Metaforer- en knude?
Line
Jeg sidder og bøvler med noget metaforteori og vil gerne vide, hvordan I
behandler metaforer.
Foreløbig er jeg selv nået til at definere en metafor som et billedligt
ord, der påpeger lighed med en forskel. Eksempelvis: Hendes hånd kom gennem
luften som et øksehug.
Dette kan deles op i betydningsfelter: Håndens bevægelse vs. øksehuggets.
og Hånd vs. økse.Derved påpeges lighederne og modsætningerne.
Gode forslag modtages til videre arbejde med dette sproglige fænomen.
Jacob Siewertsen
Line wrote in message <01be4ee9$91da4560$7d32f9c3@line>...
Hej Line
Puh ha hva´!!! Jeg ville definere metaforen som et overført billedligt
udtryk.
Metaforen sammenbringer 2 områder som normalt er helt adskilt, et eksempel
fra den franske digter
Charles Baudelaire som jeg selv arbejder med :
" Les Fleurs du mal " ( syndens blomster )
hvor Les Fleurs er konkret sanseligt, og du mal er et abstakt intellektuelt
betydningsområde.
Man får et poetisk billede frem af 2 forskellige ord.
Et andet ex. er " Les forêts de symboles" ( Symbolernes skov ) hvor skoven
er sanselig og symbolerne er et sprogligt begreb.
En metonymie derimod er et billede hvor genstanden ikke nævnes ved eget navn
men ved et associations ord
ex. " Flammerne ødelagde byen " - hvor flammerne står for branden.
Jeg kan anbefale dig at læse Kirsten Rask : Stilistik & Morten Nøjgaard :
Det litterære værk.
Håber at du kan bruge ovenstående til noget
Venlig Hilsen Grith
Kristensen
Ole Pedersen
Det lader til, at du er studerende ved Odense Universitet. - Jeg vil mene, at
Odense-professoren Jørgen Dines Johansen må være uofficiel Danmarksmester i
metaforteori.
Det er ellers ikke så lidt af et emne, du har antaget. - Jeg kender ikke noget
sprog- og/eller litteraturvidenskabeligt emne, der er flere vitaminer i.
I øvrigt synes jeg det er en lidt grumset metafor, du anfører: "Hendes hånd kom
gennem luften som et øksehug.". Her er klart markeret en ren sammenligning
("som et").
Ellers synes jeg, at udgangspunktet med forskellige "betydningsfelter" lover
godt. Der ér vel tage om en slags semantisk kortslutning mellem ellers
uforenelige betydninger?
God fornøjelse
Kan man senere få fat i et eksemplar af bøvlingsresultatet?
mvh
oleped
Line skrev:
Hanne Tværmose
> Kære Line
> Det lader til, at du er studerende ved Odense Universitet. - Jeg vil mene, at
> Odense-professoren Jørgen Dines Johansen må være uofficiel Danmarksmester i
> metaforteori.
>
Hov-hov. Du har vist aldrig hørt om Jens Peter Lund Nielsen fra Institut
for Litteraturhistorie i Århus. Hans tekstanalyse-forelæsninger - i
folkemunde kaldet "Jagten på Metaforen" - er uovertrufne. Desværre er
han også metafor-hader, hvilket man selvfølgelig kan få nogle
interessante dikussioner ud af.
-Men: En entydig definition på metaforen får man ikke sådan lige
(personligt er jeg blot blevet endnu mere forvirret over begrebet, efter
jeg er begyndt at følge faget "Metaforteori" - dog af en anden
underviser på instituttet, som i øvrigt er metafor-tilhænger). Det
kommer an på, hvliken tradition, man vil definere den ud fra.
Jeg tror nok (så vidt jeg mindes at kunne huske) at Roman Jakobson
definerede metaforen som en bjergvandrer, mens metonymien (som dens
modpol) kan defineres som en slettevandrer.Det er et meget godt
...billede på sammenhængen.
Altså: en umiddelbar vilkårlig sammenhæng mellem metaforens to dele
(mens metonymien jo er baseret på nærhedsprincippet). - Men det var bare
Romans teori...
Hilsen Hanne :-)
Jakob Bruhns
> Hej alle
> Jeg sidder og bøvler med noget metaforteori og vil gerne vide, hvordan I
> behandler metaforer.
>
> Foreløbig er jeg selv nået til at definere en metafor som et billedligt
> ord, der påpeger lighed med en forskel. Eksempelvis: Hendes hånd kom gennem
> luften som et øksehug.
Jeg fik i sin tid forklaret det på denne måde: Der er (i hvert fald) to
typer af sammenligninger.
Simili: En sammenligning som indeholder "som" eller "der", f.eks. "Det
regnede som om himlen græd og tårene løb i rendestenen..."
Metafor: En sammenligning som /ikke/ indeholder "som eller "der", f.eks.
"Himlens tårer flød i rendestenen..."
Metaforen kan derfor regnes som et mere avanceret sprogligt udtryk end
similien.
Mvh.
--
Jakob Bruhns, <URL: http://www.bruhns.dk/>
Ole Pedersen
om ham. - Det/han lyder spændende. Findes de forelæsninger på skrift?
Og så lige for the record: Han er ikke "metafor-hader", hvis han overhovedet ved,
hvad han snakker om. - Ligesom man heller ikke pr. kategori kan være "hader" af
regn, dyr eller fx sorthårede kvinder.
> -Men: En entydig definition på metaforen får man ikke sådan lige
> (personligt er jeg blot blevet endnu mere forvirret over begrebet, efter
> jeg er begyndt at følge faget "Metaforteori" - dog af en anden
> underviser på instituttet, som i øvrigt er metafor-tilhænger). Det
> kommer an på, hvliken tradition, man vil definere den ud fra.
Jeg tror - er det i orden, at jeg prøver at diskutere lidt? - at det at forstå
metaforik er ensbetydende med at undlade at definere "en metafor" - at fastholde
forvirringen og anerkende, at ordet semantisk lever som Rifbjergs berømte stykke
badesæbe: Det er ikke for fastholdere. Det smutter ad helvede til, hvis man prøver
at holde det (for?) fast.Roman Jakobson havde sgu fat i noget af det rigtige, når
han definerede "en metafor" ved en (anden) metafor. - At hans metaforik forekommer
mig lidt tynd er en anden sag.
mvh oleped
Tinka
> Metaforen kan derfor regnes som et mere avanceret sprogligt udtryk end
> similien.
>
> Mvh.
> --
> Jakob Bruhns, <URL: http://www.bruhns.dk/>
Det kommer ganske an på similiens bestanddele - tenor & vehicle. De fleste
metaforer er mere avancerede end similier, men man kan fremtrække et eksempel
som: "..When the evening is stretched out against the sky like a patient
etherized upon a table.." (fra TS Eliots "The Love Song of J. Alfred Prufrock").
Her fordres der lighed ('similiarity') mellem de to led, men som det nok ses, er
det *meget* svært at få de to billed-led til at hænge sammen. Her kan man tale om
en avanceret similie, der fordrer en del af læseren. Hvad en sådan similie så kan
betyde i fortolkningen af et digt eller en anden tekst - tja, det er jo så en
helt anden historie.
Tinka
Andreas Stokke
Hanne Tværmose skrev i meddelelsen
<1dmq45n.qo...@ip163.hcnxr2.ras.tele.dk>...
>Ole Pedersen <ole...@post1.tele.dk> wrote:
>
>
>Jeg tror nok (så vidt jeg mindes at kunne huske) at Roman Jakobson
>definerede metaforen som en bjergvandrer, mens metonymien (som dens
>modpol) kan defineres som en slettevandrer.Det er et meget godt
>...billede på sammenhængen.
> Altså: en umiddelbar vilkårlig sammenhæng mellem metaforens to dele
>(mens metonymien jo er baseret på nærhedsprincippet). - Men det var bare
>Romans teori...
Jeg mener ikke, at man kan sige, at Jakobson tænker sammenhængen i en
metafor som vilkårlig; tværtimod. Fra starten af, sådan som teorien er
fremsat i artiklen "Two Aspects of Language and Two Types of Aphasic
Disturbancies", er Jakobson ude i et typisk strukturalistisk ærinde. Idet
han trækker på lingvisten Saussures opdeling af den sproglige evne i to
forskellige funktioner, nemlig den selektive (paradigmatiske) og den
kombinatoriske (syntagmatiske), definerer Jakobson en metafor som beroende
på selektion/udvælgelse og en metonymi som afhængig af kombination. For
Jakobson, sådan som de også var det for Saussure, er de to forskellige
funktioner grundlæggende for al semiotisk virksomhed. Herfra udvikler
Jakobsons teori sig til en generaliserende tankegang om al menneskelig
handling. Prosa, siger han, er metonymisk, mens poesi er metaforisk. Drama
er metaforisk, film metonymisk etc.etc.
Der er mange problemer i Jakobsons stringente opdeling. Umiddelbart virker
f.eks. genredefinitionerne (mellem poesi og prosa) som fejlagtige. Hvad vil
Jakobson f.eks. stille op med prosa-lyrik?
En anden tankegang, der kommer ud af artiklen er, at den poetiske funktion
af sproget, som Jakobson kalder det, "projicerer kombinationsprincippet over
på selektionsaksen". Med dette mener Jakobson formentlig, at der i
poetisk/litterært (her er der et terminologisk problem) sprog bliver dannet
forbindelser mellem ord, som normalt ikke er synlige.
Dette betyder i virkeligheden, at en metafor aldrig kan være vilkårlig.
;-)
___________________________________
PLEASE MAIL REPLIES (as well as posting)
Andreas Stokke - sto...@datsmail.dk
Student of the Department of Comparative
Literature, University of Copenhagen,
Denmark
Andreas Stokke
Line skrev i meddelelsen <01be4ee9$91da4560$7d32f9c3@line>...
>Hej alle
>Jeg sidder og bøvler med noget metaforteori og vil gerne vide, hvordan I
>behandler metaforer.
>
>Foreløbig er jeg selv nået til at definere en metafor som et billedligt
>ord, der påpeger lighed med en forskel.
Jeg vil mene, der findes to generelle tendenser indenfor metaforteorien: en
tendens som anser metaforen som et rent retorisk fænomen. En sådan tankegang
kan man f.eks. finde hos Aristoteles, som er den første der har skrevet
(indgående) om metaforer og andre retoriske figurer. Aristoteles definerer
en metafor, som en transport/overførsel (græsk "metafore"=overføre, flytte,
transportere) af et ord fra dets gængse (græsk "kuiron") sammenhæng til en
ny. Man kunne kalde dette for en "substitutionsteori".
Herfra bliver dette udviklet i den anglo-saksiske Nykritik til, hvad man
kunne kalde en "interaktionsteori". Den mest konsekvente udførelse af dette,
finder man hos I.A. Richards, som har oprettet begreberne "tenor" and
"vehicle", som nu - også hvis du læser resten af artiklerne i denne thread -
anvendes bredt om metaforens to dele. Dens realplan og dens billedplan -
sådan tror jeg nogen oversætter det til dansk.
Det er denne tankegang, der også har givet ansæt til den anden tendens: Den
der ser metaforen som et kognitivt redskab, mennesket bruger til at
organisere dets virkelighed. Her er vigtige personligheder Nietzsche, som
mener, at der ikke findes andet end metaforer i sproget: sproget har således
ingen referens, dvs. forbindelse med den empirisk-sanselige verden. Her kan
man også finde andre, anderledes tiltag, som f.eks. Roman Jakobsons, som der
også refereres til i en senere artikel her i diskussionen (se også mit svar
hertil). Yderligere kunne man nævne hermeneutikken, f.eks. Paul Ricoeur, som
tildeler metaforen en central placering i den menneskelige bevidsthed.
Metaforen, siger Ricoeur, er det princip, som al tænkning bygger på, der
opstår udfra metaforens tilsyneladende vilkårlige sammensætning af ord, en
ny mening, som kan give ansæt til endnu flere metaforer osv.osv. (man aner
allerede den berømte herm. cirkel).
Du har fat i den lange ende, når du taler om betydningsfelter/lag. Der er
helt klart noget sådant som en forskydning eller en projicering af
betydningsniveauer på spil i en metaforisk proces.
>Eksempelvis: Hendes hånd kom gennem
>luften som et øksehug.
>
Dette er i sin grundsubstans nok en metafor, men måske en "død metafor", som
Richards kalder de metaforer, hvor vores perception ikke bliver udfordret,
fordi der allerede har dannet sig en gængs (Aristoteles' kurion igen)
sproglig vending for dette. Hvad med f.eks. en metafor som Sophus Clausens
"Lykken er en ung og blodvarm Pige". Den er der gods i!! Eller de
surrealistiske overdrev; f.eks. den berømte symaskine på et operationsbord.
Man kan overveje, hvad sådanne sproglige fænomener "skal gøre godt for",
dvs. hvilken rolle spiller disse frapperende sammenstillinger af paradigmer
for den menneskelige bevidsthed. Eller man kan prøve at forstå, hvordan de
fungerer i et bestemt litterært værk som dannende forbindelser på tværs af
linjerne/versene/stroferne/værkerne, sidstnævnte er specielt interessant,
synes jeg. Se hertil f.eks. Joyces brug af gennemgående metaforer i hans
forfatterskab.
Håber dette kan hjælpe ;-)