Brunkulslejerne i Jylland.
Kirsten Hess
Da jeg skal lede efter en arbejdsulykke med døden til følge omkring
1945, ville jeg blive meget glad, hvis én i gruppen kan fortælle, hvor i
Jylland man brød brunkul.
Altså jeg tror det drejer sig om brunkul, fordi vedkommende egentlig var
smed. Hvorvidt han så arbejdede som smed, eller blot var rejst til
Jylland for at arbejde, fremfor at blive sendt til Tyskland, ved jeg
desværre ikke.
Jeg formoder, at en dødsulykke vil være omtalt i den lokale avis.
Med venlig hilsen
Kirsten Hess
Thomas Thorsen
> Da jeg skal lede efter en arbejdsulykke med døden til følge
> omkring 1945, ville jeg blive meget glad, hvis én i gruppen
> kan fortælle, hvor i Jylland man brød brunkul.
Der var i hvert fald et brunkulsleje i Søby syd for Herning. Det lå så
vidt jeg kan se dengang i Rind Sogn hvis du skal bruge det til noget.
Thomas T.
Erik Sørensen
Beliggenhed
12 km. sydøst for Herning
Beskrivelse
De ca. 16 km² store Søby Brunkulslejer ligger i dag som et uoverskueligt og
rodet område som følge af brunkulsgravningen i årene 1940-1970. Her nedlagde
man 29 gårde under 2. verdenskrig, omgravede over 1,650 ha. og opbyggede en
barakby med 2.300 indbyggere for at forsyne Danmark med brændsel i form af
brunkul.
Tilbage ligger et storslået industrilandskab med flotte udsigter fra høje
sandtipper. De tilbagestående skrænter viser flotte profiler i de sandede og
lerede aflejringer fra tertiærtiden. Over de tertiære lag findes istidens
aflejringer, hvor man fx. kan se vindslebne sten og flyvesand.
Midt i 1950'erne begyndte man at tilplante tipperne, og da gravningen helt
ophørte i 1970, var ca. halvdelen af de omgravede arealer tilplantet.
Efterhånden som grundvandspumperne blev slukker, steg grundvandet,
brunkullene blev dækket igen, og det net af søer, som i dag præger
landskabet, blev dannet. Selvsåede fyr, birk og bævreasp har eftrhånden fået
godt fat og breder sig hele tiden.
Sydvest for Brunkulsvej er der anlagt to store lossepladser, som breder sig
ind i brunkulsområdet fra vest. Brunkulsgravningen medførte nogle
miljøproblemer, idet mineraler, der tidligere lå gemt under
grundvandspejlet, kom i forbindelse med luften, og der blev dannet svovlsyre
og jernfobindelser. Surhedsgraden ligger i visse søer omkring 3, og
indholdet af jern og sulfat er stadig højt, selvom en forbedring har fundet
sted.
Søby Sø, der er 75 ha. stor, er ikke en brunkulsgrav, men en naturlig
hedesø. Søen er meget ren og bruges da også stadig om sommeren af
badegæster. I 1973 skete der et digebrud, hvorved store mængder stærkt surt
vand fra brunkulslejerne praktisk talt slog alt liv i søen ihjel. I dag er
Søby Sø igen helt ren, og dens biologiske tilstand betegnes som nationalt
enestående. Søen er næringsfattig med deraf følgende stor sigtedybde - op
til 6 m., hvilket er meget usædvanligt i dag. Der er da også en rig
bundvegetation med flere sjældne arter som fx. sortgrøn brasenføde, tvepibet
lobelie og strandbo.
Adgangsforhold
Søbysøvej fra Kølkær giver mulighed for at komme tæt på Søby Sø fire
forskellige steder:
Mulighed er at dreje til venstre lige efter sportsanlægget ad en grusvej og
derefter til højre første gang. Området kaldes Søbymark. Når man kommer til
et lille hus på højre hånd, fører en sti ind til Søby Sø (1). Man kan også
køre videre til en bom og derfra gå ind i et brunkulsområde, som stadig har
nogle af de høje nøgne sandtipper. Vær opmærksom på evt. jagt i området.
Mulighed er at køre ad Søbysøvej til P-pladsen (P1) for badegæster og gå ned
til søen.
Mulighed for at overskue Søby Sø er 100 m. længere fremme, hvor vejen
passerer meget tæt forbi søen (2).
Mulighed er på broen over afløbet fra Søby Sø, hvor man kan overskue den
vestlige del (3).
Brunkulsvej går tværs igennem de gamle brunkulslejer. Ved den første
brunkulsgrav på venstre hånd ("Lille Søby Sø"), når man kommer fra
Søbysøvej, er der et meget fint udsigtspunkt (4).
Fortsætter man øst på ad Brunkulsvej, kommer man til jernbanen
Herning-Brande. Drej til højre før banen og kør sydpå. Ved en nedlagt fabrik
kan man dreje til højre eller køre lige ud. Hvis man vælger at svinge til
højre, kommer man til et udsigtspunkt og en P-plads (P2). Følger man banen,
passeres fabrikken Herning Galvanisering, og man kommer til "HG-søen". Her
kan man let overskue søen (5).
Respekter iøvrigt de opsatte "Adgang forbudt" skilte, da der visse steder
stadig sker meget voldsomme jordskred på grund af ustabile jordlag.
Fugleliv
Det bedste tidspunkt for en fugletur er forår og efterår.
Ynglefugle: Søby Sø rummer kun få par ynglefugle. Blandt disse kan nævnes
toppet lappedykker, knopsvane, gråand, vandrikse og blishøne.
Ved Søbymark er der mange søer. I nogle af disse yngler lille lappedykker,
knopsvane, krikand, taffeland og troldand. I området træffes den sjældne
lille præstekrave, og her findes også et af de få indlandsområder for stor
præstekrave.
"Lille Søby Sø" er kendt for sin hættemågekoloni og en lille bestand af
sorthalset lappedykker. Søen har et spændende fugleliv hele året rundt.
På grund af den tiltagende tilgroning af hele Søby Sø området træffes nu
også skovhornugle, natravn, vendehals, grønspætte, nattergal, husrødstjert,
rødstjert, misteldrossel, sivsanger, halemejse, stor tornskade, ravn,
grønsisken, lille korsnæb og dompap.
Trækfugle: I Søby Sø kan der ses store flokke af sangsvane, pibeand, gråand,
taffeland, troldand, hvinand og stor skallesluger. Blishønen har en vigtig
rasteplads med op til 1,500 fugle. Desuden bruger et stort antal hættemåger
og sølvmåger Søby Sø som fourageringssted. Tilfældige gæster som gråstrubet
lappedykker, skarv, grågås, skeand, fiskeørn og sortterne kan dukke op. Selv
sortand og ederfugl kan raste i april. I august begynder store flokke af
stære at gå til overnatning i tagrørene, og mange svaler kan ses over søen.
Desuden ses både ved Søby Sø og "Lille Søby Sø" små flokke af vadefugle, så
som dobbeltbekkasin, rødben, hvidklire, svaleklire og mudderklire.
Langs Brunkulsvej er søerne i vintermånederne en vigtig rasteplads for
sangsvane. Tilstedeværelsen er selvfølgelig betinget af åbent vand.
"HG-søen" er et besøg værd sidst på efteråret på grund af de mange gråænder.
I perioder kan der være over 500. Lille lappedykker, fiskehejre, pibeand og
hvinand ses også i søen.
Af Bo Daugård, Ikast
Fundet på nettet
MVH Erik
----------------------------------------------------------------------------
----
Opdateret 24.09.2001 19:01:41 Copyright © Alle rettigheder forbeholdt DOF
Ringkøbing Amt
"Kirsten Hess" <kirste...@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3C3DE4E2...@wanadoo.dk...
Krabsen
i områder sydsvest og sydøst for Herning. Mest kendt er lejerne omkring Søby
sø i trekanten Kølkær/Fasterholt/Arnborg 20 km SV
Her er osse etableret et lille museum, hvis ellers det findes endnu og ikke
er faldet i hullerne.
mvh
Krabsen
"Kirsten Hess" <kirste...@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3C3DE4E2...@wanadoo.dk...
Sv. Haakon Jensen
der skete i Søby brunkulslejer i perioden 1940-50.
Der blev brudt brunkul mange steder i Midtjylland.
Prøv via www.google.com at søge på "brunkulslejer".
Hilsen
Svend Haakon
Kirsten Hess <kirste...@wanadoo.dk> skrev i en
Ditte Roldborg
Hej Kirsten
Jeg ved ikke, hvor man finder en evt. omtale af ulykker med navne på.
Til kan jeg gengæld kan jeg fortælle, at min bedstemor boede i Søby ved
brunkulslejerne fra ca. 1942 - 1956 og kendte mange af de folk, der
boede og arbejdede der. Det skal selvfølgelig lige siges, at der har
været en temmelig stor gennemstrømning af løsarbejdere, men det er da
ikke umuligt, at hun måske kan huske noget om det. Har du navnet på
personen?
--
Mvh Ditte Roldborg
Show The Andersens
Museet der. De har flere guider der er meget vidende. Ham der viste os rundt
i sommer ville garanteret kunne svare på dit spørgsmål. De har sikkert også
fotos mm.
Der har nu også været talrige andre mindre Brunkulsbrydninger bl.a. her ved
Brande i Sandfelt og Gejlbjerg.
Det kunne jo også være en jernbaneulykke - der var også mange der flyttede
f.eks her til Brande langvejs fra og arbejdede ved DSB under krigen, eller i
forbindelse med tørvegravning, eller f.eks til Vandel og arbejdede m
støbearbejde på flyvepladsen.
Angående Brande fortalte en af mine slægtninge for nylig da han hørte vi bor
her:
Der var utrolig mange mennesker i byen under krigen. Folk lejede hønsehuse
mm ud. Man kunne dårligt købe noget for de penge man tjente så det var på et
tidspunkt populært at købe hunde. De blev sendt med DSB og havde det skidt i
kasserne. Så tog de dem ud mens de arbejdede. En hund stak af. De var alle
på jagt efter den og fandt den og sendte den videre i dens kasse. Slagteren
manglede i tiden der fulgte sin hund!
Annette
Kirsten Hess
Ditte Roldborg skriver:
Hej Ditte.
Tak for svaret.
Det drejer sig om Johannes Olsen fra Nakskov. Han var min mors morbror.
Med venlig hilsen
Kirsten
Kirsten Hess
Søby er et godt bud, og at stedet er et besøg værd. Har der været et
Herning Dagblad, for så er der måske en omtale. Der var jo mange flere
aviser i 40'erne og 50'erne end i dag. Er der andre relevante aviser.
Kirsten Hess
Med venlig hilsen
Kirsten
Show The Andersens skriver:
Arne Feldborg
+0100
>Det drejer sig om Johannes Olsen fra Nakskov. Han var min mors morbror.
>
Johannes Olesen er *ikke* i blandt de 57 personer der omkom i
Søbylejerne 1940 - 1960.
Men hertil skal så siges, at hvis du har ret i at han var 'gået under
jorden', feks. som modstandsmand, så kan han jo godt have været kendt
under et andet navn.
Har du en ca. dødsdato.?
Se iøvrigt mit svar andetsteds i tråden.
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Arne Feldborg
+0100
>Mange tak for alle svarene her i gruppen og privat. Noget tyder på at
>Søby er et godt bud, og at stedet er et besøg værd. Har der været et
>Herning Dagblad, for så er der måske en omtale. Der var jo mange flere
>aviser i 40'erne og 50'erne end i dag. Er der andre relevante aviser.
>
Det kan have været Søby, men det kan også have været mange mange andre
steder.
Der sket mage ulykker i lejerne, det var jo sammenlagt tusindvis af folk
der arbejde dér og ofte under ret primitive forhold. Og desværre skete
der også ofte dødsulykker.
I Søby lejerne havde man faktisk i en lang periode en permannent Falck
station tilknyttet lejerne. I Søby findes der også, foruden det allerede
omtalte brunkulsmuseuem (som absolut er et besøg værd) en mindelund for
de folk der omkom under arbejdet.
Mht. aviser, så er det nok Herning Folkeblad og Herning Avis der dengang
har været de mest almindelige. Og det har da sansynligvis også været
nævnt, men en ulykke i et brunkulsleje var bestemt ikke nok til 'rydde
forsiden'.
I dag er de fleste gamle brunkulslejer ændret, fra at have været rene
ørkenlandskaber af sandbjerge, til at være sande naturperler.
For flere år siden lavede jeg, i en helt anden sammenhæng, en side med
et par før / nu billeder af dette. Ikke at det erstatter et besøg i eet
af områderne - slet ikke - men siden ligger der faktisk endnu:
http://home3.inet.tele.dk/arne-fel/haunstrup/brunkullene/
se evt. også:
http://www.brande-nettet.dk/turist/soeby.htm
Hvis du kender navnet på den omkomne, så prøv at skrive til:
Søby Brunkulslejer og Brunkulsmuseum
Brunkulsvej 29, Søby
7400 Herning
Bent Fleron
"Arne Feldborg" <feld...@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:gs9s3ucj1oq6e9mn2...@sunsite.dk...
> Kirsten Hess <kirste...@wanadoo.dk> skrev Thu, 10 Jan 2002
23:50:23
> +0100
>
> >Mange tak for alle svarene her i gruppen og privat. Noget
tyder på at
> >Søby er et godt bud, og at stedet er et besøg værd. Har der
været et
> >Herning Dagblad, for så er der måske en omtale. Der var jo
mange flere
> >aviser i 40'erne og 50'erne end i dag. Er der andre relevante
aviser.
> >
> Det kan have været Søby, men det kan også have været mange
mange andre
> steder.
>
svigerforældre omkring 1941.
mvh Bent Fleron
John Thomsen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>Men hertil skal så siges, at hvis du har ret i at han var 'gået under
>jorden', feks. som modstandsmand, så kan han jo godt have været kendt
>under et andet navn.
>
Så vidt jeg forstod ved et af mine besøg i brunkulslejerne ved Søby,
så var der adskillige "eksistenser" der kom som en slags lykkeriddere,
og ikke oplyste noget egenlig navn, men enten et påtaget eller i værre
fald, et de erhvervede blandt arbejdskammeraterne, såsom "Lærken" der
altid fløjtede til arbejdet eller "Professoren" der bar briller under
gravning.
Venligst
John
John Thomsen
<kirste...@wanadoo.dk> wrote:
>Hej NG.
>
>Da jeg skal lede efter en arbejdsulykke med døden til følge omkring
>1945, ville jeg blive meget glad, hvis én i gruppen kan fortælle, hvor i
>Jylland man brød brunkul.
>
Der er vist ikke brudt brunkul ret mange andre steder end netop i
Brunkulslejerne syd for Herning. En halv snes kilometer eller så mod
Brande....
Ude i selve det, der engang var barakbyen findes et pudsigt lille
museum/arkiv indrettet i og omkring den gamle købmandsbutik (et skur)
og desuden skulle der vist være et arkiv mere i datidens "storby"
Fasterholt.
Det er et meget unikt sted, og enhver dansker burde besøge det mindst
én gang i sit liv. Det klondyke-liv der har været dér - for kun et
halvt århundrede siden - svarer meget godt til det man ser i mange
western-film.
Mht. ulykker var det sådan at Falck skulle tilkaldes helt fra Herning,
og sad man fast i et spil eller en wire, har ventetiden været
m-e-g-e-t lang.
Venligst
John
Ditte Roldborg
Jeg har snakket med min bedstemor og hun kan ikke huske en person af det
navn. Og som flere andre har sagt, var der sjældent nogen der hed deres
rigtige navne, så det kan gå hen og blive noget af et detektivarbejde. I
følge hende, skulle alle de, der døde i kullene, også i andre områder
end netop Søby, dog stå på den mindesten, der også er nævnt tidligere.
Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe alligevel. På den anden side
synes min bedstemor, at det var ganske interessant at få spørgsmålet, så
hun skal jo nok spørge alle dem hun kan komme til, som har haft
tilknytning til Søby... Så måske dukker der pludslig noget op en dag.
--
Mvh Ditte Roldborg
Arne Feldborg
GMT
>>Men hertil skal så siges, at hvis du har ret i at han var 'gået under
>>jorden', feks. som modstandsmand, så kan han jo godt have været kendt
>>under et andet navn.
>>
>Så vidt jeg forstod ved et af mine besøg i brunkulslejerne ved Søby,
>så var der adskillige "eksistenser" der kom som en slags lykkeriddere,
>
Ja dem var der en del af. Dem der ikke ville deltage, i det rent faktisk
meget hårde fysiske arbejde arbejde, blev dog ret hurtigt sorteret fra
igen. :-))
Men det er rigtigt, at ikke alle var kendt under deres rigtige navn. Der
var som sagt nogle modstandsfolk, der var gået under jorden.
Op der var feks. også arbejdsmand Bent Christensen, som var en både stor
og stærk karl, som de fleste i lejren havde en vis repekt for. Men selv
de mange der kendte ham røbede aldrig hans identitet. Det var faktisk
den lokale landbetjent Bruno Kirketerp, som var undsluppet da tyskerne
internerede det danske politi.
Søby, og andre lejer her i midt- og vestjylland, er vel også kendt for
'spil på sekseren', med såvel falske som ægte terninger.
Men jeg tror nu nok, at de folk der omkom generelt blev blev
identificeret og begravet under deres rigtige navne.
Kirsten Hess
brunkulslejerne. Jeg er ved at planlægge en lille tur til hovedlandet i
den anledning, når vinteren er forbi.
Da jeg skrev navnet på personen, hvis død, jeg efter søger, kom jeg til
at angive et forkert årstal.
Det drejer sig om Olaf Johannes Marinus Olsen f. 30.6. 1893 i Nakskov og
død omkring 1941.
Det er altså tidligt i perioden - så jeg tror ikke, at han har været en
modstandsmand, der var gået under jorden under andet navn. Derimod tror
jeg, at han var en af dem der tog arbejde i Jylland fremfor at blive
sendt til Tyskland.
De stakler, der gjorde det sidste, fik jo siden at vide "at de burde
have vidst, at regering, fagforeninger mv., egentlig ikke havde ment, at
man skulle arbejde for tyskerne - selv om man ellers ville tage
understøttelsen fra dem".
Selv om min person blev kaldt Johannes i familien, kan han jo have været
kendt under et af de andre fornavne i Jylland.
Endelig er det ikke sikkert, at han arbejdede med brunkul. Han kunne vel
også have gravet tørv.
Endnu en gang tak for jeres svar og henvisninger til interessante links
og fysiske steder at besøge.
En sidste ting:
Efter delingen i genealogi og lokalhistorie, er det så meningen, at
efterlysningen af en konkret person skal ske i genealogigruppen, men at
den efterfølgende del af tråden, som omfatter den mere generelle omkring
brunkulslejerne skal over i lokalhistoriegruppen?
Med venlig hilsen
Kirsten Hess
P.S. Hvis ja så - Fri mig for flere gruppedelinger.
Paul Knudsen
Thomsen) wrote:
>On Thu, 10 Jan 2002 20:00:51 +0100, Kirsten Hess
><kirste...@wanadoo.dk> wrote:
>
>>Hej NG.
>>
>>Da jeg skal lede efter en arbejdsulykke med døden til følge omkring
>>1945, ville jeg blive meget glad, hvis én i gruppen kan fortælle, hvor i
>>Jylland man brød brunkul.
>>
>Der er vist ikke brudt brunkul ret mange andre steder end netop i
>Brunkulslejerne syd for Herning. En halv snes kilometer eller så mod
>Brande....
Et andet brunkulsleje, som dog aldrig nåede op på siden af
Søby/Fasterholt i størrelse, fandtes oppe ved Resen/Fårbæk mellem
Karup og Haderup. Min mor og stedfar havde en ejendom nær Grønhøj og
de fik leveret brunkul fra Resen langt op i 1950'erne.
Venlig hilsen / Kind regards
Paul Knudsen
Mail to: pa...@kpknudsen.dk
http://www.kpknudsen.dk
Jørgen Ladegaard
"Kirsten Hess" <kirste...@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3C3DE4E2...@wanadoo.dk...
Der var også et brunkulsleje/tørvemose i Vendsyssel mellem Rødhus og Kaas.
Der arbejdede min far i 1942. Prøv evt. et lokalmuseum deroppe.
Med venlig hilsen
Jørgen Ladegaard
mail to: lade...@businesspartner.dk
homepage: www.businesspartner.dk