 højttalere hvor hver kanal betod af 1. stk 2 m høj højttaler der
tog sig af øvre bas mellemtone og diskant, og 1. stk 2 m høj subwoofer
bestykket med 4 stk 16 tommer bas højttaler - så der kunne flyttes noget
luft (som er absolut nødvendig for realistisk lydtryk i dybbassen)

Ham der havde startet firmaet var selvføgelig en ægte Hi-Fi nørd men han
havde noget at ha det i da, hele hans filosofi om high-end var en ledning
med forstærkning - dvs. man kun skulle kunne høre det der blev sendt ind i
anlægget forstærket uden at kunne høre andet, ydermere havde han et
fantastisk øre.

Han kunne høre den minste ændring i et anlæg - f.eks vi havde en forstærker
og et par grand voksne højtalerere (ca. 150 cm høje pyramidestub, med bla.
en 16 tommer bas i bunden) vi brugte til lytte test.

En lærling vi havde synes at højtalerne stod for tæt på hinanden, så han
flyttede den ene ca. en meter længere væk, ledninge var så ikke lang nok (3
meter af noget middelmådig 4 kvadrat oehlbach kabel) han forlængede med et
stykke alm. lysnet ledning i så det kunne nå og gemte ledningerne inde i
kabelbakken. Et par dage efter kom bossen ind i produktionen mens vi lyttede
noget R.E.M (vi havde et bredt bibliotek at vælge imelllem, så der var altid
musik) han skulle til at sige et eller andet da han sagde ud i luften " Hvad
er der galt med venstre kanal det lyder ikke rigtigt" ingen af os andre
havde lagt mærke til nogen ændring før efter han havde sagt det - så kunne
man godt ane en forskel når man virkelig lyttede efter.

Undskyld den lange rapport, men jeg kunne ikke stoppe da jeg først kom i
gang ;-).

-
Hilsen
/Torben