Bibliotek, procent (og promille?)
M Haugen
Dette er klippet direkte fra Folketingets behandling av Forslag til lov om
biblioteksvirksomhed:
Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti): Med hensyn til, hvem der bruger
bibliotekerne, vil jeg sige, at jeg står her med en opgørelse, som
Kulturministeriet selv har lavet, og den viser altså, at ca. 66 pct. af den
danske befolkning aldrig nogen sinde bruger bibliotekerne.
Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Og det er heller ikke rigtigt,
at 66 pct. af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Det er sådan, at
omkring 70 pct. af danskerne bruger biblioteket med jævne mellemrum.
Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti): --- jeg står her med en udskrift fra en
kilde --- som ministeren selv har udgivet. ---- og dér står, at 39 pct. af
den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30
pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt
over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen ---
så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen,
og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?
Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Vi skal nok ikke begynde at
undervise hinanden i den store regnekunst her.
-----
Og i danskere griner af os nordmænd?
God jul fra Morten Haugen, bibliotekar
Peter Knutsen
M Haugen wrote:
>
> Fra en Folketingsdebatt, 16. november 1999.
>
> Dette er klippet direkte fra Folketingets behandling av Forslag til lov om
> biblioteksvirksomhed:
> Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti): Med hensyn til, hvem der bruger
[snip en politiker fra Dansk Folkeparti kvajer sig]
Der har tidligere været postet indslag om Aase D. Madsens udsagn i
news:dk.politik , og en af skribenterne i gruppen har endda inkor-
poreret Aases replik i sin signature.
> -----
> Og i danskere griner af os nordmænd?
Nej, jeg griner aldrig af nordmænd, jeg er selv halvt norsk.
> God jul fra Morten Haugen, bibliotekar
I lige måde. I har forhåbentlig ikke noget der svarer til DF, oppe
i Norge?
--
Peter Knutsen
Horsevad
M Haugen wrote:
> Aase D. Madsen (Dansk Folkeparti): --- jeg står her med en udskrift fra en
> kilde --- som ministeren selv har udgivet. ---- og dér står, at 39 pct. af
> den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30
> pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt
> over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen ---
> så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen,
> og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?
Du glemte da den allerbedste del:
"Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen - *det skal man være lidt forsigtig
med, men på det her område tør jeg godt* - så giver 39 pct. af mændene og 30
pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg
fejl?"
> -----
> Og i danskere griner af os nordmænd?
Nej, men vi griner af Dansk Folkeparti!
--
Horsevad
S.O. Fisteri
lægge stemmer sammen.
Gad vide hvad der ville ske hvis Åse fik en ansvarsfuld opgave, Det ville
gøre år 2000 problemet til en bagatel!
Måske kan man tale om Åse-problematikken? Vil det give nogle konsulentjob?
M Haugen <orl...@online.no> skrev i en
nyhedsmeddelelse:O3p84.1873$sH....@news1.online.no...
> Fra en Folketingsdebatt, 16. november 1999.
>
>
villy
undersøges om det er en vandrehistorie eller det er alvor. har vi den slags
siddende i tinget?
Peter Knutsen
"S.O. Fisteri" wrote:
>
> Underligt nok har politikerne som regel ikke besvær med at tælle til 173 og
> lægge stemmer sammen.
De behøver kun at kunne tælle til 90.
--
Peter Knutsen
Christian Winther Bech
> så er det måske sand? da jeg læste om troede jeg at det ver en spøg. kan det
> undersøges om det er en vandrehistorie eller det er alvor. har vi den slags
> siddende i tinget?
Hun er desværre særdeles ægte. Jeg læste hendes udtalelse på
folketingets hjemmeside i et referat. Prøv også at se, om du kan finde
hendes præsentationsside på Dansk Folkepartis hjemmeside. Der er en
beskrivelse af hendes karriereforløb - bl.a. at hun har beskæftiget sig
mest med revision!
--
Christian
Uffe Holst
In an article of 23 Dec 1999 villy wrote:
> så er det måske sand? da jeg læste om troede jeg at det ver en spøg. kan
> det undersøges om det er en vandrehistorie eller det er alvor. har vi
> den slags siddende i tinget?
Den er vist god nok. Og det er vel ikke værre end at de idiotiske
århusianeere stemte han idioten ind for et par år siden. Der kræves jo
reelt ikke nogen faglige kvalifikationer for at komme i folketinget - blot
du kan overbevise tilstrækkelig mange til at stemme på dig.
Og det har vist snart ikke så meget at gøre med litteratur det her, så det
er nok bedst snart at finde en mere velegnet gruppe til formålet.
Uddraget fra debatten skulle kunne læses i sin helhed på følgende URL:
<http://www.folketinget.dk/samling/19991/salen/l78%5Fbeh1%5F17%5F7%5F%28nb%29.htm>
--
Uffe Holst
Lars Jacobsen
>Der kræves jo
>reelt ikke nogen faglige kvalifikationer for at komme i folketinget - blot
>du kan overbevise tilstrækkelig mange til at stemme på dig.
Må jeg i den forbindele anbefale en bog om verden før den gik af lave ?
Det drejer sig om "Konseilspræsidenten - Jacob Brønnum Scavenius Estrup"
af Ditlev Tamm (Gyldendal 1996). Det er simpelthen et rigtigt godt stykke
Danmarkshistorie om provisorietiden og den periode der måske var allermest
betydende for Danmarks udvikling. Bogen tager udgangspunkt i Estrups liv
og levned, men fortæller samtidig om den forfatningskamp der udspillede
sig næsten konstant fra 1849 og frem mod 1901 (systemskiftet) for at ende
med Estrups død i 1913. Krigene i 1848 og 1864 berettes der også om - og
ikke mindst den rolle som Danmarks spæde demokrati selv spillede - selv må
jeg jo nok erkende at efter jeg har suppleret med en biografi om Bismarck
så står historien om det lille uskyldige land ikke længere til troende.
Tamm formår at fremstille Estrup som en kæmpe, et menneske og som
statsminister - men bogen viser også hvordan det foregår når det er
"rigets bedste mænd" der styrer det med hård hånd. Så vil jeg egentligt
hellere have en Aase Madsen eller to hvis det er prisen for et liberalt
demokrati (bemærk venligst: ikke liberalitisk :-)
Mvh.
Lars Jacobsen
- der ser frem til at give og modtage boggaver i aften.
Horsevad
> Og det har vist snart ikke så meget at gøre med litteratur det her, så det
> er nok bedst snart at finde en mere velegnet gruppe til formålet.
>
Helt enig. Men kunne det ikke forsvares ved at sige, at vi diskuterer årets vittighed
:-)
--
Horsevad
perve
Peter Knutsen <pe...@knutsen.dk> skrev i artiklen
<386299C5...@knutsen.dk>...
>
>
> "S.O. Fisteri" wrote:
> >
> > Underligt nok har politikerne som regel ikke besvær med at tælle til
173 og
> > lægge stemmer sammen.
Hvorfor skulle de egentlig tælle til 173? Der er 179 medlemmer i
Folketinget.
men det mest ærgerlige ved hele historien er nu, at kulturministeren ikke
var rap nok til at svare, at der jo så må være op imod 150 procent af
befolkningen, der bruger bebliotekerne - hvis man benytter Åses regnemetode
altså :-)
Per V.
>
Torben R. Jensen
Med fare for 'off topic'!
<snip>
> ikke mindst den rolle som Danmarks spæde demokrati selv spillede - selv må
> jeg jo nok erkende at efter jeg har suppleret med en biografi om Bismarck
> så står historien om det lille uskyldige land ikke længere til troende.
Kort; hvad går det nærmere ud på? Jeg stødte på Bismarck og bl.a.
Sejrsmonumentet for sejren over danskerne og franskmændene under et besøg i
Berlin og finder hans person meget interessant. Det var mit indtryk at det
suverænt var preusserne, der styrede begivenhederne efter 1864. Tyskerne
betragtede selv perioden for en storhedstid for tysk diplomati. Ja, den var
nærmest genial. Måske er jeg fejl orienteret?
/Torben
Lars Jacobsen
>Kort; hvad går det nærmere ud på? Jeg stødte på Bismarck og bl.a.
>Sejrsmonumentet for sejren over danskerne og franskmændene under et besøg
>i
>Berlin og finder hans person meget interessant. Det var mit indtryk at det
>suverænt var preusserne, der styrede begivenhederne efter 1864. Tyskerne
>betragtede selv perioden for en storhedstid for tysk diplomati. Ja, den
>var
>nærmest genial. Måske er jeg fejl orienteret?
For en god ordens skyld lige her referencen til Bismarck biografien:
"Bismarck" af A. J. P. Taylor, Forum 1997, 275 sider.
Angående dit spørgsmål så skal jeg lige prøve at svare kort (så meget
off-topic er indholdet i bøger heller ikke):
Ifølge Tamms Estrup-bog (p. 127ff) var det spæde danske demokrati særdeles
nationalitisk og dette specielt de stærke godsejerinteresser. Derfor
insistere disse interesser på at oprette den såkaldte "novemberforfatning"
(18. november 1863) der omfatter både Danmark og Slesvig. Dette sker på
trods af at det er en direkte provokation over for Tyskland der har
advaret mod sådanne skidt, og på trods af at England og Frankrig har
advaret Danmark om at man ville ende med at stå alene i en sådan krig og
derfor burde trække forfatningen tilbage.
Nu kan man selvfølgelig hævde at et hvilket som helst land har ret til at
ændre sin forfatning, men tager man Tysklands (el. rettere Bismarcks)
holdning ind i sagen synes jeg at man kan overveje om ikke Estrup og det
danske demokrati var udemærket klar over at dette kunne føre til en krig -
og dette underbygges ifølge Tamm af at Estrup i et privat brev allerede i
1858 understreger det vigtige i at få flere godsejere i Rigsdagen "thi de
er patriotiske, når det er spørgsmålet om krig":
Hvad angår storhedstiden i det tyske dimplomati skal du næsten læse
Bismarck biografien. Har har Taylor mange sjove betragtninger med, bla. at
Bismarck kunne bryde ud i tårer når Preussens svage konger ikke ville det
samme som ham - og som regel lykkedes det ham at få sin vilje. Det er et
stykke tid siden jeg læste begge bøger, men med hensyn til Bismarck så var
det min opfattelsen at han ikke aktivt opsøgte krig (f.eks. med Danmark),
men at han - når chancen var der - nådestløst benyttede sig af krigen til
at styrke Preussens position og samle Tyskland.
Det var mine 25 ører på det området :-)
Mvh.
Lars Jacobsen
Robert Piil
[....]
>men det mest ærgerlige ved hele historien er nu, at kulturministeren ikke
>var rap nok til at svare, at der jo så må være op imod 150 procent af
>befolkningen, der bruger bebliotekerne - hvis man benytter Åses regnemetode
>altså :-)
Hendes svar var da ganske udmærket.
--
Pas godt på dig selv - og dine omgivelser
Robert Piil
Slægtsforskning og havfiskeri <URL: http://www.image.dk/~rpiil/ >
Skak <URL: http://www.wiktor.dk/~stribskak/ >
perve
Robert Piil <pi...@nospam.dk> skrev i artiklen
<GgRxOAGsUUgu8=8LXi3Ln...@newstest.image.dk>...
> perve skrev:
>
> [....]
> >men det mest ærgerlige ved hele historien er nu, at kulturministeren
ikke
> >var rap nok til at svare, at der jo så må være op imod 150 procent af
> >befolkningen, der bruger bebliotekerne - hvis man benytter Åses
regnemetode
> >altså :-)
>
> Hendes svar var da ganske udmærket.
>
> --
Ja, men det andet havde været sjovere!
Per V.