Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

blinkende lygter

171 views
Skip to first unread message

Kasper Borup

unread,
Nov 20, 2002, 12:25:20 PM11/20/02
to
Hejsa
Jeg skal lave en analyse af "blinkende lygter" Instrueret af Anders Thomas
Jensen

Jeg har nogle spørgsmål som jeg gerne ville have lidt hjælp til!

1. Hvad er meningen med de "runde" vinduer og hvilke paralleller kan der
drages.

2. knytter de 4 hovedpersoner sig til hver deres faderfigur (som voksne)

3. Hvilke relationer har digtet " Blinkende lygter" til filmen eller omvendt
:)

På forhånd tak

Peter Lind

unread,
Nov 21, 2002, 4:17:13 PM11/21/02
to

"Kasper Borup" <bo...@zunsoft.dk> skrev

> Hejsa
> Jeg skal lave en analyse af "blinkende lygter" Instrueret af Anders Thomas
> Jensen

Og skrevet af ham - forfatteren er vel vigtig, nu det her er en
litteratur-gruppe, og ikke en film-gruppe.

> Jeg har nogle spørgsmål som jeg gerne ville have lidt hjælp til!
>
> 1. Hvad er meningen med de "runde" vinduer og hvilke paralleller kan der
> drages.

Min egen (vores filmgruppes) fortolkning er at de runde vinduer først og
fremmest symboliserer vejen til friheden. På samme måde som de højt
placerede vinduer med lysstråler i bl.a. Blade Runner.
Det at de er runde giver en fornemmelse af en tunnel - en vej til friheden -
men korset igennem dem, fungerer som tremmer, noget der spærrer adgangen til
friheden, et fængsel...

> 2. knytter de 4 hovedpersoner sig til hver deres faderfigur (som voksne)

Nej. Arne (Mads Mikkelsen) knytter sig til Alfred (Ole Thestrup) og Peter
(Ulrich Thomsen) knytter sig til Carl (Fritz Helmut). Men Torkild (Søren
Pilmark) betragter sig selv mere som en far for de øvrige, og Stefan
(Nikolaj Lie Kaas) arbejder på at bygge sin egen familie op med Hanne (Sofie
Graabøl)...

> 3. Hvilke relationer har digtet " Blinkende lygter" til filmen eller
omvendt :)

I barndommens lange og dunkle nat
brænder små blinkende lygter
som spor af erindringen efterladt
mens hjertet fryser og flygter
og en eller anden kommer dig nær
men kan aldrig nå dig
for dit liv har du efterladt under lygternes skær
og ingen skal siden hen nå dig

Det er vel rimelig selvforklarende - barndommens dårlige erindringer har sat
sig fast som små blinkende lygter (tænk juledekorationer i denne tid), og
hvis man lever sit liv i ly af de dårlige minder, istedet for at bryde op og
begynde på noget nyt, så ender man med at lukke af for alle andre mennesker.

Det er ihvertfald min umiddelbare tolkning, hvis jeg tager fejl, så er det
dig der dumper...

mvh
Peter Lind

0 new messages