Brahms' Symfonier
20507...@mail1.stofanet.dk
nogensinde har købt). Jeg købte en indspilning med Dohnányi og
Cleveland Orchestra (Teldec). Jeg går hverken ud fra at det er den
bedste eller den ringeste indspilning.
Nu MÅ jeg bare have Brahms' andre symfonier, eller i det mindste den
første og den tredie - er der nogle indspilninger der er særligt
anbefalelsesværdig, eller skal jeg købe indspilninger med Dohnányi for
at opleve en vis kontinuitet (desuden koster de kun omkring 60 kr)?
J.Anton Hartogsveld
Bo
> >nogensinde har købt). Jeg købte en indspilning med Dohnányi og
> >Cleveland Orchestra (Teldec). Jeg går hverken ud fra at det er den
> >bedste eller den ringeste indspilning.
>
Hvad angår Brahms 4. er den bedste moderne indspilning ubetinget
Carlos Kleibers med Wienerphilharmonikerne på DG.
Efter Kleiber lyder alle andre forkert i 4. sats.
Ellers bør enhver seriøs Brahms-entusiast kende Furtwänglers
indspilning(er) af værket.
> >Nu MÅ jeg bare have Brahms' andre symfonier, eller i det mindste den
> >første og den tredie - er der nogle indspilninger der er særligt
> >anbefalelsesværdig, eller skal jeg købe indspilninger med Dohnányi for
> >at opleve en vis kontinuitet (desuden koster de kun omkring 60 kr)?
Udvalget er jo meget stort. Bernstein spiller en god 1. ligeledes med
Wienerne
på DG. Hans 3. sats (tempo) er hele CD-en værd.
Jeg må med skam tilstå, at Karajan's 3. også er god - der er virkelig smæk
for skillingerne i sidste sats. Pånær netop denne CD er det ellers
lykkedes mig
at holde hele min samling af CD-er som "Karajanfrit område"
Besøg eventuelt et musikbiblioktek og hør forskellige indspilninger.
Mvh Bo
Nishiki Sano
billig pris. jeg tror det var omkring 75kr. og det er altså ikke dårlig
indspilning. Jeg er ikke til gamle furtwängler indspilninger, så jeg vil
gerne anbefale denne her. Han sagde det var konkurs opkøb, så jeg er ikke
sikker på om du kan få den andre steder, men det er Brahms Le quattro
Sinfornie + Tragische Ouertüre med Thomas Sanderling på forlaget Darpro.
Til gængæld forstår man ikke et kuk af det italienske der står på coveret.
Nishiki :)
Bo <b...@nospam.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:39F9698E...@nospam.com...
Skipper
>
> Udvalget er jo meget stort. Bernstein spiller en god 1. ligeledes med
> Wienerne
> på DG. Hans 3. sats (tempo) er hele CD-en værd.
> Jeg må med skam tilstå, at Karajan's 3. også er god - der er virkelig smæk
>
> for skillingerne i sidste sats. Pånær netop denne CD er det ellers
> lykkedes mig
> at holde hele min samling af CD-er som "Karajanfrit område"
Hej Bo
Der er da ikke noget at skamme sig over. Jeg fatter ikke, at folk stadig
gider at hagle Karajan ned, bare fordi det er trendy. Hvorfor ikke nyde
nogle af de mange pragtfulde indspilninger, han har lavet med Berlinerne
(især inden for det romantiske repertoire) og så bare se bort fra de
mindre vellykkede ting? Alle de store dirigenter har formodentlig
indspillet både skidt og kanel, og bare fordi Herbie f.eks. har et
specielt syn på, hvordan barokmusik skal lyde, er han da stadig i
topklasse inden for mange andre perioder.
En af mine øde-ø CD'er er Sibelius' 4. symfoni med BPO'erne og Herbie på
DG. Prøv f.eks. den, hvis du vil have revideret dit syn på hans evner.
Den er hallucinerende flot - uovertruffen.
I håbet om, at musikken før eller siden vinder over fordommene. Og
Karajans Brahms er ganske rigtigt i topklasse, by the way – efter min
beskedne mening.
Hilsen Skipper
>
Bo
> Der er da ikke noget at skamme sig over. Jeg fatter ikke, at folk stadig
> gider at hagle Karajan ned, bare fordi det er trendy. Hvorfor ikke nyde
> nogle af de mange pragtfulde indspilninger, han har lavet med Berlinerne
> (især inden for det romantiske repertoire) og så bare se bort fra de
> mindre vellykkede ting?
I mit tilfælde er der nu ikke tale om fordomme. Jeg kender faktisk
mange af hans indspilninger og har masser af dem på vinyl.
Problemet med Karajen er, at han alt for ofte ikke har andet at
byde på end sit overdådigt spillende orkester.
an kommer sjældent ret meget dybere ned i materien.
Musikken bliver aldrig et anliggende, den forbliver død
i udtryk. Dertil kommer så, at han har indspillet alting 3 eller
4 gange uden egentlig at have en grund til det.
Mindst 75% af hans produktion er således helt overflødig.
Hans Mozart er skandaløs (sammenlign fx hans indspilninger af
de sene symfonier med Klemperers, som har samme romantiske
syn på komponisten), hans forsøg på at spille barokmusik burde
meldes til politiet og alle plader og CD-er brændes.
Jeg sætter stor pris på Mahler, og det burde jo rigtig være guf
for Herbert - men nej. Igen - han overbeviser os ikke, hvorfor
det er bydende nødvendigt at spille denne musik. Han dumper
helt eklatant i den 9. symfoni (begge indspilninger), hvor han
kun spiller hurtigt og flot. I betragtning af at vi her taler om et
af de helt store symfoniske mesterværker, kan det undre,
at det overhovedet er muligt at spille det så indifferent.
Næh - må vi så bede om Barbirolli, Klemperer og Haitink.
> Alle de store dirigenter har formodentlig
> indspillet både skidt og kanel, og bare fordi Herbie f.eks. har et
> specielt syn på, hvordan barokmusik skal lyde, er han da stadig i
> topklasse inden for mange andre perioder.
>
Enig - med en undtagelse: Carlos Kleiber indspiller kun plader, når
han har noget nyt og væsentligt på hjerte. Derfor er hans gennemsnitlige
kvalitet suverænt den højeste, der findes. Indrømmet - han har (desværre)
kun indspillet ganske få plader.
>
> En af mine øde-ø CD'er er Sibelius' 4. symfoni med BPO'erne og Herbie på
> DG. Prøv f.eks. den, hvis du vil have revideret dit syn på hans evner.
> Den er hallucinerende flot - uovertruffen.
>
Det er muligt, du har en undtagelse her. Nu er Sibelius og jeg aldrig rigtig
kommet
på talefod...
Må jeg så anbefale:
Beethoven symfoni nr 5, Carlos kleiber
Nytårskoncerterne fra Wien 1989 og 1992, begge med Carlos Kleiber
(disse CD-er helt forrygende og ændrede mit syn totalt på Strauss'
polka&vals)
Mahler symfoni nr 5, 6 og 9 med Barbirolli
>
> I håbet om, at musikken før eller siden vinder over fordommene. Og
> Karajans Brahms er ganske rigtigt i topklasse, by the way – efter min
> beskedne mening.
>
Hans 3. er OK. Hans 4. er middelmådig og overgås klart af både Carlos
Kleiber og (selvfølgelig) Furtwängler.
Mvh Bo
Skipper
>
Skipper wrote:
> > Der er da ikke noget at skamme sig over. Jeg fatter ikke, at folk stadig
> > gider at hagle Karajan ned, bare fordi det er trendy. Hvorfor ikke nyde
> > nogle af de mange pragtfulde indspilninger, han har lavet med Berlinerne
> > (især inden for det romantiske repertoire) og så bare se bort fra de
> > mindre vellykkede ting?
Bo wrote:
> I mit tilfælde er der nu ikke tale om fordomme. Jeg kender faktisk
> mange af hans indspilninger og har masser af dem på vinyl.
> Problemet med Karajen er, at han alt for ofte ikke har andet at
> byde på end sit overdådigt spillende orkester.
> an kommer sjældent ret meget dybere ned i materien.
> Musikken bliver aldrig et anliggende, den forbliver død
> i udtryk. Dertil kommer så, at han har indspillet alting 3 eller
> 4 gange uden egentlig at have en grund til det.
> Mindst 75% af hans produktion er således helt overflødig.
Tja, det er muligt. Men lad os så nyde de resterende 25%, efterhånden
som vi får dem lokaliseret. Jeg tror såmænd, vi er ret enige på på
bunden. Jeg harcellerede bare over, at man med et enkelt tastestrøg
negligerer hele hans produktion. Men du mente det tilsyneladende ikke
helt så kategorisk, som jeg læste det.
Hans "overdådigt spillende orkester" kan såmænd være en nydelse i sig
selv, selv om den kunstneriske udførelse kunne være stærkere i en del
tilfælde. Berlinerne er altså i en klasse for sig. Og når det hele går
op i en højere enhed, er det altså en sublim nydelse. En stor del af
problematikken ligger vel også i, at selve den opførelsespraksis, som
Herbie står for, er blevet umoderne. Men det er ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at det er dårligt. Og hvem ved, om bøtten vender på et
tidspunkt? Tiderne skifter som bekendt.
>
> Hans Mozart er skandaløs (sammenlign fx hans indspilninger af
> de sene symfonier med Klemperers, som har samme romantiske
> syn på komponisten), hans forsøg på at spille barokmusik burde
> meldes til politiet og alle plader og CD-er brændes.
>
Ja, det er absolut ikke her, man skal finde snapsene med Herbie.
Desværre har disse grusomheder smittet af på den generelle holdning til
ham. Og så er vi tilbage til, hvor vi startede. Forhåbentlig vil
perlerne dukke op til overfladen, efterhånden som bagklogskabens
ulidelige klarsyn (citat Kurt Thorsen) breder sig over Karajans enorme
produktion. Og må resten hvile i fred.
Skipper
"Morten Ulrik Jørgensen /LO"
debatten vedrørende Karajan som dirigent, får mig dog til at ville skrive
et par ord.
Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg ikke er modstander/tilhænger af
nogen bestemt dirigent, idet jeg mener, at mange dirigenter - deriblandt
Karajan - har givet os almindeligt dødelige mange fremragende
fortolkninger.
Vedrørende Brahms symfonierne må jeg erkende, at de for mig nemt bliver
lidt kedelige at høre på. Ikke fordi musikken er kedelig, men fordi langt
de fleste dirigenter fortolker dem meget ens (hermed ikke sagt, at jeg
mener at man skal gøre et forsøg med at fortolke Brahms som Stockhausen -
selvom det kunne være spændende).
Jeg mener dog, at det netop i disse værker (Brahms symfonier) er lykkedes
Karajan at bidrage med noget nyt i hans fortolkninger. Måden Karajan
lydmæssigt har fortolket symfonierne, samtidig med at han har trukket
temaer frem (små kommentarer i forskellige instrumenter), som “normalt”
ikke har den store rolle at spille, gør symfonierne for mig meget mere
spændende at lytte på.
Vedrørende Karajan som Mozart fortolker mener jeg, at det er lidt i
overkanten at kalde hans fortolkninger for skandaløse. Jeg mener, at hans
fortolkninger af nogen af Mozarts operaer er i den bedre - måske bedste -
halvdel. Lyt f.eks. til hans fortolkning af Don Giovanni, hvor der
virkelig sker noget, eller hans Tryllefløjten, hvor mystikken er med.
Jeg er derfor med ovenstående ganske uenig i, at Karajan (som der stod i
et tidligere indlæg) alt for ofte ikke har andet at byde på end sig
overdådigt spillende orkester, hvor musikken aldrig bliver et anliggende,
den forbliver død i udtrykket.
Jeg får det nu lidt svært fordi jeg ikke rigtigt ved, hvordan jeg på en
pæn måde skal kommentere en sådan udtalelse, uden at personen tager det
personligt (så lad være med det).
Et orkester spiller ikke godt af sig selv. Jeg tror ikke der er nogen der
kan forestiller sig, at 100 musikere uden dirigent kan få musik af Wagner,
Mahler, Beethoven, Mozart m.v. til at lyde flot, spændende, sammenhængende
m.m., uden en person (dirigent) til at skabe en fælles forståelse af
musikken/skabe en fælles lyd - og netop her mener jeg, at Karajan er en af
de store mestre. Han kan skabe en helhed hvor klang og udtryk i musikken
bliver til en helhed.
Hvorvidt Karajans fortolkninger generelt forbliver døde i udtrykket, og
hvorvidt han ikke går dybere ned i materien, mener jeg er en meget
generel, og temmelig unuanceret kommentar - som jeg ikke vil kommentere
yderligere.
Jeg er af den opfattelse, at mange af Karajans fortolkninger er i den
klart bedst del, af et område hvor smag er meget afgørende. For at nævne
nogle af de mestre, hvor jeg mener Karajan er førende i fortolkningerne
skal nævnes Beethoven, Richard Strauss, Wagner, Mozarts operaer, Puccini
og Mahler (specielt hans 9. symfoni). Men han har lavet meget andet godt,
som man kan bruge mange timer på at lytte til.
Dermed ikke sagt, at alt hvad Karajan rører ved falder i min smag. Jeg er
ikke specielt imponeret af hans fortolkning af f.eks. Vivaldis 4 årstider
- men her er smag og behag jo også forskellig.
Jeg er derfor meget enig i kommentaren/håbet om, at musikken før eller
siden vinder over fordommene.
mvh
Morten