Hej
100 g. mandler (du må selv bestemme om det er med eller uden skal)
100 g. sukker
2 spsk vand
evt. lidt kanel
Put det hele på panden og varm op, husk at røre i det en gang i mellem.
God jul
Majken
> evt. lidt kanel
Er jeg den eneste, der er uhyre ked af, at alle pludselig putter kanel i
de brændte mandler? Jeg kunne så godt lide dem før i tiden, men gider
ikke ha' kanel på..
Mvh
Kevin Edelvang
NEJ!
Det er da en uskik: Skidt for sig og kanel for sig :-)
Hilsen Inger
>>
>> Er jeg den eneste, der er uhyre ked af, at alle pludselig putter kanel i
>> de brændte mandler?
>
> NEJ!
Så nu vil jeg ud og afprøve denne opskrift, jeg har haft liggende længe, men
aldrig brugt:
Brændte mandler
200 g mandler, gerne med skal
200 g sukker
1 dl vand
1 tsk. eddike
1 spsk. smør
Vand, sukker, eddike og mandler bringes i kog, og når vandet er ved at være
kogt væk, tilsættes smørret.
Mandlerne ristes i en gryde til de er gyldenbrune.
Hældes ud på bagepapir og skilles straks, da de ellers klæber
sammen. Mandlerne er mest delikate mens de er lune.
Perfekte!
Der er rigeligt sukkermasse - passer måske til 300 g mandler.
Tips: Det ville være nemmere at fordele mandlerne, hvis bagepladen var
varm - de klæber lynhurtigt sammen.
Hilsen Inger
125 g mandler med skal
125 g sukker
3/4 dl vand
Alle 3 ting blandes i en tykbundet gryde.
Bringes i kog.
Rør ofte.
Bliver gråt og varmen dæmpes.
Sukkeret smelter og gør mandlerne blanke.
Hældes ud på bagepapir og pilles straks fra hinanden med 2 gafler.
Når de er kolde, gemmes de i en dåse.
½ delen af den færdige blanding sendes til mig ;-)
Venlig hilsen Lise
Hej
Jeg vil give dig ret, jeg har aldrig lavet dem med kanel, men det ku være
der er en der gemmer sig derude der kan :-)
Mvh
Majken