Møllebyggere.....
John Thomsen
benævnes "møllebygger" ved enhver notorisk lejlighed....
Men det er endnu ikke lykkedes mig at komme begrebet nærmere.
Møllehistorisk Samling i Århus har ikke kunnet sige noget bestemt om
"faget" eller "begrebet", så jeg har kun følgende løsagtige teorier:
Der må være tale om et "anerkendt" erhverv, og udøverne rimeligt højt
rangerende i det lokale hierarki.......?
Måske højst specialiserede tømrere...
Der kan muligvis være tale om folk, som med års mellemrum flytter fra
sted til sted for at bygge en ny mølle.....?
Man ku' godt forestille sig, det vil tage en 4-5 år at bygge en
"klassisk" vind- eller evt. vand-mølle....
Hvis disse teser holder, er der ikke langt til at forvente (?) at man
også kan spore de enkelte mestre i faget via opregninger af deres
bedrifter...?
Men også at man måske kan spore mester-lærlige-forhold...?
Er der nogle her på listen som kan bidrage yderligere....?
Venligst
John
PS! Mine egne, som også hedder Møller til efternavn, opererer på
Nordøstfyn, Bjerge Herred, op gennem hele 1800-tallet...
Arne Feldborg
GMT i <38e6119c...@news.cybercity.dk>:
>Er der nogle her på listen som kan bidrage yderligere....?
>
Det hjælper nok ikke så meget, i den konkrete situation, men jeg kan da
fortælle at møllebyggere var et respekteret erhverv langt op i dette
århundrede.
Fra min barndom kan jeg huske en møllebygger fra Vildbjerg, der var ret
kendt her på egnen, og som i sin ungdom have bygget mange gårdmøller her
omkring.
Grunden til at jeg husker ham er, at vores nabo havde en sådan
gårdmølle, som man engang sidst i 50'erne gerne ville have taget ned i
forbindelse med en ombygning af gården.
Man bad så den da aldrende møllebygger om lidt hjælp til dette. Han
vidste jo hvordan tingene hang sammen, sådan rent bogstaveligt talt (han
havde vist endda selv bygget den).
Men det nægtede han pure. Det ville simpelthen være en plet på hans
faglige stolthed at deltage i sådan noget vandalisme.!
--
mvh, A:\Feldborg
Søger du - eller har du - Genealogisk Kildemateriale til Download,
så kig ind: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
ISDN telefon OSS: http://www.haunstrup.dk/feldborg/isdn/
Hans Nørgaard
i Roskilde, hvor jeg var med til at opføre en meget stor mølle i Hillerød.
Jeg havde den sommer mange og store arbejder for. Vi havde året før, i 1887
bygget en lade på Saltofte for daværende forpagter Fonnesbeck Wulff; den var
70 alen lang, 28 alen bred og to etager høj (dog kun i etage i den nordre
kørelo oppe i bakken). Det var et meget morsomt arbejde, dog var det
vanskeligt at få rejst det store tagværk, men min formand Knud Peter, som
også var møllebygger skaffede sig taljer og udførte det smukt, om det end
blev sent; men de havde forud aftalt akkord. Tillige ombyggede de den gamle
lade delvis til stalde og tillige byggedes en ny vognportsbygning i syd,
delvis med karlekammer.
Møllebygger Hans Petersen født Fåborgvej 122, Vester Skerninge/Ulbølle, søn
af en tømmermester. Hans Pedersen, født 8. juni 1887 i Ulbølle, søn af Jens
Pedersen og hustru Ane Katrine, født Andersen, gift 1923 med Hansa Jensen.
Uddannet i møllebyggeri hos Mads Pedersen, Vester Åby.
Jens NIelsens Maskinfabrik i Vester Åby grundlagdes i 1863 af afdøde Jens
Nielsen, født 23. oktober 1842 i Vester Skerninge, søn af tømrer Niels
Jensen og hustru. Jens NIelsen begyndte sin virksomhed i fødehjemmet, opført
omkr. 1840 af faderen. Jens Nielsen var oplært i tømrerhåndværket og
arbejdede som tømrer og møllebygger. 1863 byggede han den første
rensemaskine. 1867 udtog han det første patent på en rensemaskine, og fik på
udstillingen i 1868 tilkendt første præmie.
Professor la COur i Askov havde i halvfemserne taget spørgsmålet op om
vindens værdi som trækkraft. Da jeg var på Askov Højskole fra 1881-83 om
vinteren, var la Cour svært optaget af det spørgsmål. Han var dog ikke mere
inde i sagen dengang, end at han mente, at et 10 a 12 alens vindfang trak
lige så meget som et 24 alens, hvad jeg ikke ville tro. I halvfemserne fik
han bevilling på penge fra staten til at bygge en mølle at gøre forsøg med.
Der blev tegnet og bygget en mølle i nærheden af hans hjem i Askov. Den blev
bygget af møllebygger Sørensen, Skanderborg. Den havde 6 arme med klapper,
regulerende vindfang efter form, som Sørensen mente skulle være bedst; men
han måtte senere lave den om til firearmet. Han indbød møllebyggere til at
komme og se den, da den var færdig. Det var nu flest møllere, som var der;
vi var kun tre møllebyggere. De var meget tvivlende, men turde ikke sige
noget til den lærde professor la Cour; de bare rystede på hovedet.
Da Sørensen lavede møllen om, rådførte han sig med møllebygger Kristensen i
Ribe, som sagde: "Ja, en firearmet! Det ved da Gud og hver mand, at den kan
trække". Og så blev den firearmet. Den er nu brudt ned, og en ny er bygget.
I sommeren 1900 var der landmandsforsamling i Odense, og professor la Cour
var der at se på møllerne; han kom selvfølgelig også, hvor jeg var, og så på
Sørensens møller.. Han havde da fået sin lavet om; men først lavede han en
lille til prøve nede ved sit hjem, og den gav 118 grammeter for 6 meter
vindhastighed; det var betydeligt mere, end den skulle give. Det var et
glimrende resultat, da den efter hans måling kun skulle give 64 grammeter;
det var omtrent det dobbelte, den gav. Jeg har nu altid ment, det var en
fejl måling; dens omdrejningspunkt lå et forkert sted på hans sejl; de
lukkede af for tidligt. Sørensen blev fornærmet, og jeg har aldrig set ham
hos la Cour siden.
Senere indbød Sørensen en del møllebyggere til sin virksomhed, hvor der
skulle gøres forsøg med målinger og dit og dat; men det blev udsat på grund
af isvanskeligheder på ubestemt tid, og det blev aldrig til noget.
Professor la COur havde sidst i halvfemserne gjort en del forsøg, dels med
møller, der var tilsendt ham til afprøvning fra møllebyggere og opfindere,
og dels forskellige former for vindfang, som han selv havde lavet.
Resultatet af de forsøg var, at den form for vindfang, som møllebyggere ad
erfaringens vej var kommet til, var så fuldkommen, den kunne blive; altså
med fire arme og den smig på hækkeri, som jeg har lært for over 50 år siden.
Møllebyggerne var nået det resultat uden beregning; de vidste, at når de
lavede det sådan, blev det godt. Der blev også holdt strengt af mesteren
over formen på hækkeri; den tegnede han selv. De vidste, det skulle være
sådan; men hvorfor.
............. Spørg en smed, der svejser et stykke jern, hvorfor han strør
sand på det, og han vil svare, at det er for at holde det rent. Det er
rigtigt svaret; men at Kiselen forbinder sig med jernilten, har han ingen
viden om. På de måde lever vi mere eller mindre uvidende. Vi ved, at når vi
laver det sådan, bliver det godt; laver vi det på en anden måde, bliver det
dårligt.
Professor la Cour var meget forbavset over, at der var nået så gode
resultater ad erfaringens vej. Han kunne nu påvise, hvorfor man netop skulle
bygge således. Frugterne af hans forsøg er nedlagt i hans bog
"Forsøgsmøllen".
Han gjorde en del forsøg med at skille vand i ilt og brint og bruge det som
lys, men det gav intet nævneværdigt resultat. Han gjorde også en del forsøg
med at udnytte vinden som trækkraft til dynamoer; det kneb med at få
møllerne til at trække dynamoerne med jævn gang, men han hittede på
Krotostaten, som også kunne bruges, men den er vist nu forladt alle vegne;
den gamle kugleregulator har forspringet endnu. Til vindkraften har vi nu
dynamoer, der fortærer det selv, som møllen laver for meget. Nu har vi også
vindfangene lavet således, at de vanskeligt overstiger den hastighed, de er
bygget til. Hvad der mangler nu er blæst og så en akkumulator, der er
billig, holdbar og ikke så sammensat. Der fables stadig om nye opfindelser,
men endnu er der intet kommet i de sidste 50 år på det område, jeg regner
for noget. Når der kan blive lavet en fremgang der, som på de elektriske
lamper fra kultrådslamperne, hvor de brugte 3 Watt pr. normallys, og til
halvwattslamperne, kan man vente sig noget udbytte af vinden; men heller
ikke før.
Professor la COur har såmænd haft kvaler nok med den vindkraft; jeg har
haft en del med ham at gøre i den tid. Han var et så nobelt menneske, så
ædel og uegennyttig, så jeg aldrig har truffet hans lige. Hans fejl var, at
han troede folk for godt.
Den første mølle, han fik lavet til elektricitet, var til kammerherre
Sehestedt Juel på Ravnholt. Den blev bygget af et firma i Kolding. De kendte
ikke til vindmøllebyggeri; resultatet faldt elendigt ud, la Cour var helt
ulykkelig over det. Koldingfirmaet skulle indestå for møllen i to år; der
var imidlertid noget i vejen stadigvæk. Professor la Cour var i lag med mig;
hvad kunne der være i vejen? Jeg kunne jo ikke kassere de andres arbejde.
Koldingenserne havde sat penge nok til på det første år; jeg mente, det
kunne gå et år til. "Hvad er der i vejen?" "Jeg mener, at vindfanget skal
tages ned og laves om, men det er jo for meget forlangt, at de i Kolding
skal gøre det gratis". Kort og godt: Enden blev, at vi lavede vindfanget om,
så det kom til at gå betydeligt bedre. Jeg vil dog sige, at det ikke var
Koldingfirmaets skyld, at vindfanget var dårligt; de ahvde ikke lavet det
selv, men haft en - forresten dygtig - møllebygger til at lave det.
Det skete en tid efter, at vi havde lavet møllen i stand, at jeg traf
kammerherre Sehestedt Juel på Storebæltsfærgen, og vi kom til at tale om
møllen. Kammerherren sagde: "Jeg forstår ikke, at professor la Cour tager
sådanne folk, der, som De siger, ikke forstår sig på møllebyggeri, til at
bygge møllen". "Jo", sagde jeg, "det forstår jeg godt. Når de siger: "de kan
bygge en mølle, så tror han dem på deres ord". "Ja", sagde kammerherren,
"han har det ligesom min skovrider. De tror folk for godt; det må man ikke i
denne verden".
Måske troede la COur folk for godt; det er da bedre end at tro dem for
slet. Jeg har aldrig hørt nogen udsætte noget på ham, hvad der sikkert
heller ingensinde har været grund til.
Efter opholdet på Kolds skole kom Jørgen i lære hos en møllebygger. Senere,
da han var bleven kendt med friskolelærer Olsen i Rudme, blev han og Olsen
enige om at bygge en vejrmølle på Olsens lod, som skulle benyttes både til
at male korn og til savværk. Kort efter at møllen stod færdig, købte Jørgen
hele ejendommen .
Som Vurderingsmænd var medtagne Murmester P. Madsen og fhv. Møllebygger C.?
Rasmussen, begge af Svendborg.
Min tante Anna From lærte møllebygger Andersen at kende, da der blev opført
en mølle til teglværket. Han blev hendes skæbne. Han opførte en maskinfabrik
på en grund, bedstefar overlod ham, og der tjente han en startkapital på
70.000 kr. til den senere maskinfabrik Svendborg,
Lidt udpluk fra forskellige optegnelser om møllebyggere.
mvh
Hans
SØREN PETER BJERRE
De fleste -respekterede erhverv- fra før i tiden havde et Lav, en form for
fagforening der holdt deciplinen i erhvervet højt. Møllelav findes, jeg ved
ikke om der findes Møllebyggerlav. Lokalarkiverne har vist en del fra
omegnens forskellige Lav.
MVH Søren Peter
Arne Feldborg <feld...@haunstrup.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3iegesg5bca9ps0t1...@news.inet.tele.dk...
Jens Larsen Jakobsen
Denne søgning er fra statsbiblioteket, bemærk noten om arkivalier i LA
Nørrejylland
Din søgning:
Basissøgning = møllebygger
Søgeresultat: 1 poster
Bestilling af artikler fra SBs tidsskrifter:
Titel:Report on water/windmills / by Anders Jespersen,
Bertil
Larsen, H. W. Sprechler
Anden titel:R.O.W. field data Danmark
Forfatter:Jespersen, Anders
Forfatter mm:Larsen, Bertil
Sprechler, H. W.
Udgivet:Nyborg : Moldek , 1996-
Fysisk form:bd. : ill.
Note:Paa vol. 1's titelside: Also analysis of Møllebygger
Olsens
Arkiv in Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Rygtitel: R.O.W. Field data Danmark
Bd. 1
Indholds note:Vol. 1 : Field survey DK. - 1996
Lokal klassifikation:621.548 1996
Biblioteket har:; 3-96-2785 Bd. 1
BiblioteksenhedSamlingSignaturVolumeNote
Statsbiblioteket - Magasin: bøger, noder, cd-rom mm
Magasinbøger
--
Jens Larsen Jakobsen
tlf.+45 8628 6198
"John Thomsen" <sir_...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:38e6119c...@news.cybercity.dk...
> Jeg har i mit anetræ et par generationer af folk, som omhyggeligt
> benævnes "møllebygger" ved enhver notorisk lejlighed....
>
> Men det er endnu ikke lykkedes mig at komme begrebet nærmere.
> Møllehistorisk Samling i Århus har ikke kunnet sige noget bestemt om
> "faget" eller "begrebet", så jeg har kun følgende løsagtige teorier:
>
> Der må være tale om et "anerkendt" erhverv, og udøverne rimeligt højt
> rangerende i det lokale hierarki.......?
> Måske højst specialiserede tømrere...
>
> Der kan muligvis være tale om folk, som med års mellemrum flytter fra
> sted til sted for at bygge en ny mølle.....?
> Man ku' godt forestille sig, det vil tage en 4-5 år at bygge en
> "klassisk" vind- eller evt. vand-mølle....
>
> Hvis disse teser holder, er der ikke langt til at forvente (?) at man
> også kan spore de enkelte mestre i faget via opregninger af deres
> bedrifter...?
> Men også at man måske kan spore mester-lærlige-forhold...?
>
> Er der nogle her på listen som kan bidrage yderligere....?
>
Hans Nørgaard
fra 1889.
mvh
Hans
John Thomsen
<feld...@haunstrup.dk> wrote:
>sir_...@vip.cybercity.dk (John Thomsen) skrev Sun, 02 Apr 2000 21:10:03
>GMT i <38e6119c...@news.cybercity.dk>:
>
>
>>Er der nogle her på listen som kan bidrage yderligere....?
>>
>Det hjælper nok ikke så meget, i den konkrete situation, men jeg kan da
>fortælle at møllebyggere var et respekteret erhverv langt op i dette
>århundrede.
>Fra min barndom kan jeg huske en møllebygger fra Vildbjerg, der var ret
>kendt her på egnen, og som i sin ungdom have bygget mange gårdmøller her
>omkring.
>
Tak for svaret....
Så melder sig naturligvis spørgsmålet, både om udseende men i nok så
høj grad udbredelsen af sådanne gårdmøller.....
Som jeg fortalte i mit første indlæg, var mine møllebyggere i
1800-tallet, men i tingbøger fra 1600-tallet har jeg set Retten
pålægge bønderne at køre deres korn (fra hele Bjerge Herred) til
kongens mølle i Næsby, altså på den anden side af Odense.
Glæder mig til flere indlæg om sagen.... ;-))
Venligst
John
John Thomsen
<spbj...@get2net.dk> wrote:
>Hej !
>De fleste -respekterede erhverv- fra før i tiden havde et Lav, en form for
>fagforening der holdt deciplinen i erhvervet højt. Møllelav findes, jeg ved
>ikke om der findes Møllebyggerlav. Lokalarkiverne har vist en del fra
>omegnens forskellige Lav.
>
Tak for forslaget, jeg vil forsøge at finde noget....
Men - ikke for at virke utaknemlig - jeg har mine betænkeligheder...
Der kan være et vist antal skomagere eller tømrere i en by eller et
sogn, naturligt organiseret i laug. Dér forekommer det mig, at
møllebyggere må være et langt mere "ensomt" folkefærd.....
Iøvrigt har jeg fået det forslag tilsendt, at møllebyggere kunne være
tømrere, sombyggede en mølle og siden drev den som møllere, evt. i
nogle år, for så at begive sig videre til næste værk....
Dog synes teorien mig lidt for tynd.... ;-))
Venligst
John
Jytte Frank Dekov
Mors Morfar) var møllebygger. Han var født i Ål sogn og flyttede en del
rundt i det sønderjyske og endte sine dage i Vonsild. Min Mormor er født i
Aabenraa og et par af hendes brøde i Haderslev, så det har da åbenbart været
lidt af en omfarende tilværelse. Møllebyggere er vel også brugt til
reparationsarbejde på de forskellige nedslidte møller. Vandmøller har vel
tid efter anden haft brug for nye vandhjul??!! jeg opfatter det derhen at
møllebyggere vel nærmest har været tømrere af profession, men jeg kan jo
tage fejl og vil i så fald meget gerne korrigeres.
Venligst Jytte
--
Munkebjergvej 102 DK-2770 Kastrup Danmark
jde...@post3.tele.dk http://home3.inet.tele.dk/kdekov/
Arne Feldborg
GMT i <38e90ef2...@news.cybercity.dk>:
>>Fra min barndom kan jeg huske en møllebygger fra Vildbjerg, der var ret
>>kendt her på egnen, og som i sin ungdom have bygget mange gårdmøller her
>>omkring.
>>
>Så melder sig naturligvis spørgsmålet, både om udseende men i nok så
>høj grad udbredelsen af sådanne gårdmøller.....
>
Den mølle jeg nævnte var bygget op gennem taget på selve laden. Det var
iøvrigt en traditionel "klapsejler", af samme type som mange af de
fritstående.
Den var iøvrigt fuldt funktionsdygtig. Jeg har selv set den arbejde et
par gange (og endnu flere gange hørt den karakteristiske lyd).
Jeg mener at kunne huske ihvertfald yderligere to gårde, her i
nabolaget, der havde sådanne møller et stykke op i 50'erne (men de
brugte dem vist ikke).
De større møller var jo da forlængst brudt ned. Men i stort set hver
eneste lille flække er der jo stadigvæk en møllegade, en møllesti, eller
en møllebæk.
>Som jeg fortalte i mit første indlæg, var mine møllebyggere i
>1800-tallet,
>
Før ca. 1850 havde møllerne en form for privilegie, og var ofte en ret
givtig forretning.
Dels havde de (vandmøllerne) jo et "naturligt" opland - dels var der en
regel om at der ikke måtte placeres en ny mølle nærmere end een mil på
en eksisterende mølle.
Desuden havde bønderne i krisetider jo afleveringspligt for kornet, og
der var strenge regler for hvor meget de måtte lade formale til eget
brug. Derfor var møllerne også i perioder både kontrolanter og
skatteopkrævere.
Men hvem kontrolerede kontrolanterne. :-)))
Da det blev mere almindeligt at bygge vindmøller kunne denne regel ikke
længere opretholdes, og mølle byggeriet tog for alvor fart.
Formentlig (men det er kun et gæt) toppede det først omkring 1910 - 20.
B. Mathias Askholm
> Men - ikke for at virke utaknemlig - jeg har mine betænkeligheder...
> Der kan være et vist antal skomagere eller tømrere i en by eller et
> sogn, naturligt organiseret i laug. Dér forekommer det mig, at
> møllebyggere må være et langt mere "ensomt" folkefærd.....
>
> I øvrigt har jeg fået det forslag tilsendt, at møllebyggere kunne være
> tømrere, sombyggede en mølle og siden drev den som møllere, evt. i
> nogle år, for så at begive sig videre til næste værk....
> Dog synes teorien mig lidt for tynd.... ;-))
Det er vist ganske rigtigt at møllebyggere ofte var udlært tømrere, men folkefærdet er mindre talrigt i dag end førhen. Der er heller hverken grundsejlere eller vandmøller af betydning tilbage. Jeg har mødt en møllebygger på Sønderborg Slot for en halv snes år siden, og i samme forbindelse snakket med en i Varpelev på Stevns. Begge navne er forlængst svedt ud, men vil vel kunne anskaffes igen om nogen skulle være interesseret. Så vidt jeg husker var begge oprindeligt tømrere, og ham fra Stevns var møllersøn. Om sidstnævnte selv havde været møller husker jeg ikke.
Som et absolut sidespring kan jeg her afsløre at jeg i mange år har arbejdet med en ordbog over "Træsmedens Håndværktøj" - hvori osse behandles det specielle værktøj som møllebyggerne brugte og bruger.
Børge Askholm
--
"Sluttet sprog falde på plads oven på hoved" [maskinoversættelse af engelsk text til dansk - men hvem forstår?]
"Ended language fall on place upon head" ["translation back to English of a text automatically translated into Danish - who can understand?]
homepage: http://www.angelfire.com/ak/askholm
Erna Andersen
John Thomsen skrev i meddelelsen <38e6119c...@news.cybercity.dk>...
>Jeg har i mit anetræ et par generationer af folk, som omhyggeligt
>benævnes "møllebygger" ved enhver notorisk lejlighed....
Da jeg studerede folketællinger i Langsted v. Verninge Midtfyn, notede jeg,
at der var møllebyggere i byen 1834.
Jeg var ikke kvik nok til at skrive navnene ned.
Min forfar Anders Jensen kom ikke til at arbejde der, efter hvad jeg kan
se, arbejdede han på Munke Mølle som møllersvend.
Hilsen Erna Andersen
Vedhe...@mail.tele.dk