> hvilket kemikalie bruger de til at lave
> smelteost.
E339: Natriumfosfater
> Hvilke smagsstof er det der gir grøn alpe
> den smag..
Hvis man skal tro på hvad Arla skriver, så er det grøn alpekløver:
· http://arla.dk/Produkter/Brands/BUKO/buko-alpeost-40/
Mvh,
--
Klaus Alexander Seistrup
http://klaus.seistrup.dk/
Uhm !!! Grøn alpeost på smørtyve er noget af det bedste vi ved her i
familien. Det har været en delikatesse her hos os i rigtig mange år.
Jeg ved ikke hvad osten bliver lavet af, men jeg ved at det er grøn
alpekløver der giver den skønne smag. :-)
--
Venlig hilsen Tove :-)
Beware of people who dislike cats
> grøn alpekløver:
Det korrekte navn er nok nærmere Blå Stenkløver (Trigonella caerulea
(L.) Ser.):
· http://de.wikipedia.org/wiki/Schabziegerklee
· http://de.wikipedia.org/wiki/Schabziger
> Uhm !!! Grøn alpeost på smørtyve er noget af det bedste vi ved her i
> familien. Det har været en delikatesse her hos os i rigtig mange år.
Grøn alpe er en mærkelig en, min kone elsker den, jeg og alle
andre hader den så tilgengæld.
I tredserne og halvfjerdserne hvor osteborde med smørtyve
og Buko ost i små trekanter var moderne, ja der kunne man
altid regne med at de to alpe oste i hver pakning, ja de var
tilbage når festen var slut :)
--
Mvh
Max
Og jeg kan spise den uden noget tilbehør. Mums.
/Torben
> Klaus og Tove - det er for vildt i ved sådan noget.;o)
Jeg vil gerne have lov til at sige til mit forsvar at jeg intet
anede om grøn alpeost før du stillede spørgsmålet. Jeg ved ikke
engang hvordan osten smager (men det har jeg så fået lyst til at
prøve nu, omend jeg hellere vil smage den originale Schabziger).
> Så er det måske lidt tarveligt at teste jer yderligere,
> i sku vel ikke vide hvor jeg kan købe de ingredienser.
Google fortæller at man kan købe Blå Bukkehorn, som den åbenbart
osse hedder (det passer osse med det engelske navn fenugreek),
hos fx
· http://fuglebjerggaard.dk/netbutik/blaa-bukkehorn-brotklee-oeko-p-832.html
Mon ikke Linde ved hvor man kan få fat i E339?
Bliver vi budt til Zigerbrüt? :)
> Uhm !!! Grøn alpeost på smørtyve er noget af det bedste vi ved her i
> familien. Det har været en delikatesse her hos os i rigtig mange år.
>
> Jeg ved ikke hvad osten bliver lavet af, men jeg ved at det er grøn
> alpekløver der giver den skønne smag. :-)
>
Hver sin lyst. Bare tanken om grøn alpe giver mig kvalme :-)
--
mvh/Preben
> I tredserne og halvfjerdserne hvor osteborde med smørtyve
> og Buko ost i små trekanter var moderne, ja der kunne man
> altid regne med at de to alpe oste i hver pakning, ja de var
> tilbage når festen var slut :)
Ja, det samme som smørrebrød med Italiensk Salat.
--
mvh/Preben
Så kan du få en rejeost istedet :-)
/Torben
> Så kan du få en rejeost istedet :-)
>
> /Torben
Tak. Er det dem, hvor man af og til kan være heldig at finde en mærkelig
lyserød klump?
--
mvh/Preben
Hej Max.
Ja, det er godt nok mærkeligt så forskellig smag vi mennesker har.
Der var ikke nogen alpeost tilbage, når vi og børnene forlod frokostbordet.
Vi kunne alle lide den.
Der er så lidt forskel på Buko grøn alpeost fra dengang til nu. Den er en
del blegere i farven, men jeg synes at smagen er helt den samme. Det skyldes
nok at der tidligere måske har været tilsat farve ud over den farve som
kløveren gav. Der er jo så mange farvestoffer der efterhånden er forbudte.
M.h.t. smag, så er der ikke ti vilde heste der har kunnet få mine (nu
voksne) børn til at spise roquefort (min mand og jeg elsker det), men de har
aldrig haft noget imod at jeg kommer roquefort i sovsen når jeg laver
forloren hare. Selv børnebørnene elsker den sovs med ost og ribsgele, det er
da også den rene mums. :-)
Desværre Max. Det aner jeg ikke noget som helst om, jeg har altid købt det
færdige produkt. Jeg er derimod sikker på, at Seistrup ved det. Han ved
rigtig meget om den slags ting. Måske ved Emil det også, han er jo
overordentlig klog på mad.
De omtatle oste er vel ikke smeltede, men snarere oprørt med et eller
andet cremet for at opnå konsistensen?
Hvis de havde været smeltede, ville de vel efter afkøling atter havet
opnået ostefasthed.
finn
På engelsk kalder de det processed cheese eller
cheese spread. Det er en kemisk process der får
almindelig ost til at flyde, så vidt jeg har
forstået det. ;o)-max-
Det er skrækkeligt at se i udlandske supermarkeder disse smelteoste som
repræsentanter for "Dansk Ost". Det er mere eller mindre kunstige fast food
produkter, som slet ikke kan sammenlignes med god dansk ost.
Mvh
Aksel
Her må jeg desværre melde pas...det er ikke lige en kemi jeg er stødt på så
ofte(hmm overhovedet:-). Der er dog alternativer, se cykelsmedens post
ovenfor.
Mvh
Linde
> Det er skrækkeligt at se i udlandske supermarkeder disse smelteoste
> som repræsentanter for "Dansk Ost". Det er mere eller mindre kunstige
> fast food produkter, som slet ikke kan sammenlignes med god dansk ost.
Nu har BUKO ost været en del af dansk ostetradition i over 50 år,
så det må vel betragtes som "god dansk ost" uanset hvad man
ellers mener om det.
--
Mvh Max
Smelteost har jo det ry med at være opfej fra gulvet, halvrådden ost
osv...lidt misvisende, men ikke uden et gran af sandhed. En smelteost kommer
ikke til at smage godt ved at bruge oste, der ikke smager eller lugter godt,
så det giver sig selv. Derimod kan man godt bruge oste med skader, angrebne
eller snavsede oste(afhænger naturligvis af graden).
Det vigtige er, at man tilsætter smeltesaltene inden opvarmningen, for uden
dem får man kun den ost vi kender fra toast og lignende, hvor der trænger
vand og fedt ud. Hemmeligheden ligger i, at saltene binder det calcium i
osten, der holder proteinmolekylerne sammen. Derved får man en jævn ost, for
de frie proteinmolekyler virker emulgerende på fedtet.
Det er en voldsom proces, at fremstille smelteost. Der skal røres igennem,
og opvarmes for fuld hammer imens. Som smeltesalt kan anvendes de før nævnte
E339, natriumfosfater, i passende renhed. Et alternativ er natriumcitrat,
også i passende renhed...og ikke for meget, da det er et kraftigt
laksativ:-). Det kunne være et spændende projekt, der dog kræver en del
tungere grej...men så kan man jo også helt selv bestemme, hvor mange rejer
der skal i, hvis man er træt af de to pr. 100 gram fra Buko...
Mvh
Linde
> I forlængelse af tidligere tråd, har det slået mig:
>
> De omtatle oste er vel ikke smeltede, men snarere oprørt med
> et eller andet cremet for at opnå konsistensen? [...]
Du skal næsten have opslaget om smelteost
fra Dansk Husmoderleksikon (1954):
*Smelteost*, en nærmest blød, temmelig fed
Ost med tæt Struktur og som Regel ret mild
Smag. Smelteost fremstilles af mislykkede,
faste Løbeoste, som findeles, æltes med
Kærnemælk eller Natriumcitrat, smeltes og
fyldes i Forme. Smelteost fremstilles i smaa
trekantede Stykker med en Vægt paa 35-40 g
eller i brødformede Oste paa indtil 2 kg.
Smelteost pakkes i Staniol og Omslagspapir,
evt. i Papæske eller Karton og mærkes med
Navn, Fedtindhold, maksimalt Vandindhold,
Vægt samt Mejeriets Nr. Smelteost har paa
det nærmeste samme Næringsværdi som
halvfed Løbeost (s. d.). (Se desuden Ost og
Fødemidlernes ernæringsmæssige Værdi).
Kvaliteten er som Regel god, men Prisen høj.
F.D.
--
Herluf :·)
Hvor skader/det angrebne/snavset selvfølgelig fjernes...
>
>
> Nu har BUKO ost været en del af dansk ostetradition i over 50 år,
> så det må vel betragtes som "god dansk ost" uanset hvad man
> ellers mener om det.
>
> --
> Mvh Max
Uenig!!
Uanset hvor længe Buko har været på markedet, er det et biprodukt som fysisk
og smagsmæssigt ligger langt fra traditionel dansk osteproduktion. Det er
foruroligende at læse andre indlæg, som svømmer over af begejstring for
smelteoste - denne voksagtige, fedtede substans, som klistrer sig fast i
ganen. Den er kun for folk, der ikke værdsætter god ost.
Mvh
Aksel
Ost er sku mange forskellige ting. Desværre er min
goe ostehandler i Holmbladsgade der ikke længere,
men hun havde oste der fik tårerne til at trille,
det var en fornøjelse at komme hjem efter en længere
rejse og få noget stærk ost. Men ind imellem kan en
grøn alpe smelte altså være lige det der skal til.
Jeg er langtfra oste ekspert, men fra toppen og ned
vil jeg placere dansk gammel ost, italiensk gorgonzola,
dansk blå, italiensk regiano, schweizisk emmenthaler,
italiensk bel paese, og så er der flere hundrede andre
fremragende oste, en indisk frisk ost med masala, en
god feta, det er mange år siden jeg har fået en gauda
jeg brød mig om, chedda tænder jeg sjældent på, en god
ged, og dem er der mange af aner ikke hva de hedder,
de kan også få mig til at læne mig ind over bordet.
Min datter insisterede på at jeg prøvede en typisk
svensk, kan ikke huske navnet, men den skal man vel
bare lære at holde af, jeg ku ikke lige smage fidusen.
Jazz festival i Montreux og en gang oste fondue så
smiler man resten af livet. Så bare fordi jeg også
godt kan li smelte alpe, skal du ikke have søvnløse
nætter.
En venlig dame gav mig dette link til østriske oste:
http://www.kaesewelten.at/Sitemap/
Der er noget at gå i gang med.. ;o)-max-
Ja men så tro du bare det.
Det er smagen ved grøn alpe jeg kan lide.
Og ellers elsker jeg rigtig god ost.
:-)
/Torben
>Den de laver i dag forekommer mig at være
>meget mildere end tidligere, måske man kunne
>købe urten og selv justere smagen. ;o)-max-
Vore sanseorganer mister evnerne med alderen. Derfor foretrækker mange
ældre mennesker salte og stærkt krydrede madvarer.
Det, som vi kalder smagsoplevelsen, er sammensat af smag, duft,
konsistens, farve og en hel del andre ting.
Alpeosten er blevet skiddenbrun efter at det tidligere anvendte
farvestof blev forbudt. Det kan du selv gøre noget ved ved at tilsætte
klorofyl.
Det fremstilles således:
Porertoppe (eller andet næsten smagsneutralt grønt) hakkes groft,
blendes med lidt vand, sigt de grove stykker fra, og filtrer den
letflydende del gennem et kaffefilter.
Det grønne klorofyl skrabes fra filteret og blandes i osten så hatten
og farven passer. Det filtrerede vand bruges til andet (bagning,
suppe, sovs m.v.). Klorofylen kan også bruges til farvning af
kartoffelmos, brød eller andet, da det er ret smagsneutralt.
Smagsforstærkere tilsættes (salt, sukker, umani eller andet).
Herefter bør du kunne genopleve barndommens smag af den grønne
alpeost, for tilsætningen af den pulveriserede, tørrede blå stenkløver
er uændret.
Velbekomme.
m.v.h. Emil