Før Gorm den Gamle
Kai E. Møller
helt tilbage til omkring år 80. Også Odin og Frigg (Freje) er med.
Kan nogen oplyse mig om, hvor disse oplysninger stammer fra?
Er det udelukkende fra de gamle krønikker, eller findes der et minimum af
historisk belæg for disse oplysninger?
Kai Eskildsen Møller
k...@mail.dk
http://home13.inet.tele.dk/imm
Bodil Grove Christensen
Når jeg taster navnet "Gorm den Gamle" ind,
får jeg da bare fem stk. frem - og ikke det, som
du skriver.
Tror du ikke, at det er vores gode ven Jacob
Holt, der har moret sig med at sende de andre oplysninger
ind?
Med venlig hilsen
Bodil.
"Kai E. Møller" <k...@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9b7pvu$3dr$1...@news.inet.tele.dk...
Kai E. Møller
Man har brugt et af de "gamle" navne, så vil du søge på Gorm den Gamle, skal
du bruge navnet GEVA KNUDSSON, idet man antager at Gorms far hed Knud, søn
af Hardeknud.
Hilsen Kai
"Bodil Grove Christensen" <grov...@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9b94na$n5s$1...@news.inet.tele.dk...
Bodil Grove Christensen
> Hej Bodil
> Man har brugt et af de "gamle" navne, så vil du søge på Gorm den Gamle,
skal
> du bruge navnet GEVA KNUDSSON, idet man antager at Gorms far hed Knud, søn
> af Hardeknud.
Hej igen.
Så har jeg forsøgt det, du skrev.
Uhadada. De amerikanere - de kører bare løs.
Jeg har sendt en mail til Familysearch for at gøre
opmærksom på problemet, så må vi se, om de
gør noget ved det.
Og så en uforbeholden undskyldning til Jacob Holt,
som jeg fejlbarligt kom til at give skylden for disse
"morsomheder".
Med venlig hilsen
Bodil.
jørgen østergaard
Fik følgende fra familysearch:
25. Gorm DEL GAMMEL - International Genealogical Index / DE
Gender: M Birth: Abt. 0884 , Denmark
Ved at søge på GAMMEL og Denmark.
Peter Kristiansen
"Kai E. Møller" wrote:
> Jeg har bemærket, at i Mormonernes database kan Gorm den Gamles slægt føres
> helt tilbage til omkring år 80. Også Odin og Frigg (Freje) er med.
> Kan nogen oplyse mig om, hvor disse oplysninger stammer fra?
> Er det udelukkende fra de gamle krønikker, eller findes der et minimum af
> historisk belæg for disse oplysninger?
>
Mig bekendt bygger stort alle oplysninger om familierelationer før Gorm den
Gamle på Saxos Danmarks krønike (Gesta Danorum), skrevet efter 1200. Selv om
Saxo har haft rådighed over kildemateriale der er tabt i dag, er hans ærinde at
forherlige den danske kongeslægt, og at føre den så lang tilbage som muligt.
Store dele er formentlig ren fantasi.
Enkelte kongenavne fra før Gorm den Gamle kendes fra udenlandske kilder, bl.a.
kong Godfred der døde omkring 810, og som kejser Karl den Store havde et
frygteligt besvær med.
mvh. Peter Kristiansen
Steen Thomsen
> helt tilbage til omkring år 80. Også Odin og Frigg (Freje) er med.
Det er både Saxe, Svend Aggesen, Roskildekrøniken etc etc, der har disse
lange anerækker. Det er en stor dyd på denne tid, at kunne føre sig
tilbage til guderne - eller via et par græske helte til de sydlige guder
på Olympen (!)
Jeg så listerne sammenlignet i en ny bog om udgravningen af kongehallen
i Lejre. Saxes liste er længst, blandt andet er han så glad for
kongenavnet Frode (den vise) at han multiplicerer ham med 5 (ca) og
propper dem ind her og der.
Iøvrigt kan man forestille sig at gamle Gorm blev lidt utilfreds med at
blive døbt af de sidste dages hellige - næringstid han ikke ville døbes
i levende live ;-)
Nå, men hvem stammer han så fra, ham Gorm?
Den mest ædruelige gennemgang jeg har set er, af Erik Kroman - hvis man
lige ser bort fra at han vil slå Gorm den Gamle sammen med Saxe's Gorm
engelskmand, den ide køber jeg ikke for pålydende.
Iøvrigt har samme Saxe gjort Gorms bedre halvdel Thyre til datter af en
angelsaksisk konge Edelred. Det holder heller ikke vand. Men der ER en
af Edelreds døtre, der efter sin mands død befæster deres område - som
er en engelsk by. Alt ifølge den angelsaksiske krønike.
En udskrift af det jeg har i min base (med kildeangivelser) ses
herunder.
Rettelser, meninger etc er velkomne her i gruppen!
--
De bedste hilsner
Steen Thomsen
-------------------------------------------------------------
Steen Thomsen http://www.danbbs.dk/~stst/
Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
Tlf: +45 3880 0202 steent...@danbbs.dk
-------------------------------------------------------------
Svend.
Høvding.
Født ca 840 (anslået). Svend skal ifølge Adam af Bremen være
fra 'Nortmannia'. Det kan være Normandiet, eller snarere
Norge, hvor de danske konger længe regerede over (eller
gjorde krav på) Vigen, dvs Oslofjorden. (Note 1)
|
|
+-Hardeknud.
Konge af Danmark.
Født caca 870 (anslået).
Hardeknud bliver konge af Danmark engang efter 934.
I Widukinds Sachserkrønike, der er skrevet ca 967, nævnes,
at den tyske konge Henrik Fuglefænger i 934 gjorde et togt
mod danerne og tvang deres konge Gnupa til at modtage
dåben, og gjorde danerne skatskyldige. Den dåd blev han
berømt for i hele Europa, for danerne regnedes for
uovervindelige.
Gnupas far Olaf var kommet fra Sverige og havde erobret
Danmark fra kong Helge. Gnupas bror hed Gurd. 2 mindestene
over Gnupas søn kong Sigtryg, skrevet med danske og
svenske runer, står ved Hedeby. Måske er Sigtryg den
Setricus Rex, der falder som vikingehøvding i Normandiet i
943. De 'svenske konger' omtales af Adam af Bremen i hans
'De hamburgske ærkebispers historie' (omkr 1080), hvor han
citerer Svend Estridsen (Gorms tipoldebarn). Her står at
'Sigerich' kun regerer kort, så kommer Hardeknud Svends
søn fra 'Nortmannia' og erobrer landet. 'Nortmannia' kan
være Normandiet, eller snarere Norge. (Note 2)
I sit gavebrev skriver Knud den Hellige (1042 - 1086) sig
Knud den fjerde. Det nummer kan kun stemme, når Hardeknud
her tælles som Knud I. (Note 3)
|
|
+-Gorm den Gamle.
Konge af Danmark.
Født caca 900 (anslået).
Begr 958 i Jelling. Gorm er antageligt et kælenavn for
Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har Gorm måske haft i
levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine to
sønner Gorm og Gamle. (Note 4) (Guve' om den holder?)
Han bliver konge af Danmark efter sin far Hardeknud, dvs
engang efter 934.
Ifølge Adam af Bremen var biskop Unni (- 936) på
missionsrejse til Sverige i 935, og havde undervejs et
møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og
kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid.
(Note 5)
Ifølge Dudo's Normandi-krønike fra ca 1000, var der i
årene op mod 842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen,
og Sachsens hertug Herman Billung var en overgang fange
i Danmark og lærde her nordisk. Desværre ved vi ikke om
det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald der fangede
ham. Også i Widukinds sachser-krønike er kampene omtalt.
I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge
Adam på foranledning af kejser Otto den Store (- 973),
så tyskerne må have vundet i den sidste ende.
Danmark lå også i krig med Norge i denne tid. Erik
Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten
fra Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne
til lands og til vands, og krævede derefter skat af
Danmark. Dette sker omkring 947. (Note 6)
Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og
begravelsen er årringsdateret til 958. Graven er siden
forstyrret, antageligt er Gorm gravet op af kristne
efterkommere, og rimeligvis er det Gorms ben, der er
fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom
strides de lærde endnu. (Note 7)
Gift med
Thyre.
Dronning af Danmark.
Død før 958 (Jellingstenene).
Navneformen ThyrA er en latinisering,
som vi har overtaget efter Saxo. På den
lille Jellingsten skriver Gorm: 'Gorm konge gjorde disse
kuml (dette dødeminde) efter Thyre sin kone Danmarks
bod'. Hvad 'Danmarks bod' skal betyde, og om det går på
Thyre eller Gorm, er der adskillige meninger om.
Tyres grav er ikke fundet. Saxo vil vide at hun ligger i
Jellings Nordhøj, men udgravninger pegede på at den
havde været Gorms. Sydhøjen er tom, og er bygget i flere
etaper nogen tid efter Gorms død.
Saxo har gjort Thyre til engelsk prinsesse (datter af
Ethelred I), og ladet hende bygge Dannevirke efter Gorms
død. Her har Saxo ikke læst den lille Jellingsten, som
viser at Tyre døde før Gorm! Iøvrigt genfindes historien
i den angelsaksiske krønike, så den er nok bare et af
Saxos mange 'lån'. I Olav Trygvasons saga er hun datter
af en holstensk jarl Harald Klak. Det er sandsynligvis
mere rigtigt, eftersom en af deres sønner (Harald
Blåtand) så er opkaldt efter sin morfar som sig hør og
bør. I Rydklosterets annaler (ca samtidigt med Saxo) er
Danevirke bygget af Harald Blåtand 'efter sin moders
råd'. Harald udbyggede volden i 968, og hvis Thyre
faktisk stammer fra Holsten, er det givet at hun har
været involveret i beslutningen. (Note 8)
Far: Harald.
Jarl i Sønderjylland.
|
+-Knud Dana-ast.
| Kongesøn.
| Født caca 930 (anslået).
| Dana-ást betyder 'den som danerne elsker'.
| Han faldt på vikingetogt i Vesterled.
| Han omtales i sagaerne, men det virker mest som frit
| digt.
| Saxe beretter, at Gorm havde lovet at dræbe den der
| bragte ham bud om Knuds død. Da Thyre fik nyheden,
| smykkede hun kongshallen til sorg, og fortalte Gorm en
| historie om en grå og en hvid høg. Da Gorm så spurgte
| hende om Knud var død, svarede hun de kendte ord: 'Det
| sagde i og ikke jeg, herre konge'. (Note 9)
| Ifølge opkaldereglerne er det overvejende sandsynligt,
| at Gorms ældste søn er opkaldt efter sin farfar.
|
|
+-Harald Blåtand.
| Konge af Danmark.
| Født ca 930 (anslået).
| Død ca 1 nov 986 i Jomsborg (Wolin). Tilnavnet
| Blåtand har næppe noget med tænder at gøre. Den ældste
| form vi har det i, er Blatan, men ingen ved hvad det
| skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede
| i 50 år, men måske betyder det blot 'mange'.
| Roskildekrøniken skriver at han i 15 år regerede
| sammen med Gorm.
| Historien beretter at biskop Poppo bar jernbyrd (han
| bar glødende jern uden at brænde fingrene), og derved
| overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og
| Odin. Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt
| viden om, og ses på kalkmalerier mm langt ned i
| Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto den Store
| (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og Århus fuld
| skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han
| overdrager dem til Harald.
| Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968,
| og må være Haralds værk. Han har også stået for
| bygningen af Trelleborg (980/81), Fyrkat (ca 980/81),
| og rimeligvis også Aggersborg og Trelleborg i Skåne,
| foruden Ravningbroen over Vejle Ådal (979 ± 1). Til
| disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter,
| arbejdere og materialer i hidtil utænkelig
| størrelsesorden, og det viser at han har haft en meget
| stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til at
| befæste denne magt, dvs forhindre oprør.
| Annalerne skriver at Harald (med titlen hertug)
| betaler sin fastsatte afgift til den tyske kejser Otto
| i 973. Da Otto dør samme år, og sachser-hertugen
| Herman Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en
| krig for at frigøre Danmark fra Tyskland. Den er
| omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og
| der fortælles om svære kampe ved Dannevirke. Det ender
| med dansk nederlag, så Harald må fortsat betale det
| aftalte beløb, nu til kejser Otto II (- 983), og en
| del af Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen)
| indlemmes i Sachsen.
| I 982 bliver Otto II (- 983/4) slået af araberne, og
| både slaviske folk og Danmark forsøger at frigøre sig
| af kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til
| Ejderen, og gør Danmark frit for skattepligten til
| Tyskland. Den endelige fred, hvor Tyskland fraskriver
| sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog
| først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca
| 1025.
| Teksten på Haralds Jellingsten slutter (måske er det
| en senere tilføjelse): 'Den Harald som vandt sig alt
| Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne'.
| Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er
| et samlet rige længe før Gorm og Harald. I 811-13
| rækker det fra Ejderen til Skåne og Vestfold (V for
| Oslofjorden). Også Ottars og Wulfstans
| rejseberetninger fra slutningen af 800-tallet omtaler
| et Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len,
| Halland, Skåne, øerne og Jylland til Ejderen. Blekinge
| hører på den tid til Sverige, og Bornholm har sin egen
| konge. (Note 10)
| Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller
| Harald samlede et antal småkongedømmer til Danmark.
| Evt kan Harald hentyde til rester af Gnupas
| herredømme, som han får renset ud, eller diverse
| stormænd som har revet sig løs under borgerkrigen. Men
| teksten kan også oversættes til: '... som vandt sig
| Danmark HELT - samt Norge - og kristnede danerne' Her
| kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over tyskerne i
| 983.
| Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin søn Svend
| Tveskæg, der ledede et større oprør mod ham. Han
| flygter til Jomsborg og dør der. Om Jomsborg
| overhovedet har eksisteret, er ret usikkert, men
| antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin /
| Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin
| ved Oders østlige munding, 20 km Ø for Swinoujscie.
| Hans sandsynlige dødsdag kendes fra en årtideliste:
| der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet er
| antageligt 986 eller 987. (Note 11)
|
|
| Frilleforhold (flere).
|
| Gift med
| Tove Mistivojsdatter.
| Dronning af Danmark. Toves eksistens kendes bla fra en
| runesten som nok har stået ved Hærvejen, og idag er
| ved Sønder Vissing kirke: "Tove, Mistivojs datter,
| Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre dette
| mindesmærke efter sin moder". (Note 12)
|
| Far: Mistivoj.
| Knes (konge) af Venden.
|
+-Gunhild.
Dronning af Norge.
Født caca 930 (anslået). (Note 13)
Gift med
Erik Blodøkse.
Konge af Norge.
Født caca 930 (anslået).
Død 954 i England. (Note 14)
--- Noter og kilder ------------------------
1) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 75-77.
2) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 93-101.
3) NC Skouvig: Hardeknud I og Hardsyssel. 1977.
4) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 110-11.
5) Bent Ousager i Skalk 1957.2.
6) Bent Ousager i Skalk 1957.2.
7) Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993.
Harald Andersen i Skalk 1995.1.
Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 93-123.
Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930.
8) Leif Ingvorsen: Myten om dronning Thyra. 1988.
Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993.
9) Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930.
Harvest og Tulinius: Europas Fyrstehuse. 1977. Tavle 4.
10) Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983.
11) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 115-123.
Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i
Muld... 1993.
12) O.H. Toftegaards samling.
13) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 110-11.
14) Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid.
1976. s 110-11.
Bodil Grove Christensen
føres
> helt tilbage til omkring år 80. Også Odin og Frigg (Freje) er med.
> Kan nogen oplyse mig om, hvor disse oplysninger stammer fra?
> Er det udelukkende fra de gamle krønikker, eller findes der et minimum af
> historisk belæg for disse oplysninger?
Noget, jeg undrer mig over, er: hvordan i alverden
kan man vide, at Gorm den Gamle er den samme som
Geva Knudsson?
Med venlig hilsen
Bodil.
Lars Jørgen Helbo
<steent...@danbbs.dk> wrote:
>Iøvrigt kan man forestille sig at gamle Gorm blev lidt utilfreds med at
>blive døbt af de sidste dages hellige - næringstid han ikke ville døbes
>i levende live ;-)
Endnu bedre er vel, at Frode Fredegod også er blevet døbt. For i
virkeligheden er det jo bare et andet navn for guden Frej ;-)
Det ligger på film nr. 1149521 og stammer åbenbart fra en Oluf
Frederick DUE. Filmen indeholder "Baptisms for the dead, 1857-1876;
heir index, 1855-1876", og den gode Oluf Frederick har arbejdet
grundigt.
En anden film nr. 1903949 indeholder "Official temple record for
deceased individuals, 1991- ". Her finder man bl.a. følgende bryllup:
ODIN
Sex: M
Marriage(s):
Spouse: Friege FRIGG
Marriage: Abt. 236 Of Hleithra, , Denmark
Hvordan Odin så kan være deceased, jeg troede først han skulle dø
under ragnarok ;-)
--
Lars Jørgen Helbo <he...@bigfoot.com>
http://mrohs-helbo.homepage.dk
http://haurumsall.cjb.net
http://www.salldata.dk
Kai E. Møller
Tak til alle for den helt utrolige mængde e-mail jeg har fået foruden indlæg
i gruppen.
Der har været en del der ikke kunne finde frem til Gorms aner i
mormon-databasen, så de kommer her nedenfor.
Iøvrigt synes jeg det er et flot stort stykke arbejde der ligger til fri
afbenyttelse i databasen. Også selvom der er denne lille specialitet. Jeg er
sikker på dem, der har lavet arbejdet, har gjort det i en god i en god
mening.
Kai
k...@mail.dk
http://home13.inet.tele.dk/imm
Generation 1
1. Godwulf * Omk 0080, Asgård, )
Børn :
2. I Flocwald * Omk 0100, Asgård,
Generation 2
2. Flocwald NN * Omk 0100, Asgård, )
Børn :
3. I Finn NN * Omk 0130, Asgård,
Generation 3
3. Finn NN * Omk 0130, Asgård, )
Børn :
4. I Freothalaf * Omk 0160, Asgård,
Generation 4
4. Freothalaf * Omk 0160, Asgård, )
Børn :
5. I Frihuwald * Omk 0190, Asgård,
Generation 5
5. Frihuwald * Omk 0190, Asgård, (~ Beltsa * Omk 0194, Asgård, )
Børn :
6. I Odin (Woden, Woutan) * Omk 0215, Asgård,
Generation 6
6. Odin (Woden, Woutan) * Omk 0215, Asgård, (~ Frigg (Friege, Frea) * Omk
0219, Asgård, )
Børn :
7. I Skjold Danskekonge * Omk 0237, Hleithra, Danmark,
Generation 7
7. Skjold Danskekonge * Omk 0237, Hleithra, Danmark, (~ Gefion NN * Omk
0241, Hleithra, Danmark, )
Børn :
8. I Friedleif Skjoldsson * Omk 0259, Hleithra, Danmark,
Generation 8
8. Friedleif Skjoldsson * Omk 0259, Hleithra, Danmark, )
Børn :
9. I Frodi Fridleifsson * Omk 0281, Hleithra, Danmark,
Generation 9
9. Frodi Fridleifsson * Omk 0281, Hleithra, Danmark, )
Børn :
10. I Fridleif Frodasson * Omk 0303, Hleithra, Danmark,
Generation 10
10. Fridleif Frodasson * Omk 0303, Hleithra, Danmark, )
Børn :
11. I Haver Fridleifsson * Omk 0325, Danmark,
Generation 11
11. Haver Fridleifsson * Omk 0325, Danmark, )
Børn :
12. I Frodi Havarsson * Omk 0347, Danmark,
Generation 12
12. Frodi Havarsson * Omk 0347, Danmark, )
Børn :
13. I Vermund Frodasson * Omk 0369, Danmark,
Generation 13
13. Vermund Frodasson * Omk 0369, Danmark, (~ NN * Omk 0373, Danmark, )
Børn :
14. I Olaf Vermundsson * Omk 0391, Danmark,
Generation 14
14. Olaf Vermundsson * Omk 0391, Danmark, (~ Danpi NN * Omk 0395,
Danmark, )
Børn :
15. I Dan Olafsson * Omk 0412, Danmark,
Generation 15
15. Dan Olafsson * Omk 0412, Danmark, )
Børn :
16. I Frodi Dansson * Omk 0433, Danmark,
Generation 16
16. Frodi Dansson * Omk 0433, Danmark, )
Børn :
I Halfdan Frodasson * Omk 0454, Danmark,
17. II Fridleif Frodasson * Omk 0456, Danmark,
Generation 17
17. Fridleif Frodasson * Omk 0456, Danmark, )
Børn :
I Olaf "Vegetus" Fridleifsson * Omk 0477, Danmark,
18. II Frodi Fridleifsson * Omk 0479, Danmark,
Generation 18
18. Frodi Fridleifsson * Omk 0479, Danmark, )
Børn :
I Ingjald Frodasson * Omk 0501, Danmark,
19. II Halfdan Frodasson * Omk 0503, Danmark,
III Frodi Frodasson * Omk 0505, Danmark,
Generation 19
19. Halfdan Frodasson * Omk 0503, Danmark, )
Børn :
I Signe Halfdansdatter * 0524, Roskilde,
20. II Hroar Halfdansson * Omk 0526, Roskilde,
III Helgi Halfdansson * Omk 0528, Roskilde,
Generation 20
20. Hroar Halfdansson * Omk 0526, Roskilde, (~ Ogne * Omk 0530,
Nord-Umberland, )
Børn :
21. I Valdar Hroarsson * Omk 0547, Danmark,
II Agner Hroarsson * Omk 0549, Danmark,
Generation 21
21. Valdar Hroarsson * Omk 0547, Danmark, )
Børn :
22. I Harald Valdarsson * Omk 0568, Jylland,
Generation 22
22. Harald Valdarsson * Omk 0568, Jylland, (~ Hildur (Hildir, Hervor)
Heidreksdatter * Omk 0572, Jylland, (Datter af Heidrek "Ulfhammer"
Angantyrsson og Amfleda den Yngre ) )
Børn :
23. I Halfdan Haraldsson * Omk 0590, Jylland,
II Gudrud (eller Gudrod) Haraldsson * Omk 0592, Jylland,
Generation 23
23. Halfdan Haraldsson * Omk 0590, Jylland, ? Omk 0650, Konge af Sverige,
(~ Moalda "Digri" Kinriksdatter * Omk 0594, Jylland, )
Børn :
24. I Ivar "Vidfame" Halfdansson * Omk 0612, Danmark,
Generation 24
24. Ivar "Vidfame" Halfdansson * Omk 0612, Danmark, ? 0647, Konge af
Sverige, (~ Gaythild (Gyrithe) Alfsdatter * Omk 0614, Danmark, )
Børn :
25. I Aud Ivarsdatter * Omk 0633, Am, Danmark,
Generation 25
25. Aud Ivarsdatter * Omk 0633, Am, Danmark, (~ Omk 0669, Radbart * Omk
0638, Gardarige, Rusland, Konge af Gardarige, )
Børn :
26. I Randver Radbartsson * Omk 0670, Danmark,
II NN Radbartsdatter * Omk 0675, Danmark,
Generation 26
26. Randver Radbartsson * Omk 0670, Danmark, )
Børn :
27. I Sigurd "Ring" Randversson * Omk 0730, Danmark,
Generation 27
27. Sigurd "Ring" Randversson * Omk 0730, Danmark, ? 0812, (~ Omk 0759,
Alhild Gandolfsdatter * Omk 0735, Danmark, )
Børn :
I Sigurdsdatter * Omk 0760, Uppsala, Sverige,
28. II Ragnar "Lodbrok" Sigurdsson * Omk 0765, Uppsala, Sverige,
Generation 28
28. Ragnar "Lodbrok" Sigurdsson * Omk 0765, Uppsala, Sverige, ? 0845,
England, (~ Omk 0783, Aslaug Sigurdsdatter * Omk 0765, Danmark, (Datter af
Sigurd "Fafnisbana" Sigmundsson og Bryngild Budlasdatter ) )
Børn :
29. I Sigurd "Slangeøje" Ragnarsson * omk 786,
II Ivar "Benløs" Ragnarsson * Omk 0787, Danmark, ? 0873,
III Hvitserk Ragnarsson * Omk 0790, Danmark,
IV Ragnvald Ragnarsson * Omk 0791, Danmark,
V Bjørn "Jernside" Ragnarsson * Omk 0797, Danmark,
Generation 29
29. Sigurd "Slangeøje" Ragnarsson * omk 786, (~ Heluna (Bleja) af England *
Omk 0784, )
Børn :
I Aslaug Sigurdsdatter * Omk 0800,
II Thora Sigurdsdatter * Omk 0806,
30. III Knud (Hardeknud) Sigurdssen * Omk 0814, Hord, Jylland,
Generation 30
30. Knud (Hardeknud) Sigurdssen * Omk 0814, Hord, Jylland, Konge, )
Børn :
I Gurid Hardeknudsdatter * Omk 0842,
31. II Gorm den Gamle * Omk 0840,
Generation 31
31. Gorm den Gamle * Omk 0840, ? Omk 0940, Jelling, Jelling Storhøj, Konge
af Danmark, (~ Omk 0897, Thyra Danebod * Omk 0900, England, ? Omk 0945,
Jelling, Dronning af Danmark, )
Børn :
I Gunhild Gormsdatter * Omk 0904, ? Eft 0970, Dronning af Norge, (~
Erik Blodøkse )
II Knud Dane-ast Gormsen * Omk 0906, ? Omk 0940,
Dræbt af pileskud på et vikingetogt.
III Toke (Val-Toke) Gormsen * Omk 0914, Uppsala, Sverige, ? 0983,
32. IV Harald 1. Blåtand * Omk 0918,
Anne Lise Hovdal
"Kai E. Møller" <k...@mail.dk> skrev i melding
news:9bc4pg$qmp$1...@news.inet.tele.dk...
Takk for hjelpen. Med nedenforstående anerekke hjalp du noen du
ikke visste du hjalp-nemlig meg, som også har Gorm den gamle blant
mine aner.
Anne Lise Hovdal
Bente Oien-Jens Hauge
Steen Thomsen wrote:
> (klipp)
> |
> +-Harald Blåtand.
> | Konge af Danmark.
> | Født ca 930 (anslået).
> | Død ca 1 nov 986 i Jomsborg (Wolin). Tilnavnet
> | Blåtand har næppe noget med tænder at gøre. Den ældste
> | form vi har det i, er Blatan, men ingen ved hvad det
> | skal betyde.
Det betyr at han var mørk i huden. "Blå" = mørk. Det kjennes også fra andre
sammenhenger. "Tan" er hud eller skinn, trolig beslektet med ordet "teint".
Jesper R. Nielsen
"Bente Oien-Jens Hauge" wrote:
>"Tan" er hud eller skinn, trolig beslektet med ordet "teint".
En anden teori angiver "tan" = "høvding", jvf det skotske "thane" el.
"thain"; måske som i det oldengelske navn "Wulfstan" og det oldnordiske
"Hildetan".
Venlig hilsen
Jesper
Leif Thor Olsen
BOJH> @REPLYALSO jen...@online.no
BOJH> From: Bente Oien-Jens Hauge <jen...@online.no>
BOJH> Steen Thomsen wrote:
>> (klipp)
>> |
>> +-Harald Blåtand.
>> | Konge af Danmark.
>> | F¢dt ca 930 (anslået).
>> | D¢d ca 1 nov 986 i Jomsborg (Wolin). Tilnavnet
>> | Blåtand har næppe noget med tænder at g¢re. Den ældste
>> | form vi har det i, er Blatan, men ingen ved hvad det
>> | skal betyde.
BOJH> Det betyr at han var m¢rk i huden. "Blå" = m¢rk. Det kjennes også fra
BOJH> andre sammenhenger. "Tan" er hud eller skinn, trolig beslektet med
BOJH> ordet "teint".
Nu er vi ved at komme langt ud. Du mener altså en blåmand = en m¢rkhudet person
af afrikansk oprindelse.
--
Mvh. Leif - le...@nightcall.dk
Bodil Grove Christensen
"Leif Thor Olsen" <Leif_Thor_...@fidobbs.dk> skrev i en meddelelse
news:MSGID_2=3a237=2f10.10_...@fidonet.org...
> BOJH> Det betyr at han var m¢rk i huden. "Blå" = m¢rk. Det kjennes også
fra
> BOJH> andre sammenhenger. "Tan" er hud eller skinn, trolig beslektet med
> BOJH> ordet "teint".
> Nu er vi ved at komme langt ud. Du mener altså en blåmand = en m¢rkhudet
person
> af afrikansk oprindelse.
Nej, ikke nødvendigvis. Men han kunne have en fjerne
ane blandt samerne eller blandt sigøjnerne. De er en
anelse mørkere i huden end vi er.
Jeg kender f.eks. en familie, hvor 3. søn er mørkhåret, næsten sort,
brunøjet og en anelse mere farvet i huden end os andre danskere.
Mange drillede moderen, og sagde, at det nok var posten, der var
far til ham. Men nej, moderens mormor var såmænd svensk same,
men det havde i førstningen fortabt sig i tågerne. Men min gode
ven Svend er nu stadig hans far.
Med venlig hilsen
Bodil.
Bente Oien-Jens Hauge
"Jesper R. Nielsen" wrote:
> En anden teori angiver "tan" = "høvding", jvf det skotske "thane" el.
> "thain"; måske som i det oldengelske navn "Wulfstan" og det oldnordiske
> "Hildetan".
>
Det var interessant! Denne har jeg ikke hørt om før, men den lyder jo
minst like så sannsynlig.
(Desverre er det så lenge siden jeg leste "min" forklaring at jeg ikke
lenger husker kilden til det.)
Vennlig hilsen
Bente Øien Hauge
Jesper R. Nielsen
"Bente Oien-Jens Hauge" wrote:
> Det var interessant! Denne har jeg ikke hørt om før, men den lyder jo
> minst like så sannsynlig.
> (Desverre er det så lenge siden jeg leste "min" forklaring at jeg ikke
> lenger husker kilden til det.)
"Min" teori kommer fra Palle Lauring som fortæller at den vistnok blev
fremsat af Grundtvig.
Venlig hilsen
Jesper
oan...@chello.no
<an...@online.no> skreiv:
Men det ingen grunn til å ta rekkja ovanfor seriøst, dvs som let seg
dokumentere. I den samanhengen vil eg vise til gruppa
soc.genealogy.medieval og Stewart Baldwin sine innlegg den 6. feb.
2000 om danske kongar før Gorm. Når det gjeld Gorm si slekt, har han
sett opp følgjande tabell basert på samtidige kjelder og særleg Adam
av Bremen (kjelda er særleg Svein Estridsson):
Danish kings of the "Jelling Dynasty"
Svend (from Normandy?)
|
Hardegon - - - - - - - - Hardeknud
king of (same?) |
Denmark Gorm, d. ca. 958
(or part king of Denmark
thereof) md. Thyre, who
d. bef. 958
|
Harald, d. 1 Nov.*
between 985 & 987,
king of Denmark
and Norway
|
later Danish kings
Det er alt.
Olav Helge Angell
Flemming Rasmussen
metoder på rimelig vis kan redegøres for Gorm den Gamles aner , men for
morskabs skyld er jeg da helt med på den.
Kender I denne ret omfattende side fra Universy of Hull med konge-og
adelsslægter fra det meste af Europa og forskellige steder i verden
http://www.dcs.hull.ac.uk/public/genealogy/royal/
Her har jeg selv ingen problemer med at få opfyldt mit behov for at more mig
med alle mulige spændende slægtsforbindelser med forbindelse til historisk
magtspil rundt omkring i forskellige perioder.
M.v.h. Flemming Rasmussen
Se om vi kan udveksle viden om slægtsforskning og
lokalhistorie på http://hjem.wanadoo.dk/~wan10073/
John Thomsen
=?iso-8859-1?Q?j=F8rgen=20=F8stergaard?= <kjar...@get2net.dk> wrote:
>
>Fik følgende fra familysearch:
>
>
> 25. Gorm DEL GAMMEL - International Genealogical Index / DE
> Gender: M Birth: Abt. 0884 , Denmark
>
>Ved at søge på GAMMEL og Denmark.
>
Sku' det ikke ha' været på Gammel og Dansk...? ;-)))
Venligst
John
John Thomsen
Nærmere en slags kriger-hærfører a la shogun, general eller lignende,
hvis det er det du mener med høvding og ikke blot stammeleder i
fredstid....
Venligst
John
John Thomsen
<cb...@post4.tele.dk> wrote:
>Mig bekendt bygger stort alle oplysninger om familierelationer før Gorm den
>Gamle på Saxos Danmarks krønike (Gesta Danorum), skrevet efter 1200. Selv om
>Saxo har haft rådighed over kildemateriale der er tabt i dag, er hans ærinde at
>forherlige den danske kongeslægt, og at føre den så lang tilbage som muligt.
>Store dele er formentlig ren fantasi.
>Enkelte kongenavne fra før Gorm den Gamle kendes fra udenlandske kilder, bl.a.
>kong Godfred der døde omkring 810, og som kejser Karl den Store havde et
>frygteligt besvær med.
>
Stort set rigtigt, Peter, blot spiller f.eks. Adam af Bremen's
beretning en vis rolle ligesom Tacitus' og andre kilder.
Men et lidt overset aspekt er, at der ikke er nogen garanti - snarere
tværtimod - for at kongerækken før Gorm er arvelig. Det er de iøvrigt
heller ikke fast efter Gorm. Der er tale om et valgkonge system, hvor
stormænd og frie mænd vælger sig en konge, og iøvrigt fejrer ham,
hylder ham, ved at stille ham på en stor konge-sten (ved man fra
udenlandske beretninger).
At det så i mange tilfælde - i hvert fald efter Gorm - er familiære
valg, er en anden sag. Men vi ser f.eks. en far efterfulgt af sine
to-tre-fire sønner på stribe og vi ser endda en konges søstersøn blive
valgt som efterfølger. I nyere tid kender vi det fra Fr. VII der dør
barnløs - Oldenburgernes endeligt - og hvor man så går et par led
tilbage og ud ad en anden linie - Glücksburgernes entré.
Venligst
John
oan...@chello.no
<pri...@mail.tele.dk> skreiv:
>Jeg har altså ikke rigtigt forstået, hvordan der indenfor genealogiske
>metoder på rimelig vis kan redegøres for Gorm den Gamles aner , men for
>morskabs skyld er jeg da helt med på den.
>
>Kender I denne ret omfattende side fra Universy of Hull med konge-og
>adelsslægter fra det meste af Europa og forskellige steder i verden
>
>http://www.dcs.hull.ac.uk/public/genealogy/royal/
Men denne databasen er ikkje spesielt påliteleg. I det siste har det
vore mykje samtale om kvaliteten på nettstaden i den slektskonferansen
eg refererte til i det forrige innlegget mitt, soc.genealogy.medieval.
Databasen er visst ikkje utvikla for genealogiske føremål.
>
>Her har jeg selv ingen problemer med at få opfyldt mit behov for at more mig
>med alle mulige spændende slægtsforbindelser med forbindelse til historisk
>magtspil rundt omkring i forskellige perioder.
>
>
>M.v.h. Flemming Rasmussen
Olav Helge Angell
John Thomsen
<grov...@post.8.tele.dk> wrote:
>Jeg kender f.eks. en familie, hvor 3. søn er mørkhåret, næsten sort,
>brunøjet og en anelse mere farvet i huden end os andre danskere.
>Mange drillede moderen, og sagde, at det nok var posten, der var
Vi kendte også en familie, hvor faderen var lille, tynd og mørkhåret
mens moderen var stor, kraftig og mistænkelig blondine....
Men alle deres tre piger blev altså rødhårede.....
Da jeg en dag spurgte faderen, forklarede han det med "rust i røret"
Venligst
John
Jesper R. Nielsen
"John Thomsen" wrote:
> Nærmere en slags kriger-hærfører a la shogun, general eller lignende,
> hvis det er det du mener med høvding og ikke blot stammeleder i
> fredstid....
Faktisk begge dele. Ordet thane (oldengelsk thegn) har haft vekslende
betydninger ned gennem historien, lige fra en betegnelse for Jesu
disciple; tjener, følgesvend, soldat; hos angel-sakserne en kongelig
lensmand, (cyninges thegn) og til en stormand.
Venlig hilsen
Jesper
John Thomsen
<je...@vip.cybercity.dk> wrote:
>Faktisk begge dele. Ordet thane (oldengelsk thegn) har haft vekslende
>betydninger ned gennem historien, lige fra en betegnelse for Jesu
>disciple; tjener, følgesvend, soldat; hos angel-sakserne en kongelig
>lensmand, (cyninges thegn) og til en stormand.
>
Så vidt jeg ved, er eksperterne stadig ikke enige om hvad "than(e)" i
grunden betyder, kun har de forskellige teorier.... *)
Emnet har for ikke så længe være debatteret i dk.videnskab.historie.
Ord-forskere mener i øvrigt - på baggrund af opbygning og ligheder med
andre ord - at det formentlig er af keltisk oprindelse, hvilket bl.a.
vil sige at det ikke kan have noget med Jesus disciple at gøre, samt
at begrebet er noget "hævet" over menigmand, så tjener etc. næppe kan
komme på tale....
*) hvorved det deler skæbne med den nordiske "gode"
Venligst
John
Jesper R. Nielsen
"John Thomsen" wrote
>.......at det formentlig er af keltisk oprindelse, hvilket bl.a.
> vil sige at det ikke kan have noget med Jesus disciple at gøre,
kan
> komme på tale....
Ordet kan sagtens have været brugt i oldengelsk (ca. 700 - ca. 1100) om
Jesu disciple, uanset om det er af keltisk oprindelse eller ej.
Fastlandskeltisk (gallisk) taltes omkr. 4. årh., økeltisk fra 4. årh. og
frem, så ordet kan godt have "smittet af."
"The Shorter Oxford Dictionary": "Thane.....a servant, minister,
attendant; in OE often applied to (Christ's) disciples."
Eric Partridge: "Origins - A Short Etymological Dictionary of Modern
English": "OE thegn, cf OFris thianer, ....a servant, OS thegan,....a
boy, a follower, a warrior..."
Såvel "Oxford" som Eric Partridge angiver at "thane" er beslægtet
(...further off...) med det græske"teknon" = "et barn".
Hvor har du for iøvrigt læst at ordet skulle være af keltisk oprindelse;
det lyder interessant. Hverken "Oxford" eller Eric Partridge nævner det
og hvis du har en kildeangivelse, kunne jeg jeg godt tænke mig at læse
artiklen, værket eller hvad det nu er.
Venlig hilsen
Jesper
John Thomsen
<je...@vip.cybercity.dk> wrote:
>"The Shorter Oxford Dictionary": "Thane.....a servant, minister,
>attendant; in OE often applied to (Christ's) disciples."
Det er selvfølgelig en meget interessant "kobling", hvis ordet "than"
- som kan have været kendt i sin oprindelige betydning i de første
århundreder (du nævner 4. og 7.) - og qua dette være hæftet på senere
begreber som disciplene, for det er jo ensbetydende med at ordets
betydning alligevel er overlevet, selv om en del historikere og
historiske bøger erklærer det ikke fuldt klarlagt.
Man kan så indvende, at dine referencer til servant, minister og
attendant egentlig ikke svarer til betydningen af disciple = elever,
men måske snarere til apostle = de udsendte....
I ovenstående eksempel er det da også værd at lægge mærke til
"applied" altså "tillagt"... ;-))
>Eric Partridge: "Origins - A Short Etymological Dictionary of Modern
>English": "OE thegn, cf OFris thianer, ....a servant, OS thegan,....a
>boy, a follower, a warrior..."
>
>Såvel "Oxford" som Eric Partridge angiver at "thane" er beslægtet
>(...further off...) med det græske"teknon" = "et barn".
>
>Hvor har du for iøvrigt læst at ordet skulle være af keltisk oprindelse;
>det lyder interessant. Hverken "Oxford" eller Eric Partridge nævner det
>og hvis du har en kildeangivelse, kunne jeg jeg godt tænke mig at læse
>artiklen, værket eller hvad det nu er.
Jeg er sikker på det er i noget historisk litteratur, og jeg har læst
det både på dansk og engelsk, men husker selvfølglelig ikke lige hvor.
De danske beskæftigede sig med vikingetidens (og før denne) kilder med
ordene than (og gode) og deres uklare oprindelse, sikkert keltisk.
(Forekommer than på en af runestenene?)
Med hensyn til dine citater (jeg forstår OE eler Old English, selv om
dette i sig selv er usikkert, men kan ikke gennemskue OFris og OS), så
kan man ikke frasige sig at de skulle have overtaget tidligere
udlægninger, som *kan* være fejlbehæftede.
"Den videnskabelige sandhed kan defineres som den for tiden største
fejltagelse der doceres ved de højere læreanstalter"
Spændende emne, omend vi er vel ude ved kanten af genealogi..?
Venligst ;-))
John
Jesper R. Nielsen
"John Thomsen" wrote:
>
> Man kan så indvende, at dine referencer til servant, minister og
> attendant egentlig ikke svarer til betydningen af disciple = elever,
> men måske snarere til apostle = de udsendte....
Nej, men som jeg også skrev, har ordet haft vekslende betydninger ned
gennem historien, altså også de nævnte.
Talte med en af mine engelske kolleger (også sproginteresseret) om
"thane" og hun har set det anvendt i betydningen "a serf " altså det,
der på dansk hedder en livegen.
> I ovenstående eksempel er det da også værd at lægge mærke til
> "applied" altså "tillagt"... ;-))
"Applied" betyder nu ikke "tillagt", men "anvendt"
"Tillagt" = "attributed to".
> Jeg er sikker på det er i noget historisk litteratur, og jeg har læst
> det både på dansk og engelsk, men husker selvfølglelig ikke lige hvor.
Du må endelig skrive til, hvis du kommer i tanke om det. Jeg læser en
del historie, men er endnu ikke stødt på denne forklaring.
> (Forekommer than på en af runestenene?)
Må sige, at jeg ikke er stødt på det.
> Med hensyn til dine citater (jeg forstår OE eler Old English, selv om
> dette i sig selv er usikkert, men kan ikke gennemskue OFris og OS), så
> kan man ikke frasige sig at de skulle have overtaget tidligere
> udlægninger, som *kan* være fejlbehæftede.
OE = oldengelsk
OFris = oldfrisisk
OS = oldsaksisk
>
> "Den videnskabelige sandhed kan defineres som den for tiden største
> fejltagelse der doceres ved de højere læreanstalter"
Hele humlen er, at man bevæger sig på usikker grund jo længere, man
kommer tilbage i tid. Meget er (underbyggede) teorier, men til syvende
og sidst vides intet med 100 % sikkerhed.
> Spændende emne...
Helt enig.
...omend vi er vel ude ved kanten af genealogi..?
Det er jo en af de herlige ting ved nævnte hobby, man ved aldrig, hvor
den fører én hen. :o)))
Venlig hilsen
Jesper
John Thomsen
<grov...@post.8.tele.dk> wrote:
>
>"Kai E. Møller" <k...@mail.dk> skrev i en meddelelse
>news:9b97g0$70u$1...@news.inet.tele.dk...
>> Hej Bodil
>> Man har brugt et af de "gamle" navne, så vil du søge på Gorm den Gamle,
>skal
>> du bruge navnet GEVA KNUDSSON, idet man antager at Gorms far hed Knud, søn
>> af Hardeknud.
>
>Hej igen.
>Så har jeg forsøgt det, du skrev.
>Uhadada. De amerikanere - de kører bare løs.
>Jeg har sendt en mail til Familysearch for at gøre
>opmærksom på problemet, så må vi se, om de
>gør noget ved det.
>
Måske du så ved samme lejlighed sku' ha' fortalt dem, at kongerækken
ikke er ensbetydende slægtsbånd; det er nok den almindeligste
misforståelse omkring de gamle drenge.
Kongerne var valg-konger, dvs. de udpegedes af stormænd og hyldedes
som "den første blandt ligemænd". Naturligvis spillede det i en vis
grad ind at en yngre mand kunne forventes at besidde de gode
egenskaber *) som sin far, og derfor valgtes til efterfølger, men det
var altså ikke et must.... ;-)))
*) blandt vigtige egenskaber i den før-kristne tid (og et godt stykke
derefter) var en persons "lykke". Det betragtedes som en fast
bestanddel af personligheden hvor meget "held" man havde med at få
gennemført ting. Man ser det faktisk helt op til at f.eks. den unge
Willemoes synes at besidde stor krigs-lykke og derfor klart sendes ud
i en for stor opgave til sidst.
Venligst
John