--
Med venlig hilsen
Carsten Grøndal
c...@esenet.dk
gree...@iname.com
>Findes der centralt i Danmark oplysninger om hvem der ligger begravet på
>kirkegårdene?
Nej.
>Eller er det skrevet ned når en gravplads bliver sløjfet?
Der findes en kirkegårdsprotokol. Den føres i to eksemplarer - det ene
af kirkeværgen, det andet af graveren. Heri står, hvem der er begravet
på hvilket gravsted, hvornår begravelsen er foretaget og senere,
hvornår gravstedet er sløjfet.
>Hvad sker der med gravstenene? Nogen bliver "efterladt" på kirkegårdene. Er
>der regler for det?
Gravstenen er opstillet af og tilhører ejeren af gravstedet (altså de
efterladte familiemedlemmer). Når gravstedet bliver sløjfet, kan de
vælge at fjerne den, og så kan de gøre med den, hvad de vil - de må
f.eks. gerne stille den op hjemme i haven.
Nogle enkelte gravsten er fredet. På en almindelig kirkegård vil det
måske være 10 til 20 sten ialt. Herunder hører alle sten, som er mere
end 100 år gamle. De fredede sten skal blive stående på kirkegården,
men ikke nødvendigvis på gravstedet.
Hvis et gravsted bliver sløjfet, og de efterladte ikke selv ønsker at
få gravstenen tilbage (det er vist yderst sjældent, at de gør det, men
de har altså ret til det), så bestemmer menighedsrådet, hvad der skal
ske med gravstenen. I de fleste tilfælde ender de nok i
skærveknuseren. I de senere år har det været ret populært at lave
samlinger af gamle gravsten i et hjørne af kirkegården; men det er nok
snart slut. De skal nemlig vedligeholdes, og det koster penge. Derfor
vil vi nok i fremtiden se, at det kun er de fredede sten, som bevares.
På vores lokale kirkegård har provsten i hvert fald beordret
menighedsrådet til at vedtage, at samlingen skal fjernes.
--
Lars Jørgen Helbo <la...@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk
>On Tue, 1 Jan 2002 17:16:08 +0100, "Carsten Grøndal"
><gree...@iname.com> wrote:
>
>>Findes der centralt i Danmark oplysninger om hvem der ligger begravet på
>>kirkegårdene?
>
>Nej.
>
>>Eller er det skrevet ned når en gravplads bliver sløjfet?
>
>Der findes en kirkegårdsprotokol. Den føres i to eksemplarer - det ene
>af kirkeværgen, det andet af graveren. Heri står, hvem der er begravet
>på hvilket gravsted, hvornår begravelsen er foretaget og senere,
>hvornår gravstedet er sløjfet.
Er der pligtaflevering af disse til landsarkiverne? Ved nogen hvor
langt tilbage i tiden protokollerne rækker?
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Kirkegården i Viborg har da de originale udgaver helt tilbage til 1800.
Men om så det ene eksemplar er aflev. tør jeg ikke sige.
mvh
Carsten Fischer
Kurt Hansen <ku...@towle.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ut33uogspdc8q8t3...@4ax.com...
>Er der pligtaflevering af disse til landsarkiverne? Ved nogen hvor
>langt tilbage i tiden protokollerne rækker?
Det ved jeg faktisk ikke noget om. Den jeg har som kirkeværge i Sall
sogn går tilbage til 1972; men jeg ved ikke engang, om der har været
en før den tid.
Men jeg synes heller ikke, de er særligt interessante. Det, der står i
dem, kan næsten altsammen findes bedre og mere udførligt i kirkebogen
(bortset fra den præcise placering på kirkegården og tidspunktet for,
hvornår gravstedet blev sløjfet).
Du skriver:
>I de senere år har det været ret populært at lave
> samlinger af gamle gravsten i et hjørne af kirkegården; men det er nok
> snart slut. De skal nemlig vedligeholdes, og det koster penge. Derfor
> vil vi nok i fremtiden se, at det kun er de fredede sten, som bevares.
> På vores lokale kirkegård har provsten i hvert fald beordret
> menighedsrådet til at vedtage, at samlingen skal fjernes.
Er du sikker på at provsten kan beordre menighedsrådet til at vedtage
samlingen fjernet ?
Hvis det er tilfældet er det en ting jeg vil have taget op hos os.
Netop bevarelse af gravstene fra nedlagte gravsteder var en af årsagerne til
at jeg i sin tid gik ind i vores menighedsråd, da det ½ af det dengang
siddende råd mente at de gamle sten var noget skrammel at gemme på.
Det fik vi da heldigvis lavet om til MEGET STOR GLÆDE for de besøgende.
Jeg ved da godt at der på store kirkegårde kan komme et problem med pladsen
ad åre, men de kan altså stilles op pænt, på en lille plads.
Jeg forstår ikke jeres råd stiltiende er gået med til det, hvis ikke det er
fordi de har brugt provsten som frivillig syndebuk, fordi de evt. selv var
interesseret i fjernelsen af stenene og ikke vil lægge sig ud med
sognebørnene !!.
Det er ikke alle sten over 100 år der bliver bevarede, det er kun dem der
også har en eller anden specielt udseende m.m.
Jeg har hos os foreslået, hvis der blev plads problemer, kunne man lave en
mindemur hvor man kunne opsætte en messingplade (f.eks. 10 X 20 cm.) hvor de
data der står på gravstenen kunne påføres, så ville man stadig kunne finde
pårørendes navne på kirkegården til glæde for eftertiden.
Jeg vil dog til en hver tid foretrække bevarelsen af de rigtige gravstene,
og har selv haft glæde af at finde en gammel slægtnings gravsten stå op ad
kirkemuren i et fjern hjørne af kirkegården, men den var der.
Hilsen Jean
"Lars Jørgen Helbo" <he...@bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:rpq33ukq60heimf0f...@4ax.com...
>Er du sikker på at provsten kan beordre menighedsrådet til at vedtage
>samlingen fjernet ?
>Hvis det er tilfældet er det en ting jeg vil have taget op hos os.
>Netop bevarelse af gravstene fra nedlagte gravsteder var en af årsagerne til
>at jeg i sin tid gik ind i vores menighedsråd, da det ½ af det dengang
>siddende råd mente at de gamle sten var noget skrammel at gemme på.
>Det fik vi da heldigvis lavet om til MEGET STOR GLÆDE for de besøgende.
>Jeg ved da godt at der på store kirkegårde kan komme et problem med pladsen
>ad åre, men de kan altså stilles op pænt, på en lille plads.
I teorien har du ret - selvfølgelig er det menighedsrådet, der
bestemmer. Problemet er bare, at sådan en samling også er forbundet
med omkostninger. Vores samling blev oprettet for 14-15 år siden, og
det kan efterhånden ses. Mange af stenene har oprindeligt stået på
sokler. Nogle blev også i samlingen stillet på disse sokler - med det
resultat at flere af dem truer med at vælte. Andre blev lagt ned på
græsset, selv om de oprindeligt har stået lodret. De er nu så
overgroet af alger, at man dårligt kan læse, hvad der står på dem. Med
andre ord trænger hele samlingen til en renovering. For hvis de skal
stå på kirkegården, så skal de jo også se ordentlige ud.
>Jeg forstår ikke jeres råd stiltiende er gået med til det, hvis ikke det er
>fordi de har brugt provsten som frivillig syndebuk, fordi de evt. selv var
>interesseret i fjernelsen af stenene og ikke vil lægge sig ud med
>sognebørnene !!.
Jamen det var sådan set heller ikke stiltiende. Men vi fik et vink med
en vognstang: Hvis stenene skal blive, så skal de holdes i orden; men
vi behøver ikke ulejlige os med, at budgettere med penge til
vedligeholdelsen, for det budgetpunkt bliver alligevel strøget, når
budgettet kommer til provstiudvalget - punktum.
Vi må altså sådan set godt beholde stensamlingen, men vi må ikke
vedligeholde den - og vi vil jo samtidig gerne have en pæn og velholdt
kirkegård.
Problemet er jo også, at provsten har en pointe. Museumsfolkene har
vurderet, at disse sten ikke er bevaringsværdige. Familien, som ejer
dem har besluttet, at de ikke vil ofre penge på den fortsatte
vedligeholdelse. Skal vi så som menighedsråd bruge skattepenge på at
løse opgaven?
Efter en længere diskussion fik vi så to "udveje". Vi må engagere en
fotograf, som tager billeder af alle stenene. Der kan så blive lavet
et album med de fjernede sten, som så kan blive fremlagt på
graverkontoret. For det andet kan vi i ganske særlige tilfælde
indstille en sten til fredning - men uden garanti for, at den bliver
det.
>Det er ikke alle sten over 100 år der bliver bevarede, det er kun dem der
>også har en eller anden specielt udseende m.m.
Det mener jeg ikke er rigtigt. Hvis en sten er over 100 år gammel, så
_skal_ den fredes, hvis den er yngre og har et specielt udseende eller
andet, så _kan_ den fredes.
Men her er kravene også ved at blive strammet. Man er nemlig ved at gå
over til et princip om, at de forskellige typer ikke nødvendigvis skal
være repræsenteret på _hver_ kirkegård. D.v.s. selv om en gravsten
tilhører en meget speciel type, som i princippet er bevaringsværdig,
så kan det godt ske, at den alligevel ikke bliver fredet - hvis der
nemlig på en af nabokirkegårdene allerede findes en fredet sten af
samme type, så vil man nu sige at det er nok.
>Jeg ved da godt at der på store kirkegårde kan komme et problem med pladsen
>ad åre, men de kan altså stilles op pænt, på en lille plads.
At man i vid udstrækning kan bevare gravstene har jeg set på
sydvest-sjælland hvor en del gravsten fra sløjfede gravsteder er brugt
som en form for "indhegning" ved en kirkegårdsudvidelse.
Forøvrigt meget interessant da jeg her fandt en forfaders gravsten.
Venlig hilsen / Kind regards
Paul Knudsen
Mail to: pa...@kpknudsen.dk
http://www.kpknudsen.dk
Godt nytår til alle fra Jytte Frank Dekov
>Jeg finder det meget trist og begrædeligt at det nu ser ud til at
>samlingerne af gamle gravsten bliver sløjfet. Osse jeg har haft glæde og
>fornøjelse af disse samlinger til at få sluttet et livsforløb og har
>selvfølgelig fotograferet de relevante gravsten. Vi kan selvfølgelig håbe på
>at ikke alle menighedsråd træffer denne beslutning.
Jamen jeg tror netop ikke, at det afhænger af menighedsrådene. Sådan
var det i hvert fald ikke her.
> Jamen jeg tror netop ikke, at det afhænger af menighedsrådene. Sådan
> var det i hvert fald ikke her.
I det lille samfund Lindy i det nordøstlige hjørne
af Nebraska, afhænger alting af det borgernes
egen private indsats. Og, her kan du så se,
hvordan de helt privat og finansieret af egen
lomme bevarer deres gamle gravsten:
http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~eckmann/headstones/headstones.html
Jeg beklager at linket er så langt, men det skal
altså stå på een lang linie det hele.
mvh
Arne
Efter en frugtesløs diskussion om fredning af mine oldeforældre Mads
og Kirstine Vesters gravsted på Jegindø - efterhånden et af vist blot
to Harboøre-indvandreres gravsteder, der er bevaret på Jegindø, til
trods for, at op mod 10 pct. af Jegindøs befolkning omkring 1880 var
født på Harboøre - opdagede jeg, at det enkleste var at overtage
gravstedet. Det koster ikke meget, og hver gang, jeg kommer forbi
Jegindø, glæder jeg mig over, at mine oldeforældres grav endnu ligger
på sin forblæste plads. Det skuffede mig i sommer at opdage, at et par
af mine tipoldeforældres gravsten er flyttet hen i kirkegårdens triste
"samling af gamle gravsten", og det gjorde mig endnu mere trist at se
andre slægtninges gravsten ligge i en krog - øjensynlig på vej til
skærveknuseren.
Dette indlæg er blot en opfordring til andre slægtsinteresserede om at
overtage gravsteder, I mener er bevaringsværdige. I mange tilfælde er
det ikke ret dyrt at forlænge et lejemål på en grav med 30 år. Vi skal
ikke bevare ethvert gammelt gravsted, men vi kan med vor egen indsats
sikre, at fantasiforladte menighedsråd ikke fjerner alle de gamle
gravsteder fra vore kirkegårde.
Godt nytår
Erling Vester Jacobsen
Beijing
--
Jens Larsen Jakobsen
_________________
"Carsten Grøndal" <gree...@iname.com> skrev i en meddelelse
news:3c31e0b0$0$55545$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Hos os var det menighedsrådet der tog beslutningen ang. at bevare
gravstenene.
Ang. opstillingen/opsætning/flytning, så var vi 2 fra rådet der brugte en
dag på at opstille de sten vi havde stående rundt omkring på kirkegården,
for selvfølgelig fattes kirkekassen penge.
Vi er dog ikke helt færdige endnu, da vi skal have løst problemet med hvad
de skal stå på, da alle sokkelstenene er fjernet og de pt. står på græsset
med risiko for at vælte og lidt problemer med græsslåning.
De af Nationalmuseet udpegede har vi fået gjort i stand så de står næsten
som nye, (fortrinsvis hvide marmorsten) hvilket jeg mener man bør gøre, når
det er besluttet de skal bevares. Jeg mener dog ikke at man har pligt til
det, desværre.
De øvrige opstillede sten er ikke en dyr opgave at bevare og holde ved lige
da de for det meste er granitsten og en gang klorin eller anden form for
algedræber en gang om året er nok.
Det vigtige i denne her sag tror jeg er at der kommer en omtale igang ang.
de gamle gravsten så menighedsråd ikke bare sender dem til knusning og
samtidig huske at rose de steder de har valgt at bevare gravstenene.
Man kan også melde sig på banen med frivillig hjælp til at løse problemet så
man kan spare kirkekassen.
Jeg kan fortælle at jeg på Besser kirkegård på Samsø i mange år har betalt
for gravstedet over mine bedsteforældre, uden nogensinde at have kendt dem,
for at bevare gravstenen, som et synlig minde over slægten som har været på
øen i flere hundrede år, så når vi kommer på øen lige kan tage forbi og
hilse på, men i forbindelse med at man også her har besluttet at beholde
gravstenene på kirkegården, har jeg nu opsagt dette og er tilfreds med
opstillingen på stedet.
Der er selvfølgelig den risiko at et nyt råd, eller en sparsom provst kan
finde på at droppe tanken, men så mener jeg de bør give besked inden, da der
som også nævnt i denne tråd, er familiens ejendom, jeg vil heller ikke have
noget imod at "købe" en opstillings plads, for f.eks 30 år eller til evig
tid for et beløb der modsvarer den benyttede jord, så kirken har lidt til
vedligeholdelsen.
Det var en længere smøre, men husk at når de er knust er det forsent og en
side i historiebogen er revet ud.
Hilsen Jean.
Jeg tror der er nogle Provstiudvalg, der er for emsige.
Jeg synes Menighedsrådene ikke uden videre skal ligge under for
Provstiudvalgenes luner, men argumentere m.v. for deres sag.
Et såkaldt lapidarium bør findes på enhver kirkegård.
Med hensyn til udvælgelse af bevaringsværdige gravminder gælder stadig
Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse fra 1990. Se specielt bilaget til
cirkulæreskrivelsen.
Med venlig hilsen
Flemming Damgaard Larsen MF
Tidligere menighedsrådsformand
Nu medlem af Folketingets Kirkeudvalg.
--
Med venlig hilsen
Flemming Damgaard Larsen MF
E-mail: ar...@ra.dk
www.netby.net/Centrum/Alle/Damgaard
"Lars Jørgen Helbo" <he...@bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:fhg43ucdt212ccn6r...@4ax.com...
Hilsen
Hans Kaalø
Carsten Grøndal <gree...@iname.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c31e0b0$0$55545$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
Poul Viller Hansen
mailto:pv...@km.dk
http://home19.inet.tele.dk/viller/
Knud Frank Dekov <knud....@mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3c323b0e$0$5493$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
>Vær blot lidt realistiske.
>En kirkegård som vores, hvor der sløjfes 50 gravsteder om året vil i løbet
>af bare 10 år have 500 sten stående. Det bliver et noget tungt arkiv. Jeg er
>tilhænger af, at hvis stenen skal bevares skal det være på gravstedet, og
>når stenen ikke længere skal stå på gravstedet, må familien tage sig af,
>hvad der skal ske med den, det kan da aldrig være
>kirkegårdens/menighedsrådets problem.
>Desuden har jeg ikke set nogen løsninger, hvor man på en pæn måde har
>opstillet et større antal sten.
Og jeg tror faktisk, det er lige præcis de problemstillinger, som man
højere oppe i det kirkelige system er ved at blive opmærksomme på.
Derudover er man givetvis også blevet opmærksomme på, at disse
samlinger er meget populære. Så hvis de først er blevet lavet, er det
utroligt svært at "slippe af" med dem igen.
>Jeg tror der er nogle Provstiudvalg, der er for emsige.
>Jeg synes Menighedsrådene ikke uden videre skal ligge under for
>Provstiudvalgenes luner, men argumentere m.v. for deres sag.
Enig, men i den sidste ende kan provstiudvalget altså simpelthen
slette poster i menighedsrådets budget.
Jeg har nu set adskillige pæne opstillinger, men selvfølgelig også det
modsatte. Den der pt. slår alle andre, er på Onsbjerg kirkegård på Samsø,
den bør du besøge, hvis du kommer til Samsø.
Den er også omtalt og afbilledet i den ny-udkomne bog "Samsø Slægtshistorisk
Forening Årbog 2001"
En mindelund med et lille "gadekær" i midten, hvoromkring de gamle sten
bliver opstillet.
Jeg har også nævnt tidl. at der selvfølgelig kan være kirker hvor det kan
opstå problemer med pladsen, særlig de store by kirker.
Men hvor der er hjerterum findes også husrum, måske.
Derfor har jeg også foreslået andet sted i samme tråd, evt små messing
plader hvor teksten fra stenen påføres, uden at det dog kan sammenlignes med
stenen.
Eller som andre har nævnt, et fotografisk arkiv af de gamle sten inden
knusning.
Man skal heller ikke glemme at en del vælger urnegravsted fremfor
kistebegravelse som er mindre pladskrævende.
En skam at familiegravsteder ikke er så almindelige mere, for som du skriver
er det selvfølgelig den bedste løsning at stenen bliver på sin plads.
ps. er Give så stor at der bliver sløjfet 50 gravsteder om året ?
Hilsen Jean
"Poul Viller Hansen" <pv...@km.dk> skrev i en meddelelse
news:a0v002$3ih$1...@sunsite.dk...
Ja, og det gør rask væk hvert år, men det er også visse steder på sin plads,
da nogle råd bruger penge som skidt på forandringer, så de kan sige, SE hvad
jeg har været med til at få lavet.
Nogle rødder vil gerne have sat sit fingeraftryk, uden at de tænker på det
er andres penge.
Der er jo ikke pt. den store søgning i vores kirker om søndagen, så
udsmykning m.m. bør jo nok lavt prioteres, hvorimod bygningerne skal holdes
ved lige hvis de skal stå i 1000 år endnu.
Jean
"Lars Jørgen Helbo" <he...@bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:s2a63uodqrr2ba9nk...@4ax.com...
Det er nu ikke helt rigtig, at de ikke er interessante, f.eks. står der navn
og adresse på familiemedlem, som er/var ansvarlig for gravstedet. Det kan da
godt give nogle gode hints til at komme videre.
mvh
Finn Frederiksen
Venligst Jytte Frank Dekov
>Vær blot lidt realistiske.
>En kirkegård som vores, hvor der sløjfes 50 gravsteder om året vil i løbet
>af bare 10 år have 500 sten stående. Det bliver et noget tungt arkiv. Jeg er
>tilhænger af, at hvis stenen skal bevares skal det være på gravstedet, og
>når stenen ikke længere skal stå på gravstedet, må familien tage sig af,
Som knægt gik jeg hver dag forbi hele to stenhuggerier, den ene lige
overfor Bispebjerg kirkegårds hovedindgang, og jeg så ofte mere eller
mindre udtjente gravsten stå omarcheret - til afraspning og påfølgende
"genbrug"...
Hos den anden kunne man lejlighedsvis se gamle træ-ølkasser med
demonterede engle, "stegte" duer og anden brugt pynt som bogstaver og
tal...
Venligst
John