Erik Olsen skrev:
> Næh, når folk ikke kan beskrive præcis hvad de
> har brug for, får de svar i øst og vest.
Her fra syd;o)
Hvem kunne vide at der ikke var tale om en standard
rapsolieflaske?
Jeg hælder aldrig noget over på andre beholdere, så
kan jeg hele tiden se hvad det er, og samtidig holde
øje med udløbsdatoen.
Udløbsdatoen for rapsolie er måske ikke så vigtig,
da den normalt bliver varmet op til ukendelighed, men
for andre produkter er det er vigtig ting.
Husker specielt at få serveret kammerjunkere, der var
flere år gamle, til koldskål, fordi det var mere smart at
opbevare dem i en Tupperware-beholder end i den
originale pose, hvor man kan tjekke datoen for
holdbarheden.
Vi har et ældre hus med spisekammer og en lem i
gulvet til 8m2 kælder, som vi ikke bruger så meget.
Spisekammeret er fyldt med tilbud, er der tilbud på
pasta, Kippers, dåsebønner og meget andet til halv
pris, bliver det købt ind, og noget af det glemmer vi
altså - så bliver der ryddet ud i det om foråret.
Sådan et spisekammer kan også være til inspiration
for en, når man ikke lige når at handle ind til
aftensmaden, så finder man et par kyllingebryster i
fryseren, et par dåser et-eller-andet i spisekammeret,
nogle halvgamle gulerødder i køleskabsskuffen, og
får alligevel kreeret et lækker ret ud af det - ikke at
forglemme de friske krydderurter fra bedet i haven.
Sådan er det ofte her - her er hitte-på-som-heden stor,
til stor glæde for familjen.