Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Er surdej levende?

4 views
Skip to first unread message

Klaus Alexander Seistrup

unread,
Feb 1, 2020, 8:31:34 AM2/1/20
to
Er det som forbruger rimeligt at forvente at et produkt der
sælges under et navn hvori der indgår ‘surdej’ indeholder
levende mikroorganismer?

Tørsleffs har to produkter hvor ordet ‘surdej’ fremgår af
produktnavnet: flydende rug-surdej¹ og flydende spelt-surdej².

Beskrivelsen af begge lyder ens:

»Vores økologiske flydende ${MELTYPE}-surdej – uden
hævemiddel – gør det muligt at fremstille nemt
og lækkert brød med den karakteristiske smag af
surdej.«

Rugsurdejen indeholder angiveligt

Vand, rugmel-produkter (rug), brun eddike,
surhedsregulerende middel: mælkesyre.

Spelt-surdejen indeholder angiveligt

Vand, hvedemels-produkter (hvede),
starter-kultur, cognac eddike, salt.

Som mangeårig bruger af surdej til bagning, undrede jeg mig over
at poserne med flydende surdej kan stå på hylden i supermarkedet
uden at eksplodere, så jeg skrev til Tørsleffs' kundeservice og
spurgte om deres flydende surdeje er levende. Svaret lød:

»Tørsleffs flydende surdeje er ikke “levende”, hvorfor
der skal tilsættes hævemiddel. De giver smagen af
surdej til bagværk.«

Jeg synes det er vildledende at bruge ordet ‘surdej’ i et produkt-
navn uden at gøre opmærksom på at der ikke er tale om surdej i
gængs forstand. Som minimum burde Tørsleffs have skrevet at der
ikke er levende organismer i surdejen, eller at der er tale om fx
steriliseret surdej, men at det udelukkende giver smag til brødet,
men i bund og grund synes jeg at ordet ‘surdej’ i produktnavnet
giver anledning til at tro at der er tale om ægte surdej.

Jeg kan forestille mig flere grunde til at de skriver at det skal
tilsættes gær, uden at den oplysning gør at jeg bør indse at det
ikke er surdej jeg har med at gøre.

Hvad synes I?

----
1. https://www.torsleffs.dk/produkter/flydende-rug-surdej/
2. https://www.torsleffs.dk/produkter/flydende-spelt-surdej/
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
0 new messages