Købe færdiglavet flødeskum under 2. V-krig?
MONA RASMUSSEN
Hejsa.
Jeg ved ikke om dette er den rigtige NG
at stille dette spørgsmål i, men jeg prøver
alligevel:
Er der nogen her som ved, hvorfor man
under 2. Verdenskrig købte færdiglavet
flødeskum i særlige butikker?
Min mor fortæller, at det gjorde hun og
hendes familie, og samtidig fortæller min far
at han kan huske at der var flødepropper
øverst i mælkeflasken, når de fik mælk.
Kunne man ikke købe fløde, kunne man ikke
skumme fløden fra mælkeflasken og bruge det
eller hva'?
Da jeg er vokset på i en lejlighed i en storby,
har jeg desværre ikke noger erfaring i hvordan
man skummer fløde fra ubehandlet mælk, men
jeg vil gerne lære det.
Jeg ved desværre heller ikke hvordan man rigtigt
laver smør...
Ved dog godt at hvis man pisker købe-piske-
fløde for længe, så bliver det til smør. Men hvor-
dan gør man det rigtigt med ubehandlet komælk?
Jeg så i en udsendelse om Danmarks sidste rigtige
bonde, at hans kone havde en stor smørklat nede
i en balje vand. Så stod hun ligesom og masserede
massen. Hvorfor og hvordan?
Jeg glæder mig til at høre mere.
Mange hilsner fra
Mona
Kai & Annelise Christensen
Jeg har hørt fortælle, at min mormor under krigen gik i ismejeriet og fik
flødeskum pisket med "gulddråber". Hvad disse var, aner jeg ikke, men det
kunne være en måde at få alm. fløde til at stivne på.
Med venlig hilsen
annelise christensen
"MONA RASMUSSEN" <mi...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:hadC6.70$HG6....@news.get2net.dk...
KARL-HEINZ HANSEN
daf deres piskefløde, og de guldråber der tales om, var noget der i
fagsproget hed flødehjælp, det forhindrede fløden i at løbe når det var
sprøjtet på flødekage, men dette her var nu lige efter krigen, som barn gik
jeg tit på den lokale isfabrik, hvor man kunne få færdig pisket fløde til
desserten derhjemme.
Og man skummer stadig fløden af mælken inden man behandler den, i hvertfald
visse steder.
KHH
"MONA RASMUSSEN" <mi...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:hadC6.70$HG6....@news.get2net.dk...
>
Arne Feldborg
+0200 i <hadC6.70$HG6....@news.get2net.dk>:
>Er der nogen her som ved, hvorfor man
>under 2. Verdenskrig købte færdiglavet
>flødeskum i særlige butikker?
>
Ren fløde har vel været rationeret.?
>Min mor fortæller, at det gjorde hun og
>hendes familie, og samtidig fortæller min far
>at han kan huske at der var flødepropper
>øverst i mælkeflasken, når de fik mælk.
>
Det er såmænd kun ca. 35 år siden man begyndte at 'homogenisere' mælken,
dvs. at splitte fløden i så små partikler at de ikke kunne 'svømme
ovenpå'.
Men idag kan man jo da købe (øko)mælk der ikke er homogeniseret.?
>Da jeg er vokset på i en lejlighed i en storby,
>har jeg desværre ikke noger erfaring i hvordan
>man skummer fløde fra ubehandlet mælk, men
>jeg vil gerne lære det.
>
Det er såmænd ment nok. Hæld den nymalkede mælk i en skål, lad det stå
til næste dag, og tag så fløden (som nu ligger i et lag ovenpå) op med
en almindelig ske.
Sådan gør man da stadigvæk de steder hvor man selv har køer.
>Jeg ved desværre heller ikke hvordan man rigtigt
>laver smør...
>
Tja. Den mest enkle forklaring jeg har hørt går på, at man hældte fløden
i en skål og satte den (skålen) ned i vuggen.
Når man så havde vugget barnet i søvn - så var smørret også klar.
Hvis man så vippede vuggen med venstre fod, og betjente rokken med højre
fod, så havde man opnået en betydelig rationaliseringsgevinst - længe
før det ord overhovedet blev opfundet. :-))
--
mvh, A:\Feldborg
Søger du - eller har du - Genealogisk Kildemateriale til Download,
så kig ind: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
Kip-filer fra Hammerum herred: http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/
Bente Oien-Jens Hauge
Hvis du vil vite mer om dette, kan du jo prøve å legge spørsmålet på
gruppen:
dk.kultur.mad+drikke
vennlig hilsen
Bente Øien Hauge
Inger Buchard
Når flødens fedtindhold ikke er 45%, skal der lidt hjælp til at få fløden
til at stivne; det opnås dels med hastighed - altså et elektrisk piskeris;
husmødre piskede i hånden under krigen, og det kunne ikke skabe flødeskum af
fløde med 30%'s fedtindhold. Desuden kunne man tilsætte et proteinprodukt -
jeg kan ikke huske navnet fra min barndom i efterkrigstiden, men jeg mødte
det samme fænomen i DDR omkring 1972: færdigpisket fløde fra mælkeudsalget,
og den fjerne slægtning, jeg besøgt ved samme lejlighed, klagede over, at
fløden var for tynd (30 %), men som gammel konditor, udlært i Sønderborg i
30'erne, kendte han til tricket med tilsætningsstoffet, der medførte, at han
kunne piske den med sin pisker og at fløden ikke løb, men pænt bevarede de
sprøjtede profiler på den iøvrigt udmærkede stikkelsbærroulade - et stykke
tid i hvert fald.
I 50'erne solge bageren færdigpisket flødeskum og det gjorde mejeriudsalget
også. Det var af fuldfed fløde, så her var grunden nok, at folk ikke havde
andet end et piskeris og foretrak færdigvaren.
Inger
MONA RASMUSSEN wrote in message ...
Jan Vestergaard
>I 50'erne solge bageren færdigpisket flødeskum og det gjorde mejeriudsalget
>også. Det var af fuldfed fløde, så her var grunden nok, at folk ikke havde
>andet end et piskeris og foretrak færdigvaren.
Ja - og i 60'erne også ;-)
Jeg kan huske, at vi i min barndom i 60'erne hentede flødeskum i det lokale
mejeriudsalg - men det var vist, som du nævnte ikke af samme grund som under
krigen....
--
M.v.h.
Jan Vestergaard
email: j...@jve.dk Web: http://www.jve.dk
Jesper R. Nielsen
"Jan Vestergaard" wrote:
> Ja - og i 60'erne også ;-)
>
> Jeg kan huske, at vi i min barndom i 60'erne hentede flødeskum i det
lokale
> mejeriudsalg - men det var vist, som du nævnte ikke af samme grund som
under
> krigen....
Også vores lokale bager solgte, i slutningen af 50erne - begyndelsen af
60erne, flødeskum og man kunne få det i to varianter, med eller uden
sukker.
Førstnævnte var en vammel affære.
Venlig hilsen
Jesper
Erik Højstrup Christensen
Min Mor havde ismejeri under 2. verdenskrig. Min broder ovg jeg stod hver
eneste Søndag i vores kælder og piskede fløde med lav fedtprocent i en
BERKEL FLØDEPISKER- I mine gemmer har jeg min brors beskrivelse, og jeg
vil lægge den her på konferencen snarest.
Erik Højstrup Christensen
Bakkevej 36, Dommerby
780 Højslev
97535428
MONA RASMUSSEN
>
> Jeg ved ikke om dette er den rigtige NG
> at stille dette spørgsmål i, men jeg prøver
> alligevel:
>
Hejsa igen.
Tusinde tak for alle jeres svar, der er rigtig
spændende læsning, og min Mor som ikke
selv bruger Nyhedsgrupperne endnu glæder
sig til selv at komme igang her i gruppen.
Lige nu er hun dog på ferie her hos os, og på
grund af flytning tager det nok en måneds tid før
hun får samlet sin PC og kommer 'på' igen.
Men så kikker hun nok indenfor her i gruppen.
Hun hedder ElleMor og interesserer sig for bl.a.
slægtsforskning samt Århus, hvor hun er vokset
op og oplevede bl.a. 2. Verdens krig, som lille
pige.
Vores familie kommer fra Århus, Roskilde og
Ærtebøl.
Hverken hun eller jeg har større indblik i, hvordan
man slægtsforsker, og vi faldt tilfældigt over denne
gruppe i går, men vi kan se at I er mange herinde,
som ved hvordan man gør, og som kan fortælle
mange spændende historier/kommer med gode
oplsyninger.
Så vi glæder os begge til at være med.
Mange hilsner fra
Mona og ElleMor
Kai & Annelise Christensen
med i og I kan forvente stor hjælp fra rigtig mange mennesker.
Med venlig hilsen
annelise christensen
"MONA RASMUSSEN" <mi...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:YrvC6.23$Ah....@news.get2net.dk...
Jes Søndergaard
> Og vi glæder os til at "se" Jer. Det er (som regel) en dejlig gruppe at
være
> med i og I kan forvente stor hjælp fra rigtig mange mennesker.
Med så meget professionel hjælp som man kan få i denne nyhedsgruppe, er det
næsten synd, at der ikke eksisterer en OSS (ofte stillede spørgsmål) eller
nærmere en guide til slægtsforskning på Internettet og slægtsforskning i al
amindelighed. Jeg har allerede mange link som jeg gerne vil dele med
gruppen.
Mvh.
Jes Søndergaard
John Thomsen
<mi...@get2net.dk> wrote:
>Min mor fortæller, at det gjorde hun og
>hendes familie, og samtidig fortæller min far
>at han kan huske at der var flødepropper
>øverst i mælkeflasken, når de fik mælk.
>
Det var der sandelig også ofte med den "kvarte sød" man fik som
skolemælk......
Flaskerne var lukkede med en brik af aluminium med papir-underside, og
man fik udleveret en plasticdims, der lignede en "flyvende tallerken"
som man ku' bruge til at åbne med, ved at lægge "bulen" nedad og så
trykke kapslen ned, uden at den soppede i fløde-skindet. Kapslen ku'
så bukkes sammen til en spids genstand, med hvilken man kunne fiske
fløde-proppen op (og bruge som kasteskyts, men det er en anden
historie....)
Det skete også at man vendte vrangen ud på disse kapsler, og med en
mønt inden i kunne man rubbe papiret af og få aluminiummet til at
ligne en rigtig mønt....
Omkring 1958-60 skiftedes de klare flasker ud med brune, buttede
flasker, angiveligt for at beskytte mælken mod solens (skadelige)
stråler. De var dog lidt anderledes i hals-diameter end de klare, så
min spejderpatrulje tjente en god del af sommerlejrkontingentet ved at
uddele små poser med en hvid og en rød skænkeprop til alle Bispebjergs
husstande for Mejeriet Enigheden.
Nogle år senere kom så de trekantede Tetra-pak pap-mælk, som skulle
prikkes med et sugerør; sikke't svineri....
Venligst
John
Henning Christensen
> On Sun, 15 Apr 2001 10:43:13 +0200, "MONA RASMUSSEN"
> <mi...@get2net.dk> wrote:
>
> >Min mor fortæller, at det gjorde hun og
> >hendes familie, og samtidig fortæller min far
> >at han kan huske at der var flødepropper
> >øverst i mælkeflasken, når de fik mælk.
> >
at mejser eller musvitter havde hakket hul i denne brik og drukket af
fløden.
Hvordan de havde fundet denne fidus får stå hen i det uvisse. Det var kendt
over hele landet.
Mvh!
Henning
Kirsten Hess
gældende i begyndelsen af 50'erne. Jeg kan huske, at flødeskum skulle
købes i mejeriet.
Min franske svigerdatter siger iøvrigt, at man den dag i dag køber
færdiglavet flødeskum i Frankrig.
Med venlig hilsen
Kirsten Hess
årg. 1948 og opvokset på Lolland, hvor fremskridtet ikke kom så hurtigt,
som i storbyerne.
MONA RASMUSSEN skriver:
Jytte Frank Dekov
var man ikke hurtig med at hente mælken ind, kunne man være sikker på,
at mejser eller musvitter havde hakket hul i denne brik og drukket af
fløden.
Ja det var nu mest ved vintertide, for når det var frostvejr, så frøs mælken
i flasken og da frossen mælk fylder mere en ufrossen, så stod der en
flødetop ovenud af flasken med kapselen som hat. Frit tilgængelig for mejser
og musvitter og derved lærte de små bæster vel så at der var gode sager
under den hat 8-D
Jeg har oplevet dette i de kolde vintre i 40'erne, det så altså spøjst ud!
Forresten så har jeg i vort gamle Matador-spil et kort hvorpå der står: De
har solgt deres gamle tuber og mælkekapsler, indkasser 1 krone! 8-)))
Venligst
--
Jytte Frank Dekov
Munkebjergvej 102 DK-2770 Kastrup Danmark
jytte...@mail.dk http://sitecenter.dk/kdekov/
Jørgen Andersen
Piskefløde fandtes ikke til salg. Mejeriudsalgene piskede af den
almindelige fløde som blev tilsat "Gulddråber" og tilført luft fra bunden af
en cylindrisk med kuglekalot bund forsynet beholder. Søndag formiddag stod
folk i kø helt ud på gaden for at købe frisk flødeskum. Prisen husker jeg
ikke men ½ pund smør kostede 1,10 kr -- og det var dyrt.
Jørgen Andersen.
E Dalberg
nederdrægtigt ondt og hvis læren så det fik man en eftersidning med hjem.
--
Med venlig hilsen / Yours
E Dalberg-Henningsen
Borresvej21
Dk 4914 Horslunde
Denmark
Telefon. 54934143
Email. dal...@get2net.dk
Members of DIS-Denmark.
"Kirsten Hess" <kirste...@wanadoo.dk> wrote in message
news:3AE0798C...@wanadoo.dk...
B. Mathias Askholm
Uden at citere foregående indlæg vil jeg alligevel tillade mig at komme med et lille pip.
Da jeg gik i skole i 50-erne - langt ude på landet i en "stråtækt" - kom mælkemanden forbi med mælk fra Holmstrup Mejeri. Det var med en lækker flødeprop foroven. Måske jeg overdriver, men det forekom mig at proppen fyldte henved 20 % af flasken, men dejligt var det - og dengang kunne man tåle alt det fedt.
Hjemme derimod fik vi mælk fra et andet - nu heldigvis hedengangent - mejeri. Her var der ingen flødeprop i sødmælken, til gengæld blev der talt om at nogen af naboerne til os engang havde fundet en druknet mus i en af flaskerne.
Og så lige den om sødmælken der står ved siden af en flaske kærne. Sødmælken er meget indladende, men så siger kærnen: "Først er du sød, så blir du sur, dernæst tyk! - og hvem får skylden? - JEG!"
Vindskibelig hvislen
B. Mathias Askholm
Har jeg ikke lige et citat på hånden, skynder jeg mig at lave et.
Without a quotation at hand I'll make one up on the spot.
John Thomsen
<ba...@get2net.dk> wrote:
>Og s=E5 lige den om s=F8dm=E6lken der st=E5r ved siden af en flaske =
>k=E6rne. S=F8dm=E6lken er meget indladende, men s=E5 siger k=E6rnen: =
>"F=F8rst er du s=F8d, s=E5 blir du sur, dern=E6st tyk! - og hvem f=E5r =
>skylden? - JEG!"
>
Var det ikke en lille fløde, der havde set sig lækker på en høj flot
"Sød" ude på trappestenen og ønskede at blive forlovet med ham, men
fik svaret "Du er såmænd sød nok, men allerede i morgen er du sur og i
overmorgen tyk - og hvem tror du så får skylden?"
Li'som det ene lille æg der betror det andet lille æg "Jeg er vist med
kylling!" for blot at indhøste svaret "Så har du nok været i en bakke
med se..!"
Venligst
John